Fyrtårne.

 

 

 

 

Dueodde fyr,  gammelt og nyt.  --  2002. 

 

 

En lille rejse til Bornholm i 2002 gav mulighed for optagelsen af disse og de tidligere fotos af born-holmske fyrtårne. Her kom bussen lige forbi det ene af de to gamle fyrtårne, Dueodde Nord. 

Der kan ikke holdes, hver gang evp har særinte-resser.  Begge fotos er derfor optaget fra bussen, -det venstre gennem for-ruden og det højre gen-nem en af sideruderne. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dueodde gamle fyr (Dueodde Nord, 1880 - desværre med aftaget lanterne - de moderne bygninger og antennemaster pynter heller ikke ligefrem i landskabet).
"Adgang forbudt - Militært område" ses på det gule skilt (t.h.) og lige udenfor venstre billedkant anes lidt af et overvågningskamera på original-negativet.
30. april 2002.

 

 

En tur rundt om, og op i Dueodde nye fyr (1962).

Da jeg kom til fyret  --døren var åben, fri adgang hvis man lagde en 5-krone i en lille kasse-- var jeg "høj i hatten".
Jeg husker ikke hvor mange trin - ca. 200 - dem klarer jeg sagtens i een omgang --jeg SKAL klare dem i en omgang.
Efterhånden blev jeg dog mere og mere forpustet, men toppen nåedes -- næsten.  Da jeg nåede det fjerde-sidste trin, med platformen i øjenhøjde, kunne jeg ikke mere.  Her måtte jeg vente 20 sekunder / et halvt minut - husker det ikke nøjagtigt - for lige at klare de sidste fire trin. 
Havde der været 50 trin yderligere, havde jeg sikkert også klaret dem uden stop,  indtil det fjerde-sidste trin ! ! !
30. april 2002.   ^---v

 

Der er "godtnok" en flot udsigt . . .   

Th: Nedenfor det nye fyr ses "resterne" af det andet gamle fyr (bifyr, Dueodde Syd ---^, også 1880), men her med aftaget lanterne og indrettet til udkigsformål i 1963.

Udsigt fra Dueodde nye fyr med det gamle --^-- fyr næsten lige herover.   30. april 2002.

 

Se meget mere om både fyrene Dueodde Nord, Dueodde Syd og dette nye fyr på de danske fyrtårnes "Bibel":  http://www.fyrtaarne.dk/

 

"Lige til modeljernbanen" 

 

-  -

 

Grisetåodde fyr.   --   2001.

Den 2. august 2001 stod jeg af toget på Oddesund (Nord) trb, og kunne så lige nå en times fotografering af såvel Oddesund (Nord) trb, transformatortårnet og Grisetåodde fyr -- hvis alt klappede ! ! !


Hurtigt et par billeder af Oddesund (Nord) trb, så over broen - det så ikke så slemt ud - der var jo en hel time til toget -"gummitoget" i form af en bus- skulle køre fra stoppestedet ved vejen ud for trsf.tårnet.

Fremme ved fyrtårnet ! ! !   Netop samtidig var en flok udenlandske turister ude for at "beundre" det lille fyr. Alle skulle have billeder af hinanden, med eller uden fyret som baggrund, ---- og jeg ville kun have billeder af fyret.

Vente, vente, vente.

 . . . . 

^--- Grisetaaodde fyr.   --   2. august  2001. ---^v

 

Endelig ! ! !   

Tre fotos med turister på begge sider.


Hertil et billede af det gamle stationsterræn omkring Oddesund Syd, og så op på vejen for at kommet tilbage over broen. For at det ikke sku´ være løgn: -- Da jeg nærmede mig broklappen, ringede klokkerne og et skib skulle igennem. Jeg havde hverken tid eller film til den slags "pjat". Et enkelt foto af den åbne broklap, og så ellers vente på lukning. Endelig ! ! !

Nu næsten i løb videre ad broen -en af årets varmeste sommerdage- det var simpelthen "timet og tilrettelagt".

På den anden side af sundet - i løb ned mod Tårnet ! ! ! Helst ikke forpustet og dermed rystede billeder. Tre billeder var, hvad der var tilbage på filmen. Tårnet fra tre sider, og så i løb op til stoppestedet, hvor bussen "heldigvis" var forsinket fem minutter. Så langt så godt, men i mellemtiden piblede sveden frem, og "vandet" løb ned over ansigtet.

