HTJ - Stationer.

 

 

. . . og mange tog udgik endda fra Slagelse ! ! !

HTJ  S 29 i Slagelse (DSB).  --    8. maj 1965 (nm).

 

DSB/HTJ Havrebjerg st.   --   1983.  Foto:  Steen Larsen.

 

HTJ S 47 (ASJL 1954, ex SJ YBo6 1037, til HTJ S 47 1980) ved Havrebjerg (DSB/HTJ).   --   1983.  Foto: Steen Larsen.

 

HTJ Ym 52 (Üerdingen 1975) ved Havrebjerg (DSB/HTJ).   --   1983.  Foto:  Steen Larsen.

 

 

DSB/HTJ  Løve st.   --   1983.  Foto:  Steen Larsen.

 

En stor del af nedenstående fotos blev optaget på en DMJK/HgJK-særtogstur med afgang fra Tølløse kl. 10.30 og ankomst til Ruds Vedby kl. 12.20. Her var der frokost med efterfølgende afgang kl. 14.00.  Ankomst til Høng kl. 14.20.

I Høng var der ophold til kl. 15.20 og herefter kørsel mod Tølløse, uden ophold med ankomst kl. 16.20.

Desværre var der ikke tid til standsning ved alle stationer, ligesom fotografierne -for størstedelens vedkommende- er optaget  i køreretningen Tølløse - Høng, hvilket kan være noget distraherende -især ved strækningsfotografierne-, hvor særtoget kører i modsat retning af "læseretningen".

 

 

 

Høng (DSB).  

  . . . . . .^^---  1969 . . . . . . . . .  Find et stort tilbageskridt  ! ! !  . . . . . . . . .. 1989  ---v    

Nej, --de er ikke ens - billederne - altankassen er væk på det seneste.

 

DSB. Høng station.   --   21. september 1969.   ^---vv

 - - -

(Set i køreretning tilbage mod Tølløse)

 

DSB. Høng. Vejfacaden.   --   21. september 1969.   ^---v

 - - -

 

POLITIKEN,  "Landet rundt". - 1943. -->

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  

DSB- materiel, Mo + EK,  i Høng.

DSB Mo 572. Høng.   --   15. maj 1960.

(Dette foto er vist før, -på siden  Litra Mo  men ses her i en bedre gengivelse.)

DSB Mo 569 + Ek6944. Høng.   --   15. maj 1960.

 

DSB Ek 6944. Høng.   --   15. maj 1960.

 

 

 

HTJ i Høng.

HTJ G 625 med særtog i Høng.  --    11.  juni  1972 (nm).


 

 

Afsked med Høng:   VLTJ SM 16.  Høng.   --   21. maj 1989.   ^---v

 - - -

 

OHJ S 49 - S 50.  Høng.   --   21. maj  1989.

De fem mand for enden af tilkørselsvejen / stationsvejen er ikke passagerer til toget, men jb.entusiaster, der fotograferer "dadel-æskerne".

 

HTJ-remisen, Høng.   --   15. maj 1960.

 

Høng.  Det noget specielle, men --på en modeljernbane-- meget dekorative "vandtårn".   --   15. maj 1960.

Behøver man næsten at skrive:  "Lige til modeljernbanen".

 

Drejeskiven i Høng.   --   21. september 1969.

 

OHJ´s dobbeltvogn C 204-205 og HTJ PH 157.  Høng.   --   21. maj 1989.  

 

HTJ-remisen.  Den gamle remise med ny "knopskydning" og nye porte.  Høng.   --   21. maj  1989.   ^---vv

 - - -

 - - -

 

  HTJ-banemærker.

  Ca 35 mærker -alle med samme motiv, men med forskellige værdier-
  fra 1901 - banepakke-forsendelsernes ophør,

 

  <--Til Tølløse---   --   21. september 1969.

  

HTJ, Høng.   --  OHJ D 232 - HVJ C 501 - HTJ C 24 - OHJ C 223 - HTJ G 625.  
Vel stort set klar til afgang mod Tølløse, når deltagerne er færdige med at tale med lokopersonalet.

21. september 1969.

 

 

VLTJ Sm 16 som særtog ved HTJ-remisen i Høng i anledning af forlaget "bane bøger"s 5-årsdag.   
21. maj 1989.

 

Y-tog  mod Tølløse passerer HTJ-remisen.  Høng.   --   21. maj 1989.   ^---v

 - - -

 

 

 

Kulby  --  km.  4 fra Høng.

