Dagens foto(s).

(December 2012)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dagens foto(s) må forventes at stamme fra hele landet.

 

I øvrigt er "siden"s hurtige emneskift, noget jeg har lært ved at se TV ! ! ! --- Bedst, som man er midt i "noget" i en udsendelse, skal vi lige se noget andet, og mens vi venter på "noget" dér, skal vi lige se noget helt tredie ! ! ! --- Så tilbage til første emne, med brug af tid til resumé/opfølgning, og så ta´r vi en tur til ! ! !

Kun mangler der her på "siden" een væsentlig ting: Den idelige støj, der på TV -formentlig- skal medvirke til, at seerne ikke falder i søvn over de ofte kedelige, meget tit voldelige programmer (dødssyge, billige amerikanske film, som man vel "får i nakken", hvis man køber en enkelt god film eller bliver "pisket" til at tage medtage, hvis man vil købe en kvalitetsfilm).

 

De TV-folk -som er "prof."- de må da vide det bedst, -- og så gør jeg det naturligvis også således.

 

 

( Prøv og se, ...på evp )

- - o 0 o - -

 

"Helligdags-ekstra"

31. december 2012.

 

Det er nytår 2012 / 2013:  Læserne / seerne af "siden" ønskes  Godt nytår.

 

Næste indlæg på "siden" må ikke forventes nøjagtigt kl. 24.00 - 0.00, men på et tidspunkt inden morgen dukker der nok noget nyt op !

 

Østsjællandske Jernbaneselskab  -  ØSJS.

Y-tog  på  Fakse Ladeplads station.   
 

ØSJS Ym 1 - Ys 11.  Fakse Lp.   --   20. juni 1992.   ^---v

 - - -

 

ØSJS Ym 1 - Ys 11.  Fakse Lp.   --   20. juni 1992.

 

ØSJS Ys 11 - Ym 1.  Fakse Lp.   --   20. juni 1992.

 

ØSJS Ys 17 - Ym 7 og Ys 11 - Ym1.  Fakse Lp.   --   20. juni 1992.

 

ØSJS Ys 17 - Ym 7.  Fakse Lp.   --   20. juni 1992.

 

 

Med denne lille ØSJS-Y-togs-serie, vil jeg så afslutte ØSJS-gennemgangen. Måske et enkelt lille indlæg i ny og næ på lige fod med alt andet !

 

Det er nytår 2012 / 2013:  Læserne / seerne af "siden" ønskes  Godt nytår.

 

Næste indlæg på "siden" må ikke forventes nøjagtigt kl. 24.00 - 0.00, men på et tidspunkt inden morgen dukker der nok noget nyt op !

 

. . . og glem så ikke:

 

Østbanen 1879-2004.  Ole-Chr. M. Plum,   Dansk Jernbane-Klub   nr. 56.   2004.    ISBN:  87-87050-49-8

 

 

 -  -  

 

 

31. december 2012.

 

... og nu til noget helt andet: (Lige til modeljernbanen - for den fngernemme)

 

Fakse Ladeplads havn.  

(Næsten) Østsjællandske Jernbaneselskab  -  ØSJS.

Faxe Kalk. Fakse Ladeplads havn.   --   20. juni 1992.   ^---w

 - - -   ( I baggrunden, bag skibet, ses C.J. Boserup´s siloanlæg.   Bemærk "symfonien" af automobildæk,

 der er ophængt på kajkanten til beskyttelse af kajen/skibene ???    )

 - - -

 . . . . . . . . 

Faxe Kalk.  Fakse Ladeplads havn.   ---^  . . . . . . 20. juni 1992. . .. . ^---  C.J. Boserup.  Fakse Ladeplads havn.

Gæt selv, hvad de tre "spor" i overfladebelægningen dækker over ! ! ! . . . .. . . . .

Faxe Kalk.  Fakse Ladeplads havn.   --   20. juni 1992.

 

. . . og glem så ikke:

 

Østbanen 1879-2004.  Ole-Chr. M. Plum,   Dansk Jernbane-Klub   nr. 56.   2004.    ISBN:  87-87050-49-8

 

 

   Tilfældigt set på evp.dk i dag.

 
 
 

 

 

Søndags-ekstra.

30. december 2012.

 

Østsjællandske Jernbaneselskab  -  ØSJS.    

Y-tog,  Fakse Ladeplads / Haarlev.  

ØSJS.  Kran og Ym 7. Fakse Lp.  ^---v   20. juni 1992.

  

Fakse Lp.-kranen. Foto:  evp  1992.  ---^ . . og . . . . . Foto: Nicolai Pulkkinen  2012.  ---^

 

ØSJS Ym 1 - Ys 11. Fakse Lp.   --   20. juni 1992.

 

ØSJS Ys 17 - Ym 7 og Ys 11 - Ym1.  Fakse Lp.   --   20. juni 1992.

 

ØSJS Ym - Ys 7. Fakse Lp.   --  20. juni 1992.

 

ØSJS.  Y-tog.  Haarlev.  20. juni 1992.

 

 

. . . og glem så ikke:

 

Østbanen 1879-2004.  Ole-Chr. M. Plum,   Dansk Jernbane-Klub   nr. 46.   2004.    ISBN:  87-87050-49-8

 

 

 -  -  

 

  

30. december 2012.

Og nu til noget helt andet ! ! !

 

(Næsten) Østsjællandske Jernbaneselskab  -  ØSJS.    

Fakse Ladeplads havn. 

 . . . . . . .  

Kran.  Fakse Lp. havn.   --   20. juni 1992.   ^---^w

 - - -

 Ved et blik på sporplanen nedenfor (29.12) over Fakse Lp. havn
 genfinder man det lille røde skib forude, og dermed kan
 kranens opstilling vist nemt formennes på den nedre
 del af Faxe Kalk´s kajplads.

 

 Dette falder sikkert ikke i alle jernbaneentusiasters smag,
 samtidig føler jeg mig overbevist om, at der er andre, der
 vil "savle" ved synet, og der skulle jo gerne være noget for
 enhver smag,   --  også den gode !

 

 

 

 Lige til modeljernbanen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 - - -

 

 - - -

 

. . . og noget helt tredie !

Skilt på havnen   --   Lige til modeljernbanen.

 

 

. . . og glem så ikke:

 

Østbanen 1879-2004.  Ole-Chr. M. Plum,   Dansk Jernbane-Klub   nr. 46.   2004.    ISBN:  87-87050-49-8

 

 

 -  -  

 

  

 

 

29. december 2012.

Lille lørdags-ekstra.

HVJ M 5, udlejet til Køge-Ringstedbanen, efter sammenstød med en lastbil / mælkebil  --  1963.

HVJ M 5.  Gummersmarke.  KRB.    --   24. februar 1963.   ^---vv

 - - -

 - - -

 - - -

 

 -  -

 

29. december 2012.

 

Østsjællandske Jernbaneselskab  -  ØSJS.    

Hårlev og Fakse Ladeplads stationer. 

Haarlev station.  ØSJS-logo ---^  og ØSJS-loko ---v    --   20. juni 1992.

Foto "smuttede" også med i går i et "ubevogtet øjeblik".   Haarlev.   --   20. juni 1992.

 

Haarlev. Vejfacaden.  ^---v  Set i køreretning mod Køge / Rødvig ---^   og mod Fakse Lp- ---v
20. juni 1992. 

 - - -

 

Fakse Ladeplads.  ^---v  set i køreretning mod Haarlev / Køge  ---^  og mod havnen  ---v
20. juni 1992.

 - - -

 

Fakse Lp. og  - Lp. havn-sporplaner  1968.

Cirka her stod den under 30. december omtalte læsse- / losse kran --^

 

(Sporplanerne indsættes -foreløbig- under de pågældende stationer / datoer).

 

 

. . . og glem så ikke:

 

Østbanen 1879-2004.  Ole-Chr. M. Plum,   Dansk Jernbane-Klub   nr. 46.   2004.    ISBN:  87-87050-49-8

 

 

 -  -  

 

 

 

 

28. december 2012.

 

Østsjællandske Jernbaneselskab  -  ØSJS.    

Lidt mere diverse.

ØSJS M 3 - HHGB Q 5 m. fl. på ØSJS i Haarlev. (Overtaget af Østsjællandske Jernbaneklub - ØSJK.*)   --   20. juni 1992.

 *)  http://www.osjk.dk/koersler.html

 

Udsmykning på Haarlev stations stationsbygning i anledning af ØSJS´s  100 års jubilæum.  Haarlev.  --  20. juni 1992.

 

ØSJS.  Giv agt.  Haarlev.   --   20. juni  1992.   --   Lige til modeljernbanen. 