En undskyldende bemærkning til chaufføren for min tilstand og årsagen til den.

 

"Du kunne da bare have taget bussen på den anden side af broen", sagde han venligt ! ! !   "Ja-men der er jo ikke noget stoppested", svarede jeg. "Det betyder ikke noget, --vi standser alligevel, hvis Du står i vejsiden og vinker ind" ! ! !

 

Hvad ved en "køvenhavner" om den slags.

-----------

Så kunne jeg have fotograferet trinbrættet i ro og mag, - gået til trsf-tårnet og taget den med ro over broen, inden den skulle op for skibet. På den anden side, ville de udenlandske turister have været over alle bjerge, når jeg kom frem, og der havde været masser af tid til at gå stille og roligt op til vejen --- uden sved over hele kroppen ! ! !

 

"Lige til modeljernbanen" 

 

 -

 

 

Hammeren fyr   --   2002 (ca 1900).

Hammerens første fyr var et kulfyr, der blev opført i 1802 og var et ottekantet tårn med et lukket kulfyr på toppen. Det blev moderniseret i 1837, hvor det ændredes det til et spejlfyr, som afgav fast hvidt lys.  Dette fyr blev nedlagt 1872 efter beslut-ningen om at bygge et nyt og større fyr nær ved Hamme-rens højeste punkt, Stejle-bjerg.

Hammeren fyr er et stort anduvningsfyr, der som regel har en kæmpe linse, og giver de søfarende mulighed for at fastslå deres position i for-hold til et kendt punkt på land.

Fyr er opført i bornholmsk granit og 21 m højt med en flammehøjde på 91 m.o.h. Denne højde viste sig dog at være et problem, da lavthængende skyer ofte medførte at lyset ikke rakte langt nok.

 

 


Hammeren fyr, ca 1900.  Udateret postkort.

 

 . . . . . . . . 

Hammeren fyr,   ---   1. maj  2002.   ^^---vv

 - - -

I 1895 besluttedes det derfor at bygge et nyt fyr, Hammer Odde Fyr,  på den lavere Hammer Odde, øens nordligste punkt.

Fyret er det højest beligende på Bornholm, dog ikke det højeste.   Det højeste fyr på øen er Dueodde fyr, der med sine 47 meter er mere end dobbelt så højt som det på Hammeren, og samtidig er Danmarks højeste fyr.

 . . . . . . . 

 

Hammeren Fyr vedblev at virke frem til 1990, hvorefter fyr og fyrbygninger i 1992 overgik fra Farvandsvæsenet til Skov- og Naturstyrelsen, nu Naturstyrelsen.

 

Hammeren fyr. . .    --   1. maj  2002.   ^---v

 . . . og udsigten derfra.  Man fornemmer,  at  "der er højt ned".

 

 

Lige til modeljernbanen.

 

Se meget mere på  http://www.fyrtaarne.dk/  (de danske fyrtårnes "Bibel" )

 

 

 

-  -

 

 

 

Hammerodde fyr    --   2002.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 . . . . . . .

Hammerodde fyr.   --   1. maj  2002.   ^^---vv

Hammerodde Fyr blev opført i 1895 på den nordlige pynt af Bornholm. Det er et firkantet fyr, der blev opført som anneksfyr til det gamle grå Hammeren Fyr. 

Hammerodde fyr skulle supplere det højtliggende Hammeren fyr, som nogle kilder hævder, kunne være vanskeligt at se i tåget og diset vejr. Hammeren fyr ligger meget højt (91 m.) og fyret rager derfor op over tågen, når den lægger sig i lav højde langs kysten. Hvorvidt det er sandt har ikke kunne verificeres, men nogen direkte erstatning for Hammeren fyr, var Hammerodde ikke.  De to fyr var i drift samtidig i næsten 100 år ! 

 . . . . . . .. 

Det firkantede Hammerodde-tårn er hvidkalket ligesom de sammenbyggede teglhængte fyrbygninger, og er blot 12 m højt med en flammehøjde på 21 m.o.h.  Tårnet blev fra opførelsen forsynet med et roterende linseapparat og har fyrkarakteren 2 korte blink pr. 10 sek.

Hammerodde fyr huser i dag kontrolstation, som overvåger og styrer de øvrige fyr på Bornholm. 

