.

København - Slangerup Banen.

 

 

 

Emdrup - (Hareskov).

 

Nedenstående -med blåt skrevne- er citat fra en af Slangerupbanens repræsentantskab ca. 1910 udgiven "piece", der i sit udseende minder stærkt om de tilsvarende -af De danske Statsbaner udgivne- "Hvad man ser fra Toget".

 

"SLANGERUPBANEN

 

har bygget sin kjøbenhavnske Station paa et Terræn, der endnu for et par aar siden levende mindede om ”de gode gamle Dage, da Nørrebro var en lille og fjærn Forstad til Kjøbenhavn. Tæt ved Stationspladsen laa den gamle ”Lygten Kro” med sine gulmalede Bindingsværks-Længer, sin Gæstestue, Kælderstue og Rejsestald og sin store frodige Have med ”Keglebane og Beværtning”. Den tid var længst forbi, da Bønder fra Hovedstadens Omegn satte Køretøjet ind i Rejsestalden og lod Hestene ”bede” ved Krybben, medens de selv ved en Kaffepunsch i Gæstestuen styrkede sig til Hjemturen ad Landevejene, men den gamle Kro blev staaende alligevel; i dens lavloftede Stuer afløstes de vejfarende Bønder af Murer- og Tømrersvendene og Arbejdsmændene fra de mange Byggepladser i det omliggende Kvarter. En skjøn Dag blev den gamle Kro med Gårdsplads og Have selv moden for Byggespekulationen, og så måtte den forsvinde." (...)

 "Vort Tog ruller, strax efter at have forladt Stationen paa Nørrebro, herunder en af disse: Tagensvej. Indtil for et par aar siden standsede Tagensvej ved "Lersøens" Grænser. En Sti førte over Mosen op mod Bispebjærg , men det var kun ved højlys dag, man vovede at bruge denne Genvej. Saa anlagde Kommunen den brede Chaussé, der nu forbinder den gamle Tagensvej med dens mange Fabrikker med den nye Kirkegaard oppe paa Bispebjærg. Samtidig med Slangerupbanens Anlæg, byggedes saa den store Viadukt, som Toget passerer under, og inden længe vil rimeligvis den elektriske Sporvej løbe henover Broen for ved Bispebjærg at forenes med "Alladin"-linien, der kommer hertil fra det fjerne Christianshavn.

Saasnart Toget har passeret Tagensvej-Viadukten løber det ind i ”Emdrup-Bakken”, der paa en lang Strækning har maattet gennemgraves. Skraaningerne skjuler paa dette Stykke Udsigten til begge Sider, men fra Waggonernes Perroner har man netop fra dette Sted en ikke uinteressant Udsigt ind mod Kjøbenhavn. I den Aabning, som Gennemskæringen levner, viser sig en Samling af høje Taarne, hvoriblandt Raadhustaarnet, Frue Kirke og Petri Kirkes Taarne er de dominerende." . . .

 

Man savner måske -i teksten- lidt om Grundtvigskirken,  men den var ikke bygget endnu:

 

Bygmester er arkitekt Peder Vilhelm Jensen Klint (1853-1930).  Jensen Klint døde inden kirken var fuldt opført og hans søn arkitekt Kaare Klint (1888-1954) overtog efter faderens ønske fuldførelsen. Kaare Klints søn Esben Klint (1915-69) har stået for de sidste arbejder på kirken.

Grundstenen blev lagt på Grundtvigs fødselsdag den 8. september 1921. I første omgang opførte man tårnet, der 11. december 1927 blev indviet som midlertidig kirke, kaldet Tårnkirken, for det nyoprettede Bispebjerg Sogn.

Foråret 1928 blev bygning af krypt og hovedskib påbegyndt. Hele kirken stod færdig til indvielse den 8. september 1940.

Besøger man stedet, vil man bemærke, at et stort område udenom kirken er opført i samme byggestil som kirken, blank mur i gule sten, savtakkede gavle, små-rudede vinduer (palævinduer) m. m.

 

 

 

Emdrup  -  km. 2,7.