Det er sådanne "småting", der pynter på et modeljernbaneanlæg.  Lav en kopi af fotografiet, udskriv det i f. eks. et Word-dokument i passende størrelse.   Lige til modeljernbanen.

 

ØSJS.  Sporstopper.  Haarlev.   --   20. juni  1992.   --   Lige til modeljernbanen  --  kan det være ret meget nemmere ???

 

ØSJS-lastbiler.  Haarlev.  20. juni  1992.

 

DSB / ØSJS.  Køge.   --   20. juni  1992.

 

ØSJS-Ys-Ym.  Køge.   --   20. juni  1992.

 

TDC-reklameopslag.  Køge.   --   20. juni  1992.  Var der nogen, der talte om "papegøjesnak" ???

 

. . . og glem så ikke:

 

Østbanen 1879-2004.  Ole-Chr. M. Plum,   Dansk Jernbane-Klub   nr. 46.   2004.    ISBN:  87-87050-49-8

 

 

 - o -  

 

 

27. december 2012.

 

Østsjællandske Jernbaneselskab  -  ØSJS.    

Lidt diverse.

ØSJS Ys 11.  Gruberholm.   --   20. juni 1992.

 

ØSJS  Ym 4. Haarlev.   --   20. juni 1992.

 

ØSJS  MF 101 - BP-tankvogn - ØSJS  MX 1005 (Mx 42).   --   20. juni 1992.

 

ØSJS.  Sporstopper.  Haarlev.   --   20. juni 1992.

 

ØSJS  M 3 overtaget af Østsjællandske Jernbaneklub - ØSJK *).  Haarlev.   --   20. juni 1992.

 

HHGB Q 5 på ØSJS i Haarlev. (Overtaget af Østsjællandske Jernbaneklub - ØSJK.*)   --   20. juni 1992.

 

 *)  ØSJK:   http://www.osjk.dk/koersler.html

 

 

. . . og glem så ikke:

 

Østbanen 1879-2004.  Ole-Chr. M. Plum,   Dansk Jernbane-Klub   nr. 46.   2004.    ISBN:  87-87050-49-8

 

 

 -  -  

 

Helligdags-ekstra.

26. december 2012.

 

Østsjællandske Jernbaneselskab  -  ØSJS.    

 

Lidt diverse.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Da ØSJS´s remise i Haarlev blev ramt af en brand  natten til den 17. januar (nøjagtigt en uge efter en lignende brand i KRB - Køge -Ringsted Banen´s remise i Køge), foretog politiet en større undersøgelse for evt. at fastslå om, eller udelukke at, der var tale om pyromanbrande.

ØSJS, som KRB de senere år havde haft et nært samarbejde med, trådte hjælpende til med udlån af deres M 4, men da også deres remise/depot i Haarlev -som nævnt- blev hærget af en brand en uge senere, blev også denne motorvogn ødelagt. Herefter fik KRB fra ØSJS M 1, der dog viste sig at være uegnet til jobbet, hvorfor KRB lejede HVJ M 5 ("Lille Johannes") hos OHJ. Også dette gik galt, idet den afsporedes ved et sammenstød med en større lastbil / mælkebil ved Gummersmark.

 ( http://evp.dk/index.php?page=koge-ringsted-jernbane )

 

 ØSJS. Den brændte remise.  17. januar 1963.   Avisfoto.

 

I al hast blev M 5 skubbet "profilfri" af sporet (se under KRB - link ovenfor), for senere afhentning, og mens den repareredes i Holbæk lånte man atter ØSJS M 1.  Den 24. februar 1963 fik M 1 en -i det mindste mindre- driftsafbrydelse, idet den kørte fast i noget sne ved Farendløse.

ØSJS  M1  ved Farendløse på Køge - Ringsted Banen.   --   24. februar 1963.   ^---vv

 - - -

Liden tue kan vælte stort læs.  OK, --den væltede ikke, men med glatte hjul, glatte skinner og lidt is imellem, skal der ikke meget til, førend det betyder standsning.

 

Et af ØSJS´ motorlokomotiver, 8 eller 9  blev sendt af sted for at frigøre M 1. Det må være lykkedes, for driften kom da i gang igen,  og kort efter var KRB Sm 5 atter på banen:

ØSJS  8 el. 9, v. Gummersmarke, KRB.   --    24. februar 1963.

 

 

 

 

 Jernbane-Bladet, marts 1963. . . . . .. . . . . . . . . . . . .

 

 

  KRB Sm 5 -som selv kun med nød og næppe, samt
  et stort "brandsår" på den ene side- undgik
  KRB-branden.

 

 

Cirka en måned efter brandene fastslog politiet dog, at der i begge tilfælde måtte være tale om overophedning af et par motorvognes varmeanlæg ? !

 

Alt imens, stod ØSJS-sneplov nr. 1 og "hyggede sig" i Køge Vest (KRB), og var åbenbart "den de andre ikke ville lege med".   --   24. februar  1963.

 

 . . . og nu til noget helt andet:

En  "trebenet hund":  ØSJS-hemsko-sæt til både smal- og normalspor.  Stubberup.   --   21. april  1968.

 

. . . og glem så ikke:

 

Østbanen 1879-2004.  Ole-Chr. M. Plum,   Dansk Jernbane-Klub   nr. 46.   2004.    ISBN:  87-87050-49-8

 

 

 - o -  

 

 

 

 

 

 

 

26. december 2012.

 

Østsjællandske Jernbaneselskab  -  ØSJS.    

 

Lidt rullende materiel  --  1992. 

ØSJS  MT 102 - M 8 og 9.  Haarlev.   --   20. juni 1992.

 

ØSJS  M 8. Haarlev.   --   20. juni 1992.

 

ØSJS  M 10. Haarlev.   --   20. juni 1992.

 

ØSJS  MT 102. Haarlev.   --   20. juni 1992.   ^---v

 

 - - -

 

 - - -

"Et eller andet sted" (som det hedder på nu-dansk), kan jeg ikke lade være med at tænke på, at det er skammeligt, at maltraktere en fin gammel Scandia-skinnebus på denne måde ! ! !   På den anden side: Hvis alternativet er ophug, og indkøb af et egentligt specialkøretøj, --ja så må jeg vel give efter.

  

. . . og glem så ikke:

 

Østbanen 1879-2004.  Ole-Chr. M. Plum,   Dansk Jernbane-Klub   nr. 46.   2004.    ISBN:  87-87050-49-8

 

 -

 

25. december 2012.

Helligdags-ekstra.

Østsjællandske Jernbaneselskab  -  ØSJS. 

 

ØSJS 2.  Foto:  J. Steffensen.

 

ØSJS 3.   Katalogfoto (et langt bedre foto ses i nedennævnte DJK-ØSJK-bog).

 

ØSJS 6.  Foto:  J.  Steffensen.

 

ØSJS nr. 6 / Frederiksværk Staalvalseværk nr. 2.  Foto: Ulf Holtrup.

 

ØSJS nr. 1.  Sukkerfabr. Nykøbing F. nr. 2.  Foto.  XX

 

ØSJS nr 3.  Foto:   Ulf Holtrup.   ^---v

ØSJS nr. 3.   Førerhus.  Foto:  Ulf Holtrup.

 

 

. . . og glem så ikke:

 

Østbanen 1879-2004.  Ole-Chr. M. Plum,   Dansk Jernbane-Klub   nr. 46.   2004.    ISBN:  87-87050-49-8 .

Nu er det for sent som julegave, --men som nytårsgave til dig selv  ? ? ? ! ! !

 

 

 -

 

 

25. december 2012.

Østsjællandske Jernbaneselskab  -  ØSJS.    

 

ØSJS  MT 102, M 8 og 9. Haarlev.   --   20. juni 1992.

 

ØSJS Ym 2. Haarlev.   --   20. juni 1992.

 

ØSJS  Y-tog i værkstedet. Haarlev.   --   20. juni 1992.

 

ØSJS  Ym xx og Ys 15. Værkshallen.  Haarlev.   --   20. juni  1992.

 

ØSJS. Værkstedets gavl med Østbanens navn og logo.  Haarlev.   --   20. juni  1992.

 

ØSJS. Værkstedet.  Ved indgangen.  Haarlev.  20. juni  1992.

 

 . . . og glem så ikke:

 

Østbanen 1879-2004.  Ole-Chr. M. Plum,   Dansk Jernbane-Klub   nr. 46.   2004.    ISBN:  87-87050-49-8

 

 

  

   

24. december 2012.

Mens de andre ser jule-TV . . .

 

ØSJS.  Gode Y-togshjul.    Haarlev.   --   20. juni 1992.

 

Ingen (h)jul uden en ramme:

ØSJS.   Y-togs-bogieramme.  Haarlev.   --   20. juni 1992.

