http://www.mjk-h0.dk/evp_Roer/danmarkskort.basnaes.jpgKaffetilsætning -for at strække den langt dyrere kaffe- går langt tilbage i historien, og er altid fremstillet af -stort set- de samme planteprodukter. I 1935 påbegyndte en urtekræmmer ved navn C.F. Richs, i København, en produktion af kaffetilsætning. Produktet slog an og behovet steg. Flere og flere cikorietørrerier opstod, og nogle af disse slog sig sammen som De forenede Kaffesurrogat- og Cikoriefabrikker, et navn der dog senere ændredes til De forenede Cikorietørrerier.  Den største af disse virksomheder blev C.F. Richs & Sønner.

A/S De forenede Cikorietørrerier købte i 1933 godset Basnæs, sydøst for Skælskør, og i 1936 oprettede man sit eget lille 600-mm banesystem. Dette bestod af et lille "stjerneformet" lokalnet udstrålende med fabrikken som centrum, med ca. 6 km fastliggende spor og ca. 5 km flytbart spor.

Til driften indkøbte man to små nybyggede diesellokomotiver med Bukh- motorer fra Kastrup Maskinfabrik, medens man formentlig selv stod for bygningen af roevognene af udførelse stort set som sukkerfabrikkernes roevogne om end med bogier af en lidt anden type.

Som følge af 2. Verdenskrig´s brændstofrestriktioner blev begge lokomotiver i disse år forsynet med gasgeneratorer, ligesom man fra stenlejerne på Sjællands Odde købte et lille, brugt, to-koblet damplokomotiv, Orenstein & Kobbel, 1914.

 

Sidste roekampagne på stedet var i 1951, og materiellet blev ophugget i 1952.

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Roer/richs-fabrik.jpg

Cikorietørreriet ved godset Basnæs sydøst for Skælskør blev opført først i 1930´erne af kaffeerstatningsfirmaet De forenede Cikorietørrerier (Richs).   Bygningerne eksisterer den dag i dag.

 

Fabriksanlægget består af en produktionsbygning og to høje ladebygninger, som ligger parallelt og er forbundet med hinanden. Bygningerne er opført i beton, og laderne er i dag beklædt med grønne, profilerede stålplader. Begge lader har en overbygning til lysindtag. Bygningerne er nu delvis overgroet med vildvin.

Foran laderne findes en vejerbod og tre lange betongrave til aftipning af cikorierødderne. Skinnerne fra den bane, som førte tipvogne fra markerne til anlægget, er også bevaret.

Området omkring tørreriet bruges i dag af herregården til opbevaring af markredskaber.

Tørreriet er bevaret intakt, men noget forfaldent.

(Citat fra Kulturarvsstyrelsen´s hjemmeside.)

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Roer/richs-roetog.jpg

På et ikke nærme- re bestemt sted på banenettet fandtes en relativ stor overføring over en ådal.

Fra denne over- føring stammer denne illustration.

Normalt kørte man højst med 7 vogne pr. tog, så her må tegnerens fantasi vist være løbet lidt af med ham.

 

Kaffeerstatning fremstilledes i almindelighed af flere forskellige vegetabilske produkter, som blev tørret, ristet og malet ganske fint. Ved ristningen omdannes planternes sukker og stivelse til karamel, hvilket giver en kaffelignende, bitter smag og stor farvekraft. Cikorierod var en af de større bestanddele, men også foderroer, korn, ærter, lucerne o.m.a. kunne indgå i blandingerne.

Årsagen til fremstillingen af kaffeerstatningen / -tilsætningen var i begyndelsen mere af økonomisk art, men under 2. verdens- krig blev det mere et forsyningsspørgsmål.  Import af kaffe krævede fremmed valuta, som man ikke havde for meget af, og den valuta man havde, skulle bruges til andre formål. Hertil kom forsyningsvanskelighederne forårsaget af selve krigen.  Der blev derfor indført "Rationering" på en masse varer, herunder kaffe.

Til brug for denne rationering tryktes og uddeltes rationeringsmærker til befolkningen, gældende til de enkelte varer og perioder,  i mængder, som svarede til det, man fra Statens side mente at kunne fremskaffe.

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Roer/rationeringsmaerker.1948..jpg

Brødmærker gældende til året 1948-49.  Desværre indeholdt mine forældres restbeholdning ingen kaffemærker.

Enten er brødrationeringen blevet ophævet inden alle mærker var brugt, eller kaffetildelingerne har været små, og disse er brugt først .


Bemærk, at mærkerne er påtrykt anvendelsestid, så man ikke kunne snyde og købe på forskud.

 

Personlig var jeg med fra den tidligste barndom, men mit første album, ”Vort flittige Folk” fra 1940 har min moder dog samlet og klistret ind for mig.  Serierne strakte sig vist over et par år, så det var medens jeg var to-fire år. Herefter har jeg måske så småt været lidt med, i det mindste har jeg nok fået nogle af dubletterne at lege med.  Efterhånden som jeg blev større (ældre) gik både jeg og mine jævnaldrende legekammerater fra gaden meget op i indsamlingen og bytningen, og endnu har jeg da en lille stabel dubletter fra de seneste år. Rich's kunne købes i danske dagligvarebutikker indtil starten af 2009, og forhandledes i de kendte små pakker – røde/ gule med rød/ gul tekst – næsten som de tepakker, vi bruger i vore dage, og som indeholder 25 tebreve.

