HBS - Gammelstrup-broen.

 

 

"Den genfundne bro,  Horsens-Bryrup-Silkeborg Banen  --  HBS.   

Den "genfundne" bro.   ^---vv

Brochure: Miljø- og Fødevareministeriet, Naturstyrelsen og Horsens Kommune.

 

 

  - o - 

 

Jernbanebroen ved Gammelstrup -- Horsens-Bryrup Jernbane - HBS. -  2014.

Alle nutids-fotos: Poul Andersen, de fleste d. 19. marts 2014. 

På sin vej fra Horsens til Silkeborg passerede HBS -mellem stationerne Vestbirk og Gammelstrup- Danmarks største å, Gudenåen. Af den årsag måtte man ved banens anlæg (det valgte man i det mindste) opføre en bro over åen, en i øvrigt utrolig flot bro.

 

  Mellem Vestbirk og Gam-melstrup stationer krydsede Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane Danmarks længste å, Gudenåen, på en utrolig flot gitterbro:

 

Oprindelig blev banen Hor-sens-Bryrup (og hermed broen) udført som smal-sporet (meterspor / 1000 mm sporviddde), men i slutningen af 1920´erne besluttede man at forlænge banen til Silkeborg og sam-tidig udbygge denne til normalspor (1435 mm). Herved var broen ikke læn-gere brugbar til sit formål, og man besluttede at erstatte stykket forbi ådalen / åen af en dæmning, hvor-for man rørlagde åløbet 
gennem den nye banedæmning.

 

Stålgitterbroen over Gudenåen omkring år 1900.  

Broen fører banen over åen tæt ved Gammelstrup station, men blev i 1929 dækket med sand/grus ved banens ombygning fra smalspor til normalspor.

I 1968 nedlagdes banen, og sporene blev taget op (undtaget Veteranbanen Bryrup Vrads). Herefter har banedæmningen henligget således, indtil man i Horsens Kommune fik tanker om, atter at frilægge den gamle bro og dermed den gamle ådal med en frilagt Gudenå.

Dette arbejde er nu udført, og Horsens Kommune har fået genskabt fri passage for fisk og andre vandløbsdyr, og alligevel bevaret Bryrupbanestien.


Inden man nåede så langt:

1. april 2014 gik arbejdet i gang ved anlæggelse af en arbejdsplads, en p-plads og en udsigtsplatform for interesseret publikum. Ved udsigtspunktet blev der opstillet borde og bænke, så kaffen og madpakken kunne indtages, mens man nød foråret og studerede arbejdet. Hertil kom opstilling et par standere med information om projektet.

Bryrupbanestien blev samtidig lukket for færdsel, mens stiens asfalt blev raspet af og fjernet.


 - - - 

Jernbanetracéen øverst, Gudenåens gennemløb nederst til venstre.


Det er -trods alderen- noget af en dæmning.


"1. april muntrede kommunens medarbejdere sig med en lille spøg. På denne ene dag om året må man gerne tage gas på hinanden, og en historie om indstilling af al aktivitet p.g.a. en nyopdaget ulvehule i dæmningen, tiltrak bl.a. Horsens Folkeblad."

"Sakset" fra Horsens Kommune´s hjemmeside.

 

 

Den 8. april 2014 dukkede broen op og broens gitterkonstruktion blev langsomt synlig mod syd.

 

Nu er broens gitterkonstruktion synlig i sydenden ! ! !  Der er dog stadig kun tale om et kort stykke, omend arbejdet efterhånden skrider fremad.

Det er heldigvis konstateret, at de fleste granitblokke stadig sidder på betonfundamentet. De er dyre at få efterfremstillet, så hvad der er sparet, er tjent, som man siger.

 Til gengæld har noget af den yderste konstruktion en skade. Det er sikkert sket da et lyslederkabel blev lagt ned i sin tid.Projektet trækker -vist helt berettiget- flere og flere besøgende til området – et held, at der blev lavet parkering og udsigts-område med borde og bænke.