 

Uden mad og drikke, duer . . .  ! ! !

ØSJS.  Brændstofanlæg.   Gennemført design - selv hertil er banens nye design overført.
Haarlev.   --   20. juni 1992.  (Lige til modeljernbanen)

 

ØSJS.  Y-togsmotor.  Haarlev.   --   20. juni 1992.

 

ØSJS  Ym xx og Ys 15.  Haarlev.  20. juni 1992.

 

ØSJS-busser.  Haarlev.   --   20. juni 1992.

 

ØSJS M 10, M 9 og M 8.  Haarlev.   --   20. juni  1992.

 

ØSJS Mx 43 (ex DSB Mx 1006).  Haarlev.   20. juni 1992. --->

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ØSJS-værksteds-træbygning.  Haarlev.   --   20. juni 1992.   ^---v    (Lige til modeljernbanen)

 - - -

 

ØSJS.  Køge.   --   20. juni 1992.

 

ØSJS  Mx 42 (ex DSB Mx 1005).  Værkstedet.  Haarlev.   --   20. juni  1992.

 

 

 

24. december 2012.

 

Østsjællandske Jernbaneselskab  -  ØSJS.    

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

"Hvid jul" i Fakse Ladeplads.  1960.

 

Fakse Ladeplads station.   --   Februar 1960.   --   Set i retning mod havnen.  Der er egentlig tre skinner, men den midterste (smalsporet) er bare dækket af sne.   ^---v

 - - -

 - - -

Vejfacaden.

 

 

"Centralapparatet". 

Der er ikke mange "dikkedarer" udover, at den fungerende er tvunget ud på perronen for at foretage togvejseftersyn, inden han stiller signalet på "Kør ind".   Hvor svært kan det være ! ! !

 

. . . og glem så ikke:

 

Østbanen 1879-2004.  Ole-Chr. M. Plum,   Dansk Jernbane-Klub   nr. 46.   2004.    ISBN:  87-87050-49-8 .

Nu er det for sent som julegave, --men som nytårsgave til dig selv  ? ? ? ! ! !

 

 

 

 

Søndags-ekstra-ekstra.

23. december 2012.

Se nedenfor under Haarlev-fotografiet og omtalen af havnefyret i Rødvig, d. 22. december.  Det er ganske vist ikke lige ØSJS, men . . . . . . .  måske nærmest for lokale Rødvig-beboere.

 

 

Søndags-ekstra.

23. december 2012.

 

Lidt "diverse" 

Tryggevælde Å passeres.  -  ØSJS 7 "med slæb".  -  DJK-udflugt. Sommer 1960.   ^---v  . . . til ære for fotograferne,
 og ALT siger: "Jernbaneudflugt".

 - - -

 

Karise.   --    Sommer 1960.

 

ØSJS  nr. ?  --   Sommer 1960. 

 

"Vejen til ØSJS"  --  i det mindste fra København.

DSB K 582,  Lille Skensved. Sommer 1958.   På vej fra Køge mod Roskilde ---^ og fra Roskilde  mod Køge.  ---v

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

23. december 2012.

 

Østsjællandske Jernbaneselskab  -  ØSJS.  --   1968.

Lidt "diverse".

Horsens-Odder Jernbane  --  HOJ Sp 422.  Haarlev.   --   21. april  1968.

 - - -

 

Remisearealet.  Haarlev.   --   21. april  1968.

 

ØSJS-banemærker "RØDVIG". Havnefyr ca.1945 og ca.1958-udgave.

 

 

 

 

 

 

 

 

Rødvig havnefyr, ca. 1942.
Foto: Stevns Lokalhistoriske Arkiv. 

 

----------

 

For mit vedkommende var / er der det interessante, at jeg med familiarven overtog otte gamle ca. 6 x 11 cm-fotos fra mine forældre.  Inden det var for sent nåede de at fortælle mig, at de var optaget i Rødvig omkring 1942, men huskede ikke sommer-pensionens navn.  Når man på billederne ses undertegnede, der er fra 1938, kan det vist udmærket passe, --måske 1943 ? 

Spørgsmålet er måske så, hvor i Rødvig vi ferierede ?

 

Nedenfor ses en oplistning fra Politikens håndbog: "Landet rundt", 1943.  Det kunne måske være i den, mine forældre har fundet et sted ?

 

 

 

  

Selvom det ikke har direkte med ØSJS at gøre, kan det måske alligevel -på anden måde- være bare lidt interessant at iagttage, hvad der stod i højsædet dengang / hvad man stilede efter: Radio på værelset !  mulighed for havregrød til morgenmaden !  stort fællesbord ! eftermiddagsthe !  badekar -formentlig fælles - efter tur ! centralvarme, for slet ikke at tale om priserne, ---og dem havde man såmænd også dårligt råd til dengang. 

 

For mig kunne det være interessant, hvis -måske- lokale Rødvig-beboere med kendskab til landskaber og sommerpensionater i byen/området, kunne hjælpe med identifikationen.

Hjemmesidens "gamle redakteur" i yngre udgave under et sommer-pensionsophold i Rødvig, ca. 1942/43.

Er der ØSJS, der anes i baggrunden, --den "vandrette" linie midt i foto med de mange hegnspæle omkring. 
ØSJS var næppe indhegnet, men marken / -erne op til banelinien kan vel evt. være indhegnet af jordernes ejere ?

 

Hvem kender gården i baggrunden . . .

 

 . . . og ikke mindst dette gårdsplads-hjørne.  Gæssene kunne være de samme som ovenfor, men der var vel også andre gæs i Rødvig.

 

Pensionatets personale og gæster.


Damen til venstre, med det store forklæde, er mig ubekendt. De næste fire personer fra venstre er min familiem min far med mig på armen, min mor og en faster. De øvrige personer mod højre samt personerne i nederste, forreste række, er alle mig ubekendte.  Det tre kunne måske nok være gæster, resten evt. ejere / personale.

 

 

Min mor og mig på stranden.  Er det stranden ved Rødvig by med pynten Korsnæb i baggrunden ?  . . .

 

 . . . og er dette sted lokalkendt - måske ikke mindst muren nederst til højre.

 

 

  

 

 

22. december 2012.

 

Østsjællandske Jernbaneselskab  -  ØSJS.    

 

Lidt rullende materiel.

 

ØSJS. Sm 11 har "fået lov til" at køre helt til Roskilde med gæsterne efter dagens kørsel på ØSJS.
21. april 1968.

 

ØSJS.  Sm13 + Sp + Sm.  Roskilde.   --   21. april 1968.

Sm+Sp+Sm  -  en ganske praktisk oprangering.  Ved ankomst til Haarlev kan (kunne) man så efter behov skille toget ad, således at forreste Sm + Sp kørte videre til Fakse Lp, mens den bageste Sm kørte mod Rødvig (vist det normale). Skulle behovet imidlertid være anderledes, kunne man også lade forreste Sm køre solo til Fakse Lp, mens bageste Sm og Sp´en kørte til Rødvig.

 

ØSJS  Sp 6.  Haarlev.   --   21. april 1968.   ^---v

 

 - - -

 

ØSJS Sb 5. Haarlev.   --   21. april 1968.   ^---v

 - - -

 

 . . . og glem så ikke:

 

Østbanen 1879-2004.  Ole-Chr. M. Plum,   Dansk Jernbane-Klub   nr. 46.   2004.    ISBN:  87-87050-49-8

 

 

 

 

 

 

21. december 2012.

 

Østsjællandske Jernbaneselskab  -  ØSJS.    

Lidt rullende materiel.

 

ØSJS  M 2.  Haarlev.   --   21. april 1968.

 

Når der dengang var banenedlæggelser -og det var der desværre tit- kom der "liv" i de tilbageværende privatbaners indkøbsfolk.

Så gjaldt det om at være der hurtigt, og evt redde noget, der måske var bedre end ens eget materiel, i hel udgave eller som reservedele til eget materiel.

Nordfynske Jernbane - NFJ  MG 7.  Haarlev.   --   21. april 1968.   ^---v

 - - -

 

Horsens Vestbaner - HV 134.  Haarlev.   --   21. april 1968.

 - - -

 

ØSJS Qc 142 "forklædt" som sprøjtevogn.  Haarlev.   21. april 1968.

 

 

 . . . og glem så ikke:

 

Østbanen 1879-2004.  Ole-Chr. M. Plum,   Dansk Jernbane-Klub   nr. 46.   2004.    ISBN:  87-87050-49-8

Var / er det ikke noget som julegave til dig selv ??? ! ! ! 

 

 

 

 

20. december 2012.

 

Østsjællandske Jernbaneselskab  -  ØSJS.    

