Hørve-Værslev Jernbane (HVJ)

 

Under mit ophold som trafikelev i Svebølle (1956) blev jeg klar over, at den lille private jernbane, Hørve-Værslev Jernbane, skulle nedlægges med årets udgang.

En cykeltur med fotografiapparat langs bane- strækningen blev derfor besluttet og gennemført en dag efter elevtjenestens afslutning.

Direkte fra Svebølle til Hørve og herefter foto- grafering på Hørve og stationerne mod Værslev.

Det var den første strækning, jeg således "gennemfotograferede", hvis man kan udtrykke det således, når det kun drejede sig om eet foto af hver station. Hvorfor og hvad skulle man egentlig bruge disse billeder til.  Det var små hyggelige stationer, der nu skulle nedlægges, --og hvad så ! ! !

Kameraet var et gammelt box-kamera, 6x9 cm-film (negativstørrelse) på træ- eller metalspole,   10-12 brugbare fotos, der vel ialt kostede omkring 6-8 kr.  Ikke mange penge i dag, men lejen for mit værelse (uden varme) i Svebølle var 35 k./mdl. Det siger dog lidt om pengenes værdi.

 

 

Lidt historie.


Forud for Odsherredbanens bygning gik bølgerne højti herredet angående linieføringen af denne bane (OHJ). Det ene parti ønskede en østlinie: Holbæk-Audebo-Vig-Nykøbing Sj.  Det andet parti ønskede en linie: Jyderup-Svinninge-Vig-Nykøbing Sj. For at gøre alle tilpas blev linien Holbæk-Svinninge-Asnæs-Vig-Nykøbing Sj, og så blev ingen gjort tilpas. Der havde været et ønske fremme om, at sætte banen i direkte forbindelse med statsbanestrækningen Næstved-Slagelse-Værslev, og for at imødekomme dette ønske, og for at ophjælpe den tyndt befolkede egn i det sydvestlige Odsherred samt de nyindvundne Lammefjordsarealer byggedes Hørve-Værslevbanen.

HVJ og banens nærmeste omgivelser.   Geodæt. Inst. 1954.


. . . . .

Hørve-Værslev Jernbane-aktie,  side 1 og 3.  ---  Gl. Bjergsted Lokalarkiv.

Arkiv:  Gl. Bjergsted Lokalarkiv.


HVJ er en af landets yngste og mindste jernbaner, der blev bygget under 1. verdenskrig (1914-18), hvorfor den allerede inden den var færdig, kom til at lide under en krigs mange ulemper, såsom dyrtid og materialemangel. Anlægget var færdigt 1 foråret 1918, men på grund af krigen åbnedes banen først d. 6. maj 1919, dog således, at der kørtes roetog allerede i efteråret 1918.

HVJ-oversigtskort.

 

Banen fik straks fællesdrift med Odsherreds Jernbane (OHJ), dvs. med hovedkontor og værksted i Holbæk samt driftsbestyrer, værkmester og overbanemester fælles med OHJ og Høng-Tølløse Jernbene (HTJ).  HVJ havde eget maskindepot (remise) i Hørve, mens stationstjenesten udførtes af OHJ. I Værslev stod DSB for stationstjenesten.

 

De forventninger man havde stillet til gennemgående trafik, blev langtfra indfriet, bortset fra roetransporterne til Gørlev.  Oplandet var tilmed dårligt mod vest og nordvest var der kun få kilometer til Nekseløbugten og på banens anden side var der kun ringe afstand til DSB og OHJ.

Persontrafikken blev aldrig stor. Man forsøgte at gennemføre enkelte tog til Kalundborg og enkelte vogne til Nykøbing Sj, men uden gunstigt resultat.  I slutningen af 1930´erne var der færrest rejsende, mens de bedste år under og efter 2. verdenskrig (1940-45). Godstrafikken blev heller ikke ret stor. Det eneste gode aktiv var roetransporterne, og i mange år kørtes særlige roetog, men i de senere år svandt denne kørsel ind til intet.  Trods den ret ringe trafik blev banens underskud imidlertid aldrig særlig stort. Det skyldtes, at trafikkenvar ret jævnt fordelt, hvorved et stort beredskab sparedes. En anden stor besparelse opnåedes ved fællesdriften med OHJ og HTJ.   Den egentlige årsag til, at man tilsidst foreslog HVJ nedlagt var, at trafikken blev så ringe, at den nemt kunne bestrides af rute- og lastbiler, og at man i så fald kunne køre flere ture -og over varierende ruter og samtidig opnå besparelser, idet udgiften til stations- og banetjeneste helt kunne spares.


