Rullende materiel.

 

 

Banens to første lokomotiver fra 1884 var af samme type som Juelsmindebanens, små to-koblede maskiner fra Hannover.

Det viste sig straks nødvendigt at anskaffe mere rullende materiel end oprindelig påregnet, såvel et tredje og fjerde lokomotiv (af samme type - leveret hhv. 1885 og 1894) som flere person- og godsvogne.


Ja, lidt var der da at køre med ! ! !


Lokomotivernes antal blev således forøget fra 3 til 6, personvognene fra 10 til 20 og godsvognene fra 29 til 72. I 1911-12 blev der købt 2 nye damplokomotiver, i 1912-13 en halv snes godsvogne og i krigens (1. verdenskrig) første år, endnu 2 nye lokomotiver, en ny personvogn, samt endnu nogle godsvogne.


Damplokomotiver


"Juelsmindebanen"s HJB nr. 2 ”Bjerreherred”


HHJ 1, 1883, "HADS HERRED" solgt 1904 til Hammel-Århus Jernbane (HAJ 4) og i 1922 tilbagekøbt til HHJ igen som nr 1. Ophugget 1930.
HHJ 2, 1883, "AARHUS", ophugget 1911.
HHJ 3, 1885, "NING HERRED", ophugget 1911.
HHJ 4, 1894, "ODDER", ophugget 1916.
HHJ 5, 1904, Hohenzollern, ex DSB P 127, 1904 HHJ 5, ophugget 1947.
HHJ 6, 1882, - - - - " - - - - , ex DSB P 128, 1904 HHJ 6, 1916 RGGJ 5, 1916 videre til entreprenørfirmaet Carl J. Hansen & A.J. Rambøll, København, 1923 til entrpr. N. Nielsen, Hellerup, ophugget 1928.

HHJ 7, 1883, Esslingen, ex DSB P 121, 1904 HHJ 7, 1917 TKVJ 10, 1927 RGGJ 4, ophugget 1951.


RGGJ 4 (senere HHJ 7), Hellerup. 1929.
Foto. Tktl. Rask, Gb.

HHJ nr. 9 med godstog.

Fotos: HHJ.

HHJ 8, 1911, Nydquist & Holm, Trollhättan. Ophugget 1937.
HHJ 9, 1911, ( - - - - - " - - - - - ). Ophugget 1950.


HHJ nr. 11, Odder.


HHJ 10, 1914, Nydquist & Holm, Trollhättan. Udrangeret 1965.
HHJ 11, 1914, - - - - - " - - - - - . Udrangeret 1959.


Fotos: HHJ.

Sort/hvid-fotos. Diverse arkivfotos indsamlet gennem årene.

.

Motormateriel

 

Indtil midten af 1920´erne var det damptogene, der besørgede trafikken, men da automobilerne vandt indpas, blev banen påført en følelig konkurrence. Banen tog imidlertid handsken op, og i 1926 begyndte den delvise overgang til motordrift. Det skete ved anskaffelse af et diesel-elektrisk lokomotiv:

HHJ M 1, måske mere kendt under navnet ”Bedstefar”.


HHJ M 1, form. indvielsesdagen.


Motorlokomotivet var det første i den første serie dieselelektriske lokomotiver, der blev bygget på Frichs Fabrikker i Århus i 1926. Der leveredes samtidig 2 stk. til Ringkøbing-Ørnhøj-Holstebro-banen (RØHJ).


HHJ M1, "Bedstefar"
fra 1926. Her fotograferet ved remisen i Odder, 11. juli 1961.
Foto: KEJ.




HHJ M 1 udrangeredes i 1966.


Efter anskaffelsen af dette første diesellokomotiv med trykluftbremse, blev samtlige person-, post- og bagagevogne ombygget til trykluftbremsning og i årene 1940-44 tillige 25 godsvogne.



HHJ M 2. I 1932 anskaffedes en dieselmotorvogn, hvorefter de fleste persontog kunne køres som motortog, og man behøvede kun at bruge damplokomotiverne til godstog. Motorvognen havde 44 pladser.



M 2 i Hans Gr. Alkjær´s streg. (Klik på tegningen og se den i stor gengivelse.)



HHJ M 2, Viby og Tranbjerg.

Ikke alt var dog fest og farver, sol og sommer.

HHJ M 2 udrangeredes og overtoges af DJK i 1972, og er i øvrigt stadig bevaret.