Strækningen  Tryggevælde Å - Klippinge.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klippinge station.    --   21. april 1968.

 

ØSJS M 3,  Klippinge.   --   21. april 1968.   ^---v

 - - - 

 

"Fra ca. 1396-1400 lod roskildebispen Peder Jensen Lodehat borgen Gjorslev opføre.

Den mægtige biskop var tillige rigets kansler og dronning Margrete I’s ven og rådgiver. I 1397 var han arkitekten bag Kalmarunionen, hvor de tre nordiske lande samledes under Dronning Margretes ledelse.

Lodehats borg består af det 30 meter høje tårn og de fire fløje i korsbygningen. Den lavere nordre sidefløj blev bygget i 1638, mens den sydlige sidefløj blev bygget i 1843. Korsbygningen er opført af kridtsten fra Stevns Klint samt munkesten og er omgivet af en voldgrav. Slottet tjener både som bolig for ejeren og som udlejningsboliger og godskontorer.

ØSJS-banemærker "GJORSLEV" i opr. og nyere udgave.

 

Avlsgården er bygget i forskellige århundreder.

Midtergaden "Bredgade"  er omkranset af bygninger, opført af Frederik IV, da Gjorslev var ryttergods. Disse bygninger samt slot og voldsted, er fredede, hvilket vil sige, at ejeren har vedligeholdelsespligt, og at intet må ændres. De øvrige bygninger er moderniserede i overensstemmelse med tidens krav.

Gjorslev var i kirkens eje indtil reformationen i 1536, hvor kronen overtog næsten alt kirkegods. Herefter skiftede godset til privat eje, indtil det købtes af dronningen i 1679. I 1743 købte Chr. Lintrup – senere adlet Lindencrone -  Gjorslev, og fra 1793 til 1925 var slægten Scavenius ejere. I 1925 købtes godset af kammerherre Adolph Tesdorpf fra Falster, og i 1930 blev det overtaget af sønnen, kammerherre Edward Tesdorpf. Den nuværende ejer, Peter Henrik Tesdorpf, overtog Gjorslev i 1970."

Ovenstående er (med tilladelse) "sakset" fra Gjorslev Gods´ egen hjemmeside: 

Se mere på denne side: http://www.gjorslev.dk/Forside.htm

 

Gjorslev.  Illustration:  Richs, 1962.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gjorslev Slot.   Udateret postkort.

 

Glem så ikke:

 

Østbanen 1879-2004.  Ole-Chr. M. Plum,   Dansk Jernbane-Klub   nr. 46.   2004.    ISBN:  87-87050-49-8

 

 

 

 

19. december 2012.

 

Østsjællandske Jernbaneselskab  -  ØSJS.  --  

Rødvig   --   1968.

 

 - - -

 

Rødvig   --   km  31,7 fra Køge.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Rødvig station, set mod sydøst / havnen.   --   21. april 1968.   ^---v

 - - -

 

 . . . og set "bagud", mod Haarlev / Køge.   ^---v 

 - - -

 

Remisen.  Rødvig.   --   21. april 1968.

 

 . . . og glem så ikke:

 

 

Østbanen 1879-2004.  Ole-Chr. M. Plum,   Dansk Jernbane-Klub   nr. 46.   2004.    ISBN:  87-87050-49-8

 

 

 

 

 

 

18. december 2012.

 

Østsjællandske Jernbaneselskab  -  ØSJS.  --  

Raaby trb. - Store Heddinge   --   1968.

 

 - - -

 

Raaby trb.   --   km. 22,2  fra Køge.

Raaby trb.  Foto:  Carl-Johan Semler.

 

 

( Lige til modeljernbanen )

 

 

 

Store Heddinge   --   km. 25,2 fra Køge.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Store Heddinge station.   --   21. april 1968.   ^---v

Desværre var der vist lige en filmkassette, der var "utæt" og afstedkom falsk lys på filmstrimlen,
men et fejlbelyst foto er vel -trods alt-  bedre end intet foto ???

 

 

   ØSJS-banemærker."HØJERUP  KIRKE" i oprindelig og
   nyerere  udgave.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Højerup Kirke er opført af kridtsten fra Stevns Klint o.1250-1300. Dengang lå kirken i god afstand fra Klinten, et par hundrede meter derfra. Sagnet fortæller, at kirken hver julenat flytter et hanefjed ind i landet, men dette har dog ikke været tilstrækkeligt til at forhindre en katastrofe. År for år har havet brudt klinten ned, så kysten nærmede sig kirken. I 1600-tallet røg en del af kirkegården ned på stranden ved et skred. I 1910 blev kirken lukket af sikkerhedsgrunde, --faren for nedstyrtning blev for stor.


Katastrofen skete dog først i marts 1928, hvor frosten kom og gik, med det resultat, at der skete et kæmpe skred. Klinten 50 meter på hver side af kirken skred i havet, og dele af kirkegården og hele kirkens kor fulgte med ned. Befolkningen kom langvejs fra for at opleve skredet. På stranden lå ituslåede kister, og man kunne se knogler fra lig, der havde været begravet på kirkegården. Selv kongen -Kong Chr. X- kom på besøg for at vise sin deltagelse.

Resten af kirkebygningen er nu grundigt sikret og kan beses i dagtimerne. Fra balkonen ved kirken er der en utrolig udsigt over Østersøen.

 

Højerup Kirke set mod nord.  Ca. 1942.   --   Foto: Kaj Pedersen.

 

Nogen kan måske få den tanke, at det er for lidt jernbane og for meget andet på disse sider: 

"JA", --det er sikkert helt rigtigt, men skyldes, -som det er antydet / skrevet før-, at jeg med mine sider egentlig blot vil bringe de af mine fotos, der ikke fandt vej til diverse bøger.  Fotografierne skal dermed kun betragtes som et supplement til disse bøger --- ikke en konkurrent til disse.

For "fuldstændighedens skyld", suppleres så evt. af og til med andre / andres fotos, hvor det kan lade sig gøre.

 

 . . . Så derfor:  Glem ikke:

 

Østbanen 1879-2004.  Ole-Chr. M. Plum,   Dansk Jernbane-Klub   nr. 46.   2004.    ISBN:  87-87050-49-8

 

 

 

17. december 2012.

 

Østsjællandske Jernbaneselskab  -  ØSJS.  --  

Hårlev + strækningen til Tryggevælde Å.

ØSJS Sm 11.  Haarlev.   --   21. april 1968.

 

ØSJS Sm 13 og 11, samt M 3.  Haarlev.   --   21. april 1968.

 

Ammerup trb.   --   Avisfoto i forbindelse med avisartikel om området, men i øvrigt uden omtale af trinbrættet. (Bemærk skiltet med trinbrættets navn, --det er vist en "rekonstruktion" -- uden perspektiv og med navnet skrevet pr. skrivemaskine. )

 

Tryk på kontakten, og der tændes et rødt lys mod toget. --->

 

Tryggevælde Å.

Som det næste landskabeligt særegne passeres Tryggevælde Å.

 

Fra oldtiden og helt op i middelalderen kunne skibe sejle fra bugten helt ind i bunden af den fjord, som Tryggevælde Ådal var dengang, --en lang, smal fjord, der strakte sig helt ind til Hårlev. Efterhånden blev det kun muligt at sejle med pramme og små både.  Åen er således blevet brugt i mange århundreder til at transport af varer fra Køge Bugt ind i landet – eller den modsatte vej.

Tryggevælde Å udspringer i Ulse Sø ved godset Bregentved – ca. 53 m over havet. Den får, på sin vej mod Øresund, vand fra flere større åer, f. eks. Stevns Å. De sidste 15 km løber åen i en bred ådal (300-500 m), før den til sidst løber ud i Køge Bugt ved Strøby Egede.

 

Stevns Å og Tryggevælde Å danner en naturlig grænse mellem halvøen Stevns og det øvrige Sjælland, og er derved medvirkende til årsagen om sagnet om Elverkongen og hans rige (Stevns).

Det var dengang ikke nemt at komme gennem de fugtige enge i den brede ådal, men efterhånden faldt hav-niveauet, og åen blev smallere, hvorved den brede, karakteristiske ådal blev dannet.

Efter sammenløbet med Stevns Å ved Hårlev bliver Tryggevælde Å bredere, nogle steder op til 8-10 m bred. Ådalen ligger meget lavt i forhold til havet, og åen flyder derfor langsomt gennem landskabet. Vandstanden i åen er meget høj året rundt, hvilket medfører, at ådalen ofte bliver sat under vand under kraftig regn.

 

ØSJS M 3 passerer Tryggevælde Å.   --   21. april 1968.   ^---vv

(Kan man forestille sig en jernbaneentusiasttur, hvor man "tør" køre forbi en sådan bro/overføring, uden et fotostop.)

