København - Slangerup Banen.

 

Hareskov - Farum. 

 

Hareskov  -  km 13,5.

Nedenstående -med blåt skrevne- er citat fra en af Slangerupbanens repræsentantskab ca. 1910 udgiven "piece", der i sit udseende minder stærkt om de tilsvarende -af De danske Statsbaner udgivne- "Hvad man ser fra Toget".

 

"Banelegemet gennem

Hareskovene

har en længde af ca. ½ d. Mil. Midt i Skoven ligger "Hareskov Station" som et fortrinligt Udgangspunkt for Fodture i den ca. 1400 Tdr. Land store  og hidtil saa lidet kendte Skov, der tilhører Staten.  "Hareskoven" er Fællesnavnet for ikke færre end 7 Skove: Aldershvile Skov, Østerhegn, Bøndernes Hegn, Store Hareskov, Lille Hareskov, Egebjærgene og Jonstrup Vang.

Det er en for den store Masse af Hovedstadens Befolkning  hidtil ukendt Skovegn, hvortil Slangerupbanen nu aabner en bekvem adgang. Kun Cyklisterne og et Faatal af meget ivrige Fodgængere  opsøgte tidligere Hareskovene, hvortil den hidtidige nærmeste Jærnbaneforbindelse gik over Ballerup St. paa Frederikssundbanen. Nu fører Slangerupbanen Turisterne paa en halv Times Tid fra Nørrebro til Stationen midt i den store, skønne og i den mest fuldkomne Naturtilstand henliggende Skov.

"Et Par Minutters Gang fra Stationen er paa et højtliggende Punkt lige ved Skovbrynet opført en Restaurant-Pavillonen, hvorfra der er en glimrende Udsigt, og hvor man vil kunne faa den Forfriskning, der er nødvendig efter en Sommerdags Vandring gennem Skoven. Trods den uberørthed, hvori denne hidtil har henligget, rummer den dog kun et meget sparsomt Dyreliv; der findes kun lidt Raavildt, Harer og Ræve: også det store Fugleliv som man ellers skulde  synes, at der var udmærkede Eksistensbetingelser for i disse vidtstrakte Skove, har i en mærkelig Grad holdt sig borte herfra.

 

Udsigt fra Hareskovpavillonen over Hareskov By. Bemærk det bakkede landskab.  - - - - - - - - - - - - - - - -  - - - - - - - - -- - - Slangerupbanen kører bag træerne til venstre, på kanten af bakkeskråningerne.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - --Hareskovpavillonen. Opført 1906 af journalist Michael Skandrup. Arkitekt: Thrue. - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -  - - - - - - - - -   - - - -  -  -- -- Populært udflugtsmål for københavnere op til mellemkrigstiden. Nedbrændt 1950.

Indtil for faa Aar siden fandtes der paa den saakaldte "Hejrebakke" en større bestand af Hejrer, men da de skadede Skoven, blev de høje Fyrretræer, hvori de havde deres Tilhold, fældede, og dermed forlod ogsaa Hejrerne Hareskoven. Hvad Skov saaledes mangler i Dyre- og Fugleliv ejer den til Gengæld i sin sjældne, rige Vege-tation og sin storslåede Naturskønhed. Skoven bestaar overvejende af Bøg, Fyr og Gran. Terrænet er overalt stærkt kupe-ret - høje stejle Bakker, hvor ved Vintertid Skiløberne og Kælkeagerne vil finde glim-rende Tumlepladser for den idræt, der ikke rigtig har kunnet komme til Udfoldelse i Dyrehavens stærkt  begrænsede Terræn, veksker med dejlige dybe Dale, hvor der er læ for alle Vinde.

Spredt omkring i den store Skov ligger en Række af prægtige Smaasøer og Damme, saaledes "Krebsedammen" paa Vejen fra Bagsværd St. til Frederiksdal og Hulsøen" paa Vejen mellem Hareskovens Station og Frederiksdal i "Egebjærgene" - over mod Jonstrup - (med Skovridderboligen "Ravnehus") findes flere idyllisk beliggende Skovsøer.

En særlig smuk Spadseretur frembyder sig, naar man fra Stationen i Hareskoven søger ned gennem "Lille Hareskov" forbi Kjøbenhavns Kommunes Vandværk og Iltningsanlæg og langs Skovbrynet i Jonstrup Vang for sluttelig at naaHotel "Søndersø" i Skovens Udkant.

Fra Stationen fører en bekvem Vej til venstre ned gennem Skoven til "Hareskovens Villakvarter, der ligger lige udenfor Skovbrynet, i et lunt, hyggeligt Dalstrøg og med vid og herlig Udsigt mod Syd. Tæt herved ligger et Skovløberhus, hvor de Besøgende kan købe forskellige forfriskninger og indtage deres medbragte Maaltider.

Spredt i Skovenligger iøvrigt 4-5 andre Skovløberhuse, hvor Forfriskninger kan faas, og som nu besøges stærkt af Familier, der paa gammeldags Vis har Madkurven med

-- Sikkert nok vil Stationen i Hareskoven blive det punkt paa Slangerupbanens 4½ Mil lange Linie, som i Fremtiden kommer til at opviseden største Trafik, thi der er ingen Tvivl om, at de store, skønne Skove, som omslutter denne Station, vil komme til at øve en overordentlig Tiltrækning baade paa Hovedstadens Befolkning og paa de store Skarer fremmede Turister, der om Sommeren besøger København, og som ønsker at faa et Indtryk ikke blot af Byens Omegn, men af den danske Natur, som her udfolder sig i al sin Frihed og Skønhed." . . .

 

Hareskov station som den i sin tid lå "ganske alene" i Hareskoven på vel noget nær "2. sal" i forhold til den by, den -også- var anlagt for at betjene.

