31. august 2014.


Søndagenes "tårn-serie" (transformatortårne, kirketårne, fyrtårne m.v.) fortsættes her med...

 ^---v

 

. . . et elevatortårn.

 

 

S-togsstationen Sorgenfri.   --   26. august 2014.

 

  - - -

 

Sig så, at Danmark ikke er et "cykel-land".

 

 - - -

 

(Fortsættes.)

 

  -  -

 NBNBNBNB    Der kommer kun denne ene Søndags-ekstra her i sommersæsonen.

 

 

 

31. august 2014.

"Ugens Øresundsvej st."

Øresundsvej st. på Frilandsmuseet.   --   26. august 2014.

Over stikkene på by-facaden er der nu muret op og gjort klar til at fodremmen kan blive lagt op, når man er nået hele vejen rundt.

 

 
Stationsforstanderens stuehjørne er muret op, så nu får han ikke længere træk i nakken, når han sidder
derinde i lænestolen.


I den anden side er der muret op over døren til gårdspladsen, og i hjørnet er trappen (i det mindste pladsen til den) kommet til syne.

Samme hjørne - udvendigt.   ^---v   Når div. graffiti er renset af, og muren har fået lidt "1:1-patina", skal
det nok komme til at ligne en "urørt"  100 år gammel bygning. (Se bare de andre genopførte bygninger.)

 - - -

 

Set den modsatte vej.

 

(Fortsættes)

 

  -  -


30. august 2014.

Tilføjelse til indlægget d. 25. august om Mullerup havn.

 

Placering af den lille "Mullerup-bane" på Danmarkskortet.

^---vv

 - - -

 

Tog med sukkersække på Mullerup havn. -  Denne havn tilhørte den oprindeligt selvstændige fabrik "Sukkerfabrikken Vestsjælland, Gørlev" (SVG).   --   Ca. 1928.

Foto:  "Roer på skinner",  bane bøger,
 


Af: John Poulsen, Morten Flindt Larsen
og Per Topp Nielsen.
264 sider, ca. 600 ill., heraf mange i farver, stift bind.
Stort format: 24,5 x 23 cm. Forlaget bane bøger 2008.
Pris Kr. 398,-   Bestillings nr. 0304.            



"Det største private baneselskab, som har eksisteret i Danmark var roebanerne. Under A/S De danske Sukkerfabrikker (DdS) var der i 1941 på Lolland, Vestsjælland og Vestfyn over 600 km smalsporsbaner, der trafikeredes af omkring 50 damp- og motorlokomotiver og mere end 3200 vogne! I roekampagnens rundt regnet tre måneder transporterede de over en million tons roer og affaldsprodukter. Det skal ses i forhold til at landets dengang talrige privatbaner tilsammen på tre måneder af året kun befordrede dobbelt så meget gods, og at "storebroderen" DSB på tre måneder kun transporterede syv gange så meget. Det var således imponerende transportpræstationer, som udførtes af de smalsporede roebaner.

(...)

Se yderligere på:   http://www.jernbaneklub.dk/jernbog/industri/Roer_paa_skinner.asp

 

Tak til Ole Gold og forlaget  bane bøger.

 

  -  -

 

 

28. august 2014.

Kokkedal station   --   1970 - 1972.


Der kom en mail:

"(...)
Initiativet med en fælles Kystbaneside er godt, og jeg sender her nogle egne scannede billeder fra Kystbanen,

jeg håber de kan bruges.

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen."

Lokalgodstog G 2472 mod København.   --   14. luli 1970.

De 2 MO passerede Kokkedal sydpå ved 19-tiden, ofte alene uden vogne. Lokalgodstoget var en attraktion, men der var desværre ingen godsvogne med den dag.

Kokkedal -  Tog P 428 mod København.   NSB-vognen kørte kun i vinterkøreplanen dog ej 14/12 1970 - 6/1 1971
og 21/1-14/2 1971.  Den kørte tom fra Hälsingborg og skulle bruges i E 485, nattoget til Oslo.