 

Der er (som nævnt) i vore dage en udkigsstation, som kontrollerer skibsfarten, og fyret er udstyret med korrektionsapparatur til skibenes satellitnavigering. 

En tidligere overfyrmester her, så som den første dansker sovjetiske skibe på vej mod Cuba med missiler (en opdagerlse man da vist ellers plejer at tillægge Kelsnor fyr på sydspidsen af Langeland.

 

Lige til modeljernbanen.

 

Se meget mere på  http://www.fyrtaarne.dk/  (de danske fyrtårnes "Bibel" )

 

 

-  -

 

 

Knudshoved fyr  --  1987.

 

Knudshoved fyr.   --   3. november 1987.   ^^---vv

 . . . . . . . . .  

 - - -

 . . . . . 

 - - -

 

Lille fyrtårn, men . . . . . . . også "lige til modeljernbanen."

 

-  -

 

Nakkehoved fyr,  Gilleleje.

 

 

 

Romsø fyr  (Storebælt - NØ. f. Kerteminde)   --   2002.

 

 

 

 

 

Romsø fyr (Storebælt).   --   25. maj 2002.   vv--->

 

 

 . . . 

 

Tågehornet.  Romsø fyr (Storebælt).   --   25. maj 2002.

 

Lige til modeljernbanen.

 

 -


 

 

Rønne  --  for- og bagfyr.   --   1993.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 <--Rønne forfyr.    --   2. maj  2002.

 

 

Rønne havn m. bagfyr og kirke.   --    2. maj  2002.

 

 . . .  

Rønne bagfyr.   2. maj  2002.   ^---vv---^

 . . .  

 - - -

 

"Lige til modeljernbanen"

 

Ønsker man at læse mere

om danske fyrtårne, er den absolutte hjemmeside Ole Lemvihg´s: http://www.fyrtaarne.dk/

 

 

-  -

 

Sprogø fyr.

 

Fyret på fyrbanken, set fra havnen.

 

 
Med fast grund under fødderne gik turen først op mod fyret på fyrbanken.
På fotografiet ses to af de tre funktionærboliger.

 

 

Fyret set fra SV og SØ

 

 

 

 

 

 

 

 

På begge fotos ses assistentboligen i forgrunden.

 


 

Fyrtårnet og de dertil knyttede fyrmester- og assistentboliger, der er opført i årene 1867-68, er bygget lige oven i -og uden hensyntagen til- et gammelt borganlæg bygget af Valdemar den Store. Der blev intet skånet, og da man -først 25-30 år senere- foretog arkæologiske udgravninger på stedet, måtte man konstatere, at det var for sent. Skaden var sket. En del historisk materiale var for længst blevet fjernet, og fyret stod (står) solidt bygget midt i resten af de historiske levn.

Vi var imidlertid så heldige, at have fået nøglen til fyret med, så nu kunne vi tage fyret i nærmere øjesyn.

 

Om fyrtårnet på Sprogø skriver Erik Aalbæk Jensen bl. a.

"Tårnet på Sprogø´s borg var firkantet. Det nåede en af Nationalmuseets folk lige at registrere, Da Fyr- og Vagervæsenet invaderede Sprogø og begyndte at skovle ud til fyrtårn og assistentbolig midt i Valdemars ”kastel”, for naturligvis skulle Sprogø og farvandet dér have et ordentligt fyr".

Arbejdet på det nye fyr begyndte i 1867.En serpentinebugtet vej snoede sig op ad fyrbakken, men den duede ikke til de svære gods, der skulle frem til bakketoppen, og ingeniørerne og bygnigskonduktør Prahl lagde jernskinner ned til forlandet, så arbejderne kunne hive godset op til sig på en skinnevogn med taljetræk og spil: Mursten og tagtegl til assistentboligen og de gule mursten og de røde, som blev lagt i brede, mønstrede bånd om tårnkroppen, granitblokke til tårnfoden og fint, svensk stenhuggerarbejde til murkransen oppe under platformen med lanternehuset. Den første september året efter stod det hele der, og ”Illustreret Tidende”s udsendte var på pletten:


Fyret under opførelse . . . . . . . . . . . . . og som færdigbygget.