Slangerupbanen kørte (og kører nu som Hareskovbanen) på kanten af Hareskovdalen, en smeltevandsdal fra Istiden. Kote 44 m.o.h  for stationen og kote ca. 26 m lige nedenfor stationen ! ! !

 
 

Egentlig ikke er "rigtig" station, da den jo nok så meget var baseret på udflugtstrafik fra storbyen. Alligevel var den udstyret med svinefold ! ! ! og savværk med eget sidespor.

I stationens anden ende (mod København L.) var der et vel ca. 100-150 m langt spor, der vist i ældre tid blev benyttet til hensætning af personvogne i dagtimerne ("myld- retidsvogne" ???).

 

Det kan være svært at vise alle relevante sporforbindelser gennem ca. 70 år på een sporplan - og så alligevel kunne forstå meningen med det tegnede bagefter.  Ovenfor viser de kraftige (ubrudte) streger -stort set- de oprindelige spor.

Hensætningssporet er ikke oprindeligt, og det samme gælder de to små stikspor (afløbsspor) for enderne af læssesporet syd for stationen. Disse spor, der dårligt giver plads til en enkelt godsvogn, er formentlig alene anlagt som sikkerhed (afløbsspor), for at undgå utidig indkørsel i hovedsporene (spor 1 og 2, idet sporene nord for stationen har virket på samme måde, omend de også -samtidig- havde en anden -egentlig- anvendelse).  -  I de sidste år, dvs. under ombygningen til S-togsdrift var den østlige transversal --mellem spor 1 og det sydlige læssespor-- pillet op.

 

Hareskov stationsbygning var en af banens små typer som f. eks. Emdrup.  I stuetagen var der -i enden mod København- plads til et stationskontor mod banen og et lille postlokale mod vejen. Disse lokaler stødte op til en -også- lille gennemgående ventesal i bygningens bredde. Hertil udgang til gårdspladsen og trappe til første sal, hvor der oprindelig var en lille beboelse for stationspersonalet.

På nedlægningstidspunktet var lejligheden nedlagt og pladsen benyttedes blot til en blanding af opbevaring/arkiv samt beboelse og opholdslokale for en af de ansatte på stationen.

 

 

 

Et par gange i tidens løb var der tale om nedlæggelse af stationen, men den overlevede, -i de sidste år endda som fast krydsningsstation, idet der normalt kun var eet tog på resten af strækningen til Farum. Med halvtimesdrift kunne "Farum-toget" netop nå til Farum, "vende" og komme tilbage til Hareskov station til krydsningen med næste tog "fra Byen".

Ved elektrificeringen af banen ønskede DSB også at nedlægge stationen og fremlagde et større regnskab for påstanden om, at stationen var urentabel. Endnu en gang endte det med, at stationen klarede frisag og blev bygget. Ved indvielsen overhørte jeg dog en højtstående DSB-mand (ingen nævnt, ingen glemt) erklære: "Den nedlægger vi om fire måneder", og alligevel kan det konstateres, at stationen (trinbrættet) ligger der den dag i dag. 

 

 

Fra Hareskovens holdeplads.  >

  

  

 

"Iskagebod" 

Hvorfor er den specielt markeret:  Vel af to grunde: Dels var det stationens "stationsforstander", fru Christensen, der passede den -i sommersæsonen og ind mellem togene), dels var den i sin tid kendt af utroligt mange københavnere.

Da "Modeljernbaneklubben H0, Albertslund" i sin tid deltog i en modeljernbaneudstilling på Jernbaneskolen på Østerport station, deltog vi med en model af Hareskov station.  Her oplevede vi, der stod på udstillingsstanden, at utroligt mange besøgende, i samme øjeblik de kom ind i lokalet og fik øje på modellen udbrød: "Jamen, --det er jo Hareskov station", eller ord i den retning.  Virkelig mange havde været pige- eller drengespejdere og været på udflugt med Slangerupbanen til Hareskoven.  Havde de ikke handlet i iskageboden på vejen ud, så havde de været dér, medens de ventede på toget på hjemturen.

"Højdepunktet" var nok, da en midaldrende dame kom og fortalte om den tid, hvor hun som ung pige havde stået og solgt is m.v. i boden, som medhjælp for fru Christensen. Hun var ganske tydelig meget glad ved "gensynet".

 

Tyllefyllebølleby Banegård.

Også på anden måde blev stationen kendt. Først i 1970´erne foretog Danmarks Radio tolv TV-optagelser til et børneprogram, der hed og foregik på "Tyllefyllebølleby Banegård". Med Hans Christian Ægidius som stationsforstander/-mester, Jytte Abildstrøm som "damen" og Gotha Andersen som vittighedsfortæller benyttede man stationen og den nærliggende by som kulisse for de udendørs optagelser, medens de indendørs optagelser var studieoptagelser.

Hvem kender ikke udtrykket "Og hvad kan vi så lære af det ?"  Gotha Andersens slutreplik efter hver af hans vittigheder. Var udtrykket ikke kendt før disse udsendelser, så blev det i det mindste populært under og efter udsendelserne.  Det er ikke til at huske alle de vittigheder Gotha Andersen "fyrede af", men een af dem blev da hængende:

En lidt forhutlet (fattig) mand var blevet taget i at stjæle spegepølser og idømt en fængselsstraf. Da der var gået et stykke tid, opsøgte hans kone dommeren med en bøn, om dog ikke nok manden måtte blive løsladt.  "De må holde meget af Deres mand," udbrød dommeren. --  "Nej", sagde konen, "men vi har ikke mere spegepølse ! ! !"

"Og hvad kan vi så lære af det", tilføjede Gotha Andersen ganske tørt med sin "overlærer-stemme" og et skævt smil.

