Det synes som om omtalen af Ballerup by (hvor jeg har haft minbopæl de sidste 41 år) bliver større og større, og mon ikke det vil være rimeligt at skille omtalen af byen ud fra stationen.   I nogle tilfælde vil de to emner nok smelte lidt sammen.   Vi må se at klare også det ??? ! ! !

 .

Ballerup (by)

 

(Nok for jernbaneinteresserede, men ikke for sådanne alene.)

 

  

 

Som nævnt uder Ballerup station kom Frederikssundsbanen til Ballerup i 1879. Enkeltsporet bane fra Frederiksberg til Frederikssund. 14. maj 1949 S-tog til byen med 20-min.drift. 27. maj 1989 elektrisk drift København - Frederikssund.

Kopi af den originale byggetegning til stationen, ca. 1879 . . .

 

Udsnit af selve stationsbygningen.

 

Trods alt, var Ballerup ikke nogen stor by dengang - 1200 indbyggere i 1916 (men form. inclusiv Skovlunde/Måløv).

 

 

Stationsvej (selvom vejen her er udnævnt til at hedde "Jernbanegade" ! ! ! )

Postkort, 1905.

 

Stationsvej ca. 1890

 

"Ved Landevejen og Stationen ligger t. h. Ballerup, en temmelig stor Landsby med Kirke af utilhuggen Kamp og Hjørnestenskvadre; Taarnet og et i 1885-86 opført Sideskib er af Mursten. T. V. ½ Mil fra Stationen Ledøje med en af vore mærkeligste Kirkebygninger, i sin Slags enestående, idet den er bygget i to Stokværk (etager) som en Dobbeltkirke, opført i Begyndelsen af det 13. Aarh. af røde Mursten, udvendig beklædt med Kridtstenskvadre (...) T. h. Petersminde Teglværk og Lervarefabrik. T. h. Jonstrup Vang (med Jonstrup Seminarium)."

(Hvad man ser fra Toget - 1906)

 

Overkørselen for Stationsvej, her med led, der skulle drejes på tværs af vejen, når toget var i vente.

Begge fotos ca. 1910.

 

 

Et kik ned af Jonstrupvej (det lille stykke vej parallelt med sporet fra overskæringen ved Stationsvej /  forbi posthuset og stationsbygningen mod Gadekærsvej på "højre hånd".

  

I den hvide bygning til højre blev Ballerup´s første apotek indrettet i 1908 (indtil da kun håndkøbsudsalg). Bygningen var apotek indtil dette ca. 1930 blev flyttet til hjørnet Stationsvej / Linde Allé. Her lå apoteket til 2001, hvor det flyttede over på den anden side af vejen (fhv. Stationsvej - nu Centrumgaden), til en nyere ejendom på hjørnet Centrumgaden / Stationspladsen.  

 

Begge fotos (herover og -under) opgives til 1910, men endnu er der ikke foretaget udbygning af stationsbygningen mod vejen på det øverste foto  ---^ ,  men der er på det nederste ! ! !    ---v


Stationsbygningen, vejfacaden ca. 1910. Her er der tydeligvis foretaget en tilbygning ud i vejen foran ventesalen.

Anno 1910 (???)

  

 

Det lille vejstykke mellem Stationsvej og Gadekærsvej, parallelt med banelinien, burde vel naturligt have heddet Stationsvej, men vejstykket benævnes --i det mindste på nogle ældre kort--  Jonstrupvej.

I teksten omtales nedenfor, at der i 1953 (?) blev nedrevet 5 villaer for at skaffe plads til en stations-forplads. Det er villaer på venstre side af denne apoteks- /  senere tandlægebygning.

 

 

 

 

 

 

 

. . . .. Ballerup Anno 1931.  ---v

. . . . . . .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. . . . . .  . . . . . . . . . Luftfoto 1938.

 

Fotografiet er set mod nord-vest / Frederikssund, og sporet nederst derfor fører mod København.

