Husbåde.

 

 

Ex.  M/F "BRANDSØ".   --   2001.

Oprindelig er færgen bygget i Bandholm i 1931 til Kragenæs-Fejø-overfarten og med navnet "ØRNEN".  I 1961 blev færgen, nu "MÅLØYFERJA", købt tilbage fra Norge.   I 1962 blev den ombygget til lukket færge, med bovport af træ.

Færgen ("BAAGØFÆRGEN", senere  "BRANDSØ") blev taget ud af drift i 1976, og ombygget til husbåd i 1983.

M/F "BRANDSØ".  Christianshavns Kanal.   --   22. august 2001.   ^---vv

 

 

M/F "BRANDSØ".  Christianshavns Kanal.   --   22. august 2001. 

 

 - 

 

M/F  "NÆSSUND" I,  som husbåd.  --  2001.

Næssunds-overfarten´s anden færge: Næssund (1950 - 1980)

Bygget hos: Søren Larsen & Sønners Skibsværft A/S, Nykøbing Mors, som nybygning nr. 97 og leveret: 1950.

Læ: 13,55 m, Br: 5,27 m, Dybg: 1,8 m.   BT: 19,9, NT: 5,9 (1997)

Maskineri:  1 stk. Gardner diesel.

3 personbiler

 

Solgt som husbåd i 1996.

 

M/F "NÆSSUND".  Københavns havn.   --   22. august 2001.   ^---vv

 

 

 

M/F "NÆSSUND".  Københavns havn.   --   22. august 2001.

 

Det er ikke fordi, jeg er blevet godgørende, at der er "hele" fem fotos, --men fordi det ville være fjollet at lade eet foto ligge over ! ! !


 - 

 

 

Ex.  M/F "GRØNSUND".   --   2001.

"GRØNSUND" blev bygget i Nykøbing Mors i 1967 som "GAMMELØR" til Sallingsund-overfarten.  Til Bogø-Stubbekøbing ca. 1980.

Ex. "GRØNSUND".  Københavns havn.   --   22. august  2001.   ^---vv



Ex. "GRØNSUND".  Københavns havn.   --   22. august  2001.

I baggrunden ses "Flygbåtarna"s   "SVALAN".

Byggår: 1990 hos Kvärner Fjellstrand A/S, Omastrand Norge.  Byggenummer: 1598.

Læ: 38,80, Br: 9,40, Dybg: 1,60.  Brutto: 431 ton.  Maskineri: To 16 cyl. MTU dieselmotorer. Fart: 34,70 knob.

Passagerer: 286.    I maj 2002 blev "SVALAN" solgt til et italiensk rederi.

 

 

"GRØNSUND" blev bygget i Nykøbing Mors i 1967 som GAMMELØR til Sallingsund-overfarten.  Til Bogø-Stubbekøbing ca. 1980.


Der kom en mail:

"Hej Erik.

Skønt at gense Grønsund. 

Jeg har af og til spekuleret over, hvor den dog blev af. Gammelør blev indkøbt fra Mors i sommeren 1978 som afløser for M/F Gudrun. Den ankom sidst på året 78.

På værftet fik den lynhurtigt øgenavnet Gammelmør. Den var på mange punkter i dårlig stand. 

Stor var overraskelsen på værftet da vi opdagede at rorene stadig var med kæder. Her måtte de gamle styremaskiner fra Gudrun så installeres.  Aut. brandsluikning og nødbelysning skulle også installeres. Den var ikke bestykket med VHF radio, men kun en gammel SP Sailor modtager med en 1 W sender, som sendte på en af kanalerne på ca. 3 MHz.  Ikke nogen nødfrekvens (2.182 MHz)

Det værste var at den delegation fra amtet, der var på Mors for at bese den, ikke havde målt, hvor bred den var. Da den skulle ind i færgelejet på Bogø kunne den ikke nå klappen. Der manglede godt og vel 2 m.  Det vakte selvsagt vild jubel på værftet i Stege, at man havde købt en færge der var for bred. 

Færgeklapperne måtte derfor forlænges, og M/F Ida måtte gøres bredere med en bredere fenderliste. 
Når man på Mønsk spørger: "Hvornår kommer færgen" så siger man på mønsk "Hva nær kommer færgen".
Vores svar på spørgsmålet blev: "Godt og vel 2 meter!"

Grønsund blev i indsat omkring juletid 1979. Jeg var ikke selv med til at gøre de nye installationer færdige, for jeg skiftede arbejde den 2 dec. 1979 til Stege Sukkerfabrik. 