------

Dengang som nu kan jeg, herfra hvor dette skrives, se stationens lys i aften- og nattemørket, men desværre forsvandt Mo-togenes hyggelige fløjten ved passagen af skovstierne fem år efter indflytningen. Nu må jeg nøjes med at se S-togene køre som en lysende slange mellem træerne i vintersæsonen, indtil bladene på Hareskovens træer dækker for udsigten frem til næste efterår.

 

"HARESKOV"  -   Nedenstående fotos er hovedsagelig fra 10. februar1967.  Andre optagelsesdatoer er markeret med den pågældende dato.

 

Hareskov station et par år efter åbningen. - - - Udateret postkort.

 

Hareskov station, udateret Rutherford-postkort.  (Form. ca. 1924 - evp-bem.)

Arkiv: (nm).

 

Endnu i 1948 kørte der "gammelt" KSB-materiel på strækningen til Farum, men som man kan se under Bagsværd, var de større og tungere DSB-vogne ved at "snige sig" ind.

Hareskov 1948.

 

Foto: DSB´s årsskrift 1948.

 

 

 

 

 

 

 

En sjælden "gæst".   Med en Bhs som styrevogn er toget på vej mod København L, med Hareskov station i baggruden.  Fotografiet er optaget fra indkørselssignalet, og så langt gik opstillingssporet ud (til højre).

1. juni 1969.

 

Ligesom flere andre stationer / trinbrætter ved store udendørs udflugtsmål *), havde også Hareskov station et sådant. Årsagen var, at ofte var ude for, at banen hele dagen i gennem -tog efter tog- havde bragt letpåklædte (ret forstået): sommer-klædte) bymennesker ud i skoven i strålende sol.  Pludselig kunne vejret slå om til regn, og nu vendte hele "flokken" tilbage til stationen på een gang, og ville alle hjem med førstafgående tog (ligesom alle dem fra Farum og Værløse ! ! ! )

*) F. eks. Christianshøj trinbræt på (Aakirkeby)Almindingen-Gudhjem Jernbane   og Lønstrup station (Hjørring-Løkken-Aabybro Jb. )
  .

 

 

10. februar1967. 

1. juni 1969.

Hareskov station ligger -må man vel sige- nærmest på 3-4. sal i forhold til den omkringliggende Hareskov By, iden den ligger i kote  ca. 44 m.o.h i forhold til Hareskov By i Hareskovdalen i kote 24-28 m.o.h.

(Jeg er da også forlængst hold op med at cykle op til stationen ad den lille korte adfgangsvej, Stationsvej, som forbinder stationen med Hareskov By´s hovedgade/-vej "Fægyden". Især de sidste 50-75 meter er strenge for mig og min gamle 3-gears cykel).

1. juni 1969.

 

 

 

1. juni 1969.

 

 

1. juni 1969.

 

 

1. juni 1969.

 

  

 

Mo 1815 ankommer i spor 2 fra København L.  . . .   -  1. juni 1969.

 

Tog "Mod Farum". . .

 

. . . afventer krydsning med Mo-Cls-tog i modsat retning . . .

. . . der ankommer i spor 1 . . .

Tog "Mod København" . . .

 

Stationsarealet mod København L . . .

. . . og mod Farum.  Til højre ses et par af savværkets bygninger . . .  

. . . HARESKOV SAVVÆRK & TØMMERHANDEL . . .    - - - ^---v

 

med eget sidespor --- lige til modeljernbanen.

 

Stationsarealet set fra savværket. . . . Den gamle svinefold er overtaget af banekolonnen, der har ombygget den til "borgerstue", godt isoleret og -som det ses- også med opvarmning. . . . ^---v

 

Trækbukken for sporskiftet til læssesporet. Man aner lige sporskiftelåsen, en "gammel" nøglelås, der skulle være i stationsbestyrerens besiddelse.

 

 

Set mod sydøst / stationen. - - - Mellem strækningssporet og læssevejen var der en lille , 20-25 m bred, aflang "jordknold" med bevoksning af grantræer.  De to fotos er taget på hver sin side af "knolden".

 

 

Strækningssporet mod Farum.

 

Strækningseftersyn,  Hareskov-Værløse (set mod Værløse).   --   10. februar 1967.

 

Slangerupbanens strækningshastighed var ikke blandt de højeste i privatbanetiden.

Man sagde således, at man på turen ind/hjem mod byen, om foråret i anemone-tiden, kunne stå af togets forreste vogn, gå ind i skoven og plukke en buket anemoner, og springe på sidste vogn, når den kom forbi ! ! !

 

Kopi af "officiel" sporplan over Hareskov station.  

Kopien af sporplanen er dog viderebearbejdet på forskellig vis, og den blev benyttet til bygning af et mindre udstillings- anlæg i Modeljernbaneklubben H0, Albertslund, --et anlæg som Klubben havde stor glæde af i et par år eller tre.

 

1975:  Elektrificeringer skrider frem:

( 5 fotos af Per Bjørn Pedersen)

 

 

 

 

1975:  Fotos: Per B. Pedersen.

 

 

Hareskov station 1977.

 

I sommeren 1977 optog daværende signalingeniør Ole Faurhøj en stribe fotos af arbejderne på Hareskov station. 

Billederne bringes her, --desværre som scanninger af en type papirkopier, der langtfra egner sig til scanning, ligesom farverne vist også har lidt under årene som er gået.  Imidlertid: Uden scanninger, --ingen billeder:

 

 

Hareskov station set mod vest/Farum . . .

 

. . .  vejfacaden . . .

. . . stadig vejfacaden . . .

. . . og en sidste gang.  . . .

De to sidste fotos optaget fra skråningen ned mod Hareskov By, der ligger næsten 20 meter lavere end stationen.