P 459 syd for Kokkedal, lige nord for det fremskudte signal til Kokkedal sydfra, --trådtrækket ses og Kirstinedalsviadukten er i baggrunden.  Køreretning mod Helsingør.   -   1971.


P 439 syd for Kokkedal lige dér, hvor omformerstationen ligger idag. Stien på broen går til Hørsholmhallen fra Kirstinedal.   Køreretning mod Helsingør.   --   Ca. februar 1971.

Anledningen til fototuren var, at man læssede tagspær til Hørsholm skøjtehal af på fri bane -under sporspærring- om natten. I dagslys blev de herefter omlæsset til blokvogn på Kystbanevej med mobilkran, for siden at blive kørt til byggepladsen. Tagspærene kom fra Lilleheden i Hirthals, og transporten blev dengang omtalt i DSB´s blad, Vingehjulet.

Transporterne foregik over flere weekender.

Kokkedal, --tog i retning mod Helsingør.   --    Ca. februar 1971.



Lokaltog P 451, set fra viadukten for Bolbrovej syd for Kokkedal. Det er søndag, hvilket ses på oprangeringen.
Køreretning mod Helsingør.   --  
1971.


Kokkedal,  tog mod København.   --   1972.


Tak til Lars Møller Jensen.

. . . og evp vil da gerne benytte lejligheden til at "reklamere" lidt for forsøget med "Fællessider", hvor alle evt. har lejlighed til / mulighed for at indsende relevante fotos.   Der har siden dengang bl. a. været vist mange aktuelle fotos på f. eks. www.jernbanen.dk eller http://www.sporskiftet.dk/seneste  (div.  fora). 

Jeg har ikke mulighed for (læs: tid til) at læse samtlige fora igennem og efterfølgende skrive og spørge om tilladelser.  Derfor:

Har Du et eller flere sådanne fotos fra Kystbanen (DSB), Nordbanen (DSB), Helsingør-Hornbæk-Gillelejebanen (HHGB) eller fra alle de andre ikke nævnte danske strækninger, Du kunne have lyst til at bidrage med, så vil de være velkomne efter nedennævnte retningslinier.


Fællesside

Denne hj.side er oprettet som "Fællesside", en side, hvor så mange som muligt hjælper med til at indsamle/indsende deres relevante scanninger af materiale: Fotos, tegninger, køreplaner, billetter eller lign.

Fotos/scanninger indsendes i størrelsen mindst 800 pixels i bredden eller -for fotos/scanninger på højkant- 600 pixels i højden. Evt. fotos/scanninger må være egne materialer eller i det mindste sådanne, man har tilladelse til / ret til at videresende til offentliggørelse.

Indtil videre medtages kun fotos frem til 1990/2000. Det må senere vise sig, om disse årstal skal udvides.

Fotos indsendes til e-adressen: erikvpedersen[snabel a]mail.dk .

 

Har billederne tidligere været bragt på f. eks. www.jernbanen.dk vil de formentlig allerede have den relevante størrelse (pixels / kb), så her kan man nøjes med at henvise/linke til indlægget.  

Husk:  Det skal være egne indlæg, egne fotos eller i det mindste fotos man selv har rettigheden til.



  -  -




I dagene  26. - 30. august må der ellers ikke forventes indlæg . . .

 

Nat: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Dag:

 
 . . . mens evp får sin nattesøvn, hhv. indtager pladsen i hængekøjen i den jævnligt lovede sol.

 

   -  -

 


25. august 2014.


Lidt Hørve-Værslev Jernbane.


http://www.mjk-h0.dk/evp_Df/6140-hvj8Horve%20remise..jpg

HVJ´s remise i Hørve i arkitektens streg.   --   Arkiv: UTJ.