Gudenåen -Danmarks længste å på 158 km- har sit udspring i Tinnet Krat ca. 20 km NV for Vejle, kun 125 m fra Skjernåens udspring.  Åens "knudrede" forløb skyldes dens løb gennem gennem det sørige område, og de krydsende smeltevands- og tunneldale.

Ved Tange -nord for Silkeborg- dannede man, ved opstemning i 1921, en 8-9 km lang, kunstig sø afsluttende med en 9,5 m højdeforskel.   Denne højdeforskel udnyttedes / udnyttes til fremstilling af elektricitet ved anlæg af et elekrticitetsværk

(Gudenåcentralen / Tangeværket    --   Se evt:   Vandkraft på Tangevæket - gudenådalen )

 

Ja, men  -- er det ikke mageløst ! ! !   Den ser jo næsten ud, som da da den var ny ! ! !

Det er trods alt store arbejder, der skal sættes i sving, "bare" for at grave en over 100 år gammel bro frem.
Maj 2014.   Fotos:  Poul Andersen.

 

 

Der kom en mail:

"Sent godaften Erik.

var inde og kigge - og sjovt nok havde jeg disse 2 foto.

Henning  h087."

Gudenåens udspring.

Gudenåens udspring ved Tinnet.   --    14. juli 1974.   Fotos:  Jens Frederik Østrup / Arkiv: Henning Orlovicz.

Gudenåens udspring ved Tinnet. 

 

Gudenåen -Danmarks længste å på 158 km- har sit udspring i Tinnet Krat ca. 20 km NV for Vejle, kun 125 m fra Skjernåens udspring.

Gudenåens "knudrede" forløb skyldes dens løb gennem gennem det sørige område, og de krydsende smeltevands- og tunneldale.

Ved Tange -nord for Silkeborg- dan-nede man, ved opstemning i 1921, en 8-9 km lang, kunstig sø afsluttende med en 9,5 m højde-forskel.  Denne forskel udnyttes til fremstilling af elektricitet ved anlæg af et elekrtici-tetsværk Gudenå-centralen / Tangeværket. Se evt:  

 

Vandkraft på Tangevæket - gudenådalen

 

Inden påsken (17.-21. april 2014) nåede jordentreprenøren at udgrave godt to tredjedele af broens vandrette gitterprofil. Der var derfor nu for alvor noget at se på for de besøgende. Kommunen afholdt to rundvisninger hver onsdag, og på turene var der mulighed for at komme helt ned i udgravningen og inspicere broen på tætteste hold. Udgravningen har også blotlagt nogle sprængningsbrønde, der -i tilfælde af krig- skulle bruges til at bortsprænge dæmningen og dermed jernbanen

Det blev heldigvis aldrig aktuelt, og brøndene kan i dag minde os om, hvor heldige vi er med at leve i fredstid.

 

18. april 2014.   ^---vv

 

 

 

Efterhånden blev broen synlig i sin hele længde, og man kunne heldigvis konstatere, at de fleste granitblokke stadig sad på betonfundamentet. Sådanne blokke er dyre, så hvad der er sparet, er tjent, som man siger. . . . 

 

 

 

 . . . Til gengæld havde noget af den yderste konstruktion en skade, der formentlig var sket, da et lyslederkabel i sin tid blev lagt ned.

 

Arbejdet fortsatte for fuld styrke og efter planen skulle hele det vandrette stykke vil være afdækket og renset for sand, så en stålentreprenør kunne overtage broen den 2. maj.

Ja, men  -- er det ikke mageløst ! ! !   Den ser jo næsten ud, som da da den var ny ! ! !

Det er trods alt store arbejder, der skal sættes i sving, "bare" for at grave en over 100 år gammel bro frem.
Maj 2014.   Fotos:  Poul Andersen.

 


Gravearbejdet er lige begyndt og gravemaskinen skraber grus fra broens øverste lag.  
Fotos: Flemming Høj Petersen.   ^---v   7. april  2014.

 - - - 

 

Inden påsken (17.-21. april 2014) nåede jordentreprenøren at udgrave godt to tredjedele af broens vandrette gitterprofil. Der var derfor nu for alvor noget at se på for de besøgende. Kommunen afholdt to rundvisninger hver onsdag, og på turene var der mulighed for at komme helt ned i udgravningen og inspicere broen på tætteste hold. 