”Den solide Bygning, maa man haabe, vil ligesaa længe og maaske længere trodse Tiden, en den Borg, hvis Ruiner danne Ringmuren. En Række stor Kampesteen, hvorpaa sandsynligviis den udvendige Mur har hvilet, har endnu en højde af 8 til 10 Fod, og er saa stærk, at man ikke kan skille den ene Steen fra den anden. Ved udgravningen i den indre Del af Bakken fandtes tvende Skeletter i siddende Stilling, sandsynligviis begravede ved en Sammenstyrtning.”

Fyr- og Vagervæsenet varpede benraderne og alt det gamle ragelse ud, og først et kvart århundrede senere tog Nationalmuseet sig samme til en opmåling af tårnfundamentet og ringmurens skævt trukne firkant omkring borggården. Da var der sørgeligt lidt tilbage af det kastel, der ene af alle Valdemar den Stores bygningsværker nævnes sammen med Valdemarsmuren på Blypladen i Sankt Bendts Kirke.

I 1893 var man dog klar over, at den var gal, og resterne af ringmuren blev restaurerede.

Kunne man bøde på dårskaben ? Bryde fyret ned og hugge sig igennem fundamentet til de stumper af kastellet, som Prahl´s folk støbte inde i cementen ? Man kunne måske, men der ville ikke komme ret meget ud af det, for det vigtigste er næppe det, der er levnet, men alt det, der er rodet op og smidt væk, og det ville i øvrigt også være lidt synd, for det er et stærkt og smukt fyrtårn.

Fyret stod færdig i 1868. Mellem fyrkroppen og assistentboligen blev der allerede under opførelsen bygget en korridor, så assistenten og den fyrpasser, der også boede i huset, indtil der også blev bygget en lille en lille fyrpasserbolig omme på østsiden af bakken, kunne komme frem inden døre til rummet i bunden at tårnet.

Det runder sig om søjlen, hvor det lod hang, som drev værket oppe i lanternehuset, og omkring søjlen vindler granittrappen sig op gennem etagerne til vagtstuen med fyrfolkenes skrivebord, der såmænd blev stående, da fyret sidste gang blev slukket i august 1980.

Fyret og boligen under ombygning. Og efter ombygningen (Postkort).
Bemærk det store, flade "hus" ved siden af fyret, et såkaldt "Issignal".

Den nøjagtige brug af signalet er mig pt. ikke bekendt.

Fine gæster på visit på Sprogø.

 


Sprogø med og uden sne og is.

 

På billederne ses nu tilsyneladende en anden type "issignal", et antal mørke kugler der kan hejses op og/eller ned.

Mere sne og is over Sprogø.

 

 Fyret og boligerne.

 

Lanternen da den endnu var i brug.

Ovenstående 10 sort/hvide fotos: Korsør Lokalhistoriske Arkiv.

 

Gennem en dør i forbindelseshuset -mellem assistentboligen og fyrtårnet- kom vi ind i et lille lokale i bunden af fyret, og gik derfra videre op i tårnet. I begyndelsen foregik opstigningen ad en linoleumsbelagt vindeltrappe indtil en lille etageadskillelse (repos) 2 etager oppe. På denne repos stod endnu et lille, meget karakteristisk og tarveligt (undskyld udtrykket) gråmalet skrivebord. Det var formentlig udført specielt til formålet, idet dets bagkant -ind mod fyrtårnets ydervæg-, var afrundet tilsvarende. Her har den vagthavende, kunnet sidde og gøre sine notater om iagttagelser og målinger, i tiden inden fyret blev nedlagt i året 1980.

Af en eller anden grund gjorde dette lille ”tarvelige, gråmalede” skrivebord et meget stort indtryk på mig. Det har i årenes løb lagt bordplade til utallige notater -sikkert ofte af stor vigtighed- om forskellige skibes passage af bæltet, om temperaturer og vindretninger når Storebælt mere eller mindre lukkede til af is (var det for resten ikke her -fra Sprogø fyr- at man først observerede de russiske raketter, der i 1961 var på vej til Cuba?). Nu stod det så bare alene tilbage, medens alt andet var fjernet fra såvel tårn som boliger. Gad vide, hvad der er blevet af det siden hen ???

Fra repos´en og opefter mod toppen snævres trappen ind og trinene var ubelagte stentrin indtil toppen. Heroppe fra ”omgangen”, 43 m over Storebælt, var der naturligvis en endnu bedre udsigt over såvel arbejdsområdet som øen i sin helhed, og naturligvis hele det omgivende bælt med de store færger, som sejlede forbi syd om øen.