HVJ-køreplan, april 1944.

 

Sommeren 1951.

HVJ-køreplan.  Sommer 1951.   ^---v



Sidste HVJ-køreplan,  1956.

Sidste køreplan.   Vinter 1956.    "Bemærk: Kun gyldig til 31/12 1956".   ^---v


 

 

Hørve-Værslev Jernbane:   Næstsidste kapitel:

(Sidste kapitel = afvikling af banen / sporoptagning og salg af materiel og bygninger.)

 

Som elev på Svebølle station var jeg blevet fritaget for tjeneste nytårsaften og et par dage i det nye år.  Derfor havde jeg ikke mulighed for at se, at Kalundborg Folkeblad straks efter nytår bragte en omtale af banens nedlæggelse, og da jeg mødte efter nytår, var aviserne forlængst bragt ud ! ! !

 

Mit held var, at nogle dage efter kom "dagens" bundt af Folkeblade indlagt mellem bl. a. to gamle aviser som beskyttel-sesomslag. 

 


 

En af disse aviser var netop den avis jeg "manglede" og kunne lave nogle affoto-graferinger af.

 



 

HVJ-avisudklip omkring nedlæggelsen pr. 31. december 1956.    v--->

 


 

 - - -

 

Desværre lidt småt, men jeg håber, at man alligevel lige kan læse det.  Stærke briller / lup kan anbefales.

 

. . . . . . . .

HVJ-avisudklip fra Kalundborg Folkeblad d. 2. januar 1957.

 

 

Billetter.

Nedenfor en række eksempler på såkaldte "Edmonsonske billetter", papbilletter beregnet til hhv. stempling / prægning af rejsedatoen øverst og til klipning, til sidst annullering af billetten ("slutklip") under rejsen.  Hertil viser billetten den strækning, hvortil billetten er gyldig, den befordringsklasse der er betalt for, og om det er en voksenbillet eller en barnebillet samt billettens pris. 

Det fremgår også, om det er en enkelt- eller en dobbeltbillet (til een enkelt rejse eller også gyldig til returrejse). Denne oplysning fremgår af billetens udseende, idet en ensfarvet billet er en enkeltbillet, medens en to-farvet billet (med lys midterstribe) er en dobbelt- (retur-) billet.

Sluttelig er billetten forsynet med et løbenummer nederst, der anvendes ved stationens regnskabsaflæggelse.

Udover de her viste farver, og udseender i øvrigt, kan billetterne have andre udseender ved andre billettyper: Militærbilletter (blå), weekend-billetter, 65-billetter og hvad man ellers (generelt) har fundet på i tidens løb.

 

På et tidspunkt efter HVJ´s nedlæggelse skiftede billetterne udseende, således at forstå, at alle billetter fik samme farve (normalt ensfarvet brune), og med angivelse af billettype ved et stort bogstav, f. eks:  E = enkeltbillet, D = dobbeltbillet og M = militærbillet.  Denne forenkling af farven skyldtes anvendelsen af "nymodens" billet-trykkemaskiner / kasseapparater.

(Fælleskl.(-klasse) = en sammenlægning af 2. og 3. klasse til een vognklasse.   H = henrejse /  T = Tilbagerejse.)

 

Billetter fra Eskebjerg:  Enkelt / dobbelt til:

Hørve / Bjergesø (Bjærgesø) / Starreklinte / Føllenslev . . .

Arkiv: Uffe B. Pedersen.

 . . . Alleshave / Kaldred / Værslev.

 

Billetter fra Hørve:  Enkelt / dobbelt til:

Bjergesø / Starreklinte / Føllenslev / Eskebjerg . . .

Arkiv: Uffe B. Pedersen.

 . . . Alleshave / Kaldred / Værslev.


. . . . . . . . . . . .

Tv:  HVJ-Strækningsklippebillet,

enkelt:   Hørve-Starreklinte el. omv. . . . . . . . . . . . .Th:  HVJ-Strækningsklippebillet, dobbelt:  Uklippet. . . . . . . . . . . . . . .

Arkiv: Uffe B. Pedersen.


Billetternes anvendelse fremgår vist af billederne, idet alle "faste oplysninger" er fortrykt, mens de forskelligartede forhold, f. eks. strækning, pris og dato blev angivet ved klipning / gennemhulning af billetten.

 

 

 

 

HVJ-Fripas (dobbelte) for banens ansatte.