Kulby Station omkr. 1918  (foto kopieret¨på postkortpapir, arkiv nm).

Begge voksne -pigernes forældre- var beskæftiget ved Høng-Tølløse Jernbane, moderen som ekspeditrice, faderen i baneafdelingen.

Fotografierne her er affotograferede (negativerne havde man desværre ikke, og at scanne var ikke opfundet endnu). De gengives nedenfor, scannet efter mine affotograferings-negativer:

 

Kulby Station, tog mod Høng omkr. 1925.   Damen i kitlen er moderen fra postkortet ovenfor. (affoto: nm).

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kulby Station, set i køreretning mod Tølløse, omkr. 1925 (affoto: nm). . . . . . . . . . . . . . . . .

 

 

Kulby.   --   1982.  Foto:  Steen Larsen.

 

HTJ S 44  v. Kulby.   --   1983.  Foto: Steen Larsen.

 

HTJ G 625 mellem Kulby og Ruds-Vedby,  --   toget har køreretning mod Ruds-Vedby.  

Ruds-Vedby - Kulby-vejen går på dette sted helt hen til banen i et skarpt sving (i baggrunden ved transformatoren). Det var forøvrigt tæt på dette sted at OHJ 38 afsporede under snerydning 1978 - 79.

HTJ G 625 mellem Kulby og Ruds-Vedby i køreretning mod Ruds-Vedby.   --  . . .og så går det bare ud over "stepperne".   --   21. september 1969.

 

 

   

 

Ruds Vedby.

km.  7 fra Høng. 

 

 

 

 

Ankommet til Ruds Vedby - det motiv var for fristende, --men herefter fortsattes der som normalt med det vanlige foto:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 - - -

 

Ruds Vedby station, --set i køreretning mod Høng ---^  og tilbage mod Tølløse ---v   --   .21. september 1969.

 - - -

 

Ruds Vedby station, vestgavlen ---^ og med vejfacaden. ---v     --   21. september 1969.

 - - -

 

Ruds Vedby station, --set fra Jernbanegade.  -  En ganske præsentabel bygning.   --   21. september 1969.

 

Ruds Vedby.   --   21. september 1969.

HTJ  G 625.  Ruds Vedby.   --   21. september 1969.   ^---v

 


 

Under det forlængede ophold i Ruds Vedby, var der frokostpause, og det var både for mennesker og maskine. 

Min økonomi var dengang ikke til frokost på Kroen, så mens en masse turdeltagere var dér, spiste jeg sikkert et par medbragte stykker mad, og så kunne jeg i øvrigt gå rundt og se mig lidt omkring - i øvrigt mit normale synspunkt - hvorfor rejse så langt, og så sidde inde og spise - det kan jeg gøre, når jeg kommer hjem.

 

 

 

 

 

Ruds Vedby.
POLITIKEN:  Danmark Rundt, 1943. -->

 

 

Til gengæld var der liv og glade dage omkring toget, men det var sikkert i nok så høj grad den lokale ungdom/befolkning.

 

Mens menneskene var på kroen, var FALCK mødt op med en af deres lokale sprøjter for at sørge for
at dække G 625´s vædskebehov.

 

OHJ Z 601,  Ruds Vedby.   --   21. september 1969.   ^---v

 - - -

 

Som jeg umiddelbart husker det, var der ingen sammenhæng mellem tankvogn OHJ Z 601´s tilstedeværelse på stationen og G 625´s vandpåfyldning.

 

 

 

 

Fotokultur.

Hvad er nu dette, midt i Høng-Tølløse-banen ???

Allerede de foregående dage, da denne fotoserie var på forberedelsesstadiet, var der ligesom  en klokke der "ringede". 

Var det ikke ?   Da jeg genså gårsdagens foto med HTJ G 625 under indkørsel på Dianalund station, var jeg sikker. Jo, --det var på denne tur ! ! !

----

Efter afgangen fra Tølløse, på vej mod første standsningssted, St. Merløse, bemærkede vi et mindre antal biler, der "forfulgte" toget. Når dette passerede aktuelle vejoverskæringer, holdt bilerne nydeligt parkerede i vejsiderne, og chaufører og indtil flere ledsagere havde taget opstilling med skudklare kameraer. 

En hurtig optælling af solgte billetter til toget og antallet af passagerer/deltagere i dette, viste at stemme "rimelig overens".  Det var således nogle gratister, "foto-pirater" eller "krybskytter" -kært barn har(fik/havde) mange navne", der forfulgte os.