Nederst i det brede stationsareal, til højre for sporet, ses gavlen af posthuset og lige over anes stationsbygningen. Ca. midt for det brede sporareal, stadig til højre for sporet, ses(anes) stationens vandtårn.

I venstre side ses (anes) varehuset (overfor stationsbygningen), en svinefold ???, og yderst (øverst) stationens lille enkelt-sporede remise.

 Lige under midten, højre side, ses byens sportsplads, og mon ikke det hvide "kødben" står for de to afgræssede områder foran pladsens to fodboldmål.

Skønt meget er forandret, kan også meget stadig genfindes i vore dage, f. eks. de fire hvide villaer med manzard-tag sydøst for sportspladsen.

Til gengæld er hele området til venstre for stationsarealet i vore dage bebygget, nederst med Ballerup Centeret, oven over med diverse andet byggeri, ligesom hele det nederste venstre hjørne idag er bebygget med boligejendomme.

 

 

Ballerup Kro.    

  (Postkort   --   1913.)

Ballerup Kommune er på visse områder en besynderlig kommune.  Hver gang man i Kommunalbestyrelsen får øje på noget pænt, bliver det revet ned.  --  "Sludder"  --  Ja, --selvfølgelig, men alligevel ! ! !

En gang havde man en nydelig parallelvej til Stationsvej, --  Baunegårdsvej.  Ved anlægget af omfartsvejen, Hold-an-vej, blev alle husene på østsiden af vejen revet ned til fordel for en større vejbredde på Hold-an Vej ! ! !   

Senere, i 1977, måtte Ballerup Kro lide samme skæbne.  På arealet bag kro-en havde "kommunen" fundet ud af, at man ville anlægge det nye rådhus, så her kunne man sandelig ikke have denne gamle kro liggende (og skæmme ud-synet til/fra det nye rådhus).  Det vakte et utroligt postyr, med optøjer og mindre gadekampe med ordensmagten, men . . .

 

. Nej, --der var ikke noget at gøre: Ned skulle kroen, og det kom den ! ! !

 

Hvad er der så i vore dage  --  ja, gæt selv:  Parkeringsplads for de ansattes biler.  Hertil er der -til erstatning- opstillet en pølsevogn, egentlig også med en ganske pudsig forhistorie.  Den må komme senere.

På den anden side af nævnte parallelvej lå et par småhuse (der dog i første omgang overlevede anlæggelsen af Hold-an Vej):  Lynsmedens hus og Skomagerhuset.  Om dem begge forlød det, at de skulle nedtages og genopføres på Ballerups egnsmuseum i Pederstrup ! ! !

Nedtagningen af Lynsmedens hus så jeg ved selvsyn foregå med bulldozer, --Skomagerhusets nedrivning så jeg ikke, men i betragtning af hastigheden, hvormed det foregik, er huset næppe "pillet" ned. 

Ballerup kro, købt af Ballerup Kommune i 1972 og her under nedrivning i 1977. 

 

 

Begge disse mindre huse er nu være "genopført" på egnsmuseet. Gad vide, om de har andet end hovedmålene til fælles ???

Se evt: Lynsmedens hus og Skomagerhuset

 

 

 

 
Stedet hvor Ballerup kro lå. Stort set samme fotovinkel ca. 35 år senere. 22. august 2011.
Træet til højre er blevet noget større, men er stadig et flot træ. Tør man nævne det ! ! !

Det kan ses fra rådhuset (bag det) -- så nu bliver det sikkert også snart fældet ! ! !

Går man ud i vejkrydset bagved og ser mod højre (dvs. mod syd), så man i gamle dage den nydeligste lille landsby- / provinsbygade, Baunegårdsvej. Denne vej "faldt" (som andet steds nævnt) for anlægget af Hold-an Vej, og det blev
Ballerup heller ikke kønnere af:

 

Baunegaardsvej ca. 1930 og Hold-an Vej august 2011.

