En havneknejpe


Hvad er en modeljernbane uden en lille havn / et havneområde.   Hvad er en lille havn / et havneområde uden en lille havneknejpe ?



Far-West

I Københavns havn, Gasværkshavnen, nærmere betegnet på Kalvebod Brygge -- lige ud for ind- / udkørselen til Københavns Godsbanegård, Vognekspeditionen, fandtes indtil ca. xxxx en sådan knejpe, som måske kunne være interessant som forlæg for en model.

 

Begyndelsen.

Café Far-West på Kalvebod Brygge, lige overfor det daværende Toldvarehus på Københavns Godsbanegård, ca der, hvor TIVOLI hotel ligger i vore dage.

 

En havneknejpe, måske en "af værste skuffe". 

Tilsyneladende gik Caféen / restaurationen konkurs omkring 1915.  I det mindste blev der afholdt auktion over hele inventaret

Fredag d. 5 Februar 1915 Eftm. Kl 1. 

 
Cafeen er tilsyneladende lukket på grund af misligholdelse af lejemålet i / omkring 1915, og bygning og inventar er solgt på auktionen.
 
Måske allerede inden dette tidspunkt, måske senere, læssede man "en bunke kul af ude foran døren", hvorefter caféen rykke ned i den anden ende af "kulbunken til bygningen med de høje tage.
 

 

http://www.kunstbib.dk/objekter/auktionskataloger/Auk_1630.pdf


Plankeværket i baggrunden (på det "gamle" foto) er så et kuloplagsplankeværk op mod oplagspladsen mod nord/byen, det plankeværk, der senere er erstattet af den smalle "tværbygning" med det buede hjørne.

Udsnit af KB foto fra Kalvebod Brygge ved Holger Damgaard, Id: DT106904.tif (klik på Id for hele billedet).


Udsnit, 1954, af København Gb,  Kalvebod Brygge.     ^--- Café / Restauration Far-West´s første placering
indtil 1915, hvor den tilsyneladende kommer på tvangsauktion.

 

Bygningen er formentlig her overtaget af kulimportørfirmaet Kampmann & Herskind A/S, 

KB Luftfotosamling - Danmark, Sjælland, København. Ophav: Sylvest Jensen Luftfoto. År: 1956. Id:B02216_063x.tif.

På KBs luftfotos synes den nordlige bygning at være (blevet) en del af kulfirmaet.


Far-West  "II"

Restaurent "Far-West" som lå mellem de to kajgader på Kalvebod Brygge. Her kom der fortrinsvis kulstøvede havnearbejdere og fyrbødere fra kulskibene. 

Sporet i forgrunden er forbindelsessporet mellen Vognekspeditionen / Kalvebod Brygge og kajgaden.

 

Navnet »Far-West« var valgt, fordi stedet i århundredes begyndelse lå "uden for lov og ret". Det var noget nyt, ukendt København, hvor navnet markerede fjernheden. Nu er man unægtelig rykket nærmere centrum efter de store gadeudvidelser, kulbjergene og kranerne og havnens værtshuse er forsvundet.

Fra godsbanegården og ud sydpå er gade-udvidelsen afsluttet i 1974, mens den gamle Gasværkshavns tildækning blev foretaget af DSB, blev opfyldningen af Tømmergraven overladt til Københavns kommune, hvor man lod anlægge en dobbelt kajgade på Kalvebod Brygge, hvor der i dag ikke er meget at bestille for havnevæsnet. I 1972 blev havnen her lagt ind under den gamle havns distrikt, og Kalvebod Havnefogeddistrikt blev nedlagt.

(Kgs. Enghave Lokalhistoriske Arkiv.)


Jeg har "godtnok" aldrig gæstet "Far-West, men jeg nåede da, en dag på vej til en efter-middags- / aftenvagt på Gb, at komme cyklende forbi, netop som en af værtshusets gæster blev smidt ud - bogstavelig talt taget "i hoved og røv". Ud af døren på de toppede brosten udenfor.