Snakken gik i turledelsen, og pludselig "fór der en djævel" gennem toget.  Når toget nærmede sig en overskæring, registrerede man, på hvilken side piraterne havde taget opstilling, og når toget nærmede sig overkørselen, blev alle "de betjente vinduers" gardiner hevet ud i fri luft til kraftig vinken.

Det førte hurtigt til stor vrede hos "piraterne", og på et tidspunkt var der en langtfra venlig og højtråbende "debat" mellem nogle turdeltagere og "pirater". Hvis de betalte en billet (måske kun delvis), så ville gardinerne forblive indendørs. I modsat fald måtte de forvente samme syn ved alle kommende vejoverskæringer

Tegning:  P. Adamsen. . . . . . . . . . . . . . . .  

 

Jeg må erkende, jeg husker ikke nøjagtigt resultatet, --men enige blev de vist ikke, og der var næppe smil på læberne, da de skiltes.

 

------

 

I baghovedet dukkede også en anden  erindring op: At forhenværende farvehandler P. Adamsen, Gentofte, havde "spundet en ende" over dette tema i "SIGNALPOSTEN".  Efter nogle skriverier i diverse medlems- og jernbaneblade omkring "dagen" og emnet i almindelighed, bragte "Adam" ovenstående lille "spillefilm", om både "dagen", men også om emnet "Fotokultur" i almindelighed, således at vi måske alle kunne komme hejm med nogle bedre fotos. 

At emnet kunne være et problem ser vi senere !

 

Strækningen mellem trinbrættet Conradineslyst og Ruds Vedby, køreretning mod Ruds Vedby. Skoven i baggrunden omkranser godset som har givet navn til trinbrættet.

På landevejen mellem Ruds Vedby og Dianalund ligger en rasteplads, som hedder Enemærket. Derfra er en udsigt mod Conradineslyst som er næsten mage til vinklen på det første billede.

21. september 1969.   ^---vv

 

(HTJ G 625 - OHJ D 232 - HVJ C 501 - HTJ C 24 - OHJ C 223.)   ^---v

 Ups ! ! !

 

OK, --billedet blev taget, men nu holder toget stille, og der er ikke megen "stil" over røgfanen ! ! !

 

Nu vil nogle måske tilføje, at jeg (evp) også har stået i vejen nogle/mange gange.  Indrømmet -ingen er fejlfri- heller ikke evp, men det kan være meget svært, når ikke alle retter sig efter samme fotokultur: En "rimelig lang" række fotograferende, der så vender sig om sammen med togets passage af rækken - og ikke løber frem mod det i kørselstretningen.  Når toget holder stille (der er også nogle der smalfilmer/video i vore dage) kan man bevæge sig frem, efter lige at have set både til venstre og højre: Er alle færdige".

 

SIGNALPOSTEN, 7. årgang  nr. 3.  maj 1971:  Signalposten 1971/3

 

 

Conradineslyst / Konradine3lyst trb. 

Konradineslyst trb.   --   November 1982.  Foto: Steen Larsen.

 

VLTJ  Sm 16 ved Conradineslyst trb.   --   21. maj 1989.

 

 

Conradineslyst  trb. set mod Høng.   --   21. maj 1989.   Transformatortårn v. Conradineslyst trb.  --  21. maj 1989.

 

 

 

 

Skellebjerg  --  km.  12 fra Høng. 

 

Skellebjerg station.   --   1983.  Foto:  Steen Larsen.   ^---v

 - - -

 

 

 

Ankomst til Dianalund (fra Tølløse).

HTJ G 625 m. stamme under indkørsel til Dianalund.   --   21. september 1969.

 

 

 

Dianalund  --  km.  15 fra Høng. 

 - - -

 

Dianalund station, set i køreretning mod Høng.   --   21. september 1969.   --   Hvor godtfolk er . . .

 . . . kommer godtfolk til . . .

 

. . . men det er kun på/ved perronnen, der er interessant at være.   Dianalund station,  ---^  vejfacaden,
set mod Høng.    --   21. september 1969.

 

 . . . og vejfacaden set tilbge mod Tølløse.  ---^     --    Næhhh, --det er ikke vejfacaden, der er interessant  ! ! !

 

Dianalund station, perronfacaden, set i køreretning tilbage mod Tølløse.   --    21. september 1969.