 

"Naar Gennemskæringen er passeret, aabner Udsigten sig atter frit til begge Sider, og naar vi start standser et Øjeblik ved Emdrup Holdeplads , ligger et stort og smukt  Landskab aabent for Øjet. Til højre for Banelinjen (i Togets Retning Kjøbenhavn-Slangerup) ses oppe paa Bakken de høje, gamle Træer i Parken ved Højskolen "Emdrupborg", og noget længere tilbage Lunden omkring den smukke  Lystejendom "Søholm". Til venstre aabner Udsigten sig over Marker og Enge ned mod den gamle "Søborg-Hus Kro", og paa en høj Bakke helt ude i Horisonten knejser Brøndshøj Kirke.

Straks efter at Toget har forladt Emdrup Holdeplads, dukker det store Teglværk "Dysseværk" , der ved et Stikspor er sat i Forbindelse med Slangerupbanen, , frem, og Toget ruller ind over en 80 Fod lang Bro. Vandløbet under Broen er en Del af den kjøbenhavnske Befæstning, idet det hører ind under den saakaldte "Overrisling", hvis Øjemed er under en eventuel Belejring af Kjøbenhavn, at blive sat under Vand og dermed danne en naturlig Forhindring for en Fjende, der vil søge at trænge frem mellem den ydre Befæstningslinies Forter.  . . .

 .

Stationsbygningen var af banens mindste type som f. eks. også Hareskov st. (se denne.) og fik aldrig den store betydning, hvad persontrafikken angik, idet den ret tidligt fik konkurrence fra Københavns Sporvejes linie(r) til Bispebjerg/Søborg. Godsmæssigt var der nogen vognladningstrafik til stationens læssespor, der lå på den modsatte side af sporet ved siden af en større tømmerplads /-handel.  

Foto af stationsbygningen har jeg desværre ikke. Den blev stående i nogle år efter ombygningen til S-togsdrift. Af en eller anden grund blev kun selve stationsbygningen -da det kom så langt- nedrevet, medens den lille retirade- / toiletbygning fik lov at blive stående ensomt, i -mener jeg- mange år derefter, --tilskoddet og overmalet med graffiti.

På noget af banens areal (det gamle læsseområde) stod i de senere år en del småskure som hjemsted for en brevdueforening.

Herom skriver en af "sidens" læsere og fotoleverandører, (nm):

 

"I mit barndomshjem i Gladsaxe, hvor vi boede fra mit 7. leveår, havde min far brevduer og var medlem af Brevdueforeningen EMDRUP. Foreningen havde klubhus og dueslag på jernbanens areal ved (den lukkede) Emdrup Station. Og når jeg nu og da i midthalvtredserne cyklede med for at aflevere duer til kapflyvning, var det mest for at se Hareskovbanens aftengodstog "buldre" forbi, idet det indtil foråret 1957 blev fremført af KSB M 3 eller M 4. For denne brevdueforenings "huse" eller vel nærmest "skure" havde intet med vognkasser *) at gøre.

Duerne blev afhentet af en vognmand og kørt til godsbanegården - og undertiden også lufthavnen - afhængig af, hvorfra kapflyvningen foregik. Jeg erindrer så spændende steder som Courtrai (B) og Groningen (NL) samt Alvesta og Hudiksvall (S). Desuden også Hurup (Thy).

Hvordan jernbanebefordringen i øvrigt foregik, herunder håndteringen på "slipstedet", har jeg ingen viden om. Men brevdueforeningerne var faktisk en del af totalforsvaret (jeg erindrer, at formanden for De danske Brevdueforeninger i en periode var en oberstløjtnant). Det kunne være baggrund for en "smidig" transportordning.

Det landsdækkende medlemsblad "Brevduen" gennemså jeg altid for billeder med jernbanemotiver, og nu og da dukkede der også (noget af) en Q-vogn op.

Brevduer er kloge fugle. En gang på jernbanefærgen mellem Nyborg og Korsør så jeg på taget af en godsvogn en brevdue med kapflyvningsring. Den sad og hvilede sig, og da vi havde nået færgelejet i Korsør, fortsatte den sin flyvning mod det hjemlige dueslag, hvor dens ejer sikkert ventede utålmodigt spejdende mod sky, parat med sit kontrolur.

 

Selvfølgelig fotograferede man sin fader med yndlingsdue foran dueslaget, der var "vores eget" og dermed beliggende på barndomshjemmets matrikel.    ----------->

O.C. med sin yndlingsdue, Gladsaxe sommer 1960 (nm).