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Roer/richs_emaljeskilt.jpg http://www.mjk-h0.dk/evp_Roer/richs-pakke.jpg

<=  Richs emaljeskilt . . .

 

 

 

 

 

 

 

 

 

. . . og trykt reklame.   =>

 

"Richs i Kaffen", "-bland altid Kaffe og Richs" og flere andre tilsvarende slogans husker nok de fleste danskere, der er over "den bedste" alder.


http://www.mjk-h0.dk/evp_Roer/richs-verdensatlas.jpg Richs udgav også et lille Verdens atlas

bestående af 14 sider med farvelagte kort.

Format 10, 5 x 8,5 cm og med reklamer for

kaffetilsætningen på både for- og bagside.

Desværre haves udgivelsesåret ikke.


.

 

.

 

.

 

 

2009

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Roer/basnaes.foto.rasmus_munk.2009.100_9404.jpg

Kaffesurrogat- fabrikken i modlys, år 2009.

 

 

Som Kulturarvs-styrelsen skriver i deres afsnit ovenfor, ser anlægget lidt forsømt ud.

 

 

 

 

<  I forgrunden ses de to af de tre svømmeren- der for roerne.

v

http://www.mjk-h0.dk/evp_Roer/basnaes.foto.rasmus_munk.2009.100_9399.jpg

 

 

 

 

 

 

 

 

 

>

De to svømme-render set den modsatte vej.

Den tredie rende, der ligger til venstre herfor, er i vore dage opfyldt.http://www.mjk-h0.dk/evp_Roer/basnaes.foto.rasmus_munk.2009.100_9424.jpg http://www.mjk-h0.dk/evp_Roer/basnaes.foto.rasmus_munk.2009.100_9425.jpg

Den ovenfor viste -lidt imposante- brokonstruktion ses her i et måske knap så voldsomt udseende, men -indrømmet- den er heller ikke mere i brug til sit gamle formål.

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Roer/basnaes.foto.rasmus_munk.2009.100_9398.jpg http://www.mjk-h0.dk/evp_Roer/basnaes.foto.rasmus_munk.2009.100_9427.jpg

Et par fotos af den smule spor der var tilbage i 2009.  Resterne af en vogndrejeskive ???

Skinnerne ligger stadig nedgravet  som da de var i brug,  . . .

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Roer/basnaes.foto.rasmus_munk.2009.100_9415.jpg

http://www.mjk-h0.dk/evp_Roer/basnaes.foto.rasmus_munk.2009.100_9416.jpg

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

<

. . . som løse "sporrammer"

og gamle løse sveller.

 

v

 

 

Valget af spor- vidde skyldes til­syneladende, at spormaterialet købtes brugt fra Holbækegnens Mergelselskab.

 

Derudover var der også en del skinner, der blev anvendt til andre formål,  bl.a. til et hegn og til ladet på en landbrugs- vogn ! ! !

 

 

Fotos:

Rasmus Munk.

2009.

 

 

- o -

 

Danmark´s.


Det må ikke glemmes --og det bliver det nok heller ikke blandt de lidt ældre-- at der også var en tilsvarende storleverandør "Danmark´s", som også rådede over flere cikorietørrerier, hvoraf den egentlige/største kaffetilsætningsfabrik lå i Hedehusene og havde normalsporet sidespor fra Hedehusene station.

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Roer/danmarks-reklame.jpgHvem husker ikke de to virksomheders reklameslogans:  "Det er Richs, der drik´s", men "Det er Danmark´s, der duer", som vittige hoveder i befolkningen knyttede sammen i een sætning (eller var det "Danmark´s, der fandt på det ?)

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Roer/danmarks-emaljeskilt..jpg

 

 

Danmark´s-emaljeskilt.

 

Apropos emaljeskilte, --se og få inspiration til modeljernbanen på Henning Stages store hjemmeside om emaljeskilte:

www.123hjemmeside.dk/emaljeskilte

 

 

 

 

 

Litteratur / kilder.

 

Tak til Rasmus Munk for 2009-fotos og oplysninger.

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Roer/richs-album.jpg

 

 

 

Flere af illustrationerne stammer fra det af Richs udgivne Richs-album "Vort flittige Folk", fra 1940.

http://www.mjk-h0.dk/evp_Roer/industribaner.jpgDanmarks Smalsporede INDUSTRIBANER. S.A. Guldvang, bane bøger, 1998. ISBN 87 88632 76-8.

http://www.mjk-h0.dk/evp_Roer/roer-paa-skinner.jpgRoer på skinner. Morten Flindt Larsen m. fl. bane bøger, 2008.  ISBN 978-87-91434-174.  Især denne sidste bog indeholder nogle interessante fotos fra banen og virksomheden.

.

På nettet:


Kulturarvsstyrelsens side om  Cikorietørreriet på Basnæs.

 

 

- o 0 o -

 


Forrige side: Sakskøbing Sukkerfabrik.
Næste side: Roer på skinner.