28. februar 2015.

Diverse småfærger /-skibe på danske ø- og genvejsruter. III. 

Nedenstående fotos er optaget af Jens Frederik Østrup og stillet til rådighed af Henning Orlowicz.  
Fotografierne bringes foreløbig uden nogen bestemt rækkefølge.

"Ravnsborg"  Snaptun.  Bygget i Svendborg 1937.  På ruten Horsens-Snaptun-Endelave.   --   13. juli1974.
Foto: Jens Frederik Østrup.

 

"Hjarnøsund"  Hjarnø.  Paa ruten Snaptun-Hjarnø.   --   13. juli 1974.  Foto: Jens Frederik Østrup.

 

S/S "Skjelskør", Roskilde.  Bygget i Svendborg 1915.   ---  21. juli 1974.  Foto: Jens Frederik Østrup.

 

M/F "Skansehage".  På ruten Rørvig-Hundested.   --   21. oktober 1974.  Foto: Jens Frederik Østrup.

 

M/F "Kanalen", Agger Tange.  På ruten Thyborøn-Agger Tange.   --   25. juni 1975.  Foto: Jens Frederik Østrup.

 

M-F "Ravnsborg", Horsens.  På ruten Horsens-Snaptun-Endelave.   --   27. juni 1975.  Foto: Jens Frederik Østrup.

 

De viste tekster er "bagsideteksterne" fra de enkelte fotos.

Tak til Henning Orlowicz som har stillet fotografierne til rådighed.

 

 -

 

26. februar 2015.

Rømø-banen, der var engang, og som den ser ud i vore dage (II):

Alle nye fotos:  Christian F. Møller d. 20. februar 2015.

Ved Lakolk.  Set mod øst / i retning mod Kongsmark Færge.


Lakolk - set i retning mod øst / Kongsmark Færge.   ^---v

"Adgang forbudt" på terrænet som den gamle skinnevej krydser.

 

Tracéen set mod øst  (med ryggen mod Lakolk-vejen) . . .

 

 . . . og set mod vest - krydsende Lakolk-vejen. 

 

Turen nærmer sig sit endepunkt:

Lakolk Station.  

Desværre er det ikke længere den gamle stationsbygning, der ses her, men den lå på dette sted,
og her set i samme synsretning som foto nedenfor.  ---v

Lakolk station.  --  Postkort dateret 2.6.1905.  Arkiv: Lars Krucov Detlef.

Ak ja, --det var dengang.

Se mange flere herlige fotos på denne "side": http://www.detlef.dk/skaerbaek/skaerbaek/Forside.html 

eller denne side:  Rømøbanen / Rømødæmningen.

Tak til Christian F. Møller og Lars Krucov Detlef.

 

 -

 

25. februar 2015.

Rømø-banen, der var engang, og som den ser ud i vore dage:

Alle nye fotos:  Christian F. Møller d. 20. februar 2015.


1949

Rømø-postbud med 750 mm. smalspor.   --   1949.


2015.


Der kom en mail:


"Hej Erik !

Jeg var på Rømø i dag - skød et par fotos af den gamle skinnevej. Brug billederne som du har lyst til. (...)

mvh
Christian"


Tracéen mod vest -og med ryggen mod Raabjergvej.   --   (Man aner, at "ulven" er tilbage i Danmark  )

Den gamle tracé, nu "Gamle skinnevej", set mod Vest.  Grøften på sydsiden af tracéen.  ---^

 . . . og her med grøften på nordsiden af tracéen.

 

Vore dages "post" --en verden til forskel fra 1949.  Ellers samme motiv som ovenfor.

 

Bilen holdende kurs vest/Lakolk  --  foto retning "bagud", -mod øst / mod Kongsmark.

Det er "tilsigtet" fra fotografens side, at bilen kom med i et forsøg på evt. at "seeren"/"brugeren", kan få et indtryk af dimensioner osv. i vurderingen af, "hvad der er tilbage"... (sic ... ).

 

Vejskilt:  "Gl. Skinnevej"  -  T-krydset ved Raabjergvej.


Forgrunden Raabjergvej - set i retning mod øst (Kongsmark Færge).

 

Fortsættes.

Indtil da, --se evt. siden:  Rømøbanen / Rømødæmningen. 

 

Tak til Christian F. Møller.

 -

 

23. februar 2015.

Diverse småfærger /-skibe på danske ø- og genvejsruter. III. 

Nedenstående fotos er optaget af Jens Frederik Østrup og stillet til rådighed af Henning Orlowicz.  
Fotografierne bringes foreløbig uden nogen bestemt rækkefølge.

M/S "Freja" på ruten Espergærde-Hven.  Espergærde.   --   3. juni 1973.  Foto: Jens Frederik Østrup.

 

M/S "Margrethe". Bygget 1926, Odense.  Paa ruten Hov-Tunø.  Oplagt i Hov efter påbud fra Statens Skibstilsyn.
16. juli 1973.  Foto: Jens Frederik Østrup.

 

"Ask" på ruten Bandholm-Askø.  Bygget i Brevik,1951. Bandholm.   --   2. juni 1974.  Foto: Jens Frederik Østrup.

 

"Hou" på ruten Hov-Tunø.  Bygget i Marstal, 1950.  Hov.   --   5. juli 1974.  Foto: Jens Frederik Østrup.

 

"HOU" i Tuno Havn. 9. juli 1974.  Foto: Jens Frederik Østrup.

 

"HOU" på ruten Hov-Tunø.   Tunø.   --    9. juli 1974.  Foto: Jens Frederik Østrup.

 

De viste tekster er "bagsideteksterne" fra de enkelte fotos.


Tak til Henning Orlowicz som har stillet fotografierne til rådighed.


 -

 

 

Søndags-ekstra.

22. februar 2015.

Københavns Sporveje, linie 7.   --   1971.

KS 8xx. Linie 7. Nørrebrogade v. Bragesgade.   --   24. april 1971.

 

KS 862.  Linie  7,  Hyltebro.   ^---v   24. april 1971.

 ... og det er ikke evp´s lille Mascot, der er parkeret i billedet.

 

KS 862. Linie 7,  Hyltebro-Lundtoftegade.   --   24. april 1971.

 

KS 862.  Linie 7, Lundtoftegade-Nørrebrogade.   --   24. april 1971.   ^---v

Klar til afgang mod Kongens Nytorv.

 

 . . . og hvad fik vi i stedet for:  Dieselos i massevis.

 

 -

 

Søndags-ekstra-ekstra.

22. februar 2015.

Østjydske transformatorstationer.

  
BHHH-trsfst. nr. 93, Oens.   --   19. juli 1988.  Foto: Jens Bruun-Petersen.   ^---v
BHHH = Bjerge Hatting Herreders Højspændingsanlæg.

  

 - - -

 

BHHH = Bjerge Hatting Herreders Højspændingsanlæg skriver bl. a. i deres følgebrev af 25. januar 1988 10 cm i H010 cm:

"Alle tårnene er opmuret i sten, fortrinsvis i røde mursten, en enkelt i gule sten.

