HFHJ - Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbane  

  Frederiksværkbanen  --  HFHJ.

 

 

 

Jernbaneloven af 8. maj 1894 indeholdt også en jernbane mellem Hillerød og Frederiksværk, og den 3. december 1894 udstedtes der eneretsbevilling på denne bane.


Af linieføringer var der to forslag, det ene en sydlig fra Freerslev Hegn over Bøllemosen syd om Hillerød by med lokalstation ved Slangerupvejen og forbindelsesspor herfra i en skarp kurve op til statsbanestationen. Det andet forslag var en nordlig linie fra Freerslev Hegn vest om Hillerødsholm, ind mellem Selskov og Indelukket med tilslutning til Gribskovbanen omtrent, hvor denne skærer Fredensborg landevejen. Den førstnævnte sydlige linieføring blev valgt under hensyntagen til Hillerød bys interesse for en lokalstation (som byen i øvrigt aldrig fik nogen særlig glæde af). Set ud fra et trafikteknisk synspunkt var denne linieføring mindre heldig, hvad tiden også viste. Hillerød lokalstation fik aldrig nogen betydning for banen og forbindelsessporet mellem denne station og Statsbanen, havde en stigning på 1:70 og en kurve med 150 m radius, hvad der har bevirket, at mange tunge tog er kørt i stå på denne strækning.

 

 

 
Frederiksværkbanen (HFJ, senere - efter forlængelsen til Hundested - HFHJ) havde straks fra åbningen en ikke ringe sommertrafik til Frederiksværks nordlige opland, som også i dag tilfører banen en hel del rejsende. Med hensyn til godstrafikken var det særlig industrivirksomhederne i Frederiksværk, kartoffelmels-fabrikken i Grimstrup og Borup Teglværk, der var blandt de største godskunder.

I dag er HFHJ´s største kunde Stålvalseværket i Frederiksværk.

 

 


 

 

For at slippe for den besværlige strækning mellem Hillerød Lokalstation og Hillerød DSB, og i øvrigt for at udvide banens opland med de to større landsbyer Gørløse og Nørre Herlev, blev banen i årene 1942-50 forlagt over strækningen Hillerød-Skævinge således, at den aldrig færdigbyggede Midtsjællandske jernbanes tracés fra Nr. Herlev til Hillerød benyttedes. Den nye strækning blev taget i brug den 14. maj 1950 efter utallige problemer i forbindelse med jordarbejdernes udførelse og ikke mindst fremskaffelsen af det nødvendige skinnemateriale - krigen var årsagen til, at arbejder tog så lang tid. I øvrigt blev HFJ forlænget til Hundested i 1916.

 


Efter DSB´s elektrificering af Nord-banen til Hillerød er Frederiksværk-banens betydning som person-bane steget - dette i forbindelse med, at banens persontrafik nu hovedsalig bestrides med moderne Y-tog


HFHJ hører til landets levedygtige privatbaner. Banen har driftsfællesskab med Gribskovbanen og har hovedkontor i Hillerød mens værk-stederne er beliggende i Hundested.


Stationer: Hillerød, Hillerød Lokal-station, St. Hestehave, Brødeskov, Gørløse, Borupgård, Skævinge, Strølille, Grimstrup, Ølsted, Kregme, Kregme Kirkesti, Bjørnehoved, Frederiksværk, Hanehoved, Melby, Dyssekilde, Øster- bjerg, Ullerup, Vibehus, Hundested.

(Danske Jernbaner 1847-1972)

Den 1. juli 2001 stiftedes Hoved-stadens Lokalbaner A/S med trafikselskabet Movia som hoved-aktionær. Selskabet bestod af DSB strækningen Lille Nord (Hillerød-Helsingør) samt de 5 privatbaner Hornbækbanen, Gribskovbanen, Frederiksværkbanen, Nærumbanen og Østbanen. Året efter stiftedes selskabet Lokalbanen A/S til at varetage drift og vedligeholdelse af banerne. I 2009 blev Østbanen overflyttet til selskabet Regionstog A/S.

HFJ lejede i 1926/27 3 åbne godsvogne til transport af kul fra Polen og indregistrerede dem hos DSB som litra ZØ 501281-501283. 
 

Kilde:  www.jernbanen.dk   /

http://www.jernbanen.dk/pbaner.php?s=139&n=hilleroed-frederiksvaerk-hundested-jernbane-frederiksvaerkbanen 

 

 

 Køreplaner.

 

 FREDERIKSVÆRKBANEN,   Hillerød.   --   24. marts 1963.

 

 

Krigskøreplan, forår 1944.

 

  

Sommerkøreplan, 1951.  --  og vi tager lige et foto med fra den lille overfart   Hundested-Rørvig:

 

M/F "KORSHAGE" under afsejling fra Rørvig.

Foto:  Udateret postkort.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

HFHJ´s gengivelse af strækningen i 2002. 

 

 

  

HFHJ-køreplan - sommer 2002.

 

 

Banemærker.

Ca. 125 stk. blev det til i årene fra 1897 til man ophørte med forsendelsen af banepakker og dermed brugen af banemærker.

 

De første år, først som Hillerød-Frederiksværk Jernbane - HFJ fra 1897 og herefter som Hille- rød-Frederiksværk- Hundested Jernbane - HFHJ fra 1916.

75 øre: 1922.
25 øre: 1930.

 

Brug af mærkater med flerfarvetryk fra 1933.

 

Frederiksværk: 1933.
Hundested: 1933.

 

 

Nye mærketyper fra 1940´erne:

50 øre: 1940/41, sk.bus-mærket: 1949,
30 øre: 1949.

 

 

 

 

Flere ny mærketyper:

Mærkerne er her stillet op to og to for at illu-strere forskellene mellem de i øvrigt parvis ens mærker:

 

Fr.værk: 1958 / 1963.

Hundest:1933 / 1963.

 

 

Hillerød: 1940 / 1963.

Årstallene refererer til mærkernes / motiver-nes første udgivelses år (ikke overtrykkene).

 

 

 

"Hurtigruten":

1949 / 1956 / 1963.

 

 

 

 

 

Ny mærketype.
Moderne tider:
Alle: 1965.

 

 

Frankeringsmærker:
Til påklæbning på fragtbreve ved forudbetaling af fragt. Det røde mærke ved rutebilpakker.

Rutebilmærkerne fandtes også som "overtryk" på banemærker (til banepakker), de første ekspl. som violette gummistempler, senere som sort bogtryk.

 

 

 


Forrige side: GDS - Stationer.
Næste side: HFHJ - Rullende materiel.