Det var formanden for Brevdueforeningen EMDRUP, der havde det privilegium at holde sine duer i foreningsslaget på Emdrup Station. Og ingen*) af de derværende "foreningsskure" havde haft nogen fortid som jernbanevogne."

 

Fotos af / fra såvel stationen som brevdueforeningen (bare scanninger) er meget velkomne.

 

*) Undertegnede -evp- har også andetsteds på hjemmesiden, -under " Befordring af brevduer. " - efterlyst fotos af gamle jernbanevogne, der var endt som dueslag (og det søger jeg stadig ! ! !

.

.. ..

  

 

 

Dyssegaard trb.  -  km. 3,7.

 

 

"Paa den anden Side af Broen begrænses Landskabet til begge sider af de nye Villakvarterer, som i løbet af de sidste 5-6 Aar er voxede frem herude: Til højre ses Søgaard-Villakvarteret ved Gentofte, til venstre Søborg-hus-Villakvarteret, der strækker sig ned gennem Dalstrøget mellem Gentofte og Brøndshøj. . . .

 

 

  

Trinbrættet, og dermed billetsalget, var ikke med fra begyndelsen, men blev først oprettet/åbnet efter motordriftens indførelse, i maj 1932, ved den skærende Dysse-gaardsvej. På grund af de trange pladsforhold blev der kun tale om en lang smal jordperron med et mindre ekspeditionslokale bygget "svævende" over banegrøften.

Efter DSB´overtagelse erstattedes ekspeditionsbygningen bare af et åbent venteskur, ligesom der i 1954 etableredes endnu en perron på den modsatte, sydlige, side af Dyssegårdsvej for standsende tog i retning mod København, således at der også her kunne køres over den skærende vej inden standsning.

 

  

 

 

 

 

Vangede  -  km. 4,9.

 

"Lidt længere fremme passeres holdepladsen ved Vangede, hvorfra man tilhøjre ser Gentofte Kirke og Vandtaarnet paa "Ræveskovsbakken", . . .  

 

 . . . . . "Beliggenhedsplan"  med viadukten i nederste højre hjørne.    ^---v



Viadukt i Vangede.

 

 

"Viadukt ved Vangede st. (København-Slangerup Banen, senere Hareskovbanen)".   

 

Måske får man først øje på Vangedevej´s gamle niveau-overskæring til højre i billedet, --men den er der (viadukten)--  under opførelse midt i billedet. 

 

Formentlig / ca. 1935  (det står sikkert på broen, men jeg har ikke lige været forbi længe (evp).

 

 

Heller ikke Vangede station var med fra begyndelsen, hvilket næsten fremgår af stationsbygningens byggestil. Holdeplads Vangede  erstattedes i 1938 af den viste rødstensbygning (også tegnet af o.ark. Heinr. Wenck) og holdepladsen opgraderedes til station.

Var Vangede den sidst opførte station, blev den til gengæld også den første, der måtte lade livet på elektrifiseringens alter. Efter at man i et par år havde arbejdet på den kommende S-togsstation på den anden side af broen for Vangedevej, kunne man i 1968 tage den nye station i brug, og straks efter rive den gamle stationsbygning ned.

 

Mo - Crs.  Vangede station.  -  1953.

Foto. J.Guldbæk Christensen.  Arkiv (nm).

 

DSB Bhs + Mo ved Vangede station.  -  1971.

Styrevogne litra Bhs var ikke hverdagskost på Hareskovbanen. Her har Svend Br. Jensen "fanget" en af dem foran en Mo-vogn på vej mod København L.   Stedet er -som skrevet-  Vangede, og man ser -til højre- arealet, hvor den oprindelige Vangede station lå.  Her er stationen revet ned, og en ny er under opførelse/opført på den anden side af broen for Vangedevej.

Sporet er sænket a. h. t. den kommende elektrificering, og der er gjort plads til anlæg af dobbeltspor.

Foto:  Sv. Br. Jensen.

 

 

 

Kildebakke trb.  -  km. 6,0.