Afgangstid nærmer sig - mon ikke den fungerende er gået ind for at afmelde toget til næste togfølgestation ! ! !

 

 Tiden går - vi bliver alle ældre ! ! ! 

Der må være mange jernbaneentusiaster mellem de fotograferede - Det kunne være interessant at høre, hvis nogle havde bevaret interessen, ser dette  og kunne genkende sig selv.

( Skriv: erikvpedersen[snabel-a]mail.dk ).

 

 

Politiken.  "Danmark rundt"  1943. -->

 

 

Dianalund station.   --   21. september 1969.  

"Afgang" --  den fungerende står ved toget og har netop sænket "spejlægget".  Nu glæder han sig sikkert til, at der atter bliver fred og ro på stationen, -- og at alt gik godt, mens det stod på.

 

VLTJ Sm 16 -- OHJ S 49 -- OHJ-HTJ-Y-tog.  Dianalund.   --   21. maj 1989.

 

  

 

 

Vedde  --  km.  18 fra Høng

http://www.mjk-h0.dk/evp_So-Ve/htj.vedde.22.10.1950.foto.jst.jpg

Vedde station, set i køreretning mod Tølløse.   Sporet i højre side af billedet er Sorø-Vedde Jernbane.  *)
Foto:  22. oktober 1950 v/ James Steffensen.

Bemærk det lille sporskiftesignal (vingesignalet til venstre for indkørselssignalmasten):  "Sporskiftet stillet til lige spor" / natsignal: Hvidt lys.   Når sporskiftet var stillet til afvigende spor pegede signalvingen tilsvarende skråt nedad og viste grønt lys som natsignal.

 

')  Vedde station var endestation for den privatanlagte, statsdrevne, Sorø-Vedde Jernbane fra 1. februar 1902 til 30. juni 1933 for persontrafikkens vedkommende. For godstrafikkens vedkommende skete nedlægningen ved vinterkøreplanens ikrafttræden d. 8. oktober 1950 (dog bibeholdtes banen som godsbane fra Sorø Bystation til Sorø "landstation" (DSB-stationen på Vestbanen).

Se evt:  Sorø - Vedde Banen


 

HTJ G 625 ankommet til Vedde med særtog.   --   17. september  1961.   (nm).

 

Vedde station, --set i køreretning mod Høng ---^ og tilbage mod Tølløse ---v.   --   21. september 1969.

 . . . og endnu en gang:  "Den evindelige postbil" på perronen.

Af en eller anden grund (???) fik jeg ikke taget et foto af stationsskiltet --ærgerligt nu-- men desværre ! ! !

 

Vedde station.   --   1983.  Foto:  Steen Larsen.   ^---v

 

 

Tørveproduktion og kørsel med tørv.

I 1905 overtog aktieselskabet "Åmosen" Bodal med i alt 565 tønder land og etablerede tørveskæreri med en årlig produktion på 10 millioner tørv, der kørtes til DSB-stationen i Vedde ad en smalsporet bane.

Længden af banen var 5½ km. I Vedde kunne tipvognene via en trærampe aflæsse tørv ned i Statsbanernes godsvogne. Herfra bragtes tørvene så via Sorø til hovedstaden, men efter 1. verdenskrig gik produktionen tilbage og til sidst i stå. Da behovet for tørv genopstod ved udbruddet af 2.verdenskrig, lå de smalsporede tipvognsspor der stadig. De blev fjernet, og erstattet af et ”nyt” normalspor, som kunne lægges det gamle tracé (sporareal).

 

 

Tørvemoserne indeholder et stort forråd af brændsel, der må behandles på forskellig måde, inden det kan anvendes.  Simplest er fremstillingen af "skæretørv", hvor tørvene udskæres direkte af tørvelaget, i den ønskede størrelse, med spader af forskellige former.  Efter lufttørring er de færdige til brug.  

"Æltetørv" fremstilles ved, at tørvemassen, der hentes på tipvogne i mosen, æltes med vand i æltemaskine, hvorefter det derved dannede dynd spredes ud på en såkaldt "læggeplads" i et 15 cm tykt lag (se foto ovenfor ---^  dog næppe fra Åmosen). En tromle på læggepladsen former herefter æltetørvene i firkantede blokke, der derefter kantes og stakkes for at blive tøtrret.  Hvorlænge denne tørring skal vare afhænger af vejret. 

En tredie måde at udnytte tørven på, er at smuldre den, tørre den og presse den sammen til tørvebriketter. 