 

 - - -

 

 

 

Glem så ikke:

 

Østbanen 1879-2004.  Ole-Chr. M. Plum,   Dansk Jernbane-Klub   nr. 46.   2004.    ISBN:  87-87050-49-8

 

 

 

 

 

16. december 2012.

Søndags-ekstra.

 

Østsjællandske Jernbaneselskab   --   ØSJS.

 

ØSJS nr. 7 m.m.

 

ØSJS 7.  Køge.   --   Sommeren 1960.  Klar til afgang på en DJK-særtogstur.

 

Endnu en gang må jeg mindes en episode, der skulle være fundet sted på en sådan særtogstur: 

Det er en stille tidlig formiddag, ganske vist i efterårssæsonen, men ellers meget lig denne dag.

Fred hviler over land og by, da en flok fotografiapparatbehængte jernbaneentusiaster kommer løbende frem ad sporet ved en mindre bane, og fordeler sig over de tilstødende marker for at komme på godt "skudhold".

En søndagsjæger har ligget -som en død- totalt stille på marken hele morgenen for at få skudlejlighed mod en stakkels fasan, and eller lign. Han rejser sig fortvivlet og spørger en af de fremstormende -tilfældigvis Jernbanemuseets daværende leder, W. Dancker-Jensen,- hvad der foregår.  "Nu har I totalt spoleret hele min jagt".

Hertil skulle W.D-J have udbrudt, idet han pegede mod udflugts-toget:  "Vi jager også ædelt vildt, se, --dér kommer det". . . . . . --->

 

 

 

 

 

 

 

 

ØSJS nr. 7.  Billesborg Indelukke.  --  Sommeren 1960.

 

 - - -

 

ØSJS nr. 7.  Vallø.   --   Sommeren 1960.

 

ØSJS nr. 7 under omløb.  Stubberup.   ^---v   Sommeren 1960.

 - - -

 

 

 

 

 

 

16. december 2012.

 

Østsjællandske Jernbane   --   ØSJS.  --   1968.

 

Strækningen Fakse - Haarlev.

ØSJS M3. Ganneskov  v. Fakse.   --   21. april 1968.   ^---vv

 

 - - -

 

ØSJS  M3  v. Haarlev.   --   21. april 1968.

 

 

Haarlev   --   km.  12,7 fra Køge.

 

Haarlev station.   --   21. april 1968.   ^---v

 - - -

 

 

 

 

 

15. december 2012.

 

Østsjællandske Jernbane   --   ØSJS.  --   1968.

 

Fakse   --   km.  25,1 fra Køge. 

  

Fakse-sporplan, -- som jeg så den i 1968. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ØSJS-frankeringsmærker.

Frankeringsmærkerne benyttedes bl. a. ved tilsvar af forudbetalt fragt for stykgodsforsendelser, men netopi dette tilfælde til et "specialformål".

På grund af beliggenheden af "hullet" efter Fakse Kalkbrud og Fakse by, helt op mod hinanden, måtte banelinien føres udenom hullet, ca. et par kilometer øst for byen.  Ved afhentning af stykgods til viderebefordring med ØSJS eller ved udbringning af ankommet gods i Fakse by, opkrævedes derfor på dette tidspunkt (1960-erne) et ekstra-gebyr på 50 øre.

 

 - - -

 

Fakse station.   --   21. april 1968.

 

ØSJS Sm 13 er ankommet til Fakse.   --   21. april 1968.   ^---v

 - - -

 

Som nævnt andetsteds, stammer fotografierne fra en DMJK-særtogstur med den til formålet lejede ØSJS M 3.

Efter ankomsten til Fakse, er motorvognen blevet rangeret ud på et sidespor -ret forstået- for der at afvente ankomsten at ovenviste skinnebus, Sm 13. . . .

 

ØSJS Qd 186 og Sm 13. Fakse.   Sm 13 fortsætter mod Fakse Ladeplads.   --   21. april 1968.

 

ØSJS-Q-vogne.  Fakse.   --   21. april 1968.

Skinnebussen Sm 13 er kørt videre mod Fakse Ladeplads, og krydsningen kan nu afsluttes ved, at vor motorvogn igen bakker ind i spor 1, for -når der foreligger tilbagemelding fra Fakse Lp, selv at kunne fortsætte kørslen mod Fakse Lp.

Sporskiftet er omlagt til læsse-/vigesporet- og en af turdeltagerne er blevet sat til at være "sporskiftelås" med en let fod på "osten".   Jeg synes næsten at kunne se, hvem det er - Hvis vedkommende ser dette, og genkender sig selv, kan han måske bekræfte det.   

 

 

Rollotårnet fik kun en levetid på tolv år, fra 1938-50. Fra tårnet, der var 25 m højt og lå meget smukt på toppen af den såkaldte Møllebakke ved Fakse Kalkbruds rand, åbenbarede sig et storslået panorama. Det hed sig, at man på en klar dag fra tårnets øverste platform kunne skimte Københavns tårne og tælle 32 landsbykirker.
Når udsigtstårnet, der var opført i kalksten og indvendigt armeret med jernbeton, fik så kort en levetid, skyldtes det førnævnte placering, idet området mod forventning blev inddraget i kalkbruddets produktionsplan.

Se mere på:

http://www.cirkusbelladonna.dk/fixfaxe/historie/rollotaarn.htm

http://faxe.netavis.nu/rollotarnet-tilbage-til-faxe

"Rollotårnet": ØSJS-banemærke

 -"FAXE"-  i oprindelig udgave.

 

 "Rollotårnet" i Faxe.  Postkort.

 

 

 

 

 

14. december  2012.

 

Østsjællandske Jernbane   --   ØSJS.

Lidt rullende materiel.

ØSJS Qd 193. Karise.   --   21. april 1968.   ^---v

 

 

Faxe Jernbane - FJ 104. Stubberup.   --   21. april 1968.   ^---vv

 - - -

 - - -

Detailfoto af de to pufferplanker på overgangsvognen, FJ 104, Stubberup.

For de, der måske ikke kender Østbanen i alle detailler, var FJ 104 er såkaldt overgangsvogn, der kunne tilkobles et FJ-smalspors-loko i den ene (viste) ende, og medtage en normalsporet vognstamme i den anden ende til kørsel på de med tre-skinnede strækninger (Stubberup - Fakse Ladeplads).

 

 

 

 

 

13. december  2012.

 

Østsjællandske Jernbane   --   ØSJS.

Lidt rullende materiel.

 

 

ØSJS 9.  Fakse Lp.   --   21. april  1968.

 

ØSJS M3. Stubberup.   --   21. april 1968.

 

ØSJS Sm 13. Karise.   --   21. april 1968.

 

ØSJS Qd 187. Stubberup.   --   21. april 1968.

 

ØSJS Qd 190. Stubberup.   --   21. april 1968.

 

ØSJS Qd 191. Stubberup.   --   21. april 1968.

 

ØSJS Qd 189. Stubberup.   --   21. april 1968.

 

 

 

 

 

 

12. december  2012.

 

Østsjællandske Jernbane   --   ØSJS

 

Stubberup   --   km.  27,2 fra Køge (fortsat, --her fotos set mod Fakse Lp).

Stubberup, set i køreretning mod Fakse Ladeplads.   --   21. april 1968.   ^---v

 . . . Bemærk, hvordan de indflettede smalspor så småt begynder her.

 

Drejeskiven.  Stubberup.  

 

Indkørselssignalet, Stubberup, set mod / gældende for tog mod Fakse Ladeplads.  Bemærk i øvrigt det lille een-vingede "indkørselssignal" (lige under den højre signalvinge for ØSJS-sporet) gældende for smalsporkørsel fra Fakse Lp. ind på kalkværket ad det rette sidespor (se sporplanen). 

 

En samling ældre "modeller": Fire Qd-vogne til venstre, ØSJS M3 i midten og DMJK-modeller på perronen.

 

Selv om man dukker sig . . . ! ! !  Stubberup, set mod Fakse Lp.

 

Stubberup, set mod Fakse Lp.   --   21. april  1968.   ^---v

 - - -

 

Se iøvrigt:

 

Østbanen 1879-2004.  Ole-Chr. M. Plum,   Dansk Jernbane-Klub   nr. 46.   2004.    ISBN:  87-87050-49-8

 

 

 

11. december 2012.

 

ØSJS - Stationer.

 

Stubberup   --   km.  27,2 fra Køge.

 

Sporplan (det jeg så / tegnede) 1968.   --   Normalspor = 1435 mm / smalspor = 791 mm (2½ fod).

 

 - - -

Udsigt fra ØSJS M3 mod Stubberup, set mod Haarlev / Køge.  21. april  1968.   ^---v

 - - -

 - - -

  . . . . . . . .