Det var her ishuset/kiosken i sin tid stod. Gad vide, om jeg ikke også selv har handlet her en gang eller to på vore spejderture til Hareskoven fra København.  Nu kan jeg kikke hjem herfra.

 

. . . Retiradebygningen . . .

 

. . . Perronfacaden med alle de midlertidige installationer.  Togene ekspederes stadig herfra, men standser allerede nu ved den nye høje perron.   . . .

Sportavlen i stationskontoret.   Som vanligt er det ikke telefoner der mangler.

De to høje såkaldte Magneto-apparater, er linie-/ eller strækningstelefonerne til af- og tibagemelding af togene. Den venstre for tog mod Farum og den højre for tog mod København. (afmelding formentlig til Buddinge).

Den moderne grå plasttelefon er den interne DSB-nets-telefon og yderst til højre "Bytelefonen", en KTAS-telefon type 1930.

Foran de to linie- og afmeldingstelefoner ligger -opslået- journalen, hvori alle af- og tilbagemeldinger indførtes med klokkeslæt og navn for den modtagende/afgivende person på nabo-togfølgestationen.  Blyanten, som regel en såkaldt "blækstift", hvis skrift ikke så nemt kunne viskes ud, var som regel tøjret med en lang snor, så ikke nogen stak den i lommen. Den skulle altid være tilstede.

 

Sportavlen med en opklæbet besked om de seneste uregelmæssigheder på grund af ombygningsarbejderne. Ovenpå tavlel en sporplan, formentlig af hensyn til eventuelle afløsere på stationen.

Sportavlen er bevaret.

 

   

Tv: Udvendigt kontaktarrangement til tænding af de grønne afgangslys. Th:  Det samme i mere moderne udførelse til indvendig brug.

De to arrangementer/apparater hhv. sad udvendigt på det lille vindfang foran indgangen til stationskontoret og stod i vindueskarmen i dette vindfang.  Bemærk tjenestkuverten der ligger og støtter sig på apparatet.  På vejen ud til toget, kan man lige snuppe den med og give den i hånden på togføreren.

 

Trip, trap, træsko. -- Signalhus, varehus stationsbygning, set mod København.

 

Vi er på vej mod signalhuset, ---skal du med ???  . . .

. . . døren er åben, så kom bare ind . . .

. . . relæerne for sportavlen i stationsbygningen.

 

Varehuset.

 

De nye perroner, der allerede er taget i brug til Mo-togene.   Set mod København . . .

 

. . .  mod Farum.

 

. . . og bag os kom de føste S-tog.

 

 

1. generations-S-tog på og ved Hareskov station, tv. mod Farum, th. mod København.

 

 

 

Hareskov station i model - se undersiden herom ==>

  

Syvstjernen trb.  -  km 15,2.

 

 Det oprindelige trinbræt lå som antydet, og fik senere "selskab" af "Syvstjernehusene", som blev bygget stort set for enden af den med stiplet streg angivne sti forbi den lille sø.

Omkring 1954 blev trinbrættet flyttet til daværende Brådervej (den næsten lodretgående vej), hvor der blev etableret perroner på begge sider af vejen.

Som led i omstillingen til S-togsdrift, blev trinbrættet pr. 8. marts 1973, atter flyttet til den oprindelige perron ved Syvstjernehusene, hvor der blev opstillet et mo- derne venteskur, men hvor det oprindelige træskur dog stadig fristede skæbnen lidt i baggrunden (se fotos).

Omtalte Brådervej er nu opdelt i tre: Syvstjernevænget, syd for banen, Bøgemosen, lige nord for banen, og (stadig) Brådervej nord for den nu anlagte forbindelsesvej til Hillerødmotorvejen.

Efter ibrugtagningen af S-banen er der nu intet at se af hverken første, andet eller tredie/sidste trinbræt, og de rejsende betjenes nu fra den nye Værløse station, fælles for både Syvstjernen trb. og gl. Værløse st. og beliggende ca. midt imellem dem.

 

 

 

(Jeg beklager den forvirring i billedopsætningen, der kan opstå flere (næsten alle) steder.  Det må imidlertid være således, når der både skal tages højde for stræknings-orden, fotograferingsretning og tidsmæssig rækkefølge.)

 

(København - Slangerup Banen / DSB - få hundrede meter inden man når (nåede) Værløse gamle KSB-station vest for Ballerupvej. Fotografierne her er fra DSB-tiden, --9. april 1973.)

"SYVSTJERNEN"

 Alle fotos © : Erik V. Pedersen.

  

Strækningen set mod København.

 

Trinbrætskuret, set mod København. - - - -   ^---v

. . .

  

. . . -stadig- set mod København ---^ - - - - - - -- - - - - - -  - -  . . . og set mod Farum ^---v

 

. . . og set mod Farum.

 

"SYVSTJERNEN-skiltet ved trinbrættet som er nedlagt pr. 8. marts 1973.

 

. . . tog mod København passerer det nedlagte trinbræt   ^---v

. . . og samme nedlagte trinbræt set mod Farum.

Alle fotos © : Erik V. Pedersen.

 

 

 

Værløse station  -  km 16,7

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_DSB-Div/212-Vaerloese-sporplan.jpg

 

. . . "Slangerupbanen ender dog ikke i Hareskovene Den fører videre ud i Landet, og blot et Par stationer længere fremme aabnerden, den umiddelbare Adgang til Landskaber, der ikke staar tilbage for Hareskoven, hverken i Henseende til storslaaet og ægte Naturskønhed eller til den fredelige idyl, som en stor By´s Befolkning, der til daglig lever i Gadernes Færdsel og Larm, med Forkærlighed opsøger.

Naar Toget kommer gennem Hareskovene, og det frie Land atter ligger aabent for os, har vi til venstre en pragtfuld Udsigt mod Syd 4 Mil ind gennem Sjælland; i horisonten ser man i klart vejr Taarnene paa Roskilde Domkirke."  . . .