 

 

"Lanternen"

Efter at fyret var blevet slukket, havde man øjensynlig fjernet lanternen, og erstattet den af en ”petroleumslampe” i overstørrelse, uden at den dog syntes at være i brug, idet den var halvvejs tildækket med et gammelt pap-reklameskilt.

 

 

-  -

 

 

Søndags-ekstra-ekstra.

18. oktober 2015.

Stevns fyr.

Stevns fyr.   --   1. september  2015.   ^---vv

 

Det gamle fyr . . . 

I 1818 tændtes der lys i en udbygning på fyrmesterboligens gavl. Her blev der blev monteret et roterende spejlapparat, der på grund af Stevns klint´s højde, dengang var tilstrækkelig højt til at kunne ses langt ud over vandet.

Det første fyr,  som var indrettet i gavlen af fyrmesterboligen.   ^---v

Det gamle Stevns fyr.   --   1. september  2015.

 Et kik ind gennem glasset foran linserummet.

Fra 1878 var det forbi med den tid, hvor fyrmesteren blot -i sine sutter- trissede hen i gavlen af boligen, for at tænde fyret.  Fra da måtte han have træskoene på og over på den anden side af "fyrvejen" og de ca. 100 trin op i fyret, når det blev mørkt -- eller lyst.


Stevns "nye" fyr.   --   2015.

En tur rundt om fyret  -  mod uret . . . 

Stevns nye fyr er såmænd ikke så nyt endda,  i 1878 tog man det nye fyr i brug.

27 meter højt og bygget af materialer fra tæt på den samme klint, som det selv stod/står på. Oprindelig blev fyrlanternens rotation drevet af et "urværk" med lodder, og en petroleumsbrænder til fyrets lys, men det blev i 1927 erstattet af et fremdrivningsværk, der blev drevet elektrisk.

Fyret er nu fjernstyret, med et langt blink hvert 25. sekund.

 . 

 . 

 .. 

Stevns nye fyr.   --   1. september 2015.   ^^---vv

 

 

. . . . . .

Opslag (på stedet) med fyrets placering - ikke nem at se her,  --->  --->  men måske her (Politiken 1943) ---^  

 

Lige til modeljernbanen.

Se også  http://www.fyrtaarne.dk/    Her finder Du ALT,  hvad Du kan ønske at vide om danske fyr.

(fortsættes)

 

 -

 

Strib Odde fyr.

Strib Odde fyr.   --   August 2005.  Foto. Viggo S. Pedersen.


Tak til Viggo Skovsted Pedersen.


 -


 

Svaneke fyr. 

Svaneke fyr.   Udateret postkort.

 

 

Svaneke fyr.   --   30. april 2002.   ^^---vv

 

Fyret er solgt og nyindrettet (se nedenfor). Tænk at sidder deroppe i lanternehuset med en kop kaffe / et glas vin.  Hvilken udsigt ud over Østersøen.

 

Så Du DR-TV-udsendelsen om Svaneke fyr for nogle måneder siden ???

 

Fyret var (er) solgt og overtaget af en lille familie - nu skulle det indrettes efter familiens smag.

 

Via DR kom man i forbindelse med et par unge arkitekter, der kom til at stå for indretningen, og deres tanker var laaaangt fra familiens.  Efterhånden kom man overens, og fyret blev ombygget til privatbeboelse.

Det blev bare SÅ  FLOT. 

 

Se evt. udsendelsen her:

http://www.dr.dk/tv/se/bevar-mig-vel/bevar-mig-vel-fyrtarnet-i-svaneke-2-6/

 

. . . og det fine gamle "maskineri" kom på museum i stedet for at ende som skrot.

 

 

 

 

 - - -

 

"Lige til modeljernbanen"

(. . . og i vore dage, hvor man kan fremstille "alt" i laserskåret karton ! ! ! )

 

 


-  -

 

 

Aarø fyr.

 

Aarø  fyr.   --   26  august  2000.   ^---vv

 

 

 

 

 

Aarø fyr.

Så Du / I Puk og Herman (TV-værten Puk Elgård og kokken Thomas Herman) i TV, DR1 fredag d. 19. juli ???
De var på Aarø (for at lave mad :-(  ), ---men det gode var, at man lige så et kort glimt af det gamle fyr på øen.

 

. . . og så lige midt i "kirketiden"  --- men det smager da altid lidt af tårn.