Ankomst til Stubberup. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. Indkørselssignalet: "Stationen ubetjent".
 

A/S Faxe Kalk. Stubberup.   --   21. april  1968.

 

  

 

 

10. december 2012. (lidt før tiden).

 

Lidt diverse.   --   1971.

DSB S 728, --udrangeret og på vej til ophugger (den lille mærkeseddel ved døren til førerrummet)
Maskindepot København Gb,  ca. 1. september 1971.   ^---v

 - - -

 - - -

 

DSB Ms-lyntog under udkørsel fra København H.   ^---v

 - - -

 - - -

DSB Mo 1962 på vej til ophugning her på stedet, efter sammenstød med S-tog på Ballerup station.

 

En lidt hurtigt sammensat Dagens fotos-side på grund af "tekniske vanskeligheder"

 

    -  -

 

 

 

 

 

Søndags-ekstra.

9. december 2012.

 

Østsjællandske Jernbaneselskab  -  ØSJS nr. 5 og 7.  --   1960. 

ØSJS 5.  Haarlev.   --   Sommeren 1960.   ^---v

ØSJS Litra 5
  Købt 1950 fra Kolding Sydbaner,
 KS 5.  Udr. 1966. Solgt 1966 til Ringsted Jernhandel.

  Se mere på  www.jernbanen.dk

 

 

 

 

Flot og vist nyrenoveret på en DJK-tur på ØSJS i sommeren 1960.  ---  Den som smører godt . . .

 

ØSJS Litra 7Købt 1950 fra Kolding Sydbaner,  KS 1. Kørte 18/11-62 særtog for DJK på KRB. Solgt 1969 til HgJK. Revideret 1971 i Haarlev. 23/5-71 til Helsingør. I drift 1971-82. Nykøbing Sj. 2001 (hensat). Byttet 2009 med DSB K 582 m.fl. til Jernbanemuseet. Gedser 2009. Flyttet dec. 2009 til Cvk Kh. Cvk Kh 2009-11.
Se mere på:   www.jernbanen.dk

ØSJS 7.  Stubberup.   ^---vv

 - - -

ØSJS nr. 7 i Stubberup.

 

 

Se iøvrigt:

 

Østbanen 1879-2004.  Ole-Chr. M. Plum,   Dansk Jernbane-Klub   nr. 46.   2004.    ISBN:  87-87050-49-8

 

 

    -  -

 

9. december 2012.

 

 

Østsjællandske Jernbaneselskab  -  ØSJS.  --  

Stationer:  Fakse Lp.   --   Alle fotos er optaget 21. april 1968.

 

 ØSJS-banemærke  stemplet i Faxe Lp.

ØSJS M3 på Fakse Ladeplads station.  ^---v 

 - - -

 

ØSJS M3. Hylleholt Skov mellem Fakse Ladeplads og Stubberup.   ^---v

 

 . . . . . 

Strækningen Fakse Lp-Stubberup med ØSJS´s "Märklin-spor". . . . . . . . Udsigt fra M3 v. mod Stubberup.

 

Udsigt fra M3 mod Stubberup.   --   21. april  1968.

 

 

Se iøvrigt:

 

Østbanen 1879-2004.  Ole-Chr. M. Plum,   Dansk Jernbane-Klub   nr. 46.   2004.    ISBN:  87-87050-49-8

 

    -  -

 

8. december 2012. 

 

Østsjællandske Jernbaneselskab  -  ØSJS. 

Lille Linde trb.  og  Karise station.

 

 

Lille Linde trb.   --   km. 14,5 fra Køge.

ØSJS.  Lille Linde trb.   --   21. april  1968. 

 - - -

 

 

Karise   --   km.  18,2  fra Køge.

 

    Sporplan 1968.   --   "Lige til modeljernbanen"

 

ØSJS M 3.  Karise station.   --   21. april  1968.   ^---vv

 - - -

DMJK-medlemmer i forgrunden, men sporplanen kan da anes alligevel.    --   Set mod Haarlev  . . .

 . . . og set mod Køge.

 

 

Elverhøj.

Danmarks måske mest berømte høj er nok bronzealderhøjen Elverhøj, der ligger ved landsbyen Barup, et par kilometer nordøst for Karise by og station. Fra højen er der udsigt over Tryggevælde ådal og til det nærliggende sammenløb mellem Tryggevælde Å og Stevnså.

Højen er endnu ikke udgravet, så det er uvidst, hvad den dækker over. Gamle sagn fortæller imidlertid, at elverfolk danser omkring gravhøjen efter mørkets frembrud. Det sker i høsttiden, hvor højen står på gloende pæle. Hvidtjørnen på højen er en gave til højens folk fra høvdingen på Stevns, og elverfolkene passer så godt på busken, at heste, der spiser af den, skulle dø på mystisk vis ! ! !

ØSJS-banemærker "ELVERHØJ". . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 
Elverpige og Elverhøj i oprindelig og moderne udgave.

 

Egentlig blev højen oprindelig kun kaldt Ellehøj, men skulle -i forbindelse med fremkomsten af skuespillet "Elverhøj"- være blevet omdøbt til dette navn.  Da imidlertid også sagnet om Elverfolket knyttes til skoven, og siges at have fået sit navn efter elleskoven, må alt vel siges at have sin "rigtighed".

 

  

 
 
Elverhøj. 
Udateret postkort.

 

Fakta:

Anlæg og datering: Rundhøj, Oldtid (dateret 250000 f.Kr. - 1066 e.Kr.)
Højsagn, Historisk Tid (dateret 1067 - 2009 e.Kr.)

1895:   Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid.
"Aflang Høj, "Elverhøj", bevoxet med enkelte Tjørne. 10' høj, i N-S 50' lang, i Ø-V 40' bred. Siderne stejle, sandsynligvis paa Grund af gammel Afgravning. Paa Toppen Generalstabsmærke. Om Højen fortælles flere Sagn. Bevoksning: 1980: Græs og Løvtræer."
 
 
1941:   Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid.
"Elverhøj 3 x 16 (NS) x 12 1/2. Fladt afgravet i V; tilgroet. Bevokset med Tjørn og Hyld. Træbevoksning: Medindbefattet i Fredningen." 
 
 
1980:    Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor.
 "Elverhøj. Afgravet i gammel tid mod Vest. Der pløjes lovlig tæt på højfoden, især mod øst og vest. ** Seværdighedsforklaring ** Ikke så meget selve højen, men navnet og udsigten. Bevoksning: 1980: Græs og Løvtræer."

---

 

Tryggevælde Å.

Fra oldtiden og helt op i middelalderen kunne skibe sejle fra bugten helt ind i bunden af den fjord, som Tryggevælde Ådal var dengang, --en lang, smal fjord, der strakte sig helt ind til Hårlev. Efterhånden blev det kun muligt at sejle med pramme og små både.  Åen er således blevet brugt i mange århundreder til at transport af varer fra Køge Bugt ind i landet – eller den modsatte vej.

Tryggevælde Å udspringer i Ulse Sø ved Bregentved – ca. 53 m over havet. Den får på sin vej vand fra flere større åer, f. eks. Stevns Å. De sidste 15 km løber åen i en bred ådal (300-500 m), før den til sidst løber ud i Køge Bugt ved Strøby Egede.

 

Stevns Å og Tryggevælde Å danner en naturlig grænse mellem halvøen Stevns og det øvrige Sjælland, og er derved medvirkende til årsagen om sagnet om Elverkongen og hans rige (Stevns).

Det var dengang ikke nemt at komme gennem de fugtige enge i den brede ådal, men efterhånden faldt hav-niveauet, og åen blev smallere, hvorved den brede, karakteristiske ådal blev dannet.

Efter sammenløbet med Stevns Å ved Hårlev bliver Tryggevælde Å bredere, nogle steder op til 8-10 m bred. Ådalen ligger meget lavt i forhold til havet, og åen flyder derfor langsomt gennem landskabet. Vandstanden i åen er meget høj året rundt, hvilket medfører, at ådalen ofte bliver sat under vand under kraftig regn.

 

"Elverhøj" (skuespillet).

I 1600-tallet nedskrev sprogforsker og folklorist Peder Syv folkevisen "Jeg lagde mit Hofvet til Elver-Høy". Peder Syv var præst i Hellested, der ligger en kilometer fra højen. Folkevisen blev senere inspiration for Johan Ludvig Heiberg, da han skrev skuespillet "Elverhøj".

Dette skuespil blev skrevet på bestilling af kong Frederik VI, der ønskede et festspil til brylluppet mellem sin yngste datter Vilhelmine Marie og prins Frederik Carl Christian (den senere Frederik VII). Brylluppet fandt sted den 1. november 1828, og fem dage efter -d. 6. november- havde "Elverhøj" premiere.