 

Optagelsestidspunktet er maj 1967, --endnu er S-togsdrift kun noget man taler om . . .

 

 Fred og ro hviler over Værløse station . . .

 

Det store håndmalede kort på gavlen blev overdraget til Værløse Museum, hvor det vist en overgang var opstillet udenfor museet.  Gad vide, om det eksisterer endnu ??? 

 

 

 

Stationsareal set mod Farum  ---^ ----------- og mod København L.  ---v

 

Når man ser dette område i vore dage, tror man næppe sine egne øjne. stationsbygningen gik en "grum skæbne" i møde. Den blev rømmet, da den nye station var færdigbygget ca. 200 meter før dette sted, dvs. længere inde mod Købengavn, --lige midt i hullet i bevoksningen på fotografiet. Dette skete et par år før S-togsdriftens indførelse. 

Er der noget, der ikke får lov at stå ubenyttet og ubevogtet hen i ret lang tid, uden ødelæggelser/hærværk, så er det en gammel stationsbygning. Således heller ikke her. Næsten ugentligt stod der om "spøgelsesstationen" i lokalavisen, og borgerne i området blev mere og mere utrygge ved at have ruinen (for det blev det til efterhånden) liggende dér. 

Denne tingenes tilstand blev årsagen til, at Hareskov station blev revet ned kun ca. 8-14 dage efter at stationen var lukket. Man ville ikke risikere det samme dér.

Derfor blev begge stationsbygninger fjernet straks efter S-togsdriftens indførelse.

I vore dage må Nelikevej have erstattet den gamle stationsvej, og -bortset fra, at man har opkaldt en af de nye veje ved arealet: Læssevej- er der ikke meget der minder om fortidens næsten idyl.

 

 

Værløse station 9. april 1973:

"VÆRLØSE"

 

Endnu ser stationen nydelig ud  . . .  

. . .  

. . .  

Vejfacaden --med toilet i hjørnet.

 

Varehuset.

Arealet set mod Farum.  Nu er det arbejdsvogne, der optager stationens spor . Bemærk "skinnebrudet" bag godsvognen.

 

Stationsarealet set mod København. Nu er idylen gået fløjten.

 

En Mo-er er på vej ind fra den nyopførte bro over Fiskebækvej ad et midlertidigt spor. 

Måske ikke underligt, hvis der af og til væltede en Mo´er ! ! ! ??? 

 

. . .  

 

 

Hvis ikke Værløse station er det højeste punkt på den tilbageværende Hareskovbane, så er det i hvert tilfælde et af dem. 51, 6 m o.h.  inden banen "kaster sig" ud over bakkeskråningen ned mod Mølleåen (Fiskebæk å) mellem Farum sø og Furesø i kote 20,4 - 20,5.

  

(Værløse) - Fiskebæk trb.

 

 

 

 

 

 

  

  

  

  

" . . . Efter at have passeret Værløse Station - tæt ved denne er en fortrinlig Kro -  kører Toget i en 4500 Alen lang Kurve langs den smukke Ryet Skov og fortsætter paa en høj Dæmning, hvorfra man har en herlig udsigt over Farum Sø og By med omliggende Skove og Marker. Hidtil har vi, fra Kjøbenhavn til Værløse,stadig kørt opad - nu bærer det atter nedad, idet Banelegemet fra Værløse til Farum falder med 70 fod.  Et Blik ud ad Waggonvinduet" viser det stærke Fald, som er særlig karakteristisk, hvor banen skære gennem det lille"Mette Kirstines Hegn", hvorigennem Udsigten til venstre paany aabner sig til Ryet Skov og -l idt længere fremme - Farum Sø.paa hvis modsatte Bred, man ser Landsbyen med den gamle Kirke og den hvide "Farumgaard" dukke frem.Ude i Farum Sø, ret nedenfor Banelinien, ses den lille Ø "Klavs Nars Holm" . . .

 

August 1973 ---v

 

Værløse, udkørselsenden mod Farum.    -------  ^---v 

 

Overkørsel ved Ryetvej, set mod Værløse. 

  

Baneforløbet mellem -næsten- Værløse og Farum.

 

Netop dette signal kom i barndommen til at gøre et stort indtryk på mig. 

Et par familiemedlemmer lejede gennem nogle år et sommerhus (markeret med rødt)   på den modsatte side af Farum sø, og vi -mine forældre og jeg- blev hvert år inviteret med.

Huset lå på kanten af Farum sø med egen bådbro og både robåd og kano, --lige det næstbedste for en dreng i den alder.  Næstbedste, --for det bedste var, at man kunne se toget på den anden side af søen, både fra græsplænen foran huset, men sandelig også fra den lukkede veranda og -ikke mindst- fra "mit" værelse. 

Især om aftenen var det herligt. Ganske vist kunne man hele gennem døgnet, lyst eller mørkt, se signalets blinken.  60 blink i minuttet (dengang - det behøvede de ikke at lære mig ved min senere ansættelse i "firmaet").

Når det blev mørkt, kunne man dog rigtig se signallyset, og herligt var det, når lyset skiftede fra (på DSB´sk) brandgult til grønt, så vidste man jo, at nu gik der ikke mange minutter førend en Mo-er med styrevogn kom asende op af bakken derovre.

For stigning derovre, det var (og er) der. Ganske langsomt kom Mo-eren frem fra træerne ved Fiskebæk og "gnavede" sig op som en lysende "slange", indtil den oppe ved signalet. Her drejede den mere og mere "ind i landet" for til sidst at forsvinde bag bakken.

Et øjeblik efter gik signallyset atter på brandgult.