 

Arkiv: Uffe B. Pedersen.

 


 

  

 

Læs evt. alt om de gamle billettyper i Lars Viinholt-Nielsen´s hæfte: "Jernbanebilletter i Danmark" med utallige illustrationer.

bane bøger,  2005.  ISBN 87-91434-04-1.


 . . . . 

Hørve-Værslev Jernane:   Medlemskort og frikort for baneformand Viggo A. Jensen, Eskebjerg. . . .. . . . . . 

 

 

Banemærker:

Det var hverken den store fantasi i motivvalget eller i antallet af udgivne mærker, der kom til at præge HVJ´s banemærker.

Samme motiv i hele banens levetid, en hvid 5-takket stjerne på forskellig-farvet bund.  17 mærker i forskellige værdier gennem banens 37 års levetid.  

Hertil kom nogle enkelte specialmærker, dvs. gebyrmærker og efterkravsmærker.

 



Til venstre:  Mærker til angivelse af et efterkravsbeløb.

Til højre: Gebyrmærker, og yderst ses et eksempel på et "nødmærke", hvor man har overstemplet et OHJ-mærke med et grønt "HVJ" og hertil rettet værdien med håndskrift.

 

 

 

Rullende materiel:

Hørve-Værslev Jernbane:   Lidt af det rullende materiel.

HVJ 13, Værslev.   --   1946.  Foto:  W. Dancker -Jensen.

 

HVJ M 5 ("Lille Johannes"), Hørve.   --   August 1956.    ^---v

Vognen stammer oprindelig fra Troldhede-Kolding/Vejen Jernbane. Allerede her fik den tilnavnet "Lille Johannes".

Købt 1951 for 34.000,- kr. fra TKVJ M 5.  Akselafstand 5,8 m.  Omb. 1951 med Leyland 6 cyl. dieselmotor, 26 pladser plus 4 klapsæder, toilet, rejsegodsrum samt lukket endeperron. Solgt 1957 for 60.000,- kr. til OHJ som M 5.
1997 til Jernbanemuseet. Odense 2007-11.  I drift 2009-11.
Kilde:   http://www.jernbanen.dk/motor_solo.php?s=158&lokid=615&n=hvj-m-5


HVJ  M 5 på drejeskiven i Hørve.   --   August 1956.


HVJ  C 501.  Holbæk.   --   1969.  Foto: H. Gr. Alkjær.

 

HVJ  Qh 551.   Foto:  nn.


OHJ  M 3 på HVJ, v. Eskebjerg.  August 1956.


Efter nedlæggelsen:

HVJ M 5, udlejet til Køge-Ringstedbanen, ---her efter sammenstød med en lastbil / mælkebil i 1963.

HVJ M 5.  Gummersmarke.  KRB.    --   24. februar 1963.   ^---vv

 - - -

 - - -

Her er HVJ M 5, udlejet til Køge-Ringstedbanen, og ses efter sammenstød med en lastbil / mælkebil.



Strækningen.

Lidt om oplandet: Hørve-Starreklinte-Føllenslev.




Føllenslev



Føllenslev st.   --   Ca. 1924.   Postkortfoto:  C. Bay,   Arkiv:  Gl. Bjergsted Kommunes Lokalhistoriske Arkiv.


Føllenslev Postkontor (der havde stationsbygningen som "nabo").
Ca. 1924.  Foto:  C. Bay.    Arkiv:  Gl. Bjergsted Kommunes Lokalhistoriske Arkiv.


Føllenslev-Eskebjerg-Værslev.



Trap-kort over banens sydligste del: Føllenslev-Værslev.

Bemærk den fine S-kurve, Eskebjerg-Alleshave: Man måtte have det hele med, selvom det så kostede nogle køreplansminutter.


Værslev

Værslev station (DSB).   --   Udateret postkort.

 


 

 

Stationer:

 

Hørve.  --  km. 0,0.

HVJ M 5 ved banens egen perron i Hørve. Man aner lige, at de tre spor løber sammen mod drejeskiven til venstre, lige udenfor billedets kant.  I højre side ses OHJ-sporet til/fra Nykøbing Sj.   --   August  1956.

(Spørg mig ikke, hvordan lampestanderen kan svæve - eller kan den ??? Måske er det derfor, at den er ved at vælte.  )

 

HVJ-remisen.  Hørve.   --   1976.   Foto: Uffe B. Pedersen.



Bjerresø / Bjergesø hpl./trb.   --   km 2,8 fra Hørve.