Den etablerede parkeringsplads med et hold til rundvisning.  --  14. april  2014. Foto:  Flemming Høj Petersen.


Udgravningen har også blotlagt nogle sprængningsbrønde, der -i tilfælde af krig- skulle bruges til at bortsprænge dæmningen og dermed jernbanen

Det blev heldigvis aldrig aktuelt, og brøndene kan i dag minde os om, hvor heldige vi er med at leve i fredstid.

Et sprængningsrør var placeret tæt op ad begge broens bæretårne . . .    ^---v


 . . . med henblik på at man kunne bortsprænge broen i tilfælde af krig.
14. april 2014.   Fotos:  Flemming Høj Petersen.

Kommunens projektledere har senere fået flere oplysninger omkring de afdækkede sprængningsbrønde.

De er nedgravet i dæmningen så sent som i 1966 eller 1967. På det tidspunkt nedgravedes i al hemmelighed sprængningsbrønde i en lang række danske vejbroer og enkelte jernbanebroer. Forklaringen skulle være, at russerne under "Den kolde krig" havde udviklet et mobilt køretøj, der var forsynet med en 21 meter lang udklappelig bro, og således var i stand til at føre tropper hen over større viadukter. Ved at etablere en sprængningsbrønd ved hvert gittertårn, ville man således i tilfælde af krig kunne forhindre videre fremrykning langs jernbanetraceen.

Sprængningseksperter vil i øvrigt lade vide, at med den form og dybde, som sprængningsbrøndene havde, ville en sprængning have fjernet alt gruset, men broen ville været forblevet intakt.

Man har nu fundet en anden anvendelse for den dybeste af sprængningsbrøndene, da den anvendes som en form for pumpebrønd eller sugespidsanlæg, så vandet fra afrensningsprocessen kan bortledes effektivt.



Broens øverste del er udgravet, og der fortsattes med at frigrave brofæsterne og få overblik over, hvor velbevarede stensætningerne er.   
22. april  2014.  Foto:  Flemming Høj Petersen.

 

Broen blev oprindelig bygget helt vandret, men da dæmningen i 1929 blev dannet hen over broen, havde man udjævnet jernbanetraceens store stigning op mod Gammelstrup station ved at øge ballastmængden i broens vestlige ende.

 

Gruset til dæmningen blev hentet i gennemskæringen umiddelbart vest for broen, hvor overjorden dog først blev fjernet. Gruset har vist sig af god og ren kvalitet og har haft en kornstørrelse, der har tilladt passage af regnvand, hvorfor broen er blevet bevaret så intakt.

 

Brotårnene havde sat sig en anelse i løbet af årene, og broen blev rettet op ved hjælp af en række "kaffemøller", som vi kender fra jernbanens barndom. Det viste sig nødvendigt at udskifte nogle enkelte delitationsplader, som viste tegn på slid, men ellers var og er broen i meget velholdt stand. Entreprenører og teknikere var meget imponerede over det gode håndværk, som blev udført tilbage i 1899.

^---v

 - - - 

 

Flot -- og så efter 85 års tildækning i en dæmning.

 

 

-----------------------------------     

 

 

Gudenåens gennemløb i dæmningen.   --    

Afrensningen af broen voldte problemer. Især i kringelkrogene sad sand og rust ufattelig godt fast. Selv højtryksrensning med 350 bar var ikke nok til at slå det af, så man måtte forsøge med nyt grej, der kunne levere et tryk på op til 3000 bar!

Der blev sat byggepladshegn op hele vejen rundt om broen, og nysgerrige blev bortvist fra pladsen og henvist til udsigtsplatformen – det var simpelthen for farligt at færdes ubeskyttet så tæt på arbejdet med det høje tryk.

Det overdækkende telt.   Foto:  Horsens Kommune / Flemming Høj Petersen.    ^---v    12. maj 2014.

Det var også nødvendigt med hegn, bl.a. for at kunne opsamle de blyholdige rester af maling, der vil blive slået af under overfladebehandlingen.