Vi havde en enkelt, som var hvidkalket, ellers står de i "rå" mursten.

Med henblik på fotografering er der endnu enkelte i drift.

I 1979 påbegyndte vi en planmæssig kabelnedlægning af vore lav- og højspændingsledninger.

Samtidig anvendes transformatorstationer af kompakttypen.

Det er således kun et spørgsmål om 10 - 15 år før alle ældre stationstyper forsvinder.

(...)

 

Med venlig hilsen

BHHH

(navn) "

 

BHHH-transformatorstation af samme eller næsten samme type.  Tegningens kvalitet beklages, --men denne tegning er vel --trods alt-- bedre end ingen tegning.


Lige til modeljernbanen.

 

 -

 

22. februar 2015.

Diverse småfærger /-skibe på danske ø- og genvejsruter. II. 

Nedenstående fotos er optaget af Jens Frederik Østrup og stillet til rådighed af Henning Orlowicz.  
Fotografierne bringes foreløbig uden nogen bestemt rækkefølge.

Oplagt M/S "Margrethe", Horsens.   --   27. juni 1975.  Foto:  Jens Frederik Østrup.

 

Udflugtsbaaden "Turisten".  Agersø By.   --   3. august 1975.  Foto:  Jens Frederik Østrup.

 

Baagøfærgen på ruten Assens-Baagø(Brandsø).  Assens.   --   24. august 1975.  Foto:  Jens Frederik Østrup.

 

"Øen" på ruten Assens-Aarøsund.  Aarøsund.   --   24. august 1975.  Foto:  Jens Frederik Østrup.

 

Skipperhuset, Fredensborg.  "Rolf" og "Thor"   -   20. juli 1974.  Foto:  Jens Frederik Østrup.

 

 S/S "Skjelskør" Komandobroen, bygg. Svendborg 1915.
21. juli 1974.  Foto:  Jens Frederik Østrup.

 

De viste tekster er "bagsideteksterne" fra de enkelte fotos.

 

Tak til Henning Orlowicz som har stillet fotografierne til rådighed.

 

 -


21. februar 2015.

Diverse småfærger /-skibe på danske ø- og genvejsruter.  

Nedenstående fotos er optaget af Jens Frederik Østrup og stillet til rådighed af Henning Orlowicz.  
Fotografierne bringes foreløbig uden nogen bestemt rækkefølge.

M/F Juelsminde, Hov.  På ruten Hov-Tunø.  Bygg. Gilleleje 1950.   ^---v   16. juli 1973.  Foto: Jens Frederik Østrup.

M/F Juelsminde i Tunø. Ruten Hov-Tunø.  Bygg. Gilleleje 1950.   --   18. juli 1973.  Foto: Jens Frederik Østrup.

 

"FEMØSUND",  Kragenæs.  På ruten Kragenæs-Femø.  Bygg. Marstal 1933.   --   9. juni 1974.  
Foto: Jens Frederik Østrup.

 

Catamaranskib "Perlen", Snekkersten. På ruten Snekkersten-Hgbg.   --   2. november 1974.
Foto: Jens Frederik Østrup.

 

"Ellen Margrethe" i Havnsø.  På ruten Havnsø-Nekselø.   --   22. juni 1975.  Foto: Jens Frederik Østrup.

 

"Ternen" i Hov.   Postruten Hov-Tunø-Samsø.   --   24. juni 1975.  Foto: Jens Frederik Østrup.

De viste tekster er "bagsideteksterne" fra de enkelte fotos.


Tak til Henning Orlowicz som har stillet fotografierne til rådighed.


 -

 

20. februar 2015.

Hillerød Lokalstation   --   HFHJ.

Der kom en mail:

"Igår var jeg tilfældigvis forbi din side om HFHJ stationer, hvorefter jeg undrede mig over, at der ikke var et foto af Hillerød Lokalstation.
(...)
For næsten 50 år siden rev jeg en dag ud af kalenderen og tog til Hillerød for at se på resterne af Hillerød Lokal og "begå" det
dengang stadig eksisterende forbindelsesspor til DSB.
Turen foregik den 14 August i 1965.
(...)
Stationsbygningen og arealet rundt om tilhørte den kendte landbrugsmaskinefabrik NORDSTEN."

Hillerød Lokal.   Arkiv:  H.E. Pedersen.

 

Nordsten.  Hillerød Lokal.   --   14. august 1965.  Foto: H.E. Pedersen.   ^---vv

 - - - 

 

Hviids fabrik.  Hillerød Lokalstation.   --   14 august 1965.  Foto: H.E. Pedersen.

 

HFHJ.  Hillerød Lokalstation.   --   14. august 1965.  Foto:  H.E. Pedersen.

 

Til ovenstående kunne jeg kun bemærke:

Oprindelig var det kun meningen, at jeg ville lægge de af mine egne fotos ud, som ikke havde fundet vej til bøger og blade. Når jeg så havde lavet en sådan strækningsgennemgang, var der ofte lige nogle fotos jeg manglede (hvor jeg ikke havde været), og så bad jeg evt. om hjælp udefra.

Nogle gange måtte jeg så bede om mere hjælp -- for at få en "fornuftig" / komplet side ud af det.

Enkelte gange prøvede jeg med --udelukkende-- "fremmede"s fotos - indtil jeg havde scannet mine egne.

Efterhånden begyndte der at tegne sig et "net" af rimelig godt dækkede "sider", ---men:

HFHJ, Hillerød lokal var en af de stationer jeg aldrig nåede. Hundested-Borupgård blev klaret i min lille Mascot, med familien på bagsædet, men da var jeg åbenbart så "trat", at jeg glemte at stille skarpt. Jeg havde allerede lidt fotos fra Gørløse og Brødeskov, så derfor gik turen mod hjemmet fra Borupgård.

Hillerød lokal blev derfor ikke nået - og da jeg kom der næste gang, var den væk. Derfor er jeg glad for supplementer udefra.


Dette er vist den "rimeligt korte" forklaring.

 

 

Lednings- / kabelhuse / -hytter.

Apropos disse hytter:

Næstveds svar på disse "bygningskomplekser".   Foto:  Steffen Dressler.


Tak til   H.E. Pedersen og Steffen Dressler.


 -

 

19. februar 2015.

Lednings- / kabelhuse / -hytter.

. . . og hvad så med disse . . .

Vi kender transformatorstationer og pupinspolehuse langs datidens landeveje, og vi har modeller af dem, --men hvad med disse små "hytter", som også sås både langs jernbaner og landeveje "dengang".

Kabelhus / kabelhytte.  Foto: "VOR  STAND",  nr. 5, 1985.

Som jeg lige husker det, stod de ofte på stationer -næsten- lige modsat stationsbygningen og var en del af lednings-nedføringen -en slags krydsfelt eller klemmerække i stor størrelse- ved overgang til kabel, der så krydsede under sporene / perronerne ind til installationerne telegraf / telefon / linieklokker m.v. i / ved stationsbygningen.