  

  

På dette sted (Ryetvej) ligger sporet 46,7 m.o.h mod Fiskebækbroens kote ca. 27,0.  Følgelig falder banen 19,7 m på en strækning af ca. 2000 m eller ca. 10 o/oo i gennemsnit.

 

 

 

Man fornemmer den fantastiske udsigt (for en dansker) der var (er) deroppefra og ud over Farum Sø (den hvide flade til venstre. Netop derovre på den modsatte side af søen lå det omtalte sommerhus).  

Ved kørsel denne vej -mod Farum- kom Mo-erens kraftige lysstråle fra øverste frontlanterne tilsvarende lige ind gennem "mit" vindue i det sekund strålen fejede hen over landskabet (vandskabet :-) inden den forsvandt i skoven foran.

 

Her er sporarbejderne i fuld gang.  - - -  ^---v

. . .  

. . .  

 

. . .Vi kører nu gennem "Nørreskoven" og passerer umiddelbart derefter over den 130 Fod lange Bro, gennem hvilken "Fiskebæksaaen" eller "Fiskebæk" løber, som forbinder Farum Sø med Furesøen, hvis skønne, skovkransede Fladeher udbreder sig for øjet i hele dens udstrækning . . .

  

http://www.mjk-h0.dk/evp_DSB-Div/57-483.IV.44.DSB.Vaerloese-Farum_mod_Fm.Aug.1973.jpg

. . . set tilbage mod Værløse . . .

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_DSB-Div/56-483.IV.42.DSB.Vaerloese-Farum_mod_Fm.Aug.1973.jpg

. . . og set mod Fiskebæk (Farum) . . .    (hvor man øjner en gammel godsvogn ! )

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_DSB-Div/55-483.IV.38.DSB%20QB%2023454.Skur.Farum-Vaerloese.Aug.1973.jpg

DSB QB  23 454 henstillet som skur for den lokale banekolonne.  ---  Vognen har nyligt været genstand for omtale på Forum, www.jernbanen.dk .  . . . . . .  ^---v

http://www.mjk-h0.dk/evp_DSB-Div/53-483.IV.40.DSB%20QB%2023454.Skur.Farum-Vaerloes.Aug.1973.jpg

. . .

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_DSB-Div/52-483.III.32.Nyt_og_gammelt_set_mod_Fm.jpg

. . . Vi nærmer os Fiskebæk.  

Egentlig er der noget flot over et sådan voldsomt "snit" gennem en velvoksen skov, --de lange, flotte slanke stammer, der endnu ikke er blevet dækket af den "underskov" af mindre buske / træer, der omgående begynder at spire, og efter få år dækker de nøgne stammer --- nøjagtigt som det ses til venstre for sporet, hvor man stadig ser den anden gamle, bevoksede, men uberørte skråning.

http://www.mjk-h0.dk/evp_DSB-Div/51-483.III.30.Nyt_og_gammelt_set_mod_Noel.jpg

Fiskebækbroens gamle spor og brodække . . .  

http://www.mjk-h0.dk/evp_DSB-Div/50-483.III.28.Nyt_og_gammelt_set_mod_Noel.jpg

Det gamle spor og de begyndende skærveudlægninger for det nye --  set mod Værløse / København L. 

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_DSB-Div/49-483.III.26.Sporsk.inden_broen.Mod_Fm.Aug.1973.jpg

Det nye sporskifte, der fremover skal samle dobbeltsporet til et enkeltspor, der som sådant føres over broen og videre til Farum station.  Begge fotos set mod Farum . . .   - - - - - ^---v

http://www.mjk-h0.dk/evp_DSB-Div/48-483.III.24.Sporsk.inden_broen.Mod_Fm.Aug.1973.jpg

. . .

http://www.mjk-h0.dk/evp_DSB-Div/47-483.II.22.Sporsk.inden_broen.Mod_Noel.Aug.1973.jpg

. . . og set mod Værløse / København L.  - - - - -  ^---v

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_DSB-Div/46-483.II.20.Sporsk.inden_broen.Mod_Noel.Aug.1973.jpg

 

 

 

Ved / om Fiskebækbroen.

 

 

 

Dæmningsarbejder ved anlæggelsen af Fiskebækbroen. - - - - ^---v

Begge fotos set mog Farum, med Fiskebæk Hotel og Restaurant i baggrunden.

 

Dengang var der tilsyneladende "dobbeltspor" mod Farum og enkeltspor ind mod København, --det skulle blibe omvendt sidenhen.  :-) 

 

 

Den færdige bro.  -  1905/06. 

 

 

Mo 551 passerer Fiskebækbroen på vej mod København L.   -  Maj 1957.

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_DSB-Div/45-Mo_1867-OKMJ_Be12-Mo1951.Fiskebaek.14.03.1976.(nm).jpg

Mo 1867 + OKMJ Be 12 + Mo 1951 ved Fiskebækbroen.  -   14. marts 1976 (nm).

 

 

Sporarbejde ved Fiskebækbroen.

August 1973.

http://www.mjk-h0.dk/evp_DSB-Div/44-483.II.18.Den_gl.bro-nyt_spor.Mod_Fm.Aug.1973.jpg

Sporlægning på broen - set mod Farum . . . - - -  ^---v

http://www.mjk-h0.dk/evp_DSB-Div/43-483.II.16.Den_gl.bro_og_motorv.broen.Mod_Fm.Aug.1973.jpg

. . . og . . .

(i baggrunden motorvejsbroen for Frederiksborgmotorvejen.)

http://www.mjk-h0.dk/evp_DSB-Div/41-483.II.12.Den_gl.bro-nyt_spor.Mod_Noel.Aug.1973.jpg

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_DSB-Div/42-483.II.14.Den_gl.bro-nyt_spor.Mod_Fm.Aug.1973.jpg

Set fra Farum-siden, mod København L.