 

<---  Tørvestabel,  en såkaldt røjle, dvs. tørv, som er lagt til tørre oven på hinanden, så de danner en pyramideformet stabel.
At røjle tørv er derfor at bygge en røjle.

 

 

Se også om Vedde station:  http://nanjing.dk/vedde.htm

 

 

 

Strækningen Stenlille - Vedde.

HTJ G 625.  Strækningen Stenlille-Vedde.   --   21. september 1969.   ^---v

HTJ G 625 - OHJ D 232 - HVJ C 501 - HTJ C 24 - OHJ C 223.

 

 

 

 

Stenlille  --  km.  21 fra Høng. 

Stenlille station, set i køreretning mod Høng.   --   Udateret  postkort.

 

Stenlille station, set mod Tølløse.   --   Omkring 1940.   Postkort.

 

 - - -

Stenlille station, -set i køreretning mod Høng ---^  og tilbage mod Tølløse.   --   21. september 1969.

 

En tur rundt om stationsbygningen (perronfacaden ses ovenfor):

Stenlille station, vejfacaden, set i køreretning mod Høng. ---^   --   21. september 1969.

 . . . "en face", . . .

 . . . og set mod Tølløse.   --    21. september 1969. 

 

Stenlille.

POLITIKEN. "Danmark rundt". 1943. -->

 

Som det er nævnt i omtalen af HTJ i indledningen, var der under 2. verdenskrig en omfattende kørsel med tørvetransporter fra private sidespor på de firskellige stationer til de københavnske kakkelovne.

I Stenlille var der også et sådant sidespor.  Det udgik i stationens "nordvestlige hjørne" og gik i næsten stik nordlig retning til Åmosen, ved Assentorp. 

 

 

Fra Stenlille til Assentorp var der også på samme tidspunkt anlagt et tipvognsspor.

"Sporet forløb bag om Højbodal og næsten ud til Maglebjerg, den gang kaldt Brunebanken. Det var Aamosens A/S selskabs mening, det skulle gå ud på det, man kaldte Assentorp Mose, men det fik de ikke lov til. Det var vistnok den Schurske Stiftelse, der satte sig imod det. Den havde jo en stor magt. Skinnerne gik ned til det lille hus på Maglebjergvej, der ligger op til hovedgrøften lige ved siden af broen over grøften. Tørvene blev kørt derop til og læsset på tipvogne, der blev kørt til Stenlille. Det var som regel med hest for, som trækkraft. Sporene er brækket op. Det er ikke så mange år siden, de lå der. Jeg har været heldig og har lånt nogle billeder med tørvearbejdere i Åmosen i 1906.

Åmosen dækker jo mange hundrede tdr. land. Inden for Stenlille kommune begynder området med Vandløsemosen, hvor der også er blevet skåret tørv gennem årene. Nu er det engdrag, hvor kreaturerne græsser i foldene. Halleby å løber videre til Stenmagle og ud i Åmosen og videre til Verupmosen, hvor der også er store områder, hvor der er skåret meget tørv. Længere fremme ved Skellingsted og Bromølle er det mere landbrugsjord, der går ned til åen. Under Første Verdenskrig var produktionen af tørv i Åmosen ret stor, men efter krigen ophørte den fuldstændig. Den var overladt til de lokale beboere."

(Se mere om tørveproduktionen på "Lokalhistorisk arkiv Stenlille"s hj.side:     http://lokalhistorisk-arkiv-stenlille.dk/toervegravning-asaamosen   eller på   http://www.gammeldianalund.dk/aamose4.html) :

Lokalhistorien
 

 i Niløse, Ruds Vedby, Skellebjerg og Tersløse Sogne
- Hjemmeside for Lokalhistorisk forening og for Lokalarkivet-

 

----

 

 

Vi fortsætter ud over "stepperne":   HTJ  G 625 mellem Høng og Tølløse.   --   21. september 1969.

(Nøjagtig stedbetegnelse haves desværre ikke, medmindre, at nogle kan genkende "sine/deres træer" i 1969  ).

 

 

Strækningen mellem Nyrup og Stenlille.

HTJ G 625 med stamme (OHJ D 232 - HVJ C 501 - HTJ C 24 - OHJ C 223) mellem Nyrup og Stenlille.  ^---v 
21. september 1969.  

 - - -

 

 

 

 

 

Nyrup  --  km.  25 fra Høng. 