Lednings- / kabelhytter langs et par landeveje i Sønderjylland, 1920.

 - - - 

Der kom en mail:

Harmonisering eller Særordning”, Historisk Samfund for Sønderjylland, skrift nr. 85.

"Billederne viser grænseovergangen ved Frederikshøj Kro (ses i baggrunden) den 12. februar 1920. To dage efter folkeafstemningen i 1. zone, der gav tre fjerdedeles flertal for Danmark, ankommer en delegation af ca. 30 danske embedsmænd ved ti-tiden om formiddagen til Sønderjylland. Delegationen var kørt fra Kolding i 12 flagsmykkede biler, men passerede grænsen til fods (øverste foto). I spidsen for delegationen ses yderst til højre den danske regerings midlertidige minister for sønderjyske anliggender, den førende sønderjyske politiker H.P. Hanssen. Hans ledsagere er fra venstre departementschef i Kirkeministeriet O. Damkier og departementschef i Finansministeriet, statsgældsdirektør P.O.A. Andersen. Gårdejer Nis Thuesen fra Skovrup bød på sønderjydernes vegne embedsmændene velkommen, og departementschef Damkier takkede. Efter et kort ophold kørte delegationen videre til Haderslev og Aabenraa.”

(Det nederste foto viser de tomme biler passere grænsen).

Så det var altså ikke nogen tilfældig landevej og ikke nogen tilfældig begivenhed på et tilfældigt tidspunkt. At den viste kabelhytte var den sidste i Danmark viser de to grænsesten til venstre i billedet – den tyske tv og den danske th…

TAK til Jørgen Henneke.



Randers.


Randers, hvor der var en indføringshytte lige over for post I, som var placeret i sydenden af stationen.
Hytten var anbragt på et jernstativ. (Der har vist været "det muntre køkken" en fredag eller lørdag aften !!!)

30. januar 2008.   Fotos:  Hans Stückler.    ^---vv



 

. . . og så lige i model (1:87).

Randers-indføringshytten lige over for post I..--  i 1:87-model.  

MJKGR´s anlæg, hvor man har forsøgt at lave en mindre udgave af Langå station, men med diverse ændringer.
Foto:  Hans Stückler.   --    31. oktober 2012.


Lige til modeljernbanen.

 

ØSJS-skilderhus.  --  Opstillingssted ikke oplyst, men til samme formål som ovenviste ???


Lige til modeljernbanen -- af i forgårs.


Tak til:  Hans Stückler.


 -

 

18. februar 2015.

Brevduer.   --   2014.

(Fortsat fra d. 17. februar 2015.)

MBJ.  Bandholm. Brevdue-kapflyvning.   --   Sommer 2014.   ^---v

 

Tiden er inde ! ! ! 

 . . . og så afsted, --hjem til "slaget" og magen.   ^---vv

 

 







Duerne flyver af og til op
ingen ved rigtigt hvorfor.
Duerne flyver af og til bort
ingen ved rigtigt hvorhen.
Der står du på pladsen
er pludselig alene
og hører dem klapre afsted
Duerne flyver hen over by´n
duerne flyver i flok.


Klaus Rifbjerg/Bent Fabricius-Bjerre

 

 

 

 

 

 

 

Farvel Bandholm.

 

Tak til såvel fotografen som Ole Jensen.


 -

 

 

 

17. februar 2015.

Brevduer.   --   2014.

 

Flere af "siden"s seere har sikkert opdaget(?), at der på "temasiderne/emnesiderne) også er en side: Befordring af brevduer. 

Her efterlyser jeg fotos fra dengang, der -som en del af dagligdagen- befordredes massevis af brevduer på kryds og tværs i landet. Duerne kom normalt frem dagen før, og efter aftale med stationen(-erne), blev duerne så sluppet fri på et nærmere aftalt tidspunkt, og måtte herefter selv stå for hjemtransporten ! ! !

 

Der kom en mail !

"Fra en kammerat har jeg en e-mail med foto med brevduer, som læsses i Museumsbanen i Maribo, og som flyver ud af kurvene i Bandholm i sommer 2014.
Dem vil jeg gerne videresende til dig, og du må gerne lægge dem på dine sider, hvis du finder dem egnede dertil. (...)

Venlig hilsen fra Ole Jensen"

 

MARIBO - alle duer skifter.

Her afventer duerne togskifte i Maribo . . .   ^---vv

 - - - 


 . . . og indlæsning.

 

Der passes godt på duerne under transporten - at dømme efter føddernes antal.


Ankommet til Bandholm . . . 

 . . . og opstillet på rampen foran varehuset.  Nu afventes der bare, at "tidspunktet" skal indfinde sig ! ! !


- - -    (fortsættes)


Tak til såvel fotografen som til Ole Jensen.

 -  -


 

16. februar 2015.

Sporvejshistorisk Selskab / Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm  50 år.

 

Sporvejshistorisk Selskab (SHS), kan i disse dage fejre sit 50-års jubilæum.

Det markeres med en stort anlagt ud-stilling i Københavns rådhushal i dage-ne 11.-21. februar 2015. Rådhushallen er åben på hverdage kl. 9-16, lørdage kl. 9.30-13. Søndag lukket (15/1). Udstillingsperioden er i skolernes vinterferie (uge 7 og 8). På åbnings-dagen 11. februar er der først adgang fra kl. 14.

Jubilæumsudstillingen giver mulighed for at gå på opdagelse i den kollektive trafik i form af talrige billeder, filmklip samt sporvogne og busser i mange størrelser – også den ægte vare i stør-relse 1:1. Der sættes desuden fokus på året 1965, hvor meget var ander-ledes end 50 år senere. En verden uden internet og mobiltelefoner, pig-trådsmusikkens guldalder og begiven-heder i ind- og udland, som stadig huskes.

Hobbyen kollektiv bytrafik er ganske omfattende: sporvogne/letbaner, busser, trolleybusser, undergrunds-baner/metro, S-baner og alt, hvad dertil hører. Sporvogne var en del af den kollektive bytrafik i Danmark indtil 1972, men nu er moderne sporvogne – ofte betegnet letbaner – på vej i Aarhus, Odense, hovedstadsområdet og senest også Aalborg. Det kan man også få mere at vide om i Sporvejs-historisk Selskabs jubilæumsudstilling.

(efter SHS)

 

SHS-udstilling på Københavns Rådhus.   --   11. februar 2015.   ^---vv



    "Odense Sporvej havde en remisehund - schæferen Prins -
    men ellers er katte fast standard i alverdens sporvogns-
    remiser. Som oftest skattede firbenede medarbejdere, der
    holder mus og rotter nede."

    <--------'


. .   

Til sidst blev det "aften", --også for sporvognene. . . . . .  . . . . .
Den sidste kørte i remise natten efter d. 22. april 1972. . .   .. . .