HHJ M 3. I 1952 anskaffedes endnu et dieselelekrisk lokomotiv,



HHJ M 3, -- FRICHS-reklametegning for deres 550 HK-diesel-el-lokomotiver. M3 3 omlitreredes i 1969 til D 11, og overtoges i 1998 af KLK (Kolding Lokomotivklub).


HHJ M 4 = KB M 1. Overtaget fra Kalvehavebanen i 1959 og litreret M4. I 1969 solgt til HHGB, hvor nummeret M 4 bibeholdtes.

HHJ 4 efter salget til HHGB.
Grønnehave, 24. juli 1970.
I 1983 kom det til Skælskørbanen, hvorfra det -netop dette forår, 2009,- er blevet overtaget af Jernbanemuseet og sendt til Odense, hvor det formentlig skal have en -i første omgang- lettere renovering og opmaling. Det kan blive spændende at følge.

Lokomotivet forveksles i øvrigt ofte med de såkaldte "FRICHS-firkantede". Et sådant er det imidlertid ikke. Lokomotivet er bygget til Kalvehavebanen (KB) af B&W. Imidlertid brændte det i 1952, og blev sendt til Scandia, Randers, til genopbygning. Her blev det (i 1953) udrustet med en Mo-motor og typiske FRICHS-kølere på taget, og formentlig deraf ligheden med FRICHS-firkantede og fejlopfattelsen i oprindelsen.

HHJ M 5. Triangel-motorvogn fra 1929. 1969 til FFJ som M 1205 (Ophugget 1980).

HHJ DL 10, Henschel 1977.


HHJ DL 12, Frichs 1953 (RHJ DL 41). 1969 til HHJ som DL 12. 1987 DDS 264, udrangeret 1994.
Foto: Arkiv Per Hauberg.

HHJ T 1, 90 HK benzintraktor, Pedershaab 1952 (TKVJ). I 1969 til HHJ som T 1. 1998 til VBV.

 

Skinnebusser

I 1948 og 1952 blev der anskaffet 2 skinnebustog, hvorfor der ikke mere blev kørt med damp på banen efter 1952.

Skinnebussen HHJ Sm 1, Hou.

HHJ Sm 22,
7. april 1975. Foto: KEJ.


Sm 22 blev i 1966 overtaget fra Stubbekøbing-Nykøbing F-Nysted Banen (SNNB Sm 12), og kom i 1978, efter HHJ, til "Omstigningsklubben" i Skælskør(Sporvognsklub). Herefter til en privatperson og senere til Struer Jernbaneklub.



YBM 25, 26 og 27. Som reservemateriel og til brug på Hou-strækningen købtes ialt tre brugte svenske skinnebusser ("dadelæsker") i 1973 og 1978.



Y-tog.

 

HHJ kom ikke med i leveringerne til første serie af Y-tog, men det lykkedes til den anden serie, hvor bygningen påbegyndtes af fabrikken Uerdingen AG i 1967.

2 solokørende motorvogne (Ym 31-32) og 3 tilsvarende styrevogne (Ys 41-43) blev det til. Alle blev leveret i maj 1968.

HHJ Ym 32, Århus H, 1980.

Ym 31 + 32 Århus H, 1981.

Ym + DL 10 på Århus H, 1981.
De tre ovenstående fotos: Sebastian Tuschick.


I 1983-84 ombyggedes de 4 af vognene med førerrum i begge ender til ”togsæts-enheder” af 1 motorvogn og en styrevogn, således at et førerrum i den ene ende af hver vogn blev skåret af og erstattet af en vognende med ”normal” overgangsmulighed og endda yderligere 6 siddepladser på klapsæder på de indvundne overgangsperroner. Den sidste styrevogn (Ys 43) fik endda skåret begge førerrum af og blev forsynet med overgangs-ender ved begge gavle (som Yp 51). I 1989 fik også Ys 42 ”amputeret” sit andet førerrum og blev ombygget på tilsvarende vis til Yp 52.


HHJ har senere, 1973 og 1983/84 anskaffet yderligere 2+2 motorvogne (Ym 33, 34 og 35, 36) og 2+2 styrevogne (Ys 44, 45 og 46, 47).

HHJ Ys 44, Odder ...

... Ys 46, Odder og ...

Ys 47 + Ym 32, Odder.
Alle 18. juni 2002.


Bemærk i øvrigt, at de jyske ekspl. af Y-togene / Lynette-togene er forsynet med ”almindeligt træktøj” (puffer og koblingskrog og dertil hørende trykluftslanger m.v), medens de sjællandske benytter sig af en Scahffenberg centralkobling.