Da teltet var rejst omkring broen, nåede det en højde på 8 meter i den ene side.


Broen blev dækket med et enormt telt med henblik på at beskytte omgivelserne i forbindelse med afrensning og sandblæsning af gitterkonstruktionen.  Det viste sig nødvendigt at indhegne byggepladsen for at beskytte nysgerrige, idet afrensningen viste sig noget mere teknisk krævende end forventet.

 

Der afrensedes med et tryk på 2900 bar, og når der var anvendt 10 liter vand, var de ni liter fordampet på grund af det høje tryk, og den sidste liter med opsamlede urenheder blev opsamlet i en membran af hensyn til eventuelle bly-holdige malingsrester.  Af hensyn til beskyttelsen af Gudenåen var der udlagt to gummimembraner i broens fulde længde.

 

Afrensningen i teltet gav en så infernalsk larm, at arbej-derne måtte anvende både ørepropper og høreværn på samme tid.

 

 

Afrensningen foregik med 2900 bars tryk for at kunne slå gruset af staalkonstruktionen.

 - - - 

 - - - 

Da afrensningen og sandblæsningen var afsluttet blev broen malet med tre lag maling: En form for galvanisering med zinkholdig maling, derefter grunding og færdigmaling. Broen var oprindelig malet med en mørkerød farve. Dette farvevalg fastholdtes.

 

 ------------------------------
 

HBS. Gammelstrup-broen.  
27. maj 2014.  Foto: Erik My 1 2 87.  v--->

 

 

HBS.  Gammelstrup-broen.   ^---vv   27. maj 2014.  Foto: Erik My 1 2 87. 

  - - - 

  - - - 

  - - - 

  - - - 

HBS.  Gammelstrup-broen.   ---   27. maj 2014.  Foto: Erik My 1 2 87.  

 

  -----------------------------

 

Overdelen på broen var malet færdig først i august måned og stilladset kunne pilles ned. Det nederste blev dog stående, til der var sat gelænder op. Herefter fjernes også det sidste af stilladset.

Sidst i august var gelænderet på plads, og arbejdet med at etablere brodækket kunne så småt begyndes.

Herefter fortsatte udgravningen. Det ene tårn blev først gravet stort set helt frit, og til alles begejstring så stålet ud til at have samme kvalitet, som den vandrette del af broen. Fundamentet så ud til at være intakt med de store, fine granitblokke, men endnu var det ikke gravet helt fri.

Udgravningen ned til tårnenes fundament afslørede, hvordan man i sin tid sikrede afdræning af vand væk fra brotårnene. Et tydeligt lag af sten dukkede op, og der var fugtig jord under stenlaget ud mod åen – men ikke inde ved fundamentet. De vidste, hvad de gjorde, dengang i 1920’erne ! Udgravningen gav også mulighed for at sammenligne den oprindelige farve, der stadig fandtes på partier af tårnet, med den nye farve, og det så ud til, at man havde ramt den meget godt.

Herefter var der fjernet ca. 5.550 kubikmeter jord på godt 14 dage – ufatteligt!

HBS.   Gammelstrup-broen.   --   20. sept. 2014.  Foto:  Poul Andersen.   ^---vv

D. 10. september var gravearbejdet i fase to overstået, og der blev opsat stillads til afrensning af tårnene, og tårnene blev pakket ind, så de var beskyttede under den videre overfladebehandling.

 - - - 


 - - - 


 - - - 

 - - - 

 - - - 

HBS.   Gammelstrup-broen.   --   20. sept. 2014.  Foto:  Poul Andersen.

 

 -

 

 

Gammelstrup-broen.   --   13. september 2014.  Foto:  Flemming Høj Petersen.   ^---vv

 

 

 

      
Gammelstrup-broen.   --   13. september 2014.  Foto:  Flemming Høj Petersen. 

 

 

 -

 

 

Gammelstrup-broen.   --   13. september 2014.  Foto:  Flemming Høj Petersen.    ^---vv



Gammelstrup-broen.   --   13. september 2014.  Foto:  Flemming Høj Petersen. 