Også på en udstillings-åbningsdag ender det med aften, og det tynder ud blandt de besøgende.   ^---v

 - - - 

 

 -  -

 

15. februar 2015.

Søndages-ekstra.

Sporvejshistorisk Selskab / Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm  50 år.

Som sikkert allerede bemærket gennem indlægget pr. 12. februar 2015, er der -af pladsmæssige årsager- tale om en model- og planche-udstillng.

SHS-udstilling på Københavns Rådhus.   --   11. februar  2015.   ^---vv

I et hjørne af rådhushallen er indrettet en lille videobiograf, der "endeløst" viser mindre film omkring sporvognene og deres teknik.

Lidt af hvert  --  stort og småt . . . 


 . . . her med en model af et Lunding-vogntog øverst i montren.  Modellen -formentlig- i størrelse 1:25 eller 1:30 har mange år at se tilbage på, men er alligevel meget flot udført.


Øverst et københavnsk første generation´s S-tog, nederst en serie sporvognsmodeller af næsten alle typer.

Alle modellerne er bygget i størrelse 1:87, og er formentlig de første danske ætsede modeller.  De er fremstillet af to af initiativtagerne til Sporvejshistorisk Selskab, hvoraf den ene var kemigraf. Han tilrettelagde og ætsede messingpladerne, som vognene er bygget af og sørgede senere for skilte og påskrifter.  Den anden byggede de mange vogne -en del flere end disse- og vi skal langt tilbage i tiden - vel omkring 1950-60.

 

Vogntog fra Oslo Sporvejer.

Det lyseblå vogntog er magen til et jeg selv købte i Oslo under et besøg i byen i 1946 -som otte-årig.  Det har været omtalt i bladet "banen" og et par gange her på hj.siden.  Ganske pudsigt synes de ikke at være kendt i Norge i vore dage, og disse to vogntog -med ophold i Stor-københavn- er tilsyneladende de eneste to kendte eksemplarer. 

Efterlysninger i Norge har i det mindste ikke givet resultat.

 

 -  -

 

15. februar 2015.

Søndages-ekstra-ekstra.

Køge Kirke.   --   1944  og  2015.

Køge Kirke,  Store Kirkestræde.   --   "Danske kirker", 1944. 

Kirkens store tårn fra det 13. - 14. århundrede var også fæstningstårn og byens "Barfred"   [Middelalderlig betegnelse for et befæstet anlæg. I sin tyske form kom ordet efterhånden til at betegne et fritstående tårn i en borg. Barfred bruges i kilder fra 1500-tallet også om kongelige herberger på præstegårde].

 

2015.


Køge Kirke.   --   14. februar  2015, -og nu ligger kirken "kun" i "Kirkestræde".   ^---vv


Køge kirke / Sankt Nicolai Kirke har navn efter (er viet til) de søfarendes skytshelgen Sankt Nikolaus.

Så tidligt som i 1300-tallet begyndte man -som ved så mange andre kirker- at udvide kirken, endda i flere omgange hen over årene. Således begyndte man omkring år 1400 på endnu en udvidelse af kirken, og herefter fik den -stort set- det udseende den har i dag. Først byggedes det nye kor ud mod Nørregade, og herefter den store, treskibede kirkebygning frem mod tårnet.

Første del af det kvadratiske tårn menes opført i 1324, og har samme bredde som den oprindelige kirke. Tårnet opførtes med 4 stokværk (etager), idet det 5. stokværk (det nuværende klokketstokværk) blev bygget til omkring 1450. Herved opnåede tårnet en højde på 43 m.

Østsiden af tårnets øverste stokværk
(siden ud mod Køge Bugt) er forsynet med en muret karnap, der i ældre tider fungerede som fyrlygte.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I TV-serien Matador fik Sankt Nikolaj Kirke navnet Vor Frue Kirke, som byen Korsbæk´s kirke. Den spiller en vigtig rolle serien igennem og optræder flere gange som baggrund for de kirkelige anliggender.

 

 

 

 

 

 

 

Køge Kirke.   --   14. februar  2015.   

 

Lige til modeljernbanen  --  næsten.

En stor kirke på en modeljernbane -mindre kan gøre det- men det der måske kunne gøre den eller en mindre kirke aktuel på en modeljernbane, kunne være dens placering midt i et bymæssigt område, men beliggende i et parklignende grønt område, ikke en kirkegård, som ellers.  Hermed er der forhold, der bliver meget lettere.

 

 

 -  -

 

15. februar 2015.

Jernbanebroen ved Gammelstrup -- Horsens-Bryrup Jernbane - HBS. -  2014.

Indvielsen.

Fotos:  Poul Andersen og Flemming Høj Petersen.  Tekst:  Flemming Høj Petersen.

Så oprandt dagen:  13. december 2014:

Den genfundne Bro.  Indvielsen d. 13. december 2014.    ^---vv     Foto:  Poul Andersen. ---^


HBS.  Gammelstrup-broen.  Indvielsen d. 13. december 2014.  Foto:  Flemming Høj Petersen.   ^---vv

 - - - 

 

 

 

 

Der er lagt op til genindvielsesfest.   ^---v

 

På grund af faren for, at heste skal blive nervøse ved "udsigten" ned mod vandet/åen, må heste og ryttere ikke anvende den færdige bro.


Der er derfor etableret en stiforbindelse fra den tidligere jernbanetracé -og nuværende natursti-  ned til Gudenåen, hvor der er skabt et vadested nord for broen. Her skal hestene så passere gennem Gudenåens vand, men vandstanden bliver ganske lav på stedet.

 

 

 

 

Hermed nåede vi vist "enden" på broen.

Et flot stykke arbejde - både ved opførelsen i 1929, men også nu ved genudgravningen i 2014.

Utroligt, at den bro har stået begravet i 85 år.

STOR  ROS  til Horsens Kommune for initiativet til denne restaurering , for os / mig,  som jernbaneentusi-aster, men sandelig også for både åen og naturen i det hele taget.

Det er da "bare" et flot syn.


T I L Y K K E 

 

 

Tak til Flemming Høj Petersen og Poul Andersen for tekst og fotos til denne fotoserie. 

 

 

 

 

 

 -  -

 

 

14. februar 2015.

Jernbanebroen ved Gammelstrup -- Horsens-Bryrup Jernbane - HBS. -  2014.

Indvielsen.

Alle fotos:  Flemming Høj Petersen.

 

Så oprandt dagen:  13. december 2014:

"Løjerne ta´r deres begyndelse."  Gammelstrup-broen. Indvielsen.  Foto:  Flemming Høj Petersen.   ^---vv
13. december 2014.

 - - - 

Så flot en trinbrætbygning opnåede HBS vist aldrig at få.


Så er det vist lige før det røde bånd bliver klippet.


På grund af faren for, at heste skal blive nervøse ved "udsigten" ned mod vandet/åen, må heste og ryttere ikke anvende den færdige bro.