Hørve remise står endda endnu:   https://maps.google.dk/?q=http:%2F%2Fwww.my1287.dk%2Fdownloads%2Fkmz%2Fgamle_jernbaner.kmz&ll=55.755261,11.454421&spn=0.001796,0.005284&t=h&z=18&layer=c&cbll=55.755261,11.454421&panoid=8gvMJUZNU2Z7AtHC6Rjyxg&cbp=12,25.84,,0,1.74   og ovenikøbet med vandtårnet i behold.



. . . og mens vi er på -næsten- de breddegrader:


Mullerup

http://www.mjk-h0.dk/evp_Df/6142-Mullrup.jpg

Kort over Mullerup / Mullerup havn.

 

Af forfatteren S. A. Guldvang´s og forlaget bane bøger´s "industribane-bibel":  "Danmarks smalsporede industribaner" fremgår omkring De danske Sukkerfabrikker (Gørlev Sukkerfabrik):

(...) "Yderligere købtes Mullerup havn, der endnu (1998) har nogle aldeles særprægede gamle sukkerpakhuse, og hertil byggedes en særlig havnebane i 1922. Strækningen var 6,5 km, og sporet var betydelig sværere end normale roespor." (...)

Desværre er det ikke lykkedes mig at finde kort med den lille banestrækning angivet.

http://www.mjk-h0.dk/evp_Df/6141-Mullerup%20havn.jpg

"Mullerup magasiner"  (havn).   --   Udateret postkort.

Mullerup havn, her er smalsporet desværre ikke til at se.   --   Udaterede postkort.   ^---v

- - -

Et større areal i Mullerup er fredet efter at man i 1900 udgravede en stor boplads fra ældre stenalder i den del af Maglemosen, der hører under Mullerup. Ved udgravningen fandt man et stort antal oldsager af flint og navnlig ben fra en hidtil ukendt stenalderkultur, som senere er blevet kaldt maglemose- eller mullerupkulturen.


Se evt. flere oplysninger om Mullerup havn her:  http://mulleruphavn.dk/havnens-historie/



. . . og så til noget helt andet:

Ballerup station.   --   Udateret postkort.


Tak til UTJ  og Thomas Boberg Nielsen for den tilsendte illustrationer.



  -  -



 

24. august 2014.

1:45-sporvognsmodel  --  2014.

Dagens fotos d. 27. juli viste nogle fotos fra "Medlemmernes dag" på museet, en dag med fremvisning af næsten alt, hvad museet kan byde på af rullende, driftsklart materiel.  Dette materiel ville jeg -naturligvis- gerne have nogle billeder af, men samtidig også gerne nogle detailfotos af enkeltdele fra de Lunding-vogne museet har istandsat. 

Årsagen til dette er den model jeg påbegyndte i 1955-56, men som aldrig blev færdiggjort.  Nu har jeg set på denne "brandtomt" i næsten 60 år, --nu må jeg prøve at få bygget den færdig - med de fejl jeg begik dengang, og som var årsagen til byggeriets stop.

Vognen, som den så ud, da den blev taget ned fra hylden:  Her ligner den "godtnok" mere noget, der har været afbrændt for enden af Pumpehusvej i Sydhavnen.
Der er lang vej endnu ! ! !

Det var i øvrigt andre tider dengang:  Ændring af køreretning (frem-bak) skulle ske ved en omskifter, Denne omskifter var "indbygget" i trolley-stangen (bremsemodstands-kasserne nedenfor), og den kunne drejes en halv omgang (180 grader). Når dette blev gjort, kørte vognen den modsatte vej.

KS 587.  Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.   --   26. juli  2014.

Det er da simpelthen verdens flotteste sporvogn, og så tegnet af en dansker allerede sidst i 1920-erne ! ! !

Godt, at der blev reddet -trods alt- så mange af dem, at de stadig kan blive vist i alle deres forskellige driftsmæssige faser, som originale og i forskellige ombygningsfaser.  Dette gælder også de tilsvarende / tilhørende bivogne.
Her har Sporvejshistorisk Selskab   http://www.sporvejsmuseet.dk/dansk/index.htm   gjort et fantastisk stort og flot arbejde.