 

 Kildebakke trinbræt, --igen et standsningssted der blev etableret på et sent tidspunkt i banens historie, dvs. i 1935. Klemt inde, som også dette trinbræt var, blev det bygget som en ganske smal træperron "svævende" over skråningen til den ret brede "Gentofte rende" og med adgangsvej i form af en bro over grøften (renden).  "På land" var der opført en mindre bygning indeholdende billetsalg, venterum og toilet.

 

 

 

 

. . . og Toget standser derpaa ved Buddinge Station. . . . . . .

 

 

 

Buddinge  -  km. 6,9.

Buddinge station tegnet på grundlag af en sporplan fra 1942 samt fotos fra tiden deromkring.  Efter DSB´s overtagelse og den begyndende omstilling til S-togs-drift ændredes sporplanen totalt.  

Buddinge station ca. 1955-56, --endnu med Q-vogne "på den rigtige side" af hovedsporet. (nm)

 

 

Ombygningen af stationen er i gang, --opfyldningen til den ny hævede perron ses til højre i billedet, men endnu kan der ekspederes tog i spor 1. --------v

Buddinge Station i december 1958 (nm).

Toggangen afvikles stadig fra det gamle spor 1, og stationsbygningen benyttes endnu som sådan. Den nye banedæmning, der først og fremmest skal gøre skæringen med Buddingevej niveaufri, tager form til højre. De gamle godsspor er afviklet og erstattet af nye for enden af stationsbygningerne, ud mod Klausdalsbrovej.

 

 

Ca. to år senere:  Ombygningen af stationen i fuld gang:

 

Stationens spor 2 og hele læssearealet er nu blevet hævet af hensyn til den niveaufri skæring med Buddingevej, medens spor 1 er endt som godsspor (læsning af stykgods).  Enderampen er flyttet over på den anden side af den offentlige vej Kvikmarken, der i nogle år blev stationens læssevej indtil godsekspeditionen blev nedlagt og stationsbygningen nedrevet.

 

I blindsporet op mod varehuset stod under ombygningen:

DSB Specialvogn 550, Buddinge Station oktober 1958 (nm).

 

Få måneder efter er toggangen flyttet op på dæmningens ene spor:

[image]

Buddinge Station i marts 1959 (nm).

Bemærk Mo i "sandwich-oprangering". Byggeriet bagved er Stationsparken.

 

Året efter var anlægget færdigt:

Buddinge Station i juni 1960, og sådan ser stationen også ud i dag, når bortses fra flere reguleringer af såvel forplads med busterminal samt lokalerne inde i stationen under bro/dæmning. (nm).

 

Stationskontoret blev placeret i den nye stationsbygning under broen for Buddingevej, og der var lokal stationsbestyrer det meste af driftstiden (så vidt huskes). Centralapparatet havde forøvrigt den besynderlighed, at kørsel - trods af og- tilbagemelding til hhv København L ("Nøl") og Hareskov - skete forholdsvis automatisk. Ved at sætte en form for automatisk krydsningsdrift til, kunne krydsningen foregå nogenlunde af sig selv, og det eneste stationsbestyreren skulle foretage sig, var at stille signal for indkørsel for det første tog 30 minutter senere. 

 

Spændende var det at følge med i mangfoldigheden af vogne til/fra Buddinge, herunder privatbanevogne:

FFJ Pf 809, Buddinge Station i december 1958 (nm). - - . . .

 

. . . og medens dæmningsbyggeriet stod på, kom alverdens former for åbne godsvogne med grus, her bl.a.;

HFHJ P 220, Buddinge Station i oktober 1958 (nm).

  

LJ Qb 301, Buddinge Station i september 1958 (nm).

 

Niels Munch, der venligst har sendt de ovenstående fotos, skriver:   

Buddinge var min barndoms station, hvor den i den egenskab afløste Vangede fra mit 7. leveår. I eftersommeren 1958 begyndte jeg - som knap 13-årig - at fotografere jernbaner med eget kamera (Agfa CLACK, 8 optagelser 6x9 pr. film), og som "privatbanefan" blev det desværre ikke til så mange fra Buddinge - slet ikke efter ombygningen til "S-togs standard".

 

Dog kunne jeg dengang ikke forudse, at jeg mange år senere skulle vende på Buddinge Station med et særtog:

ØSJS Y-tog på Buddinge Station i august 1996 (nm).