Der er derfor etableret en stiforbindelse fra den tidligere jernbanetracé -og nuværende natursti-  ned til Gudenåen, hvor der er skabt et vadested nord for broen. Her skal hestene så passere gennem Gudenåens vand, men vandstanden bliver ganske lav på stedet.

Nedgangen til vadestedet for heste og ryttere. . .   ^---v

 - - - 

 

 . . . og opgangen fra samme !

Foto:  Flemming Høj Petersen.   --   13. december 2014.

 

Tak til:  Flemming Høj Petersen. 

 

 -  -

 

13. februar 2015.

Rømøbanen / Rømødæmningen.

(Rømøbanen / Rømødæmningen.

Rømø-postbud med smalspor.   --   1949.

 

Der er i dag ikke nogle egentlige "Dagens fotos", men: . . .

Dette foto blev vist d. 6. februar og gav anledning til en lille "side" omkring Rømø,  -banen og -dæmningen.
Hvis andre blandt "siden"s læsere har været forbi Rømødæmningen / Rømø, og har taget et par fotos af "banen" eller dæmningen, vil de være velkomne på "siden".

 

Rømøbanen / Rømødæmningen. 

 

 -  -

 

12. februar 2015.

Sporvejshistorisk Selskab / Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm  50 år.

 

Sporvejshistorisk Selskab (SHS), kan i disse dage fejre sit 50-års jubilæum.

Det markeres med en stort anlagt ud-stilling i Københavns rådhushal i dage-ne 11.-21. februar 2015. Rådhushallen er åben på hverdage kl. 9-16, lørdage kl. 9.30-13. Søndag lukket (15/1). Udstillingsperioden er i skolernes vinterferie (uge 7 og 8). På åbnings-dagen 11. februar er der først adgang fra kl. 14.

Jubilæumsudstillingen giver mulighed for at gå på opdagelse i den kollektive trafik i form af talrige billeder, filmklip samt sporvogne og busser i mange størrelser – også den ægte vare i størrelse 1:1. Der sættes desuden fokus på året 1965, hvor meget var anderledes end 50 år senere. En verden uden internet og mobiltelefoner, pigtrådsmusikkens guldalder og begivenheder i ind- og udland, som stadig huskes.

Hobbyen kollektiv bytrafik er ganske omfattende: sporvogne/letbaner, busser, trolleybusser, undergrunds-baner/metro, S-baner og alt, hvad dertil hører. Sporvogne var en del af den kollektive bytrafik i Danmark indtil 1972, men nu er moderne sporvogne – ofte betegnet letbaner – på vej i Aarhus, Odense, hovedstadsområdet og senest også Aalborg. Det kan man også få mere at vide om i Sporvejs-historisk Selskabs jubilæumsudstilling.

(efter SHS)

 

Hestesporvognen "Hønen", KS 51 foran Københavns Rådhus.   --   11. februar 2015.   ^---vv
Til højre i billedet ses den store hovedindgang, som dog ikke var stor nok, til at "Hønen" kunne komme ind i varmen.

Bygget: 1876 af firmaet Elof Jensen
Længde: 5,3 m / bredde: 2,1 m
Siddepladser: 14 / ståpladser: 8
Oprindelig hesteomnibus, ombygget til hestesporvogn af firmaet Lemming ca. 1882.
Ex. KS 413, ex. DKS 413, ex. KSS.  Vognen/vogntypen fik kælenavnet "Hønen", især de, der kørte i Nørregade.
Overtaget af SHS: 2003


 - - -

 - - - 


KS 41 foran Københavns Rådhus.   --   11. februar 2015.

Bygget: 1933 af KS over chassis fra Triangel.  Motor: Leyland Diesel 100 Hk.
Længde: 8,6 m  / bredde: 2,3 m
Siddepladser: 25  /  ståpladser: 17
Udtaget af driften i 1955 og overtaget af SHS: 2003.

 

"Indendørs."

SHS-udstilling på Københavns Rådhus.   --   11. februar 2015.   ^---v

 - - - 

 

 -  -

 

 

11. februar 2015.

Sporvejshistorisk Selskab / Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm  50 år.

Sporvejshistorisk Selskab (SHS), kan i disse dage fejre sit 50-års jubilæum.

Det markeres med en stort anlagt udstilling i Københavns rådhushal i dagene 11.-21. februar 2015. Rådhushallen er åben på hverdage kl. 9-16, lørdage kl. 9.30-13. Søndag lukket (15/1). Udstillingsperioden er i skolernes vinterferie (uge 7 og 8). På åbningsdagen 11. februar er der først adgang fra kl. 14.

Jubilæumsudstillingen giver mulighed for at gå på opdagelse i den kollektive trafik i form af talrige billeder, filmklip samt sporvogne og busser i mange størrelser – også den ægte vare i størrelse 1:1. Der sættes desuden fokus på året 1965, hvor meget var anderledes end 50 år senere. En verden uden internet og mobiltelefoner, pigtrådsmusikkens guldalder og begivenheder i ind- og udland, som stadig huskes.

Hobbyen kollektiv bytrafik er ganske omfattende: sporvogne/letbaner, busser, trolleybusser, undergrundsbaner/metro, S-baner og alt, hvad dertil hører. Sporvogne var en del af den kollektive bytrafik i Danmark indtil 1972, men nu er moderne sporvogne – ofte betegnet letbaner – på vej i Aarhus, Odense, hovedstadsområdet og senest også Aalborg. Det kan man også få mere at vide om i Sporvejshistorisk Selskabs jubilæumsudstilling.

(efter SHS)

 

Lidt af den slags, der sikkert bliver at se på udstillingen fra i morgen:

Før man skal ud at køre i sporvogne, eller i det mindste kort efter, at sporvognen er startet, skal man have en billet:


Nogle københavnske sporvognsbilletter.
Lidt af hvert - der er intet system i oplægningenGamle billetter / nye billetter, "lige ud"- eller omstigningsbilletter, natbilletter, rabatkort ved "fler-køb" og / eller en violet "fællesbillet" til kørsel på både KS-strækninger og DSB (Bybane-nettet, --dengang).

 


Billettang.
Billetten skulle klippes (tidsangivelse / annullering. Den lille "klo" yderst, nederst på tangen, var forsynet med et lille stykke gummi / viskelæderagtigt gummi for at fremme muligheden for at "bladre" i billetblokkene *) ).

 

 ..Indendørs destinationsskilt i 500-vogn . . .

 

*)  Billetblokkene.

Hvilken ældre københavner-dreng husker ikke dem.

Lykken var at få fat i bag-sidepappet med de 100 rester af de afrevne billetter, når de alligevel blev kas- seret.

Yderst på disse stykker papir kunne man tegne små "tændstikmænd" (eller damer - m/k), og så ændre deres arm- / benstilling en lille smule for hver tegning.

Når man bagefter "vred" stakken lidt bagover og slap papirstykkerne et efter et, fik man den fineste lille "tegne-film".