Nyrup station, set i køreretningmod Tølløse.  --   Ca. 1920.   Postkort.

 

 

 

Nyrup station,  set i køreretning mod Høng ---^  og tilbage mod Tølløse ---v.   --   21. september 1969.

 . . .  med fotografiapparat hængende om halsen,  W. Dancker-Jensen.

 

HTJ M 12, Nyrup.  --   11. juni 1972  (nm).

  

 

 

 

Store Merløse  --  km.  29 fra Høng.

Store Merløse, set i køreretning mod Høng.    --   Omkring  1905 ---^  og  1907 ---v.     Postkort.

 - - -

 

  

St. Merløse,   set i køreretning mod Høng.   --   27.  juli  1947.   --    Arkiv: EVP.   ^---vv 

Retiradegavlen mod øst.

 

St. Merløse, vejfacaden.   --   27.  juli 1947.   --   Arkiv: EVP.

 

Skinnebus/lastbil-ulykke ved St. Merløse.   --   Juli 1962.  Foto:  POLITIKEN, HHH. 1963.


HTJ SM 17 HTJ Sm 17.  Scandia 1951 Købt 1956 fra AHTJ SM 2. Frichs 8-cyl. dieselmotor 8115cc. 4-trins mekanisk ZF-gearkasse. Trykluftbremse. Bogietapafstand 8,65 m. Bogieakselafstand 2 m. 48 pladser i 2 kupeer. Wc. Påkørte 18/7-62 lastbil ved St. Merløse og udbrændte. Udr. 1962.   ( www.jernbanen.dk  /   HTJ SM 17 )

  

HTJ-banemærker stemplet i St. Merløse. . . . . . . . . . . . . . . .St. Merløse. POLITIKEN. "Danmark Rundt". 1943.

 

 

 

 - - -

 

Store Merløse station, set i køreretning mod Høng ---^ og tilbage mod Tølløse ---v.   --   21. september 1969. 

Selvom jeg langt foretrækker fotos uden mennesker (til nød passagerer i "lovligt" ærinde), må jeg konstatere, at det var -næsten- en umulighed på sådanne ture. 

Til gengæld må det være en "livets risiko" (for dem), at de her er kommet med i første række.

 

Store Merløse.  Vejfacaden,  -og det er ikke evp´s lille Mascot, der er kommet med.   ---   21. september 1969.

 

1987.

 

En tur rundt om stationsbygningen:  

 

  

Et par fotos af østsiden af St. Merløse station, dvs. set i køreretning mod Høng, fotos som ikke kom med i første omgang.  ^---v     1. september 1987.

 

St. Merløse,  vejfacaden, set i køreretning mod Høng.   --   1. september  1987.

 - - -  Vejfacaden.   ^---v

 - - -

 - - -  Vejfacaden, set i køreretning mod Tølløse.

 - - - Perronfacaden,  set i køreretning mod Tølløse.

St.  Merløse.   --   1. september 1987.

 

 . . . . . . . 

St. Merløse station, loggiaen.  --  1. september  1987. . -- Ventesalen. St. Merløse.  --  Kl. 13.44 d. 1. september 1987.

 

St. Merløse station, Varehuset.   --   1. september  1987.

Bemærk profilmålet, der hænger på varehusets gavl, -- en trækonstruktion til kontrol af det såkaldte "læsseprofil"s overholdelse.

 

 . . . . . . .  

Indgangssporskiftet fra Høng.  St. Merløse.  --  1. september 1987.  --   St.Merløse (resten taler vist for sig selv).

 

OHJ S 49 under udkørsel mod Tølløse.  --   St. Merløse.   --   1. september 1987.

 

OHJ-HTJ Ys 256 ---^ + Ym 56 ---v  St. Merløse.   --   1. september 1987.

 - - -

 

Inden afgang fra St. Merløse - lige et par helt andre fotos:

St. Merløse  --  Bygaden overfor Tværvej.  Forretningen og huset   ^---v   synes tomt i 2013, men der er stadig autoværksted på grunden til højre.   --   1. september 1987.      

 

1940: Erhvervsfordeling: 114 levede af landbrug, 157 af håndværk / industri, 51 af handel og omsætning, 12 af administration / liberale erhverv og 45 af aldersrente ( = folkepension i vore dage), formue, andre pensioner m.v.

I byen var der: Tekn.skole, sognebibliotek, missionshus, kommunekontor, alderdomshjem, bankfilial, kro, afholdshotel, andelsmejeri, jernbanestation, telegr.- og postekspedition samt telefoncentral.

