Hvalpsund - Sundsøre.

 

(Det skal lige bemærkes, at her som  ved de fleste andre af mine sider, er der ikke tale om den hele og fulde sandhed om emnet, men snarere et supplement til det, der allerede er udgivet i bogform eller på nettet i øvrigt.  --  Det af mit materiale, som der ikke er / var plads til andre steder.)

 

Den lille Hvalpsund - Sundsøre-overfart er en overfartstype som Danmark har haft ganske mange af, og hvoraf der da stadig er flere tilbage. Der er tale om en mindre jernbanefærge, og -oven i købet- Danmarks eneste privatbaneejede jernbanefærge, idet den var bygget til og ejet af Aalborg – Hvalpsund Banen.

 

 

Overfartens og Aalborg – Hvalpsund Banens beliggenhed. . . .     

 

 

Historie.

Kommer man til overfartsstedet Sundsøre i lidt god tid, kan tiden evt. bruges til en gåtur ud på den 800 meter lange odde, Hvalp Hage, i Limfjorden. Denne hage er beliggende umiddelbart syd for vore dages overfart til Hvalpsund.  Sådan har det imidlertid ikke altid været. Afstanden herfra til den anden side af sundet er meget kort, og da bådene dengang endnu ikke havde motor som drivkraft, var spidsen af odden tidligere det naturlige overfartssted.

Imidlertid blev privatbanen Aars-Nibe-Svenstrup Jernbane åbnet i 1899 og forlænget fra Aars til Hvalpsund i 1910. Nogle år herefter opstod tanken om en færgeforbindelse over det smalle farvand mellem Himmerland og Salling ved Hvalpsund. Denne færgefart skulle ikke alene kunne medtage personer og biler, men også jernbanevogne til et -omend lille- sporanlæg med pakhus i Sundsøre.

 

Den gamle færge, Hvalpsund (I) nærmer sig Hvalpsund-lejet . . .

 

. . . og ankommer . . .  

  

 

Færgelejet i Hvalpsund.  1967.  - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - ---> Udateret postkort.

 

. . . og igen i 1975.  ---^   - - - - - - Den lille  s-drejende vej er tracéen for den yderste stump af havnesporet---^

 

 

Stadig i Hadsund-lejet, -- her udsigten mod Sundsøre.   ---^ - - - - - ---^

 

Sundsøre set fra styrehuset.  Bemærk den lange odde, "Hvalp Hage". 

 

Sundsøre-lejet med den dobbelte tjenestebolig for et par færgeassistenter.

 

Billisterne kører i land . . .  

  

. . . og andre kører ombord.   Alle ovenstående fotos:  15. juni 1975.

 

 

Ved indsættelsen af den "nye" (brugte) HVALPSUND (II) måtte færgelejerne bygges om:

 

 

 

Fotos: J. Damgaard Larsen. 

 

 

Det nye leje.

Samme udsigt:  April 2003.

 

 

Færgelejerne set fra oven:

Færgens -og færgelejernes- størrelse viser, at man havde taget højde for en eventuel videreførelse af jernbanen enten langs kysten til Nordsalling eller til statsbanestrækningen Skive - Glyngøre. Der har således været planer om en jernbane fra Branden Anlægsbro ved Fuursund over Sundsøre til Lyby eller Jebjerg, hvilket fremgår af privatbanebetænkningen fra 1926.

 

 

De to færgelejer:  Hvalpsund (tv)  og Sundsøre (th).

 

Hvalpsund. Selvom det er over 30 år efter AHB´s nedlæggelse, fornemmer man stadig det gamle tracé fra øverst til venstre, skråt ned mod højre og afsluttende som den nederste del af den lille vej (indtil vejsvinget) i højre side. Herfra bakkede man ned til lejet.

Begge luftfotos: Rolf Brems. 30. maj 2003.

Sundsøre.  Umiddelbart til venstre for færgelejet ses den dobbelte tjenestebolig for de to færgeassistenter.

  

Strækningen blev dog ikke til noget, fordi den dels var kalkuleret med et driftsunderskud på 45 000 kr/år, dels fordi en bane mellem Hvalpsundfærgen og Skive/Nykøbing M. ville tage opland væk fra Aalborg (som ligger ca. 75 km fra Hvalpsund !?!?).

Ikke desto mindre fremgår det også af betænkningen: ”For at tilvejebringe Forbindelse mellem den under Anlæg værende Færgerute og Banenettet i Salling, kunde der dog være Tale om at anlægge Strækningen fra Sundsøre til Lyby eller Jebjerg.[...]”

Med andre ord: Ikke en total afvisning af en forbindelse mellem Sundsøre og Glyngørebanen. Den blev dog aldrig til noget.