Men Ida forblev stadig den bedste færge, og hun sejler på overfarten endnu.

Det var lige lidt spredte erindrings glimt fra en gammel skibselektriker. 

Mvh Niels."


 . . . men er det i det hele taget "GRØNSUND" - Det fine navneskilt lyder på "BÅDBYGGER" ???   ^---v

 

Johhh - Redningsbåden gav "redningen" -- "GRØNSUND" - BOGØ.

I dag er M/F "GRØNSUND" næppe til at kende (hvis man ikke lige vidste det . . . ).  

Sid ned og klik på:   http://www.gronsund.dk/

 

 - 


"GRØNÆRT"

GRØNÆRT´s historie er beskrevet lokalt i form af en samling af presseklip, "der dækker en fantastisk rejse: Tivolisøen, floder ved Berlin, Brüssel og -man kunne blive ved, -vi taler om mere end 500 presseklip."

For mit eget vedkommernde har jeg kun set GRØNÆRT een gang. Sammen med en ven var jeg en tur til Bogø-Stubbekøbing-overfarten i 1999, for at tage nogle billeder af færgen IDA. GRØNÆRT havde jeg læst og hørt om, og håbede, at den også lå et sted i Bogø eller Stubbekøbing havne, --men desværre . . .

Dagens gode vejr blev imidlertid pludselig afbrudt af kraftig og vedvarende regn, så fotograferingen blev opgivet og hjemturen mod København blev indledt. Med pæn, men lovlig, fart gik turen nordpå. Forude mellem regndråberne på forruden, så vi pludselig noget ganske ubestemmeligt på en anhænger efter en bil. Da vi kom nærmere, troede vi knap vore egne øjne. "GRØNÆRT" på vej mod København. Vi kunne ikke bremse op, så der var kun et at gøre, --køre videre med normal fart og finde en frakørsel. Der skulle gå næsten 10 km førend vi kom til en sådan, hvor vi kunne komme til at afvente transporten. Bilen passerede, og os efter "GRØNÆRT", --denne gang med et kamera parat.

Behøver jeg at nævne, at det stadig regnede. Jeg var ikke selv chauffør på turen, så jeg måtte "affinde" mig med at efterlade "GRØNÆRT" her på hovedvejen.

"GRØNÆRT".  Hovedvej 2.  Vordingborg-København.   19. august 1999.

Lokalt siges det, at den lille "færge" "GRØNÆRT", skulle være et resultat af en krydsning mellem / et "uægte barn" af  "IDA" og "Grønsund".

Alvorligt talt: En lille "færgemodel" bygget af eleverne på Bogø Produktionsskole / Kostskole ?, --men det er en ganske anden historie.

 

("Mor IDA", vender jeg tilbage til en anden gang.)

 

Tak til Niels E. Holm for denne lille beretning ovenfor.

 

 - 

 

24. august 2015.

"ÆRØBOEN" (A.L.B.),  Svendborg-Skarø-Drejø-overfarten   --   1999.

 

"ÆRØBOEN" er bygget til SFDS på Svendborg Skibsværft i 1932 under navnet A.L.B. hvilket henviste til SFDS´s daværende bestyrelsesformand, greve Ahlefeldt-Laurvig-Bille.

 

Læ. 29,5 m, br. 7 m og dybg. 1,7 m.   Færgen kunne medtage 110 passagerer og 12 personbiler og havde 3 mands besætning. 

M/F Ærøboen. Københavns Sydhavn.   --   Januar 1999.

 

 

 

D. 2. september 1993 kæntrede færgen i færgelejet i Skarø havn, da en traktor med påhængsvogn skred sidelæns på det glatte dæk.  Det viste sig efterfølgende, at færgen havde haft overlæs. Færgen blev kort efter bjærget af Dansk Bjergning og Bugser, Hobro, men kom aldrig i fart igen.

 

 

Der kom en mail: 

"Hej Erik.
Ja. Det hænder jo at færger ændrer navn, men folkets kælenavn til A.L.B. var ifølge en af ”legekammeraterne”, der holdt ferie i det sydfynske i 1950;erne, det ganske pragtfulde: Alle Langelands Bønder!

Mvh.

Allan Jensen" 

 

Her er jeg så måske ikke rigtig med: 


Navnet Ahlefeldt-Laurvig synes knyttet til Tranekær på Langeland.