Skuespillet, der er skrevet af Johan Ludvig Heiberg -med musik af Friedrich Kuhlau (1828)-, er bygget op over sagnet om klinte- eller elverkongen på Stevns, samt om en historie om et par forbyttede børn. Ifølge sagnet herskede Elverkongen over Stevns Herred og tålte ikke andre konger i sit rige. I stykket vover kong Christian IV alligevel at krydse Tryggevælde Å og at gå ind i Stevns – Elverkongens rige! Før Christian IV går over åen, siger han de i dag så berømte ord: “Vel er jeg ikke Cæsar, og disse bølger ikke Rubikon; men dog jeg siger: Jacta est alea (terningerne er kastet).

I spillet optræder Kong Christian IV som en slags detektiv, der afslører den rette sammenhæng med hensyn til de forbyttede børn.

"Elverhøj" er nu det danske nationalskuespil.

 - - -
Også Nordisk Film fik øje på "Elverhøj". I filmen "Olsen-banden ser rødt" bryder banden -som bekendt- ind i Det Kongelige Teater under en opførelse af Elverhøj. Bandens larmende værktøj overdøves dog af ouverturen, der dog -af Bent Fabricius Bjerre- er tilpasset til lejligheden.
 

 

   -  - 

 

7. december 2012  

 

Østsjællandske Jernbaneselskab  -  ØSJS.  --  

Stationer:  Køge - Vallø.   --   Alle fotos er optaget 21. april 1968.

 

 

ØSJS M3. Køge.   --   21. april  1968.

 

 

ØSJS M3 i Billesborg Indelukke  ---^    og  udenfor ---v  ved  Køge.   --   21. april 1968.

 

 - - -

 

 

  

 

Vallø  station, set mod Køge.  ---v

 

ØSJS.  Vallø  station, set mod Køge.   --   21. april 1968.

 

 . . . .ØSJS-banemærker: Vallø slot i gammel og ny udgave.

 

 

Vallø Slot blev oprindelig bygget i begyndelsen af 1200-tallet. I 1738 blev Vallø omdannet til et adeligt stift, og har siden da dannet rammen om det centrale i Vallø Stift – nemlig at udgøre bolig for en del af de i Vallø Stift indskrevne Stiftsdamer.
 
Den 19. marts 1893 skete en katastrofe: Slottet brændte næsten ned til grunden.
 
Slotsbranden skyldtes en uheldig stiftsdames tab af et stearinlys. Ingen kom alvorligt til skade, men ufattelige kulturværdier gik op i lys lue. Slottets mure modstod branden, men alt andet udbrændte.

Vallø Slot blev genopført i løbet af de næste 10 år.

 

Den røde slotsbygning, der tidligere var indrettet som konge-bolig, indrettes nu med 9 lejligheder til slottets stiftsdamer, mens den hvide stiftsbygning (Det hvide Stift), der hidtil havde rummet alle stiftsdamelejlighederne, nu indrettedes med kun to lejligheder.

Vallø Slot er således af ydre en ældre bygning, men indvendigt er slottet kun godt 100 år.

 

 

 

 

 

Vallø Slot. 1906.


http://kulturjagtkøgebugt.dk/stevns/valloe-stift/valloe-slots-historie/

 

 

 

   -  -

 

 

6. december 2012.

 

Østsjællandske Jernbaneselskab  -  ØSJS.  --  Lidt rull. materiel.

  

ØSJS  M 4.  Haarlev.   --   Juni 1959.

 

 

ØSJS  M 4 og 5.  Haarlev.   --   Juni 1959.

 

 

ØSJS Sm12 og Sp x.  Haarlev.   --   Juni  1959.

 

 

ØSJS  Sm 13 og Sp 2.  Haarlev.   --   Juni 1959.   ^---v

 

 - - -

 

 

KB Sb 1 / ØSJS Sb 4. Haarlev.   --   Juni 1959.

Scandia 1947 til Kalvehavebanen (KB). Udrangeret ved KB´s nedlæggelse i 1959 og solgt samme år til ØSJS som SB 4.

 

 

HBS C 226 / ØSJS C 226, Haarlev.  Juni 1959.

Horsens - Bryrup - Silkeborg Jernbane (HBS) C 226. Solgt til ØSJS1962 - også her med nummeret C 226.

 

 

   -  -

 

 

 

5. december 2012.

I går hjemkommet fra en lille sporvognsrejse til Hannover og Braunschweig, måtte sidens læsere -beklageligvis- nøjes med kun fem fotos, og et ekstra eller to en af de kommende dage.   

De kommer så her:  Otte stk. rull. materiel fra ØSJS.

 

Østsjællandske Jernbaneselskab  -  ØSJS.  --  Lidt rull. materiel.  -  1958.

  

ØSJS  C1 - K92 - C3.  Haarlev.   --   September 1958.

 

 

ØSJS C1.  Haarlev.   --   September 1958. 

 

 

ØSJS C3.  Haarlev.   --   September 1958.

 

 

ØSJS. Da 351. Haarlev.   --   September  1958.

 

 

ØSJS  Da 353. Haarlev.   --   September 1958.

 

 

ØSJS  K92. Haarlev.   --   September 1958.

 

 

ØSJS ældre bænkevogn.  Haarlev.   --   September 1958.

 

 

DSB Fd 4606 i Haarlev (ØSJS).   --   September 1958.

 

   -  -

 

 

 

4. december 2012.

Netop hjemkommet fra en lille sporvognsrejse til Hannover og Braunschweig, må sidens læsere -beklageligvis- nøjes med disse kun 5 / fem fotos i dag.  I må få et foto ekstra en af de kommende dage.

 

Østsjællandske Jernbaneselskab   --   ØSJS.

     

ØSJS-DJK E 26. Kommandoposten, København Gb.   --   15. juli 1964.   ^---v

ØSJS E 26Bygget af Scandia 1879. Leveret som F 26. Ingen bremse. Omb. 1880 til reservepakvogn med bremsekupe. Oml. 1928 til ØSJS ERA 61. 1962 til DJK som ØSJS E 26. Maribo 1978-2012.

Læs mere om vognen på  http://www.jernbanen.dk/

 

 

 - - -

 

 - - -

 

ØSJS-DJK E 26. Kommandoposten, København Gb.   --   15. juli 1964.

Trist at se de seneste fotos på nettet, fra Maribo 2009  --  hvor "den skriger på GORI".

 

 

   -  -

 

 

3. december 2012.

 

Sporvogne i Porto  --  Besøg på sporvognsmuseet d. 5. maj 2012. 

 

Sporvejsmuseet.  Oversigtsplan.    --   5. maj 2012.
Øverst: Hal/haller med parallel-spor for opbevaring af gamle vogne og remiseplads for de 3-5 driftsvogne. 
Nedenunder: Skrå-spor der danner selve museet/museumshallen, men med mulighed for nemt at køre ud på nettet, når anledning gives.

 

 

Hestesporvognen nr. 8.

 

 

CCFP nr. 22.

 

 

STCP nr. 25 ---^  og nr. 500 ---v, et par af sporvejens få bivogne.

 

 - - -

 

 

CFP nr. 250.

 

 

STCP nr. 205 (driftsvogn) og CFP nr. 222, --tydeligvis ikke driftsklar.

 

 

STCP nr. 285 og 284. Sandt at sige holder sporvognene tæt i remisen.  Der kunne dårligt stoppes een vogn mere ind.

 

 

Flere museumsvogne.  STCP 77, 287 og  xxx.  Den resterende plads er driftsvognenes remiseplads.

 

 

Nr. 66 - endnu en kultransportvogn.

 

 

Arbejdsvogn nr. 76.

 

Motorvogn under renovering, men formentlig til driftsvogn.  Bemærk "kofangerne" (stødskinnen) med skrå-opbygningen over.

 

Tramsurfing

Tramsurfing er et meget udbredt og meget stort problem i Portugal, i Porto med deres ganske lille, gamle sporvej, men endnu mere her i Lissabon.

 

Nævnte overbygning skyldes det store problem, man har dernede, at især store børn / unge mennesker kører med som gratister, hængende i alt, hvad man kan hage sig fast i, og stående enten på disse "kofangere" eller vognenes udvendige trin.

Det er naturligvis forbudt, men at dømme efter antallet af overtrædelser af forbudet, kan det ikke være noget, der holder myndighederne søvnløse om natten.

For det kørende personale er det selvsagt et stort, men vist uløseligt problem.

Vognstyrerne kan jage gratist-erne væk, men inden han kommer tilbage til sin kontroller, --ja, så hænger de der igen.

Vi så det ved selvsyn.