Det er sikkert håbløst beskrevet, --men lige her kan jeg vist ikke gøre det bedre ! ! !

 

. . . og udvendigt linieskilt (til bivogn). 

Gad vide, hvor mange ture et sådant skilt har taget gennem byen på bagenden af en bivogn ???  Det ses tydeligt:
Et og andet har det været ude for i tidens løb, 

 


Afgangs-signalklokke til Lunding-motorvogn.
Egentlig var vognene udstyret med et afgangs-relæsystem, men når det ikke virkede, var gammeldags håndkraft godt at have.
("1972" på bjælken ovenfor er både året for vognens udrangering, men også året for opførelsen/ibrugtagningen af mit hus. Det lille røde skilt er "fabrikspladen" for fremstillingen af den store, høje, laminerede bjælke, der bærer 1. salen.)

 . 
For at kunne køre, skal motorvognen have strøm.  Det skete gennem kontaktrullen og trolleystangen.

Når rullerne var slidt og blev udskiftet, endte nogle af dem (efter en afdrejning) som lysestager til vennerne.
Om ikke "brugskunst", så i det mindste "genbrugskunst".

 

  

  Man skulle have køreplaner og helst overholde dem.  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  Jeg har ladet mig fortælle -fra ellers pålidelig kilde- at man
  gerne havde set en sporvogn inde i Rådhushallen.

  Desværre ! ! !   Porten var for lille.

Så må man evt. klare sig med en model eller to ! ! !

 

 

. . . eller have dem som legetøj / hobby.

Københavnske Lunding-vogne som legetøj og hobby-model (60-årig, ufærdig model størrelse "0" / 1:45) eller . . .

 . . . i næsten færdig,  størrelse "H0" ("Halv nul" - størrelse 1: 87).

 

  -

 

10. februar 2015.

Jernbanebroen ved Gammelstrup -- Horsens-Bryrup Jernbane - HBS. -  2014.

Alle fotos:  Poul Andersen.  --   Tekst: Flemming Høj Petersen.

 

Da afrensningen og sandblæsningen var afsluttet blev broen malet med tre lag maling: Først en form for galvanisering med zinkholdig maling, derefter grunding og sluttelig færdigmaling. Broen var oprindelig malet med en mørkerød farve, og dette farvevalg fastholdtes.

Gammelstrup-broen.   --   11. november 2014.  Fotos:  Poul Andersen.   ^---vv

Når man tænker på, at det gamle betongennemløb er et stort, firkantet og nu frit-liggende "betonrør", kunne man godt få tanken, at dette er som at save den gren over, man selv sidder på, . . . 

 - - - 


Efter malingsarbejdet var afsluttet, fortsatte jordentreprenøren med at fjerne det resterende grus ned til Gudenåens løb. Et helt ukendt parameter i projektet er indtil videre, hvilken tilstand brotårnenes fundament måtte have, da de jo gennem årene har været ganske tæt på Gudenåens vand. Selve tårnenes fundamenter rager omkring 1,5 meter op over vandspejlet, men det imødesås med stor interesse, hvilke krav til restaurering, brotårnene måtte udvise, når de dukkede frem i lyset igen. Man ville på intet tidspunkt spærre for Gudenåens løb, idet det ville ødelægge faunaen i åløbet nord for broen. Man søgte i stedet at nedbryde det eksisterende gennemløb ved at lede vandet uden om gennemløbet.

 

 . . . men de har tænkt på en "flugtvej" bagud.  

 

 Flot arbejde - både dengang, men også nu ! ! !

 

Gammelstrup-broen.   --   11. november 2014.  Fotos:  Poul Andersen. 

 

Tak til Poul Andersen og Flemming Høj Petersen.

 

 - 

 

8. februar 2015.

Søndags-ekstra.

 

I dag er det Sporvejshistorisk Selskab - SHS´s 50 års jubilæumsdag.

D. 8. februar 1965 mødtes en flok sporvognsinteresserede og stiftede Sporvejshistorisk Selskab, en forening der på idealistisk, upolitisk grundlag skulle søge -og stadig søger- at udbrede kendskabet til og interessen for kollektiv bytrafik.

Bevaring og restaurering af sporvejsmateriel blev det også til, først i hjørner af gamle remiser og lader, siden på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Her er det i årenes løb vokset til et af verdens 5 største sporvognsmuseer (og naturligvis det bedste )

Lige nu arbejdes der på højtryk, på opførelsen af museets tredie og største sporvognsremise med 1 (een) km. spor under tag, men også flere andre tiltag,  f. eks. en sporvognssløjfe ved museets indgang og en mindre trolleybuslinie rundt på museumsarealet.


Hertil:

Forskning i trafik- og byhistorie 
Udgivelse af bøger m.m. 
Udsendelse af medlemsbladet "BYtrafik" 6 gange årligt 
Afholdelse af medlemsmøder i København, Odense og Århus 
Medlemsrejser til udenlandske sporvejsbyer 2-3 gange årligt.


STORT   TILLYKKE

 

Se meget mere på foreningen / museets egen store hjemmeside:  http://www.sporvejsmuseet.dk/dansk/index.htm

eller se museets jubilæumsudstillings-video:   https://www.youtube.com/watch?v=AGFH7QblCSA

 

---

 

Københavns Sporveje  --  1959.

Alle fotos: evp.

KS 268. Holmens Kanal, på vej mod Ålholms Plads.   --   Oktober  1959.

 

KS 423.  Christiansborg Slotsplads på vej mod Christianshavn.   --   Oktober 1959.

 

KS 521.  Ankommer til endestationen på Kongens Nytorv.  . . .    --   Oktober 1959.

 . . . holder . . . 


  . . . og kører tilbage mod Bellahøj i Brønshøj.

 

KS 590.  Kongens Nytorv på vej mod Vanløse.   --   Oktober  1959.

 

KS 602.  Kongens Nytorv på vej mod Sundby.   --   Oktober 1959.


. . . og hvad fik vi i stedet for  ---  dieselos i massevis.

 

 - 


8. februar 2015.

Jernbanebroen ved Gammelstrup -- Horsens-Bryrup Jernbane - HBS. -  2014.

Alle fotos:  Flemming Høj Petersen.    Tekst:  Efter Horsens Kommune (se 3. februar).

Gammelstrup-broen.   --   13. september 2014.  Foto:  Flemming Høj Petersen.    ^---vv



Gammelstrup-broen.   --   13. september 2014.  Foto:  Flemming Høj Petersen. 


Tak til Flemming Høj Petersen.

 

 

 -


 

7. februar 2015.

Jernbanebroen ved Gammelstrup -- Horsens-Bryrup Jernbane - HBS. -  2014.

Alle fotos:  Flemming Høj Petersen.    Tekst:  Efter Horsens Kommune (se 3. februar).