Ahlefeldt-Laurvig-Bille synes knyttet til Egeskov på Fyn (og kunne vel have noget med søsterskibet "EGESKOV" at gøre ?????   --   Se nedenfor).

 

 

SFDS  M/F "A.L.B." Svendborg.    5. juni  1960.

 

1938: Ombygget hvorved den fik monteret rampe til biler agter.

1950: Ombygget. Monteret bovport.

1967: Forlænget.

Færgen blev i 1968 solgt til et folkeaktieselskab ved Kalundborg, hvor den -under navnet "ÆRØ"- skulle indsættes sammen med et søsterskib, "EGESKOV", på ruten Røsnæs-Ballen(Samsø). Projektet strandede imidlertid, og færgen købtes af interesserede tilbage til sydfyns-området på vegne af D/S Ærø.  Her blev den indsat på sommerruten Søby-Mommark indtil 1973, hvor den overførtes til Svendborg-Skarø-Drejø-overfarten.

ÆRØ (5. maj, 1968 - 7. december, 1979)

Ærøboen (7. december, 1979 - 4. oktober, 1993)

D. 2. september 1993 kæntrede færgen i færgelejet i Skarø havn, da en traktor med påhængsvogn skred sidelæns på det glatte dæk.  Det viste sig efterfølgende, at færgen havde haft overlæs. Færgen blev kort efter bjærget af Dansk Bjergning og Bugser, Hobro, men kom aldrig i fart igen.

A. L. B. (4. oktober, 1993 - )

M/F Ærøboen / A.L.B.   Københavns Sydhavn.   --   Januar 1999.

 

 -

 

M/F "EGESKOV"    ---   2001.

 

Færgen blev bygget i 1937 til SFDS og blev indsat på Svendborg-Rudkøbing-Marstal samme år, hvor den sejlede her til 1962.  Indtil december 1966 sejlede både den i går nævnte "A.L.B." og "EGESKOV" på ruten Rudkøbing-Strynø-Marstal.

 

I 1982 blev færgen solgt til Færgeselskabet Søby-Mommark Aps og omdøbt til ”ØEN”, og kom i fart året efter på sommerruten Søby-Mommark. Dette varede til 1993.

 

1993: Omdøbt til ”ØEN II”.

 

I 1994 blev den chartret af D/S Ærø, og blev
-efter "ÆRØBOEN"s kæntring- indsat som erstatningsfærge på ruten Svendborg-Skarø-Drejø. Omdøbt til "ÆRØ"

 

Udrangeret i 1997 og afløst af den nye færge ”HØJSTENE”.

 

I 1997 blev den solgt til en lokal ærøboer, som ville bruge færgen til kontor og tegnestue i København. Atter omdøbt til "EGESKOV".

 

 

 . . . 

 

M/F "EGESKOV".  Københavns havn.   vv---> 22. august 2001.

 

 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  . Opslag, tape´et på skibssiden.



  . .  


M/F "EGESKOV".  Københavns havn.   --   22. august 2001.

 

 - 

 

 

M/F  "FURSUND" som husbåd i København.   --   2001.

"FURSUND".  Stenøre.   --   Udateret postkort.  Foto: Aage Pedersen, Thisted.

 

I 1996 blev "FURSUND" taget ud af drift,

og i 1997 solgt til private. Herefter ombygget til husbåd:

"FURSUND" som husbåd i Københavns havn.   --   22. august 2001.   ^---vv




M/F´erne "Hannæs" og "FURSUND" som husbåde i Københavns havn.   --   22. august 2001. 

At dømme efter Google Earth / Street View kunne det se ud til at den ligger der endnu (Krudtløbsvej), --omend den(de) er vendt en kvart omgang, for at få for/agter mod land, for at få plads til nogle flere.

 

 - 

 

 


 

 

Litteratur.

 

"Danske træfærger

 . . . . . . . . . . . . . - som vi så dem"

 

NÆSSUND på Næssund-overfarten,  mellem  Hurup Thy og Karby (Mors).

Læs mere på:   http://www.xn--trfrger-nxab.dk/ 

 

Danske træfærger - som vi så dem.   Anders Riis, forlaget "Omtanke".  A4-liggende, 128 sider med -næsten- kun masser af pragtfulde farvefotos.   ISBN 987-87997785-0-8.

 

 - - - 







    "PETER, GRØNÆRT OG  BUKKEN-BRUSE"   Nils Bloch. Eget forlag.  

    ISBN 87-983192-0-5 (dog udsolgt fra forlaget.)

 

 

 

 

 

 -