Bjergesø hpl. / trb - eller "Bjerresø", der ses malet på bygningen.   --   August  1956.


Bjergesø.   --   1996.   Foto:  Uffe B. Pedersen.



 

Starreklinte.   --   km 4,9 fra Hørve.

Starreklinte station.   --   August 1956.


I de sidste år, -da man vidste hvilken vej det gik- benyttede man OHJ-mærker som en slags nødforanstaltning (for at spare nye oplag, der sandsynligvis ikke nåedes brugt).  Derfor HVJ-annulleringer på OHJ-mærker.  

Mærkerne er i øvrigt såkaldte "blancomærker", trykt i farve, men uden beløb.  Dette kunne så påtrykkes, når det blev aktuelt at benytte mærkerne (nedsatte nødvendigheden af overtrykte mærker ved takstændringer).


 

OHJ-banemærke, afstemplet i Starreklinte. . . . . . .

Arkiv: Uffe B. Pedersen.  . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .


 

Har denne "side" ikke en lokal beboer, der kunne tænke sig at bidrage med et   foto af Starreklinte station i vore dage ???

 

 

Egemarke trb.

 - - - - - -

 


Føllenslev.   --   km 7,9 fra Hørve.

Føllenslev st.   --   Ca. 1924.   Postkortfoto:  C. Bay,   Arkiv:  Gl. Bjergsted Kommunes Lokalhistoriske Arkiv.


Føllenslev Postkontor (der havde stationsbygningen som "nabo").
Ca. 1924.  Foto:  C. Bay.    Arkiv:  Gl. Bjergsted Kommunes Lokalhistoriske Arkiv.

 

Føllenslev postkontor og station -bagest.   --   August 1956.


Føllenslev station (bagest) og posthus (forrest). Vejfacaden.   --   1996.   Foto: Uffe B. Pedersen.




 

Eskebjerg.   --   km 11,3 fra Hørve.

Eskebjerg station.   --   August 1956.


Eskebjerg st.   --   1996.   Arkiv: Uffe B. Pedersen.

 

Eskebjerg. Varehuset.   --   1996.  Arkiv: Uffe B. Pedersen.



Banestrækningen set fra vore dages Vilhelmshøjvej mod nordøst og stationen til højre for sporet, inde i byen.

 

Den lyse bygning til højre for sporet i forgrunden er (nu) Eskebjerg Forsamlingshus.

 


 


 


 


 

 


 

OHJ M 3 v. Eskebjerg station, på vej mod Alleshave.   --   August 1956.  --->



Broen v. Eskebjerg.   --   1976.   Foto:  Uffe B. Pedersen.

 

Broen v. Eskebjerg.   --   Sommer 2014.  Foto:  Søren Pedersen.

Det fremgår af Eskebjerg by´s hjemmeside på facebook, at man vil foretage en fældning af træerne på et tidspunkt, som endnu ikke er nærmere bestemt.




Eskebjerg Andelsmejeri.  Vinter 1943.   Arkiv:  Søren Pedersen.

Man aner lige HVJ, der skærer hen over vejen.   ^---v

Eskebjerg Andelsmejeri.  Sommer 1944.  Arkiv:  Søren Pedersen.

 


 


 


Alleshave.   --   km 14,5 fra Hørve.

Alleshave station i arkitektens streg.  Arkiv:  Uffe B. Pedersen.

 

Alleshave station.   --   August 1956.

 

HVJ. Stationsforstander Kr. Johs. Dandanell Nielsen.  Arkiv:  Gl. Bjergsted Kommunes Lokalhistoriske Arkiv.

 

Alleshave st.   --   1976.   Foto:  Uffe B. Pedersen.

 

I de sidste år, -da man vidste hvilken vej det gik- benyttede man OHJ-mærker som en slags nødforanstaltning (for at spare nye oplag, der sandsynligvis ikke nåedes brugt).  Derfor HVJ-annulleringer på OHJ-mærker.  

Mærkerne er i øvrigt såkaldte "blancomærker", trykt i farve, men uden beløb.  Dette kunne så påtrykkes, når det blev aktuelt at benytte mærkerne (nedsatte nødvendigheden af overtrykte mærker ved takstændringer).



OHJ-banemærke, afstemplet i Alleshave. . . . . . .

Arkiv: Uffe B. Pedersen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

 

 

 

Broen ved Kaldred.

Broen v. Kaldred.   --   1976.   Foto: Uffe B. Pedersen.