Så ku´ han lære det !



                                                                                 I forgrunden den "nye" Café Far-West , 1956,
                                                                                    - i baggrunden den gamle, der lukkedes i 1915.



Kulimportørfirmaet Kampmann & Herskind A/S (tv) med caféen "Far-West"  II (th).  ---^ 

KB Luftfotosamling - Danmark, Sjælland, København. Ophav: Sylvest Jensen Luftfoto. År: 1956. Id:B02217_079c.tif.

Caféen "Far-West"  II,  Kalvebod Brygge.

 

Kampmann & Herskind i København.

I 1898 blev der i København grundlagt et tilsvarende kul- og koksfirma Kampmann & Herskind. Dette var en selvstændig virksomhed, uden forretningsmæssig sammenhæng med Århus-firmaet. Den blev grundlagt af
Christian Johannes Kampmann (bror til Niels Øllgaard Kampmann) og Anton C. Herskind.


Alt er væk.

"Café Far-West"lå ca. omkring det første større fragtskib, vinkelret overfor Vognekspeditionens ind-/udkørsel
ved det overdækkede areal i billedets venstre side.

Alt er væk.

Kort tid efter -14 dage/tre uger-, da jeg kom forbi igen, lå skonnerten til højre på bunden af havnebassinet ! ! !

 

I vore dage er der bygget store, moderne kontorejendomme i stedet. Jeg står (stod) vel nogenlunde oven i "Fisketorvet"s nuværende hovedindgang udfor Dybbølsbroen - måske en etage lavere end denne.

 

 

 

Både og, Københavnernes havn fra A til Z.

I Kim Faber og Hanne Fall Nielsen (2001) findes en lille notits om Far West samt et digt af Tom Kristensen som besøgte stedet.

 

KØBENHAVNS HAVNE

SV FOLKEBLAD 1999 11
KØBENHAVNS HAVNE I
ved Harald Eriksen


Kgs. Enghave Lokalhistoriske Arkiv:

http://www.sydhavnenshistorie.dk/sydhavnens-historie/syd-vest-folkeblad/koebenhavns-havne/


Også TAK til:  "Rasmus", "morten t", "Oversmeden" samt "(nm)"

 

-------

 

Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Chr. J. Kampmann, Christian Johannes Kampmann, 1.6.1858-5.5.1937, grosserer. Født i Ebeltoft, død på Palstrup, Højbjerg sg., Viborg amt, begravet på Frbg. (Solbjerg). K. fik sin første uddannelse hos købmand Brendstrup i Frederiksværk og var siden ansat hos firmaet Mohr & Kjær i København. 1886 løste han grossererborgerskab og etablerede sammen med grosserer Anthon C. Herskind (1852–1923) kulfirmaet K. & Herskind der fra en beskeden begyndelse ret hurtigt arbejdede sig op til en anselig forretning inden for den københavnske kulhandel. 1906 udtrådte Herskind af firmaet som K. derefter drev alene indtil han 1926 optog sin svigersøn i forretningen. Marts 1934 omdannedes firmaet til et aktieselskab med K. som direktør og formand for bestyrelsen. I årenes løb tog K. desuden i udstrakt grad del i offentligt arbejde på forskellige områder, bl.a. kan nævnes at han 1902–14 var medlem af sø- og handelsretten, 1912–31 af Grosserer-Societetets komité og 1913–17 af Frbg. kommunalbestyrelse som repræsentant for højre. Desuden sad K. i bestyrelsen for et par erhvervsvirksomheder, ligesom han 1921–26 var medlem af Københavns havnebestyrelse og fra 1921 til sin død medlem af Nationalbankens repræsentantskab. – K. erhvervede 1918 herregården Palstrup ved Rødkærsbro.

 

-----



Kgs. Enghave Lokalhistoriske Arkiv

Forrige side: Sidespor og havnebaner.
Næste side: Pakhusområdet.