(Jeg beklager den forvirring det må være når næste foto viser Mo 1841 på netop inden dette sted, men 5 år tidligere.

Det må imidlertid være således, når det både skal tages højde for stræknings-orden og tidsmæssig-orden.)

 

. . . "På den anden Side af Dæmningen passeres til højre Hotel "Fiskebæk" og kort efter standser Toget ved Farum Station" . . .  

 

Furesø trb.  -  km 19,8.

http://www.mjk-h0.dk/evp_DSB-Div/234-Fiskebaek-sporplan.jpg

 

 

 

 

 

 

(København - Slangerup Banen / DSB - ved Mølleåen, umiddelbart før Farum. Fotografierne her er fra DSB-tiden, --19. juni 1968.)

 

Furesø trinbræt var beliggende nogle få hundrede meter syd for den gamle Farum station på København-Slangerup Banen (KSB) ved det daværende ”Fiskebæk kro & Hotel”. Ved DSB´s overtagelse blev trinbrættet bibeholdt, men hotellet nedlagdes vist engang i 1960´erne. Trinbrættet nedlagdes ved Farum stations udvidelse (opstillingsspor for S-tog) og banens ombygning til elektrisk drift.


Fotografiet må have været / være noget særligt (???), idet mange i tidens løb har bedt mig om kopier af netop dette foto. Undersøgelse af Mo 1841´s ”livsforløb” synes ikke at give grund til sådanne forespørgsler !!!

Mo 1841 på Broen over Mølleåen i køreretning mod Farum.

Alle fotos © : Erik V. Pedersen.

 

"FURESØ"

 

Furesø trb, set mod Farum.  ---v

. . .

. . .

 

 

 

Fiskebæk restaurant.

 

( . . . og sådan så Fiskebæk Hotel ud først i 1900´erne -- Hotellet blev revet ned i 1970 i forbindelse med gennemføringen af Frederiksborgmotorvejen.)

 

 

Trinbrættet set mod København.  ---v

 

Broen over Mølleåen, set mod København.

Alle fotos © : Erik V. Pedersen.

 

 

R 963 ved Fiskebæk i 1989.

Foto: Per Bjørn Pedersen.

 

 

Sporarbejde:  Furesø trb. - Farum. 

August 1973.

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_DSB-Div/40-483.I.10.Sporlaegn.i_kurven_v.Furesoe.Aug.1973.jpg

Hvor Furesø trb lå.  Set mod Farum.

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_DSB-Div/39-483.I.08.Sporlaegn.i_kurven_v.Furesoe.Aug.1973.jpg

Hvor Furesø trb lå.  Set mod København L. / Nøl.

 

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_DSB-Div/38-483.I.06.Sporlaegn.i_kurven_v.Furesoe.Aug.1973.jpg

Set mod Farum.

 

 

Farum stationsareal  og området deromkring ligger i kote 32,5, medens Fiskebækbroen ligger i kote ca.  27.0 m.o.h.

 

 

 

Farum  -  km 20,5.

 

 

. . . Fra Farum Station er der rig Lejlighed til herlige Fodture, til venstre ned omkring Farum Sø, til højre ad Stierne langs Furesøen tilbage til Hareskovstationen eller Bagsværd St.  Det lønner sig fuldt ud at gjøre Farum til Målet for en Sommerdags Udflugt. Den lille By  og dens idylliske Beliggenhed er ofte bleven besungen af vore Digtere. ("Kirkeklokken i Farum");gennem "Farumgaards" smukke Skov naar man til "Præstebakken", hvor der findes et velbevaret Gravkammer fra Oldtiden. I Farum kan man leje bådetil sejlads og Fiskeri på Søen.

På den anden side af Farum Station ses til højre Bregnerød og Ravnsholte Skove og til venstre dukker atter Farum By et Øjeblik frem med Ryet Skov i Baggrunden . . .

 .

.

.

.

.

Sporplanen er tegnet på grundlag af KSB´s egen sporplan fra 1942 og diverse fotos fra tiden deromkring.

.

.

.

.

Et par tidlige, udaterede postkort visende Farum station - - - -  ^---v 

 

   

Banemærke nr. 20 stemplet på Farum st. i 1921.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . Farum anno 1906:  --^  -- v --v

 

 

 

  

Farum ca. 1906.  Postkort.

Sporforstærkning på Farum station efter DSB´s overtagelse i 1948.

Foto: DSB´s årsskrift 1948.

 

Farum Hovedgade.   Billedet er optaget af Farum-fotografen Niels Vang Larsen i 1941 (A.Kr.).

Bebyggelsen Sportsvænget, som blev bygget på arealet til venstre for ishuset, stod færdigt i 1946.

Billedet er forøvrigt taget fra taget af Williams Hotel (ejer William Jensen).

 

Sporplanen efter DSB´s overtagelse i 1948.

 

Efter overtagelsen forestod et større om- og forstærkningsarbejde af stationens spor (men i øvrigt også det meste af strækningen fra Kø- benhavn L.)

Først og fremmest blev strækningen "delt i to", idet man besluttede, at togene ikke længere skulle køre igennem helt til Slangerup. De "store, tunge" tog fra København L. skulle fremover kun køre til Farum, og resten af strækningen skulle betjenes af de to små motorlokomotiver M 1 og 2 med en eller to styrevogne (FG 4991 + 92).

Det gamle, gennemgående spor (1), blev nu afkortet ved remisen / Farum Hovedgade, og der etableredes -vest for spor 1- et lille (vende-)spor, der endte i en sporstopper tæt ved stationsbygningens nordgavl.  

Her måtte (de få) passagerer, der kom med Slangerup-togene, så skifte tog, inden de fortsatte mod København.

.

.