 

(Se også under Lissabon - Mens de andre ser TV - 1. 7. )

  

Man kan undre sig over, at der ikke skrides mere ind overfor det, --det må vel kunne lade sig gøre ! ! !   Hvis vognstyrerne nægtede at køre med blinde passagerer, ville det vel hjælpe efterhånden som passagererne blev tilpas sure, og dels måske skred direkte ind, måske opdragede deres børn, senere unge mænd, til at lade være.

Langt mere kan man evt. undre sig over, at politiet ikke skrider ind, --udover at det er forbudt, kan det jo være ganske farligt, først og fremmest for "surferne", men måske også for dem, der evt. skal undgå en efterfølgende påkørsel ! ! !

Det er svært at undvære trinene/trinkasserne, men ophold på "kofangeren" (stødskinnen) på fronterne er dog forsøgt umuliggjort ved den skrå udformning. 

 

 

   -  -

 

Søndags-ekstra.

2. december 2012.

 

En reklamegavls endeligt.  *)

 . . . og hvad har dette så lige med jernbaner, sporveje eller småfærger at gøre ???  Ikke meget, --og dog ! ! !

S-togsrejsende der passerede Vanløse station, såvel i "stueetagen" som på 1. sal, passerede indtil ca. 2010 denne store reklamegavl for den forlængst hedengangne fjernsynsfabrik "Linnet & Laursen" i Vanløse.  Produktionsbygningen lå med gavlen umiddelbart ud til stationens gamle læssespor, på det seneste overtaget af, først DSB´s signaltjeneste, og senere baneafdeling.

Mens gavlen langsomt forfaldt -gik i opløsning- skete der mange "ting" på arealet mellem den og fotografen, --det er næsten som den gamle tegneserie "Fedthas", -ganske vist havde selve "striben" sin hovedfortælling, men i baggrunden skete der ofte noget, der bestemt var lige så interessant.

"Skulpturen" på taget, er to utroligt flot svungne L-er, et par på hver side, --det ene L i hvert par lidt større end det andet. I tidernes morgen, var der indlagt neonlys i dem (rødt ???), og det hele drejede langsomt rundt.  Gad vide, om der blandt læserne skulle være een/nogle med billeder fra reklamens storhedstid / også natfotos ???  e-adressen står i navigationspanelet .

For mit vedkommende "opdagede" jeg reklamegavlene/gavlreklameerne omkring 1984, hvor jeg begyndte at tage billeder af dem, jeg mødte på min vej, men nok især til denne, der vendte ud mod stationens spor - måske en dag model-aktuel ??? ! ! !

 

    

16. april 1985 - Dronningens fødselsdag ! - - - - - - - - - - 24. juli 1986.

Nedenfor på et af de gamle læssespor holder et af Baneafdelingens arbejdskøretøjer, og foran gavlen breder afdelingen sine større og tungere sager ud over arealet.  Det er vintertid -endnu- og der er stadig gode muligheder for at se hele gavlen, uden "forstyrrende" blade på træet foran gavlen.

    

8. november 1988. - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - --  21. april 1990.

Baneafdelingen breder sig, og vel som et udslag af de sørgelige tider med uindbudne gæster, er der nu kommet et højt hegn omkring oplagspladsen.

 

   

26. maj 1995. - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -  6. september 1996.

 . . . og så kom der et telt op over herlighederne, -- men grafitti-folket er ikke til at holde ude.

Til højre er træet faldet for motorsaven, og der er skiftet lidt ud i grafittien, men der kører da stadig S-tog - at dømme efter stationsskiltet.

 

   

Maj 2000. - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 23. september 2004.

Så er al maling snart væk. Hvis man ikke havde de gamle fotos, var det næsten ikke til at vide, at den havde været dér.

Tv: Nu er stationsskiltet væk, men der er stadig køretråd over S-togssporet (sporet kan ikke ses). Helt ny grafitti på teltet i baggrunden.

Th: Så kom metroen.  Ny teltdug - ny grafitti. Intet holder evigt.

 

Omkring 2010 var det også forbi for bygningen, og for øvrigt også for administrationsbygningen, der ses bagved. Den og en villa, måske to, måtte lade livet sammen med nu Banedanmarks store bygning til venstre herfor. Alt er revet ned til fordel for et stort indkøbscenter, som netop i denne tid -november 2012- nærmer sig de første to etager.

 

 

Flere oplysninger hos Gyldendal:
http://www.denstoredanske.dk/Erhverv,_karriere_og_ledelse/Erhvervsliv/Erhvervsvirksomheder/Linnet_og_Laursen

 

 

*)  Reklamegavl / gavlreklame --  to ord for det samme ???    Jeg må opfatte det således

Reklamegavl er den fysiske gavl med en reklame på, mens gavlreklame er selve den malede reklame på gavlen.

 

  -  -

 

 

 

2. december 2012.

 

Sporvogne i Porto  --  Museumsoptog d. 5. maj 2012. 

 

CFP. nr. 274.   Ups. 

 

Trods godt vejr og fine, tørre skinner, fedtede hjulene alligevel rundt under vognen. Forfra med igangsætningen, --en gang til, to gange til, vist mange gange til, uden andet resultat, end at pludselig steg røgen op af en af tag-kasserne med igangsætningsmodstande. Ups. Som jeg forstod det, fik de "fikset" det, og vognen kørte selv hjem.

Hvorfor de absolut skulle "pine" vognen på denne måde, fandt vi aldrig ud af.  Det var ved endestationen i øst, hvor vogne i normal drift kører venstre om, ind over et omløbsspor, hvor de sætter passagererne af. Herefter kører de op ad stigningen, rimelig kraftig stigning, men normalt ikke noget problem, blot for at lægge et sporskifte om, og "trille" tilbage i det andet spor. Ingen som helst praktisk betydning.

Der er normalt ikke mere end to, evt. tre vogne på linien. Skulle det lykkes at komme ud med to vogne på een gang, kan man vel så evt. benytte omløbet i dette enkelte tilfælde. Ellers synes det unødvendigt, og her -i museumsoptoget- var det ganske overflødigt.  Med hjælp fra en anden vogn, blev 274 skubbet op forbi tungerne, blot for at trille lidt tilbage, klar til afgang ad et spor, hvor der holdt hundrede meter andre vogne i vejen, og som alle skulle tilbage til museet i kø-kørsel ! ! !

 

 

 

 

 

 

CFP nr. 288 ved remisen.

 

 

Et par lyskurve ved to lysregulerede kryds, der ikke var indstillet til sporvognsoptog, gav en midlertidig standsning, og en uventet fotomulighed.

 

 

STCP nr. 373 ved remisen ---^  . . .  

 . . . og ved den vestlige endestation.  Sporvognskavalkade eller ej.  --   Vasketøjet skal være tørt !

 

 

Kavalkaden passerer en meget smal del af havnegaden. Denne er derfor på dette sted ført helt udenom på en parallelt løbende bro.

  Hvad gør man ikke for et godt foto / stykke video ! ! !

 

 

Motorvogn nr. 247. ---^  med bivogn nr. 1 ---v  --  Museumsoptoget et slut og materiellet vender tilbage til remisen . . .  

 . . . Bagved motorvogn nr. 288 og i baggrunden motorvogn nr. 373.

 

  -  -

 

 

1. december 2012.

 

Sporvogne i Porto  --  Museumsoptog d. 5. maj 2012. 

 

 

Det årlige museumsoptog i Porto d. 5. maj 2012 anførtes på vanlig vis af begyndelsen til det hele - en hestesporvogn. Hestene synes ikke at være stolte ved situationen, og havde da også deres startproblemer, men med lidt håndkraft !

 

 

Ca. 3 km længere mod vest - endestationen. Der var meget at tage billeder af, så jeg fik ikke taget billeder af "omløbet".

 

 

Vognen, CFP nr. 8,  minus heste - de står dog stadig lige til venstre og afventer.

 

 

CFP nr. 104, ved endestationen i den modsatte ende af linie 1, havnelinien.

 

 

CFP nr. 163 foran museet.

 

 

CFP nr. 247 foran museet.    ^---v 

"Nærfoto" af et "fejeblad".  At det skal forhindre større ulykker er klart, men mindre kunne vel gøre det.

 

 

CFP nr. 58.  Ikke med i selve opløbet, men som i gammel tid udtaget til specialformål.  Dengang til transport af kul på ladet mellem de to førerrum.  I vore dage: Ja, --det ses.  De spillede for øvrigt udmærket, og hertil blev der uddelt pænt store glas af en vin, der gerne måtte have ligget flere flasker af i min kælder.

 

 

  -  -

  

 

 

 

 


Forrige side: November 2012.
Næste side: Scandia skinnebusser.