1950: 500 indb, i 153 husstande. (TRAP, 1954.)

Man kan få den tanke, om dette herlige by-miljø stadig eksisterer i 2013.

"Vor mand" på stedet fortæller, at der i vore dage -udover et par dagligvarer-forretninger-  kun er ganske få forretninger tilbage.  Alt andet må købes i de omkringliggende større byer, og penge til den daglige overlevelse må vel tilsvarende tjenes sammesteds ! ! ! 

Wikipedia skriver: "I byen ligger et vandværk, skole, bager, autolakering, købmand, brugs, planteskole, frisør, tandlæge, læge og grill.

Der har  også været: Kiosk, to pizzariaer, motionscenter, ungdomsklub, skobutik og blomsterbutik."

"Godtnok" en trist udvikling. . . . . . . . . . . . .

 

St. Merløse - hjørnet Banevej/Holbækvej vis a vis "stationsforstanderesn have".   ---^    1. september 1987. 
Bygningen synes i dag at huse "St. Merløse Radio & TV" og "Vz Consulting" (i datidens "STRIKKE-NYT").

 

Man behøver ikke at drage afsted med papir og målebånd.  Bygningen herover -hjørnet af Tværvej / Banevej- er desværre revet ned.  Den var ellers

"Lige til modeljernbanen"

 

 

 

Kirke Eskildstrup  --  km.  34 fra Høng.

(Fotos haves desværre næsten ikke :-(   - især ældre fotos modtages gerne.)

 

Kirke Eskildstrup.    ("Danmarks Jernbaner" - Alex Kappels Forlag - 1935)

 

Kirke Eskilstrup station.   --   Ustemplet postkort.

 

Eskildstrup   --   1982.  Foto: Steen Larsen.

 

"Skarp krydsning" krydsning i Kirke Eskildstrup.   --   1. september 1987.

(For de ikke jernbaneindviede:  En "skarp krydsning" er betegnelsen (officiel) for en krydsning mellem to tog på enkeltsporet bane, hvor det ene tog ankommer til stationen, og det andet tog straks afgår i modsat retning - over samme banestrækning.

Der var derfor --desværre-- ikke tid til yderligere fotografering på Kirke Eskildstrup station.) 

 

HTJ G 625 på "stepperne" mellem Høng og Tølløse.   --   21. september 1969.

(Nøjagtig stedbetegnelse haves desværre ikke, medmindre, at nogle kan genkende "sine/deres træer" i 1969  ).

 

 

 

HTJ G 625 med særtog           11. juni 1972 (nm).

 

 

 

Tilbage i / ankommet til

 

Tølløse  --  km  38  fra Høng.

HTJ G 625 - OHJ C 223 -(HTJ C 24 - HVJ C 501 - OHJ D 232) ankommet til Tølløse.  ^---v  21. september 1969.  

Frakoblet stammen og på vej til drejeskiven . . . v-----^-----v

 . . . . . . . . 

Godt med en masse ivrige entusiaster, der hellere end gerne vil være med "til det grove", mens fotograferne knipser løs.  . . .

. . .og herefter til remisen og et velfortjent hvil (maskinen altså). Der er dog lige et par ting, der skal "ryddes op" inden. . .

 

Tølløse. POLITIKEN. "Danmark rundt". 1943. -->

 

 

 

 

Som ved mange andre småstationer var "post-turen" (arbejdstiden/åbningstiden for postekspedienten på de aktuelle stationer) i Tølløse to-delt med åbningstid omkring 9-12 og igen 14-17/1730 + lidt tid før og efter til klargøring og kasseopgørelse.  Sikkert en herlig ting for den lokale medarbejder, der kunne gå hjem til frokost, men ikke for en udenbys elev.  De to timer skulle jo "slås ihjel" på en eller anden måde. Man kunne gå en tur i byen eller....

En dag gik "frokost-turen" ud til den herlige lille HTJ-remise i sydøstenden af stationen.

 

    

1. september 1987.

 

Tølløse.   --   1. september  1987.

 

HTJ - Tølløse.   --   1. september  1987.

 

OHJ/HTJ YM 51. Tølløse.   "Tog mod Holbæk perron 1".    --   1. september 1987.

 

HTJ-remisen. Tølløse, set mod syd, med DSB-sporet mod København til venstre og sporet mod Høng til højre.    