 

Der tales / skrives ofte meget om farver:  Hvad er den rigtige farve / hvem har den rigtige farvekode (ral-kode) på den eller den farve.  Nedenfor  ses to eksempler på samme bogie, samme dag, med få minutters mellemrum. Det ene foto ses i skygge, det andet i fuld sol.  To helt forskellige farvenuancer - hvilken er den rigtige ???.  Havde det nu været gråvejr, havde farven sandsynligvis været en helt tredie farve, eller sidst på dagen, når den røde sol er lige ved at gå ned . . .

KS 587, motorbogie i skyggesiden.  Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.   --   26. juli 2014.
Det lille fabriksmærke på bogien er beviset på / oplysning om, at bogien er renoveret på sporvejsværkstedet i Gera, Tyskland.

KS 587, samme bogie, men solsiden.  Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.   --   26. juli 2014. 

 

evp-model, størrelse "0" - 1:45.   --   23. august 2014.   ^---vv

Kun en førstegangs-bemaling, dels af "produktionsmæssige" årsager, dels til ære for fotografen.

 - - -


 - - -

Stort set alt er næsten 60 år gammelt.  De fortinnede overflader er forvitrede, og intet er beregnet til den detaileringsgrad, som man kan klare i vore dage.  Dertil: Man har altid sagt, at når man er færdig med en sådan model, har man faktisk bygget hele to modeller - den færdige, --men lige så meget / lige så mange dele, som man måtte lave om eller kassere, fordi de første ikke var gode nok.

Der er nok ingen tvivl om, at det næsten ville være nemmere (mere fornuftigt), at begynde helt forfra, --på den anden side: Når man betænker alt det arbejde, der i sin tid blev lagt i det, der allerede er lavet: Først opmåling og tegning af vognen, derefter bygning af modellen, ---ja så fortjener den vel næsten at blive gjort færdig.

Sluttelig må det også tages med i betragtning, at det er en rigtig "køkkenbordsmodel" -- bygget i køkkenet på tredie sal i barndomshjemmet på Amager.  Jeg har stadig ikke noget egentligt værksted, og nu er det forudsætningen, at modellen kan laves færdig ved havebordet i vores lille udestue, og alene med brug af almindeligt håndværktøj, i langt de fleste tilfælde det samme værktøj, som blev benyttet ved fremstillingen af vognkassen og bogierne.  OK, --der er kommet en lille Proxon-elboremaskine til og en mindre loddekolbe, men ellers er det vist nøjagtig det samme værktøj, som jeg dengang fik af min far.

KS 587.  Sandkasse og beskyttelsesgitter. Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.   --   26. juli 2014.   ^---vv

 - - -

 


. . . også her er bemalingen i nogen grad til ære for fotografen.

evp-model.   --   23. august 2014.


KS 587.  Sandkasse og beskyttelsesgitter. Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.   --   26. juli 2014.   ^---v

Detailfotos.  Det større sandkasse-påfyldningsdæksel påmonteres modellen  ---^  når byggeriet er lidt længere fremme.  Der er utroligt mange småting på en sådan model, der først kan monteres tilsidst - ellers bliver de revet af igen under byggearbejdet.  Problemet er bare, at der er mindst 20 af disse, --så de første risikerer alligevel at blive revet af, inden de sidste er fremstillet og monteret.

 - - -

 

  -  -

 

NBNBNBNB:    Der kommer kun denne ene Søndags-ekstra her i sommersæsonen.

 

 

 

24. august 2014.

 

Hørve - Værslev Jernbane.  --  1976 / 1996.

Fra Uffe B. Pedersen har jeg også modtaget denne serie efter-nedlæggelsen-fotos,  1976 og 1996:

HVJ-remisen.  Hørve.   --   1976.   Foto: Uffe B. Pedersen.