 

. . . og et tilsvarende fra ca. 1950. 

 

Mo 593, Farum, ca. 1952.

Måske ikke et præmiefoto, men det var et af mine første fotos optaget med mit gamle box-kamera til kr 42,--, og når man så var (er) så glad for Mo-vogne ! ! !

 

 

 

Lørdag d. 22. maj 1954 var sidste dag med jernbanedrift nord for Farum. 

KSB/DSB M 1 og styrevognen DSB FG 4992 i Farum sent lørdag eftermiddag.

 

 Billet fra sidste dag, --ikke til sidste tog, men dog sidste dag.

 

DSB FG 4992, også fotograferet på sidstedagen, hvor Dansk Modeljernbaneklub havde arrangeret medlemstur.

 

Sporplanen efter Farum-Slangerup-stræk-ningen´s nedlæggelse.

 

Sporet til Slangerup er væk. Det samme er det nordre varehus. Det står ikke klart, nøjagtigt, hvornår det blev revet ned, men . . .

Varehuset husede f. eks. stykgods til Vassin-gerød-Slangerup, som kom med Mo-togene fra København L, og som skulle omlæsses til "de små tog" på "yderstrækningen".

På fotos -angiveligt optaget først i 1950´erne- ses varehuset endnu, men på fotos optaget på nedlæggelsesdagen, 22. maj 1954, er varehu-set nedrevet og arealet, hvorpå det lå, er retableret på nydeligste vis med asfalt og små blomsterbede, så det må være nogen tid siden nedrivningen er foretaget.

Denne sporplan holdt til den endelige totale ombygning af stationen ved omstillingen til S-togsdrift midt i 1970´erne.

----

De to små sporplaner er tegnet efter diverse samtidige fotos

.

 

 

 

Farum station.  Rutebil til Slangerup i baggrunden.

Juni.1959. Foto: (nm).

 

 

 

 

Nededenstående fotos:  9. april 1973:

( Alle fotos © : Erik V. Pedersen. )

 

"FARUM" 

  

Farum station . . .

. . . varehuset . . .  

. . .  stationsarealet set mod sydøst / Fiskebæk - - - - - - toget ventes . . .

  

. . . og kommer . . .

 

. . . enkelte står af, --mange står på . . .

. . . CLS  50 86 29-27 705-6 og bagpå Mo1843 . . . . . . .  "Far, --ska´ vi med nu ???"

. . . Det sku´ vi ikke.  ---  Der ses på uret, --tiden er inde ! ! ! 

. . . og der gøres klar til næste tog om 30 minutter. 

 

Stationsarealet mod sydøst / Fiskebæk med fremtidige (?) spormaterialer og den gamle svinefold til højre. 

 

Farum station lidt over en halv time senere.  --   Nu skinner solen i det mindste ! ! !

Alle fotos © : Erik V. Pedersen.

Vejfacaden . . .   - - -  ^---v

 

. . . vejfacaden, --endnu en gang.

 

Remisen . . .

. . . set mod . . .

. . .  den hastigt voksende Farum By.

 

Alle spor er fjernet undtaget lige det gamle hovedspor/spor 1.   - - - -   ^---v

Man ser åbningen for sporet mellem træerne i baggrunden. Det er lige ved, at man kunne se Furesø trinbræt, der lå ganske tæt på Farum station, og i vore dage er helt "opslugt" af S-togenes depotspor.  -  9. april 1973.

Alle fotos © : Erik V. Pedersen.

  

 

Herefter august 1973. 

( Alle fotos © : Erik V. Pedersen. )

http://www.mjk-h0.dk/evp_DSB-Div/31-483.I.90.FARUM.August.1973.jpg     http://www.mjk-h0.dk/evp_DSB-Div/32-483.VII.75.Opslag.Farum.August_1973.jpg 

Opslag om trafikomlægning med indsættelse af busser i st. for de vanlige tog.    August 1973 . . .

http://www.mjk-h0.dk/evp_DSB-Div/33-483.VI.69.-Gummitoget-.Farum.August_1973.jpg

"Gummitoget" klar til afgang mod Værløse. 

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_DSB-Div/34-483.VI.71.Farum.mod_Slp.August_1973.jpg

Jordarbejder på stationsterrainet foran stationen . . .   - - - ^---v

http://www.mjk-h0.dk/evp_DSB-Div/35-483.VII.73.Farum_mod_Noel.August_1973.jpg

http://www.mjk-h0.dk/evp_DSB-Div/36-483.I.02.Det_gamle_spor_mod_Farum.Aug.1973.jpg

. . . og på terrainet mod Furesø trb.  - - -  ^---v

http://www.mjk-h0.dk/evp_DSB-Div/37-483.I.04.Det_gamle_spor_mod_Koebenhavn_L_og_Furesoe_trb.Aug.1973.jpg

( Alle fotos © : Erik V. Pedersen. )

 

 

1974:  Elektrificeringen skrider frem:

Tre fotos af Per Bjørn Pedersen.

Den gamle perron er nu afspærret  . . .

 

. . . den gamle remise er væk, og en af de nye, fremtidige perroner er taget i brug.

Læssevejen set fra varehuset mod stationsbygningen og byen.  -  1974

Fotos:  Per Bjørn Pedersen.

 

 . . . og marts 1976.

Farum station.  -  13. marts 1976.

Foto:  (nm)

 

- - -

 

Tak til Anders Kristensen, Niels Munch (nm) og Per B. Pedersen for såvel foto- som tekstbidrag.

 

Vedr. enkelte overdragne billeder, føler vi os sikre på, at giverne ville have været ganske inforståede med således at komme til at bidrage til denne fælles hjemmeside.

 

- o 0 o -  

 

 

Forrige side: Emdrup - (Hareskov).
Næste side: Hareskov station i model