Færgen blev i årenes løb -i takt med tiden- moderniseret på forskellig måde. I 1956 blev den således udstyret med hydraulisk regulering af motoren og omstyring af sejlretningen fra broen. Dette medførte, at man nu kun behøvede en besætning på to mand, én på broen og én på dækket. 

I 1970 blev den oprindelige hovedmotor udskiftet med en ny 4-cylindret, 320 HK motor fra Aabenraa Motorfabrik.

Medens antallet af overførte personer og biler i alle årene har været stort, har overførselen af jernbanevogne til Sundsøre aldrig været den store succes. Siden driftsåret 1938/39 har antallet af overførte jernbanevogne endda været stærkt nedadgående. Efter Aalborg-Hvalpsund Banens nedlæggelse d. 31. marts 1969 fortsattes færgedriften derfor alene som automobilfærge i kommunalt regi, i form af et interessentskab for Louns-Alstrup og Thise Kommuner.

 

Eksempler på sejlplaner: Den sidste plan i jernbaneregi (vinterhalvåret 1968/69) og den første i kommunalt regi (sommerhalvåret 1969).---> 

Det ses tydeligt, at man i jernbanetiden stort set alene lod færgen sejle i forbindelse med togan- komst og –afgang, og på nogle utroligt, ”skæve” tidspunkter. Ikke just en sejlplan man som passa-ger havde let ved at huske.

  

Efter overgangen til kommunalt regi synes sejlplanen -i høj grad- at være moderniseret i form af afgang på hele og halve timetal fra den ene side (Sundsøre) og tilsvarende fast 15 minutter efter fra den anden side (Hvalpsund).  Samtidig ses det, at antallet af afgange er en del forøget.

  

  

Eksempler på billetter:

 

 

Færgen fortsatte sejladsen således indtil 1980, da den blev kasseret og solgt til en skrothandler i Nørresundby. Han solgte den videre til et Handels- og Exportfirma i Viborg, som -på Aabenraa Værft- lod færgen forsyne med en ny stævn, ligesom man udskiftede nogle bundplader. I september 1981 sejlede den -under navnet M/F ”Hvalp”- fra Aalborg til Port of Spain med 20 (???) lastbiler og to tons cacaomælk ombord. På turen gennem Den engelske Kanal nåede den at komme i lidt -mindre alvorlig- havsnød, men klarede sig dog.  Det siges, at mandskabet efter den oplevelse, overhovedet ikke kom under dæk, før man var vel fremme ???

 

M/F ”Hvalpsund” endte sine dage i Britisk Vestindien,  hvor den sank i Anquilla i 1981. Færgen var -efter en lokal transportopgave- kommet i havn tungt lastet, hvorefter man frejdigt lossede den alene fra den ene ende. På et tidspunkt gik det da også galt, og den gik til bunds på ganske kort tid.  Færgen blev dog straks hævet, istandsat og atter sat i drift for endnu nogle år.

Billetter fra tiden som automobilfærge.   Arkiv: Claus Jensen.

 

 

 

 

 

 

 

 

     

Hvalpsund (II)

Den næste færge blev købt brugt ved nedlæggelsen af den nærliggende færgefart "Pinen og Plagen" der sejlede fra Himmerland til Mors, på nær et par kilometer, "parallelt" med DSB-overfarten Glyngøre - Nykøbing Mors.  Ved indvielsen af Sallingsundbroen i 1979 solgtes alle rutens fem færger til forskellige andre, mindre overfarter, og således også her.

 

HVALPSUND (II), tidligere "SALLINGSUND", i Hvalpsund-lejet . . .

. . .

. . . på vej mod Sundsøre.  -  4. september 2003.

 

Færgen "SALLINGSUND", var bygget hos Søren Larsens skibsværft i Nykøbing Mors i 1958, og blev nu overtaget af Hvalpsund-Sundsøre-overfarten, hvor den kunne overføre 12 personbiler af gangen med en besætning på to mand.

I 2003 ejedes færgeriet af Sundsøre og Farsø kommuner. Der var ca. 10 ansatte ved færgeriet. 

 

"MARY" 

I april 2006 fik overfarten atter en ny færge, men denne gang efter helt moderne principper, dvs. en stålfærge med "klapperne" monteret på færgen.  Færgelejerne var (er) nu afløst af anløbssteder, hvor det er færgens klap, der sænkes ned på land.

 

Det var vist mere "stil" over det i gamle dage, men det skal nok være billigere i daglig drift.

 

Indvielse - 8. april 2006.

Det ville være noget af en overdrivelse at påstå, at vejrguderne var med dagens indvielsesarrangement, men tilstrømningen var alligevel stor. 

 

"Dit navn skal være "MARY"  ! ! ! . . .

 

 

. . . og så gik den vilde jagt . . .  - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - . . . dagen igennem . . .