Forskellen skyldes, at banerne i Jylland ofte havde (har) behov for at kunne medtage f. eks. en almindelig godsvogn med ”hastergods” (fisketransporter).

 

Der sker en hel del spændende på Odderbanen i øjeblikket, fordi man pt. modtager overflødigt materiel fra andre privatbaner rundt om i Danmark:

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_HHJ/hhj_ym5_yp24_ym6.aarhus.18062010.jpg

HHJ Ym 5 - Yp 24 - Ym 6, Aarhus.  18. juni 2010.

 

En lokofører på ovenstående Skagensbane-sæt fortalte således, at HHJ har modtaget et tre-vognssæt fra OHJ, og at det var totalt overmalet ved ankomsten. Dette har givet sættet øgenavnet: ”Grafittigrisen”.  Endvidere fortalte han, at HHJ  fortrinsvis ville lade de nye togsæt køre i deres oprindelige bemaling, dog med MjbaD's logo på fronten.


http://www.mjk-h0.dk/evp_HHJ/hhj_ym32_ys43.aarhus.17062010.jpg

HHJ Ym 32 - Ys 43. Aarhus.   17. juni 2010.

 

Ovenstående to fotos:  Lars Becher.

 


For en mere dybtgående redegørelse for såvel skinnebusser som Y-tog henvises til "Faglitteraturen", se under "Kilder / Litteratur" på "HHJ side 1". Tilsvarende gælder for såvel person- og godsvogne, hvor jeg vil henvise til hjemmesiden Jernbanen.dk. (Under udarbejdelse.)

 

Person- og rejsegodsvogne.

 

Personvognene var kupevogne og som andre vogne på den tid indrettet således, at dørene kun kunne åbnes udefra, men trods alt kørte de helt til den anden verdenskrig.


HHJ S 201, 1954.
Foto: P.E. Clausen, DMJK.


Personvognene blev i 1896-97 forsynet med dampopvarmning, og elektrisk belysning blev indført i driftsåret 1911-12. Vognene fik i 1913-14 foretaget installation af automatisk vacuumbremse, og herefter blev også post- og bagagevognene samt en del lukkede godsvogne samt forsynet disse bremser.


. Personvognen HHJ C 27, Hou,

og HHJ C 28, Odder, 1954.
Foto: P.E. Clausen, DMJK.


HHJ E 44, Odder.
Sammenlign evt. med nedenstående fotos af E 45 ! ! !
Foto. Arkiv: EVP.



Fhv. rejsegodsvogn E 45, Odder.
Vognen er ombygget til befordring af produkter fra Odder Andels Svineslagteri.


Godsvogne


Banens første godsvogne lastede kun 6-8 t. De større vogne, der efterhånden anskaffedes lastede 10 t, og senere 12,5 – 15 t.

HHJ F 60, Scandia-fabriksfoto.


HHJ I 45 og HHJ F 61.
Foto: P.E. Clausen, DMJK.

Q-vogne:



Samme godstog som øverst på denne side, blot fotograferet fra modsatte ende.


Lukket godsvogn Q 161, Hou.
23. maj 1965. Foto: EVP.

Hvor intet andet er nævnt, er nedenstående farvefotos alle EVP-fotos fra 23. maj 1965.


Q 166, Odder.
20. august 1966. Foto: Ulf Holtrup.


Q 168, Odder.
20. august 1966. Foto: Ulf Holtrup.


Q 172, Odder.
20. august 1966. Foto: Ulf Holtrup.


Q 175, Odder.
20. august 1966. Foto: Ulf Holtrup.



Q 177, Mårslet.


Q 178, Odder.
20. august 1966. Foto: Ulf Holtrup.


Q 180, Odder.
20. august 1966. Foto: Ulf Holtrup.

Q 190, Hou.


Q 191, Odder.
20. august 1966. Foto: Ulf Holtrup.

Q 194, Odder.




Q 196, Odder.
Vognen er ombygget til kørsel med produkter for Odder Andels Svineslagteri.


Pf 227, Odder.
20. august 1966. Foto: Ulf Holtrup.



Zm 404, Odder.
Vognen er ombygget til befordring af Trekroner Margarine (FDB - Viby J.).


Samme vogn, 20. august 1966. Foto: Ulf Holtrup.


HHJ D 163, Odder.
18. juni 2002.

Andre køretøjer


HHJ´s sneplov (og M 1), Odder.


----


Forrige side: HHJ - Indledning.
Næste side: HHJ - Stationer.