Ser vi på Stationsvej, rev man allerede i 1947-48 ca. 20 villaer ned, for at kunne etablere "Stationsbroen" og bebyggelsen Stationsgården på den østlige side af vejen, men også på den vestlige side forsvandt nogle villaer og vist også en mindre virksomhed. I den nordlige del af Stationsvej (Centrumgaden), fra Linde Allé til kirken, er der også -i årenes løb- revet adskillige huse ned -inde mellem andre, hvorfor karakteren af gammel hyggelig forretningsgade er totalt "gået fløjten".

Gadebilleder fra Ballerup.   ^---vv

Kiosk Sct. Jacob, Ballerup.   Foto: Arkiv:  Merete Nielsen.

"Kiosken lå sammen med farvehandlen på Sct. Jacobsvej.   I begyndelsen var der både salg af kioskvarer og legetøj,
--sidstnævnte veg så pladsen til ære for en vinafdeling.   --   Foto fra 1950'erne.
 
Ejeren, Kaj Nielsen, var først i mange år beskæftiget på Københavns Hovedbanegård eller Godsbanegården. Her blev han kaldt "Frøkaj", fordi han havde en svaghed for chokoladefrøer. Mener også at han på et tidspunkt var i den lille billetkontrolboks på perronen på Ballerup station."


I 1970'erne, havde han forladt etaten DSB.  Indsender af foto husker ikke så meget fra farvehandleren, andet end, at "der var fælles gammeldaws lokum i baghaven. Ved siden af kiosken var indkørslen til Reehs' tømmerhandel."

Foto, som med tak, er modtaget fra en af Ballerup-sidens læsere. 

 

Ballerup, set mod øst. 

I forgrunden ses stationen og posthuset, og på den anden side af Stationsvej ses bebyggelsen Stationsgården I (opført 1953) og II (opført 1958).   Forretningsbygningen mellem de to ejendomme (over jernbanen, og som blev opført i 1965) er endnu ikke opført, endsige påbegyndt, --derfor: 

Mon ikke fotografiet her, og fototgrafiet nedenfor er optaget ved samme lejlighed, og derfor være fra 1959. 

DSB  Ballerup   --   1959.   Arkiv:  Thomas Boberg Nielsen.

 

  Ballerup,  Stationsvej, set mod kirken,  og den modsatte vej, mod banelinien.  Fotos:  Omkring 1948.   (Postkort)

Stationsvej, set mod kirken, inden opførelsen af Ballerup Bibliotek.  Nydeligt, flot byggeri, men . . .

  

I tidsrummet 1953 - 63 forsvandt 6-7 villaer til skabel-sen af Banegårdspladsen, og en stribe villaer  -tre/fire stk- blev revet ned for at gøre plads til det nye posthus.  Det gamle posthus og den gamle stations-bygning er nu også væk til fordel for et nyt posthus, et bibliotek og en tilsvarende -stor- "stationsbygning", hvor ikke en gang DSB har et kontor i vore dage (Billetter / kort købes i en 7-eleven-kiosk ! ! ! ). 

Også Ballarup´s gamle rytterskole finder vi blandt de bygninger, der måtte lade livet til fordel for en vejudvidelse og nogle mindre rækkehuse.

Ser vi udenfor byen, er en af de større nedrivninger vel nok den store gård, "Knudsminde", i mange år hjem for Storhertuginde Olga Alexandrovna af Rusland (oprindelig en dansk princesse - se evt:  Olga — Ballerup Museum ).   Også længere ude er adskillige gårde forsvundet for at blive erstattet med villabyggerier.   Fint, --jeg bor selv i en af villaerne,--  men i mange tilfælde kunne man måske have gjort lidt mere for at bevare -i det mindste- de gamle hovedbygninger.

 Samme motiv,  her som postkort.

Ballerup stationsvej (Stationsbroen / Centrumgaden).  Poststemplet  1973.   Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

 

Stort set lige inde til højre for fotografen lå "min" fotohandel:

 

På et tidspunkt, vist også i 1970-80´erne "opgav" DSB de ca. 50 meter enkeltspor, man havde liggende lige inden delingen til perronsporene, og næsten lige neden-under beboelsesejendommen, der var bygget henover banen.