 

 

 -

 

Da afrensningen og sandblæsningen var afsluttet blev broen malet med tre lag maling: Først en form for galvanisering med zinkholdig maling, derefter grunding og sluttelig færdigmaling. Broen var oprindelig malet med en mørkerød farve, og dette farvevalg fastholdtes.

Gammelstrup-broen.   --   11. november 2014.  Fotos:  Poul Andersen.   ^---vv

Når man tænker på, at det gamle betongennemløb er et stort, firkantet og nu frit-liggende "betonrør", kunne man godt få tanken, at dette er som at save den gren over, man selv sidder på, . . . 

 - - - 


Efter malingsarbejdet var afsluttet, fortsatte jordentreprenøren med at fjerne det resterende grus ned til Gudenåens løb. Et helt ukendt parameter i projektet er indtil videre, hvilken tilstand brotårnenes fundament måtte have, da de jo gennem årene har været ganske tæt på Gudenåens vand. Selve tårnenes fundamenter rager omkring 1,5 meter op over vandspejlet, men det imødesås med stor interesse, hvilke krav til restaurering, brotårnene måtte udvise, når de dukkede frem i lyset igen. Man ville på intet tidspunkt spærre for Gudenåens løb, idet det ville ødelægge faunaen i åløbet nord for broen. Man søgte i stedet at nedbryde det eksisterende gennemløb ved at lede vandet uden om gennemløbet.

 

 . . . men de har tænkt på en "flugtvej" bagud.  

 

 Flot arbejde - både dengang, men også nu ! ! !

 

Gammelstrup-broen.   --   11. november 2014.  Fotos:  Poul Andersen. 

 

 

 - 

 

 

Så oprandt dagen:  13. december 2014:

"Løjerne ta´r deres begyndelse."  Gammelstrup-broen. Indvielsen.  Foto:  Flemming Høj Petersen.   ^---vv
13. december 2014.

 - - - 

Så flot en trinbrætbygning opnåede HBS vist aldrig at få.     Foto:  Flemming Høj Petersen.


Så er det vist lige før det røde bånd bliver klippet.         ----------                  Foto:  Flemming Høj Petersen.


På grund af faren for, at heste skal blive nervøse ved "udsigten" ned mod vandet/åen, må heste og ryttere ikke anvende den færdige bro.


Der er derfor etableret en stiforbindelse fra den tidligere jernbanetracé -og nuværende natursti-  ned til Gudenåen, hvor der er skabt et vadested nord for broen. Her skal hestene så passere gennem Gudenåens vand, men vandstanden bliver ganske lav på stedet.

Nedgangen til vadestedet for heste og ryttere. . .   ^---v         ------            Foto:  Flemming Høj Petersen.

 - - - 

 

 . . . og opgangen fra samme !

Foto:  Flemming Høj Petersen.   --   13. december 2014.

 

 

 -  -

 

Indvielsen.

Fotos:  Poul Andersen og Flemming Høj Petersen.  Tekst:  Flemming Høj Petersen.

Så oprandt dagen:  13. december 2014:

Den genfundne Bro.  Indvielsen d. 13. december 2014.    ^---vv     Foto:  Poul Andersen. ---^


HBS.  Gammelstrup-broen.  Indvielsen d. 13. december 2014.  Foto:  Flemming Høj Petersen.   ^---vv

 - - - 

 

 

 

 

Der er lagt op til genindvielsesfest.   ^---v

 

På grund af faren for, at heste skal blive nervøse ved "udsigten" ned mod vandet/åen, må heste og ryttere ikke anvende den færdige bro.


Der er derfor etableret en stiforbindelse fra den tidligere jernbanetracé -og nuværende natursti-  ned til Gudenåen, hvor der er skabt et vadested nord for broen. Her skal hestene så passere gennem Gudenåens vand, men vandstanden bliver ganske lav på stedet.

 

 

 

 

Hermed nåede vi vist "enden" på broen.

Et flot stykke arbejde - både ved opførelsen i 1929, men også nu ved genudgravningen i 2014.

Utroligt, at den bro har stået begravet i 85 år.