Aarø fyr og sømærker.   --   26. august 2000.   ^---v

Årø fyr er opført i 1905 (se også vindfløjen) af de tyske myndigheder i den periode fra 1864 til 1920 hvor Sønderjylland var under tysk herredømme.  I juli 1920 overleverede Regierungs- und Baurat Michels, som repræsentant for Regeringspræsidenten i Slesvig fyret til Fyringeniør F. N. Brinch.

Udover Årø fyr er Ballebro, Gammel Pøl, Kegnæs, Lågemade, Nordborg, Rinkenæs, Skodsbøl, Taksensand, Tranerodde og Årøsund fyr opført i perioden under tysk herredømme. (Ole Lemvigh:  http://www.fyrtaarne.dk/ med links til ovennævnte fyrtårne.)

 

 

"Trykflasker - fjernes ved brand"   --   Den lille "afsides liggende" bygning med gasflasker til fyrtårnets drift.

 

Kabelbåker: Når de tre mærker -set fra vandet- står lige
over hinanden -på rad, lodret- er det med at få ankeret op, HELST  INDEN,
ellers kan det blive utrolig dyrt --for her ligger kablet lige nedenunder.

Kabelafmærkning  v. Aarø fyr.   --   26. august 2000.

 

Øens gamle færgeklap  ???   --   Henlagt ved siden af  Aarø fyr.   --   26. august 2000.

 

 

... Se i øvrigt meget mere om fyrtårnet på Ole Lemvigh´s

... fantastiske "side" om danske fyrtårne: http://www.fyrtaarne.dk/
 

 

 . . De er da ...

  Lige til modeljernbanen.

 

 

Aarø havn og fyr.   --   26. august  2000.

 

 . . . og dér kommer færgen "AARØ", fra Aarø.   --   26. august  2000.

 

 

-  -

 

 

 

Behøver jeg at nævne "TRIP-TRAP´s  /  RIKKI-TIKKI´s flotte modeller af danske fyrtårne (Hovedsagelig 1:125, men også mange andre størrelsesforhold, vist ofte bestemt af modellens best egnede "salgshøjde" i dagligdagen.  

Jylland: 

Hvide fyr, Skagen, 1:87,

Grå fyr, Skagen, 1:175,

Hirtshals fyr, 1: 150,

Hirsholm fyr, 1:125,

Hanstholm fyr, 1:125,

Lodbjerg fyr, 1:125, 

Bovbjerg fyr, 1:125,

Fornæs fyr: 1:125, 

Anholt fyr, 1: 150,

Sletterhage fyr, 1:87,

Vesborg fyr (Samsø), 1:100,

Nørre Lyngvig fyr (Hvide Sande), 1:150,

Blaavands Huk fyr, 1:150,

Kegnæs fyr, 1:125.

 

Fyn / øerne: 

Hou fyr (Langeland), 1:100,

Sprogø fyr, 1:100,

Due Odde fyr (Bornholm), 1:125,

Due Odde fyr (nord), 1:150,

Revnæs(Refsnæs) fyr (v. Kalunborg), 1:100,

Nakkehoved fyr (v. Gilleleje), 1:125,

Gedser fyr, 1:87,

Stevns fyr, 1:125,

Møns fyr, 1:100.

 

Hertil:

To indsejlingsfyr fra Ebeltoft, 1:87.

 

Man skal nok være meget heldig i vore dage, hvis man skal finde dem nye/ubeskadigede i forretningerne, men på markeder har jeg set adskillige i mere eller mindre beskadiget stand - men absolut brugelige (skaden kan gemmes lidt af vejen eller de fingernemme kan udbedre dem.)


Skulle de / nogle stadig findes til salg i ovennævnte målestoksforhold, hører jeg gerne derom.

 

 

Rødvig havnefyr.

Rødvig havnefyr, ca. 1942.
Foto: Arkiv: Stevns Lokalhistoriske Arkiv (med tilladelse fra arkivet). 

 

 

 

 

 

 

 

 

ØSJS-banemærker "RØDVIG". Havnefyr ca.1945 / ca.1958-udgave.

 

 

-  -

 

Ønsker man at læse mere (at vide næsten alt om danske fyrtårne): 

Se den absolutte hjemmeside om fyrtårne:  Ole Lemvihg´s: http://www.fyrtaarne.dk/

 

 

-  -