Fru Thaulow -der på det tidspunkt var alene om driften af forretningen- fortalte mig dengang om, hvordan forskellige "ting" faldt ned af hylderne, efter at man ved et køreplansskifte var begyndt at benytte Ballerup´s spor 2. 

Rystelserne fra sporene/sporskifterne forplantede sig op i ejendommen, og ganske langsomt (efter lukketid, men stadig i togtid) kurede "tingene" hen mod div. bordkanter og ned på gulvet - der var jo ingen, der så "udskridningen" på disse tidspunkter).  

Man måtte derfor altid -inden man gik hjem- sikre sig, at alt var anbragt "skrid-sikkert" for at undgå kedelige overaskelser næste dag.

 

 

Ballerup stations- / banegårdsplads.

 

Gadeskilt for Ballerup stationsplads: "Banegårdspladsen".

  

  

  

  

 

 

 

 

Indtil ca. 1953 

 

 

Kortskitse, ca. 1940 eller lidt tidligere ???

Ballerup´s første apotek lå skråt overfor stationen. Efter apotekets flytning i 1930 blev der indrettet tandlægeklinik i ejendommen, og herefter blev der tilsyneladende indrettet en Tatol-forretning i ejendommen.

 

Alle villaer i ”trekanten” overfor stationsbygningen blev ca. 1953 nedrevet til fordel for etableringen af en stations-forplads med holdeplads for byens/stationens rutebil-forbindelser. De tre villaer nord for Kastanie Allé blev også nedrevet (samtidig eller senere) til brug for --- en parkeringsplads ! ! !

 

 


Kort over Ballerup, 1954.  Bemærk den buede -^- midlertidige omkørselsvej (senere Banetoften), der skulle lede færdselen uden om byggeriet af den store overføring af Stationsvej(Centrumgaden) over jernbanen.

(Ballerup Kommune 1954)

 

 

Ca. 1960-65

  Banegårdspladsen, ca. 1960-65.

Kortskitse efter luftfoto.

 

I 1972 -ved anlæggelsen og ibrugtagningen af omfartsvejen Hold-An Vej -ca. 200 m mod øst- blev Stationsvej gjort til gågade og sammen med vejstykket nord for Linde Allé omdøbt til Centrumgaden (den sydlige del benævnes dog også ofte i daglig tale "Stationsbroen", til trods for, at det officielle navn (postadressen) er Centrumgaden).

Efter ibrugtagningen af broen over banelinien i 1949, er det stadig -syd for banelinien- muligt at fornemme vejføringen for den midlertidige "omfartsvej", idet der lige siden dengang har eksisteret et stykke jord omkranset af et næsten cirkelformet skel på ca. 90 grader. Jordstykket er i vore dage bebygget med et par etageejendomme og indrammet af nogle mindre forretninger samt et hegn, der følger det gamle cirkelslag. Vejstykket benævnes i vore dage Banetoften.

 

 

1974.

Som ovenfor nævnt blev fem villaer nedrevet for at skaffe plads til en stations-(for)plads nord for Ballerup station. Pladsen ses her, og den blev hurtigt endestation for alle oplandets store og små rutebilruter, senere busruter. Ganske smart havde man midt på pladsen lavet et stort fem- eller sekskantet fortov, hvis sider var netop så lange, at der kunne ankomme, holde og afgå en-to bus(ser) ved hvert stoppested, uden at genere / generes af de andre rutebiler/busser.

Yderst til venstre i billedet aner man den i teksten omtalte pølsevogn.  Den lave, brune bygning med de næsten kvadratiske hvidmalede vinduer -i højre side- er det datidige, midlertidige, posthus.

 

Tværs over det femkantede fortov, var der kørselsfri udveksling af passagerer. Kun passagererne til / fra togene og Ballerup by måtte gå uden for fortovet.