 

Bjergesø.   --   1996.   Foto:  Uffe B. Pedersen.

 

Føllenslev. Vejfacaden.   --   1996.   Foto: Uffe B. Pedersen.

 

Eskebjerg st.   --   1996.   Arkiv: Uffe B. Pedersen.

 

Eskebjerg. Varehuset.   --   1996.  Arkiv: Uffe B. Pedersen.

 

Broen v. Eskebjerg.   --   1976.   Foto:  Uffe B. Pedersen.

 

Alleshave st.   --   1976.   Foto:  Uffe B .Pedersen.

 

Broen v. Kaldred.   --   1976.   Foto: Uffe B. Pedersen.


Tak til Uffe B. Pedersen.

 

 -  -

 

 

23. august 2014.

 

Hørve - Værslev Jernbane.  --  1919.

 

 

Alleshave station i arkitektens streg.  ((Næsten) Lige til modeljernbanen.)

 

Artikel i Kalundborg Folkeblad, lørdag d. 3. maj 1919.

. . . og så med "krøllede bogstaver" -vel lidt af en spiritusprøve i vore dage.

 

HVJ-artikel i Kalundborg Folkeblad, lørdag d. 3. maj 1919.  Klik på billedet for dobb. størrelse.
Arkiv. Uffe B.Pedersen.   ^---v

 

Klik på billedet for dobb. størrelse.

 

 

Fortsættes nedenfor - se bort fra de sidste to linier (gentagelse).

HVJ-artikel i Kalundborg Folkeblad, lørdag d. 3. maj 1919.
Arkiv. Uffe B.Pedersen. 


Tak til Uffe B. Pedersen.


 -  -

 


20. august 2014.

Apropos: Amagerbanen.

Lørdag den 26 juli kl. 16.00. afholdtes nedenstående lille arrangementet:    Indbydelsen lød:


"Fadøl, skinnecykling, hygge og en lokalhistorisk fortælling af byhistoriker Allan Mylius Thomsen.


Lørdag den 26 juli kl. 16.00. afholdes arrangementet. Adressen er  Uplandsgade ved kolonihaverne, Amager."

"Kom og nyd en naturskøn oplevelse med skinnecykling på Amagerbanen i naturskønne omgivelser. Allan Mylius Thomsen holder en tale, hvor han med sin fængende fortælleteknik fortæller om områdets og Amagerbanens historie.
Der vil være fadøl og vi regner med at alt vil være gratis, men hvis ikke, så bliver priserne meget meget lave! Arrangementet vil være så langt ud på aftenen som stemningen tillader.

 

Strækningen hvor der kan køres med skinnecykel er på ca. 800m. Der er blevet fjernet buske som stod i vejen på skinnerne, til stor glæde for de lokale som nu bruger banen som en sti, og til stor glæde for jernbane og historieinteres- serede. 

 

Div. politikere er inviteret."

 

 

 

. . . . . Sporets endepunkt i den "yderste" ende.

 

 

  Sporets udgangspunkt, inderst . . .

 

"Sporet går langs Uplands- gade fra Shelltanken og frem til lyskrydset ved Strand- losvej / Uplandsgade / Ved Amagerbanen. Kort efter den stopklods med skiltet er der et sporskifte som deler op i to retninger inden sporene er skåret af, af kommunen. Det ene spor går mod vejen som hedder ''Ved Amagerbanen'' retning Dragør (Kastrup). Det andet spor fortsatte mod Benzinøen.

 
Bagsiden af sporet er fod- boldbanen (Kløvermarken)."
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
. . .  . . . her set mod Dragør / Kastrup.  v---^
 

Desværre måtte Allan Mylius Thomsen melde
afbud, men efter hvad jeg har forstået var det
alligevel en oplevelse for de, der var med.
 
Blandt de tilsendte fotos har jeg valgt nogle
uden personer  --  ikke alle er vilde med at
"optræde" på nettet uden sit vidende.
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det er ikke til at se det . . .