1. september 1987.   ^---v

I november 2011 blev remisen revet ned efter 110 års virke, til trods for, at lokale kræfter prøvede at redde den. 

Læs Erik My 1 2 67´s indlæg om remisen og nedrivningen på:  Tølløse remise  eller   Hæftet 'Remisen Tølløse'

 

Tølløse remise.   --   2007.  Foto:  UTJ.   ^---vv

Optagelsestidspumktet er 2007,  efter at remisebagvæggen var faldet sammen.  Det ses at murværket var meget nedbrudt, og derfor var der ikke meget remise tilbage, trods ønske om bevaring.

 

Fotografierne er optaget med henblik på støtte ved modelbyggearbejde, og er måske ikke lige optaget i den "normale" synsvinkel.

Tølløse.   --   2007.   Foto:  UTJ. 

 

 - - - - - -

 

Her i remisen stod OHJ nr. 5.  Vulcan, 1901.

(Solgt 1956 til HTJ som nr.5. Atter solgt 1963 til DJK (MBJ), og er nu (2011) under restaurering i Aalborg.)

 

HTJ 22 i Tølløse remise.   --   28. februar 1965 (nm).

 

HTJ M 12.   Triangel, 1930.  --  33 pladser plus 6 klapsæder. Wc.  fra 1949. - Anvendt af Bafd fra ca. 1970. - Tølløse 1981. - Solgt 1984 til FDSB. - Skælskør 2008-11. -  2010 til DJK. -  2011 til Høng. - Flere oplysninger på:  http://www.jernbanen.dk/pbane_main.php?s=157&g=m

 

HTJ Sp 39 bag remisen.  --  Juli 1957.

(Scandia, 1951. Købt 1956 fra AHTJ med nummeret SP 2.  Atter solgt 1963 til FFJ som SP 13.)

 

Desværre tog jeg ikke billeder af selve remisen - det kunne jeg altid gøre, men "altid" kom ikke, og i 2011 blev den skammeligt revet ned (se evt. Erik, My 1 2 87´s hj.side: Farvel til Tølløse remise  eller hæftet:  "Remisen Tølløse. En bygning som forsvandt ...". ).

 

 

Tak til:

Erik, My 1 2 87, Niels Munch (nm),  Michael Olsen, Steen Larsen og UTJ.

 

- o -

 

 

 

 

 

 

. . . og nu til noget helt andet:

 

Rislev kirke nord for Næstved. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Rislev kirke.   --   29. september 1997.   ^---v

Som man ser Rislev kirke fra den nærliggende sjællandske Sydbane (mellem Ringsted og Næstved), det var fra den lidt længere væk liggende restaurant "Gulerodshuset", jeg allerede i 1984 "opdagede" kirken første gang, og besluttede, at skulle jeg bygge en kirke i model, så skulle det være denne ! ! !

 - - -

Når man ser kirken her -på rimelig lang afstand- kunne man godt opfatte den som symmetrisk over midten, --men billederne blev taget inden jeg vidste, at den ikke var det, så jeg fandt netop det sted, hvor den så mest symmetrisk ud.

Bemærk kirkegårdsmuren - der er mindst tre forskellige udførelser, måske fire, alt afhængig af, hvor nøjeregnende man ser på det ! ! !

Kirken set mod nord - vinkelret på sydfacaden. ^---v  I venstre side en redskabsbygning og et lille kapel ? 

Samme synsvinkel, men bestemt ikke noget konkurrencefoto.  Det er dog heller ikke meningen.

Selv hader jeg "zoomede" fotos - alt perspektiv er væk, men her er der en bestemt mening med galskaben:  Billedet viser med god tydelighed forholdet mellem kirkens længde og højde.  Mine opmålinger (og grundplanen fra "Danmarks kirker") viser kirkens samlede længde - nu er det en nem sag at finde højderne til tagryggene.

 

 . . . og mens jeg fotograferer, passerer et IC3-tog på Sydbanen i baggrunden.  Læg nu mærke til kirken, næste gang Du kører forbi,  2-4 minutter inden man kommer til Næstved på turen fra Ringsted.

 

 - - -   

 

Nogle fotos af byggearbejde og den færdige kirke vil blive tilføjet, ligesom de fremstillede tegninger er optaget, på den allerede eksisterende "kirke-side":   Dansk landsbykirke i model.

 

"Lige til modeljernbanen." 

 


Forrige side: HTJ - Rullende materiel.
Næste side: SNNB - Indledning.