Gammelstrup-broen.   --   13. september 2014.  Foto:  Flemming Høj Petersen.   ^---vv

 

 

 

      
Gammelstrup-broen.   --   13. september 2014.  Foto:  Flemming Høj Petersen. 

 

Tak til Flemming Høj Petersen.

 

 -

 

6. februar 2015.

Lidt af hvert:

Hørve-Værslev Jernbane.

  
Kaldred station - Kilometersten fundet i haven. . . . . Kaldred station.  Stige til tog ??? Fundet på stationens loft.
17 km.  Netop afstanden til Hørve.

 

  

HVJ-billetter.

 

 

Rømø. 

"Rømøbanen"   --   1949 ???

Rømø-postbud med smalspor.   --   1949.

"RØMØ, den sydligste af de større danske øer i Vesterhavet udfor Jyllands vestkyst, er nu ved dæmning gjort landfast med fastlandet. Denne dæmning skal også medvirke til landvinding af marskjord. Ebbe og flod spiller en stor rolle på disse egne. -- Postbudet på Rømø kommer på sin pony. Hestene på øen er ikke skoede som andre steder, da de altid traver i det bløde sand og lyng. Det er også heste, der trækker øens >>Sporvogn<< ud til badestedet Lalolk."

"DANMARKBOGEN"  --  1949.

 

 

 

Der kom en mail:

(Vedr. 30. januar 2015.)

Trafikkontroltårnet, det fremtidige.  ---  Hvis det ikke allerede har fået et øgenavn ??? - skal det nok snart få et ! ! !

Mail´en:

"Jeg sidder her og kigger over på det nye trafiktårn på GB, samtidig med at jeg så det på dagens foto, og ja naturligvis har vidunderet fået det øgenavn, som ligger lige til højrebenet, nemlig GYLLETANKEN ! 

Det har det så haft et godt stykke tid.

Hvordan kunne det dog være anderledes…!?   -så må vi jo se, når det bliver ibrugtaget, hvad der eventuelt bliver lukket ud derfra…!"

 

 -

 

4. februar 2015.

Sprøjtehuse.

Brønshøj 

Det forlængst nedrevne sprøjtehus i Brønshøj stammede fra 1844, men faldt for den moderne bebyggelse allerede inden Brønshøj havde fået en moderne brandstation (ved Tomsgaardsvej længere inde mod København).

På hjørnet af Frederikssundsvej / Kirkevej lå Brønshøjs lille sprøjtehus. Her mødtes det tilsagte brandmandskab, når "Den røde hane galede" i Brønshøj.  Det tog sin tid, inden mandskabet var samlet, så det var lidet effektivt. Tit var sprøjten ikke i orden, når den skulle i brug, fordi den mellem brandene fik lov til at stå og ruste i sprøjtehuset ! ! !

Hvis der var gået ild i et hus, --var det i virkeligheden prisgivet.

("Det gamle Brønshøj  -  og det nye."  1949.)



Kirke Saaby / Frilandsmuseet.

Sprøjtehuset fra Kirke Saaby.   Frilandsmuseet.   Foto: Frilandsmuseet, ca. 1973.


I 1764 udstedte regeringen ordre om, at der i hver bondeby skulle være en slangesprøjte med tilbehør, og fra 1792 blev det muligt at tegne en brandforsikring for bygninger på landet.

Opstod der en brand i de små landsbyer, var vindretningen noget af det vigtigste, men efter vindretningen var kun et godt og effektivt samarbejde mellem byens indbyggere noget der kunne få lidt indflydelse på, hvor omfattende ildebranden skulle blive.

Sprøjtehuset fra Kirke Saaby.   Frilandsmuseet.   --   27. januar  2015.   ^---vv

Frilandsmuseets sprøjtehus blev opført blev opført sammen med huset ved siden af, Englerup-huset, således at de begge blev åbnet i forbindelse med museets 50 års jubilæum.  Det stammer fra Kirke Saaby i Voldborg Herred, vest for Roskilde.

Kirke Saaby-sprøjtehuset på stedet, stammer fra omkring midten af 1800-årene.


 

Sprøjtehuset fra Kirke Saaby.   Frilandsmuseet.   --   27. januar  2015.


Lige til modeljernbanen.

Desværre var vejret ikke til opmåling den dag, jeg besøgte museet, så det må følge når solen kommer lidt højere på himlen.


 -

 

3. februar 2015.

Jernbanebroen ved Gammelstrup -- Horsens-Bryrup Jernbane - HBS. -  2014.

Alle fotos:  Poul Andersen.    Tekst:  Efter Horsens Kommune.

Overdelen på broen var malet færdig først i august måned og stilladset kunne pilles ned. Det nederste blev dog stående, til der var sat gelænder op. Herefter fjernes også det sidste af stilladset.

Sidst i august var gelænderet på plads, og arbejdet med at etablere brodækket kunne så småt begyndes.

Herefter fortsatte udgravningen. Det ene tårn blev først gravet stort set helt frit, og til alles begejstring så stålet ud til at have samme kvalitet, som den vandrette del af broen. Fundamentet så ud til at være intakt med de store, fine granitblokke, men endnu var det ikke gravet helt fri.

Udgravningen ned til tårnenes fundament afslørede, hvordan man i sin tid sikrede afdræning af vand væk fra brotårnene. Et tydeligt lag af sten dukkede op, og der var fugtig jord under stenlaget ud mod åen – men ikke inde ved fundamentet. De vidste, hvad de gjorde, dengang i 1920’erne ! Udgravningen gav også mulighed for at sammenligne den oprindelige farve, der stadig fandtes på partier af tårnet, med den nye farve, og det så ud til, at man havde ramt den meget godt.

Herefter var der fjernet ca. 5.550 kubikmeter jord på godt 14 dage – ufatteligt!

HBS.   Gammelstrup-broen.   --   20. sept. 2014.  Foto:  Poul Andersen.   ^---vv

D. 10. september var gravearbejdet i fase to overstået, og der blev opsat stillads til afrensning af tårnene, og tårnene blev pakket ind, så de var beskyttede under den videre overfladebehandling.

 - - - 


 - - - 


 - - - 

 - - - 

 - - - 

HBS.   Gammelstrup-broen.   --   20. sept. 2014.  Foto:  Poul Andersen.


Tak til Poul Andersen.

 -

 

Søndags-ekstra.

1. februar 2014.

Dagens Søndags-ekstra, der som regel har været sporvogne, er i dag (og nogle af de kommende søndage) blevet lagt ud på vandet, en slags "vand-sporvogne", små og større:

Bådfarten,  Lyngby.   --   1973 og 2014.


Lyngby. Baadfartens oplagsplads, fra venstre - Prinsesse Alexandrine, Prins Christian, Dana, Svanen.
Foto:  1973.  Jens Frederik Østrup / arkiv Henning Orlowicz.

 


Baadfartens oplagsplads, fra venstre - Svanen 1954, Dana 1934, Prins Christian 1896, Prinsesse Alexandrine 1894.
Foto:  1973.  Jens Frederik Østrup / arkiv Henning Orlowicz.