En bus -linie 17 til Kongens Nytorv i København- afgår fra pladsen. (Linie 17 var en slags forlængelse af den københavnske sporvognslinie 7, Kongens Nytorv-Nørrebro station / senere til Degnemose Allé i Brønshøj og derefter til Husum (sporvogns-)endestation. Ved overgangen til busser blev "7´eren forlænget til Ballerup med nummeret "17".)

 

Baggrunden viser først og fremmest beboelsesejendommene "Stationsbroen I " (dem nord for banen). I venstre side, over den blå bus er Ballerup´s gamle biograf blevet revet ned i 1974, og en stor byggekran er ved at hejse materialer ind til den nye bygning.

 

 

 

Den nye Banegårdsplads (ca. 1972). 

Ud over DSBs minibar ved stationen var der også en pølsevogn som holdt til i femkanten på banegårdspladsen (se foto ovenfor).  Den flyttede senere til udkanten af den gamle posthus-grund for så til sidst at lukke. Inden det kom så langt, kom pølsemanden hver dag og hentede vand på stationen. Modsat spiste nogle blandt DSB-personalet meget ”sund og nærende kost” fra pølsevognene såvel på femkanten som senere ved posthusgrunden ! ! !

Omkring 1978 blev der opført en stor overdækning af adgangsvejene fra stationsbygningen til busholdepladserne.  Store firkantede, lukkede, jern/stålprofiler, der bar et par tagbuer (halve rør) af ubehandlede, og dermed rustfarvede jernplader ud mod holdepladserne. Herfra gik der så mindre enkeltbuer ud mod de enkelte holdepladser/stoppesteder.

 

 

Ca. 1978 - 1988

 

Banegårdspladsen ca. 1978-88.

 

 

Ballerup busterminal ca. 1985.

(Foto: Ballerup Kommune)

 

 

 

1989 -  ???

 

 

 

Endnu en “ny” banegårdsplads blev taget i brug ca. samtidig med den nye stationsbygning, i 1989.

 

Ballerup gamle telefoncentral.

Ballerup Centrals telefonbord, ca.1955. Bodil Åberg er nr. 3 fra venstre.

 

Bodil Åberg -som venligst har udlånt dette foto- var kun fyldt 16 år, da hun søgte ind til KTAS som telefonistinde og begyndte på Ballerup Central på Ærtedamsvej nr. 8 – det var i året 1947. Efter 10 gode år blev arbejdspladsen skiftet ud med Nørregades telefonhus, men det blev aldrig lige så godt som i de gode glade dage på Ærtedamsvej, --så det varede under et år.

Dernæst stod den på andre arbejdspladser, også i Ballerup.

 

 

Ballerups gamle, forlængst nedrevne transformatortårn.

 

Ballerup´s gadekær er tildækket og bebygget forlængst, men et moderne cirkelrundt bassin (soppebassin) har taget over. Lige ved siden af lå -indtil 1980- Ballerup´s transformatortårn, NESA nr. 147.

Juli 1980.

 

 

. . . og i en lidt anderledes opsætning.

Transformatorstation NESA nr. 147,  Ballerup Kirke.  --  1935 / 1980 / 2021.

Transfst. NESA  nr.147.   Ballerup.  --  Maleri af Ole Søndergaard,  1935,  som det nu hænger på Ballerup Rådhus.    Foto:  Ballerup Kommune.

 

Maleren Ole Søndergaard.