STOR  ROS  til Horsens Kommune for initiativet til denne restaurering , for os / mig,  som jernbaneentusi-aster, men sandelig også for både åen og naturen i det hele taget.

Det er da "bare" et flot syn.


T I L Y K K E 

 

 

Tak til Flemming Høj Petersen og Poul Andersen for tekst og fotos til denne fotoserie. 

 

 -  -

 -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

2. april 2015.

Helligdags . . .  !

Gammelstrupbroen, Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane - HBS. -- 2015.

For et par måneder siden kunne jeg vise en serie billeder med denne bro´s fremdragelse fra en i 1929 anlagt jernbanedæmning over Gudenåen tæt på HBJ / HBS-stationen Gammelstrup.

I denne dæmning havde broen været indesluttet siden strækningens nyanlæg som normalsporet strækning.


Der kom en mail:

"Hej Erik

Der blev aflagt et besøg ved HBJ broen i går eftermiddags.
Det var første gang jeg oplevede den færdige bro i hverdagsantræk.
Horsens kommunes folk var, som billederne viser, ved at vedligeholde skråningerne, som endnu ikke har sat sig ordentlig endnu.
Det bliver heller ikke bedre af, at folks uopdragne unger bruger dem som rutschebane, derfor er der nu sat afspærring op.

Mvh.
Poul."

 

(Først et lille "tilbageblik".)

Stålgitterbroen over Gudenåen omkring år 1900.  

Broen fører banen over åen tæt ved Gammelstrup station, men blev i 1929 dækket med sand/grus ved banens ombygning fra smalspor til normalspor.

I 1968 nedlagdes banen, og sporene blev taget op (undtaget Veteranbanen Bryrup Vrads). Herefter har banedæmningen henligget således, indtil man i Horsens Kommune fik tanker om, atter at frilægge den gamle bro og dermed den gamle ådal med en frilagt Gudenå.

Dette arbejde er nu udført, og Horsens Kommune har fået genskabt fri passage for fisk og andre vandløbsdyr, og alligevel bevaret Bryrupbanestien.

. . . så venter vi bare på toget ! ! !   

Gammelstrupbroen.   --   23. marts 2015.   Fotos:  Poul Andersen.   ^---vv

 

Det er "godtnok" flot arbejde - både af brobyggerne dengang, af "bro-arkæologerne" i vore dage, men også af Horsens Kommune, der har "betalt gildet" . . .

 

 

 

(Det bliver spændende at se, når skråningerne grønnes.)

 

 

 . . . for både to- og firebenede besøgende.

Gammelstrupbroen.   --   23. marts 2015.   Fotos:  Poul Andersen.   

 

Tak til Poul Andersen.

Se evt. også  "Dagens fotos":  Januar 2015.  under d. 25. januar 2015 og frem.


 - 

 

 ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

6. marts 2015.

Jernbanebroen ved Gammelstrup -- Horsens-Bryrup-Silkeborg mJernbane - HBS. -  2014.

http://www.mjk-h0.dk/evp_Df/9901-IMG_1972.HBS.Gammelstrup-broen.27.5.2014.Foto.Erik_My.jpgDette bliver nok de sidste fotos af den gamle bro, --- indtil bladene igen springer ud og landskab og bro atter tilpasser sig hinanden.

Til gengæld var det ligesom, der manglede noget i den tidligere fotoserie: Fotos af den indpakkede bro.  

Indrømmet, -der er eet eller to i billed-serien, men . . .  Mindst en af fotograferne udtrykte sin skuffelse over at være kørt / rejst så langt, --og så var broen pakket ind ! ! !

Her var det så heldigt, at Erik My 1 2 87 
-også trods en længere udflugt og lidt skuffelse over synet-, alligevel havde taget kameraet frem og taget en stribe fotos af den indpakkede bro.

(Indpakningen skyldtes  -som tidligere nævnt- sandblæsningen af broen under et ekstremt højt tryk.) 

 

 

Tak til Poul Andersen, Henning Orlowicz,  Flemming Høj Petersen / Horsens Kommune og Erik My 1 2 87.

 

 

 

 


Forrige side: HBS - Stationer.
Næste side: Horsens-Juelsminde Jernbane.