 

Kørevejen til færgen er hævet betydeligt. - - - - - - - - - - - - - Adskillige ældre bilmodeller var fundet frem for at gøre festlig-

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -  - - - -  hederne endnu festligere.  Trist med det utroligt kolde og regnfulde vejr. 

 

Sådan går det et markeringspæl i Sundsøre,

når den står i vejen for en færge ! ! ! 

 

Ved indsættelsen af den ny færge, "MARY" (og de udtalte det på DANSK), havde de lokale spejdere fundet på en morsomt tiltag. Det gamle færgeleje var nedlagt og erstattet af et nyt. Noget af det gamle leje-tømmer var skåret op i lægter og delt i småstykker, ca. 5 x 6 x 18 cm.

Foto af klods.

Der var lavet et "stempel" med den nye færge som motiv, og det blev brændemærket i træstykkerne og solgtes for "en 10´er" til hjælp til det lokale arbejde. Pølser og snobrød tilberedtes over det samme bål, som man benyttede ved brændemærkningen. En rigtig festdag, som kun vejrguderne efter bedste evne forsøgte at sætte en stopper for. Hundekoldt og småregn.

 

 

 

AHB. Hvalpsund station.

Lige et par fotos fra Hvalpsund station:

 

Stationen set mod nordøst / Aalborg.  Til venstre ses den gamle dampremise . . .

 . . . og færgelejet.   Begge fotos: Claus Jensen, 1967.

 

Sporplan over Hvalpsund station i J.O. Dancker-Jensens streg.

 

Næsten samme motiv,  desværre "på hovedet" i forhold til sporplanen ovenfor.  Yderst til venstre ses lige netop den hvide Hvalpsund stationsbygning og det gamle havnebaneforløb skråt ned mod højre, hvor færgelejet nåedes ved at bakke.

 

 

Tak til Claus Jensen, J. Damgaard Larsen, J.O. Dancker-Jensen Rolf Brems og Peter Andersen for forskellige oplysninger, foto- og/eller tegningsmateriale.   

Tak til alle for denne hjælp.

 

 

Litteratur / Kilder :

 

"Signalposten", 11. årg. nr. 2. Artikel af Ib V. Andersen som led i serie om Danske jernbanefærger.

 

Hvalpsund-Sundsøre Færgefart gennem 500 år. S. Bugge Vegger og Knud Erik Jakobsen. Udgivet af færgebestyrelsen for Hvalpsund-Sundsøre Færgefart. Marts 2006.   ISBN 87-991248-0-7

 

Peter, Grønært og Bukken Bruse.  Nils Bloch. Fortegnelse over vore små ø- og genvejsfærger. 1989.  ISBN 87-983192-0-5

 

 

 

 

 

”Haandbog i praktisk Sømandsskab”   Jens Kusk Jensen, 1924. Høst & Søns Forlag. Genoptrykt adskillige gange siden udgivelsen og nu nummereret som  ISBN  87-14-28284-4.

Hvad der ikke står i denne gamle bog om gamle skibe, sejl som motor, er stort set unødvendig viden. Gennemillustreret med meget grundige håndtegnede illustrationer af selv de mindste smådele. Fås ikke bedre for en modelbygger ! ! !

 

"Da jernbanen stod til søs på Limfjorden",  Ill. hæfte af J.O. Dancker-Jensen, 1998,  Limfjordsmuseets småskrifter nr. 18,   ISBN  87-88507-16-5.

 

”Skibsfartens Hvem, Hvad, Hvor”   Politikens forlag.

 

Pakhuset i Sundsøre er udførligt beskrevet i tidssktiftet "banen" nr. 83, oktober/november 2004.
Modelbygning af pakhuset: "banen" nr. 84, december/januar 2004/05.

Modelbygning af jernbanefærgen "HVALPSUND" (I) med historisk gennemgang af overfarten blev bragt i "banen" nr. 74, og 76, august/september, november/december 2003 samt nr. 77, januar 2004.

Modelbygning af et færgeleje med udgangspunkt i og historisk gennemgang af Hvalpsund-Sundsøre-overfarten´s to lejer blev bragt i "banen" nr. 78, 79 og 80, febr/marts, marts/april og maj/juni 2004.

Heraf fremgår det også, at undertegnede dengang fik oplyst, at den nævnte Q-vogn er LJ Q 162 samt at den åbne vogn er SB T 405 (som det også er påmalet vognen).

Jeg ved ikke, hvor mange af disse ældre numre, der stadig kan købes, men spørg evt hos http://www.banen.dk/ . Ellers må Du en tur på biblioteket.

  

 

På ”Nettet”:

Wilhelm Langes (webmaster for en tysk hjemmeside om danske ø-færger m.m:  http://faehren.gmxhome.de )

  

 

 

 

 

- o 0 o -