 
"Ole Søndergaard, Ole Laurits Olsen Søndergaard, 24.5.1876 -- 10.11.1958, maler. 
Ole Søndergaard var en betydelig og alsidig kunstner, særlig kendt for sit portrætmaleri og skildringer af den danske vinter, en vekslen i genrerne han selv anså for værdifuld for sin udvikling. Ole Søndergaard stammede fra husmandsfolk på egnen omkring Lejre og blev først uddannet som malersvend. Hans rige kunstneriske evner udvikledes gennem videregående uddannelse, først på Teknisk skole hvor han blev elev af Holger Grønvold der gennem tegneundervisningen introducerede mange af tidens ypperste til kunsten. 
(...)
Fra 1915 kan han følges som regelmæssig udstiller på Charlottenborg. Hans landskaber skildrer de egne hvor han bosatte sig, Allerslev, Jystrup, Roskilde fjord og senest Ballerup og Måløv. De er enkle og stort anlagt med tunge himle og nøgne træer, med sne der danner kontrast til brune marker, og selv i det lille format monumentale
Dansk Biografisk Leksikons 3.
 
 
 
Venstre foto, juli 1980:   Over bevoksningen til højre for tårnet ses et mørkt tag  --  det samme mørke tag, som også ses på Ole Søndergårds maleri fra 1935, omend det er næsten dækket af sne.
Bygningen -der eksisterer endnu- rummer / rummede ? Ballerups ældste bageri (1890).

Transformatoren, som den stod ved begyndelsen af daværende Stationsvej i 1935  ---^

og --næsten-- samme motiv, nu Centrumgaden i 2021.   ---v

(Foto af maleri ovenfor:  Ballerup Kommune).

Centrumgaden,  tidligere Stationsvej,  Ballerup.   --   Juli 2021.   ^---v

Det er tilsyneladende især det øverste foto, der viser den rette fotoretning. 

 

 

Bagerpose fra Winther´s Bageri på det lille torv ved kirken.

Bygningen med det sorte / mørke tag:  Winthers Bageri, "Ballerup´s ældste Bageri".  (1890)     Bygningen eksisterer stadig.   ---v

 . . . men kirken har åbenbart flyttet sig nogle "hanefjed" mod øst i årenes løb  (ligesom i sagnet om Højerup Kirke på Stevns, der ifølge sagnet rykker sig et hanefjed længere ind på Stevns Klint hver julenat.

 

Lige til modeljernbanen.

 

Trsfst. NESA nr. E 147, Ballerup Kirke.

1:87-model (H0) af NESA-trsfst. nr. E 147, Ballerup Kirke.

Tårnet er her stillet ind i en lille "kasse" og hængt op på væggen som dekoration.

 

 

Se iøvrigt:

 Sjællandske transformatorstationer / -tårne. Sjællandske transformatorstationer / -tårne.   

 

 

 

 

. . . og så lidt for modelbyggerne. ---v

 

 

 

 

Transf.st. NESA  nr. 147.   Ballerup.  --  Maleri af Ole Søndergaard,  1935,  som det nu hænger på Ballerup Rådhus.    Foto:  Ballerup Kommune.

 

 

En anden slags "maleri": 

Bagerpose fra Winther´s Bageri på det lille torv ved kirken.

Det må tilskrives den kunstneriske frihed, at man kan få kirken anbragt bag bager-bygningen i den synsvinkel ! ! !

.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

TÆNK:

Apropos uret på stationsbygningen Stationspladsen / Banegårdspladsen, der -stort set- aldrig har gået eller gået rigtigt (heller ikke nu):

Forleden knækkede skaftet på vores gulvskrubbe.  At de ikke havde en i den lokale NETTO i Egebjerg, var vi overbevist om på forhånd  --  så det blev end ikke prøvet, --men i  Ballerup.

Ak, ak, ak,   Heller ikke i Ballerup´s NETTO, og ikke i  FØTEX.  Her henviste man venligst til FØTEX i Rødovre. 

 

Tænk: 

At forretningslivet /vareudvalget i Ballerup er så ringe, at man henvises til at skulle køre til Rødovre(-centeret formentlig) for at kunne købe en gulvskrubbe ! ! !     Ja-men, --er det ikke mageløst.  --   TÆNK, at man ikke i Ballerups bymidte kan købe en gulvskrubbe, men --måske-- alene kan købe den hos SILVAN ved Malmparken eller JA i Maaløv  --- ellers til Rødovre.

 

 

 

- o 0 o -