 

"PRINS  CHRISTIAN" på Mølleåen v. Marienborg, på vej mod Frederiksdal.

Baadfarten, Lyngby.  "PRINS  CHRISTIAN"  v. Marienborg.   --   11. juli  2014.   ^---vv  (evp)

 

 . . . og her på vej tilbage mod Lyngby, øjensynlig "for gennemkørsel" ved "trinbrættet Marienborg".

 

På vej ud i Lyngby Sø.   ^---v

Baadfarten, Lyngby.  "PRINS  CHRISTIAN"  v. Marienborg.   --   11. juli  2014  (evp)

 

Lige til modeljernbanen.


Tak til Henning Orlowicz.

 -

 

 

Søndags-ekstra-ekstra.

1. februar 2015.

NESA-transformatortårn.

I 2012 efterlyste jeg på  www.jernbanen.dk  fotos af et (eller flere) transformatortårne af denne type:


[image]

Typen -der var lidt finere i udseendet end de "almindelige" NESA-tårne- var "rimelig almindelig" i områderne nord for København, -- Hellerup, Gentofte, Klampenborg, Lyngby, Holte osv.

NESA blev i 1980-erne tid forespurgt, men desværre med et flot, men på dette punkt, negativt resultat. Der må imidlertid findes fotos / tegninger (måske også i NESA´s egne arkiver ???), da tegneren jo må have haft et forlæg, da han tegnede denne tegning omkring 1977.

Som svar på min ovennævnte "Forum-efterlysning", kom der dog et svar fra Henrik Thomsen, Holte:

"Der står en tranformer umiddelbart nord for Frilandsmuseet. Den ses let på Google maps. Den er godt nok ikke helt mage til den på tegningen, men kan da være et besøg værd. Husk rosensaks og rive til at fjerne bevoksningen. 
Det er iøvrigt tårn nr. 33."

 

Desværre -krisen kradser- og byggeriet, på Øresundsvej station bagved, der var gået i stå, forblev i stå, og jeg kom ikke til Virum ved vintertide.  Nu er byggeriet imidlertid i gang igen, og jeg kommer der jævnligt -som det kan ses på min hj.side ?således også forleden.

Til min store ærgrelse: Slyngplanten er stedsegrøn, og dermed var jeg lige vidt.

Nu bringer jeg imidlertid mine fotos alligevel, --det kan jo vare flere år, førend transformatoren bliver studset.


Trsfst. NESA nr.  33.  Grundtvigs Højskole.  Virum.   --   27. januar 2015.

 

 - - - 

 - - - 

  

Trsfst. NESA nr. 33.  Grundtvigs Højskole.  Virum.   --   27. januar 2015.

Desværre havde jeg ikke mulighed for at måle den op forleden, men kan da oplyse, at den er 4 meter +/- et par cm, på hver led.  Da man alligevel ikke kan se de ca. 75-80 % af bygningen for bevoksning, er opmåling måske ikke så meget værd alligevel.

På den anden side: Underste del -tegnet efter murstensmål- og dækket med bevoksning øverst, --- så er den da:

Lige til modeljernbanen.

PS:  Fotos / tegning af ovennævnte "fine" type er stadig meget velkomne.  De må findes, når tegneren kunne tegne viste flotte tegning.

Tak til Henrik Thomsen for tip´et.

 - 



 

1. februar 2015.

Jernbanebroen ved Gammelstrup -- Horsens-Bryrup Jernbane - HBS. -  2014.

Alle fotos:  Flemming Høj Petersen / Horsens Kommune.  Tekst: Flemming Høj Petersen.

Gudenåens gennemløb i dæmningen.   --    

Afrensningen af broen voldte problemer. Især i kringelkrogene sad sand og rust ufattelig godt fast. Selv højtryksrensning med 350 bar var ikke nok til at slå det af, så man måtte forsøge med nyt grej, der kunne levere et tryk på op til 3000 bar!

Der blev sat byggepladshegn op hele vejen rundt om broen, og nysgerrige blev bortvist fra pladsen og henvist til udsigtsplatformen – det var simpelthen for farligt at færdes ubeskyttet så tæt på arbejdet med det høje tryk.

Det overdækkende telt.   Foto:  Horsens Kommune / Flemming Høj Petersen.    ^---v    12. maj 2014.

Det var også nødvendigt med hegn, bl.a. for at kunne opsamle de blyholdige rester af maling, der vil blive slået af under overfladebehandlingen.

Da teltet var rejst omkring broen, nåede det en højde på 8 meter i den ene side.


Broen blev dækket med et enormt telt med henblik på at beskytte omgivelserne i forbindelse med afrensning og sandblæsning af gitterkonstruktionen.  Det viste sig nødvendigt at indhegne byggepladsen for at beskytte nysgerrige, idet afrensningen viste sig noget mere teknisk krævende end forventet.

 

Der afrensedes med et tryk på 2900 bar, og når der var anvendt 10 liter vand, var de ni liter fordampet på grund af det høje tryk, og den sidste liter med opsamlede urenheder blev opsamlet i en membran af hensyn til eventuelle bly-holdige malingsrester.  Af hensyn til beskyttelsen af Gudenåen var der udlagt to gummimembraner i broens fulde længde.

 

Afrensningen i teltet gav en så infernalsk larm, at arbej-derne måtte anvende både ørepropper og høreværn på samme tid.

 

 

Afrensningen foregik med 2900 bars tryk for at kunne slå gruset af staalkonstruktionen.

 - - - 

 - - - 

Da afrensningen og sandblæsningen var afsluttet blev broen malet med tre lag maling: En form for galvanisering med zinkholdig maling, derefter grunding og færdigmaling. Broen var oprindelig malet med en mørkerød farve. Dette farvevalg fastholdtes.

 

Tak til Jens Høj Petersen og Horsens Kommune.

 -

 

 

12. februar 2015.

Næsten lige hjemkommet fra en større "sporvognsfestlighed":

Desværre, -- der går nok lidt tid endnu.


 

 

18. februar 2015.

Brevduer.   --   2014.

 

MBJ.  Bandholm. Brevdue-kapflyvning.   --   Sommer 2014.   ^---v

 

Tiden er inde ! ! ! 

 . . . og så afsted, --hjem til "slaget" og magen.   ^---vv

 

 







Duerne flyver af og til op
ingen ved rigtigt hvorfor.
Duerne flyver af og til bort
ingen ved rigtigt hvorhen.
Der står du på pladsen
er pludselig alene
og hører dem klapre afsted
Duerne flyver hen over by´n
duerne flyver i flok.


Klaus Rifbjerg/Bent Fabricius-Bjerre

 

 

 

 

 

 

 

Farvel Bandholm.

 

Tak til såvel fotografen som Ole Jensen.


 -

 

. . . måske i morgen.  

 

Forrige side: Januar 2015.
Næste side: Marts 2015.