En sommersøndag i 1996 havde vi tillyst et særtog for afhentning på Buddinge Station af nogle sydamerikanske folkedansere, der bl.a. skulle give opvisning på Østsjælland. Toget blev lagt i de S-togs minuttal, der ikke var i anvendelse om søndagen, og det var intet problem at holde tid med kun få standsninger undervejs.

Godssporene og den gamle stationsbygning var for længst væk!

 

. . . "Ved Udkørselen herfra ser man til højre en smuk 2 Etages Bygning i røde Sten; det er Aandssvageanstalten "Lillemosegaard", bag hvilken Horisonten indrammes af Sorgenfri Skov og Dyrehaven. Ude til venstre øjnes Bagsværdfortet og Gladsaxe Kirke. . . .

 

Stengaarden trb.  km. 8,6.

 

Stengaarden trb.  -  ca. 1962.

Foto:  Sv. Br. Jensen.

 

Stengaarden trb. set fra DJK-særtog d. 13. januar 1963.

Foto: Tom Boye Poulsen.

 

 

 

. . . Medens vi nu nærmer os Bagsværd Station dukker den smukke og idylliske Bagsværd Sø frem til højre, liggende dybt nede og indrammet af Frederiksdals Skove. Den store hvide Villa umiddelbart ved Bredden på den anden Side af Søen tilhører "Ill. Familiejournals" Udgiver, Redaktør Aller; lidt nordligere i Skoven ses Tagene paa "Aldershvile".   

Over en Viadukt, der er bygget tværs over den gamle Landevej, som fører gennem Bagsværd By . . .  

Et par hundrede meter inden Bagsværd station, ved "Bindeledet", passerede toget over denne gamle, flotte jernbanebro ! ! !

 

Sådan en bro kan blive beskadiget:

En stor mobilkran ramte  en morgen broen, og så . . .

 

Bagsværd, broen over Bindeledet   -  3. 9. 1964 (nm).

 

Der ses mod øst (den lave eftermiddagssol i ryggen); bemærk stangrækken og indkørselssignalet for Bagsværd St. Brokassen er helt fjernet således, at brofæsterne kan repareres, og sporet trækkes på plads . . .

 

Bagsværd, - jernbanebroen ved Bindeledet, 3. 9.1 964 (nm).

 

. . . Billedet er taget på sydsiden, og BMS' bygningskran "MARGOT" assisterer. Den nye Bagsværd Station blev opført netop her ved Bindeledet, og da man i det følgende år erstattede den gamle jerndrager-bro med nye betonoverføringer, måtte man sprænge de gamle granitfæster fra 1905 bort.

 

Dagen efter uheldet skrev dagbladet "AKTUELT":

 

"AKTUELT" 04.09.1964 (arkiv: nm).

Toggangen kunne genoptages fra om morgenen, lørdag den 5. september 1964.

 

. . . kører Toget frem mod Bagsværd Station.  . . .   

 

 

 

Bagsværd.  -  km. 10,4.

 

 

 

 

 

  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bagsværd station.  -  Det lange grønne, sort-skraverede areal, er formentlig et areal, der er sikret til et eventuelt 2.-spor (dobbeltspor), ligesom på Amagerbanen, hvor der tilsvarende, fra meget tidligt, var reserveret plads til udvidelse til dobbeltspor. På amegerbanen kom det senere Metroen tilgode, og her blev det til glæde for S-toget.

 

. . . Nedenfor Stationspladsen ligger Landsbyens straatækte Gaarde og Huse og umiddelbart ved Stationen Byens nye Hotel, der er meget søgt af Turister som Udgangspunkt for Fodture i Skovene omkring Bagsværd Sø. I Skovkanten dukker allerede nu enkelte smukke Villaer op, og flere vil sikkert snart følge efter.  Lige overfor Bagsværd St. ligger Byens nye, flotte Skolebygning samt Bagsværd Gasværk. Paa et højt punkt udenfor Byen ligger Dyrlæge Frederiksens nye Villa, der rummer en saa moderne Institution som en "kirurgisk Klinik for Husdyr". ... . . .

 

Tidligt foto af Bagsværd station.

Udateret postkort.