 

Kaldred st./hpl./trb.   --   km 17,0 fra Hørve.

Af en eller anden grund fik jeg aldrig taget billede af Kaldred st./hpl./trb. (var det spisetiden på pensionatet, der skulle overholdes ???), eller måske var det fordi, der var "x" i køreplanerne ud for flere af togene ved stationen, hvilket normalt symboliserede et trinbræt.  Måske regnede jeg derfor med, at der kun var tale om en "beskeden grusperron" ! ! ! (det er snart 60 år siden)  :-(

 

På min foto-cykeltur Svebølle-Hørve og tilbage langs Hørve-Værslev Jernbane, i efteråret 1956, nåede jeg desværre ikke Kaldred station (st./hpl./trb. - der i øvrigt er magen til Bjergesø station i banens modsatte ende).   ---   Var det spisetiden på pensionatet, der skulle overholdes ???  eller var det måske fordi, der var "x" i køreplanerne ud for flere af togene ved stationen, hvilket normalt symboliserede et trinbræt.  Måske regnede jeg derfor med, at der kun var tale om en "beskeden grusperron" ! ! ! (det er snart 60 år siden).  

Denne mangel har lederen af Gl. Bjergsted Kommunes Lokalhistoriske Arkiv, Flemming Paulsen, nu rådet bod på med næsten 60 års "forsinkelse".

Tak for det !

Kaltred / Kaldred stationsskilt.  December 2014.  Foto: Flemming Paulsen.

Stationsbygningens nuværende ejer, der tidligere var murer af profession, giver udtryk for, at han er imponeret over den soliditet, der præger byggeriet (ses f. eks. på soklen).

Murene er muret som 1½ stens-mur og den bærende tagkonstruktion skulle være (læs "er" - evp-bem) udført ekstra solidt. Ejeren mener, at soliditeten skyldes, at byggeriet skulle kunne tåle rystelser fra toget.

Kaldred station, vejfacaden, set fra Eskebjergvej.   --   December 2014.  Foto: Flemming Paulsen.  ^---v

 - - - 

Ejeren beklager i dag, at han ikke, da han skiftede vinduer, ofrede det, det ville koste at få små sprosse-vinduer, som de originale, --og det kan man vist -desværre- kun give ejeren ret i.

 

 

Kaldred station.  Billetsalget.   --   December  2014.  Flemming Paulsen.

Billetrude med "skuffedarie" og to skuffer derunder. Der er lige plads til en lille pengekasse i den ene skuffe og lidt udstyr, --en billettang, et par stempler samt lidt andet kontorudstyr i den anden skuffe.


Bemærk i øvrigt den ekstra lås -inde i bygningen- et levn fra dengang, da der var ventesal på den anden side af væggen / døren.

Herligt:  Som det vist kan ses, passes der godt på den gamle stationsbygning. Tænk, hvis der lå et par gamle billetter bagest i "skuffedariet", når man trak en skuffe helt ud ! ! !    FLOT ! ! !

De to små stationsbygninger, Kaltred og Bjerresø (som Bjergesø st. hed dengang), indeholdt kun -indenfor sine 7x7 m.- en ventesal og to værelser (det ene stationskontor/billetsalg) samt køkken i stueetagen. Hertil kom -på førstesalen- et sovekammer. 

Dette var hjemmet / boligen for en baneformand og en "medhjælpende hustru", som passede ekspeditionen af stationen ! ! !


  
Kaldred station - Kilometersten fundet i haven. . . . . Kaldred station.  Stige til tog ??? Fundet på stationens loft.
17 km.  Netop afstanden til Hørve.

 


En rest af Hørve-Værslev Jernbane.   --   2015.

Der kom en mail:

"Hej Erik.

Måske du har interesse i et eller flere af disse billeder. De er taget d. 8. april 2015.

Stedet kaldes fra gammel tid Viskinge Vejle og er stedet, hvor Hørve-Værslev banen krydsede Bregninge Å umiddelbart før Kaldred Station.

De bedste hilsener.

Flemming."


Viskinge Vejle,  gammelt kort  fra 1771.

 


Viskingevejle.