 

Bagsværd station.  Udateret og ustemplet postkort.

Arkiv: (nm).

  

       

 

 

   

Efter DSB´s overtagelse i 1948, kom der større og tungere materiel på skinnerne (der i øvrigt måtte udveksles med sværere typer af samme årsag).

 

Foto: DSB´s årsskrift 1948.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

DSB O 336 og O 334 i Bagsvaerd o.1954.

Foto.Sv.Jørgensen. arkiv: (nm).

 

 

Som den eneste af stationsbygningerne på strækningen fra København L til Farum, består stationsbygningen endnu, og tilhører i vore dage Gladsaxe Kommune.

 

 

Tilfældighederne ville det således, at jeg torsdag d. 20. februar 2014 kom næsten lige forbi den gamle Bagsværd station.
Det måtte ikke gå upåagtet hen:

 

 

KSB / DSB  Bagsværd´s gamle KSB-station.   --   20. februar  2014.    ^---vv

 

Hvis man ikke vidste bedre, hvem skulle så tro, at det er over 25 år siden, stationen blev flyttet til en nybygget 
S-togsstation ca. 500 m herfra, og bygningen bortsolgt.  

 

Som den eneste af de "indre, to-farvede" mindre stationer ligger den endnu tilbage og kunne ved første øjekast være i drift den dag i dag.   Når man så kommer tættere på, og ser et skilt med "GP39  Gladsaxe Pensionistforening
Hjemsted: Bagsværd Gl. Station, Til Jernbanen 20 A, 2880 Bagsværd"   --  Så er man klar over, at man er gået galt.

 

Ellers:  Flot klaret / vedligeholdt af Gladsaxe Kommune, hvorunder bygningen / bydelen hører.

 


 

 

 

 - - -

 

 

 - - - (Ståltrådshegnet værner en nedgang / undergang under S-banen.)

 

 

 

 

 - - -    Retiradebygningen --dengang.

 

 

 - - -    Perronfacaden - Her kan man nok se, at der ikke er standsningssted længere, --men drikkekummen er der endnu.   Utroligt.

 

 

 

 

 - - - Perronfacaden, set fra den modsatte side (køreretning mod Farum).


 

Næsten samme motiv, men måske næsten 100 år tidligere ! ! ! ???

 

Tidligt foto af Bagsværd station.
Udateret postkort.

 

 

 

Varehuset ved Bagsvard gl. station som det så ud d. 20. februar 2014.

 

På stationsarealet -til venstre, udenfor foto- er der minigolfbane i vore dage.  Det "smager" da altid lidt af bane.

 

 

 

Se meget mere på Hans-Henrik Landsvig´s side:  http://www.slangerupbanen.dk/

 

Se evt. også om stationen i de gode gamle dage på:   http://evp.dk/index.php?page=emdrup---hareskov      eller

 

ved indvielsen af S-banen:  http://evp.dk/index.php?page=december-2013  ( 8. december 2014).

 

 


 

. . .  Under Bortkørselen fra Bagsværd St. har man til højre en pragtfuld Udsigt over Aldershvile Skov, og bag denne skimtes Frederiksdals Slots hvide mure. Til venstre ser man endnu en sidste Gang Hovedstaden dukke frem i Horisonten, hvor Raadhustaarnet og Udsigtstaarnet i Zoologisk Have, det sidste ragende op over Frederiksberg Haves og Søndermarkens Træer, peger mod Himlen. . . . . . .

 

 

Skovbrynet trb.  -  km. 11,7.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ved Skovbrynet, 1906.   >  

 

 

Skovbrynet trb.   -  August 1973.

 

 

  

 

< Strækningen gennem Hareskoven i 1906.

 v

 

 

Hareskov  -  km. 13.5.   ==>    Hareskov - Farum.

 

 

 

------------

 

Tak til:

Niels Munch (nm),  Per B. Pedersen,  Svend Br. Jensen  og Tom Boye Poulsen for hhv. foto-og tekst-bidrag.

Vedr. enkelte overdragne billeder, føler vi os sikre på, at giverne ville have været ganske inforståede med således at komme til at bidrage til denne fælles hjemmeside.

 

- o 0 o -

 

 

 


Forrige side: København L.
Næste side: Hareskov - Farum.