I Danmark – ”En historisk topografisk Beskrivelse” af L. Both fra 1871, kan man læse følgende:


"Vest i Bregninge Sogn, hvor Bregninge Aaen løber ud i den nu inddæmmede Saltbæk Viig, har fra Arildstid været et alfare Vadested, nu kaldet Viskindevejle, men tidligere ”Viskingavat”. Førend den nuværende Holbæk – Kalundborg Vej blev anlagt, førte nemlig Hovedvejen til Kalundborg fra Landevejen ved Rumperup (nu Højsted) over Hagendrup og Kaltred, over Viskingavat, forbi Asmindrupgaard i Værsløv Sogn, der endnu i forrige Aarhundrede var en Kro, kaldet ”Vejle Kro”, og videre gjennem Asmindrup ned til den nuværende Landevej. Ved Viskingavat var et almindeligt Udskibningssted, og det var her, at Esbern Snare efter Kongemordet i Roeskilde trods Svends Befaling til at ødelægge alle Fartøjer fik en Skibstømrer til at bøde et Skib, paa hvilket det lykkedes Valdemar at naae Jylland.


Ved Sognets Sydspids er et andet gammelt Vadested paa den saakaldte ”Skovvej”, der fører fra Elverdam til Kalundborg; det kaldes ”Deurevad”. "

 

Skæringen mellem Bregninge Å og Hørve-Værslev Jernbane.

 

 











Kort- og Matrikelstyrelsen (Geodætisk Institut) 1928-40.  . . . . . . . . 


Viskinge Vejle.  Brofæsterne for HVJ-bro over Bregninge å.  --   8. april 2015.  
Foto: Flemming Paulsen,Svebølle.  ^---vv

 - - - 

 - - - 

 

(Lige til modeljernbanen.) 

 

Tak til Flemming Paulsen for denne lille "serie" om brofæsterne.




 

Værslev (DSB).   --   km 21,1 fra Hørve

Værslev station (DSB).   --   Udateret postkort.


OHJ M 3.  Værslev, --klar til afgang mod Hørve.   --   August 1956.

 


 

Der kom en mail:

"Hej EVP

Det er dejligt at se at du nu er nået frem til min ynglingsbane nemlig HVJ.
Dog er der en lille ting...   Motorvognen på billederne er ikke HTJ M 12, men derimod OHJ  M 3.
(UPS - evp-bem.))

Den er dog også interessant, idet den, som du sikkert ved, er en tidligere HVJ personvogn C 511.
Ombygget til motorvogn i 1930 og atter ombygget efter brand i 1945.

Glæder mig til at se hvad du ellers finder frem om banen.

Jeg har vedhæftet et par småting fra mit arkiv, som du kan bruge hvis det passer dig......

(...)

Uffe B. Pedersen. "

 

 . . . og det passer mig da udmærket, så TAK for tilbudet:


HVJ-tjenestekøreplan, 1955.   ^---v    Arkiv: Uffe B. Pedersen.
 

 - - -



Artikel i Kalundborg Folkeblad, lørdag d. 3. maj 1919.

. . . og så med "krøllede bogstaver" -vel lidt af en spiritusprøve i vore dage.

 

HVJ-artikel i Kalundborg Folkeblad, lørdag d. 3. maj 1919.  Klik på billedet for dobb. størrelse.
Arkiv. Uffe B.Pedersen.   ^---v

 

Klik på billedet for dobb. størrelse.

 

 

Fortsættes nedenfor - se bort fra de sidste to linier (gentagelse).

HVJ-artikel i Kalundborg Folkeblad, lørdag d. 3. maj 1919.
Arkiv. Uffe B.Pedersen. 


Tak til Uffe B. Pedersen.


 - - - - - - - - - - - - -

 

Artikel fra "Holbæk Amts Venstreblad", 1951.   ^---vv     Arkiv: Uffe B. Pedersen.

 

 - - -   

 


 

Artikel fra "Holbæk Amts Venstreblad",  1951.      Arkiv: Uffe B. Pedersen.

 

Ilgodsfragtbrev fra fabrikken Bukh i Kalundborg til HVJ.  1942 (måske generator-reservedele ???)

. . . . . . . Arkiv: Uffe B. Pedersen.

 


25 år efter nedlæggelsen:

"Et lille morsomt uddrag af et nytårstillæg fra Holbæk Amts Venstreblad 1981-82.  Der var en artikel, som hed 
"En bane og en egn".   Manden på billedet er Sv. Å. Christensen, som afløste på diverse  OHJ stationer.

I 1981 var udkørslen til HVJ stadig at se på Hørve stations betjeningspult."

Arkiv: Uffe B. Pedersen.



Tak til:   Uffe B. Pedersen for fotos / avisudklip og eksempler på banemærker samt til Søren Pedersen og  Gl. Bjergsted Lokalarkiv.

.