 

Jeg var ikke selv tilstede (også "Medlemmernes dag" på Sporvejsmuseet Skjolde- næsholm den dag), så jeg har ikke set området ved selvsyn i 13 år.

Det må imidlertid være på en del af denne strækning der køres / blev kørt.



AB 1 + tog,  Uplandsgade,  juni 1959.   --->




På arealet omkring den lille ekspeditionsbygning, er i vore dage opstillet et antal småhuse indrettet som boliger for hjemløse . . .    ^---v

 . . . og hvis man lige vender sig om:

Stationsarealet, set mod nordøst, ”Dragør”. . . . . Fotos: 1. april 2004.


 Sporskiftet mod henholdsvis Prøvestenen
  og Dragør   ”står på halv”.

  1. april 2004.

  Det er her sporresterne nu ender.

 

 

 

 

 

 

 

Det var i øvrigt  gruppen bag ovenstående arrangement, der også stod bag filmen ''På sporet af en storhedstid'' med Allan Mylius Thomsen.

Tak til Peter Kristensen for indlæg og fotos.

 

 -  -

 

18. august  2014.

Øresundsvej station (retiradebygningen) på Frilandsmuseet.  --   August 2014.

Retiradebygningen, set fra "Øresundsvej" (på den oprindelige plads) . . .



. . . og set diagonalt modsat (den oprindelige vestgavl med lille vindue).   ^---v


 . . . set sådan lidt fra oven  ---  På Frilandsmuseet ---^  og på Amager   ---v

Som sikkert bekendt arbejdes der med meget stor grundighed og akuratesse, --det ses f. eks. her: 

Den første bygning, selve stationsbygningen, var -til alt held- forholdvis nem at rette til og fastgøre til fundamentet. Man kunne begynde i det ene hjørne og bare fortsætte byg- ningen rundt.

Anderledes stiller det sig med den lille retiradebygning.  Her er unøjagtighederne større, og man føler sig nødsaget til at begynde med at rette alle mur-elementerne op (water/ lod og afstande), hele vejen rundt, således at dette er helt afklaret og godkendt, inden man fortsætter med at fastgøre murene til fundamentet.

 

Vestfacade ---^ og plan ---v  over retiradebygningen (her benævnt Bygn. B).




Facade mod vest med vindue i gavlen --->

 


Brændselsrum --->

 

 


Indgang i facaden mod syd.
Bagved, vaskerum.   --->
 

Beboer-toilet og lille vindue.

 

 



Tv:  For "Mænd",
Midten: Pissoir,
Th.  For "Damer".

 

Facade mod Krimsvej  med dør til mændenes --->


For "Damer" - med indgang om hjørnet: ---^ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .



Facaden mod syd, virkelighed ---^  og tegning ---v  Bag muren: Indg. ---^ til beboer-toilet og for "Mænd"(om hjørnet).


Detail ---^ og den hele tegning ---v




Følg evt. nedtagningen her:  Øresundsvej station til Frilandsmuseet - 2005.







 

Søndags-ekstra (der kommer kun denne i dag).

17. august  2014.

. . . og mens vi nu er i Lyngby:


Lyngby kirke.

Lyngby -Kongens Lyngby, som byen kaldes, fordi den fra gammel tid var krongods- ligger meget smukt ved Lyngby Sø og tæt ved Mølleåen.

Kirken ses viden om, da den ligger paa toppen af en høj og stejl bakke, der hæver sig midt i den gamle bydel.  Adgangen til kirken er besværlig.   I 1687-88 blev der ved begge daværende opgange sat rækværk "for aldrende og skrøbe­lige Folk at hjælpe sig op til Kirken" (uddrag af gammelt regnskab).

I kraft af mange om- og tilbygninger er kirken en ret kompliceret og malerisk bygning, men noget af et problem for en "model-fotograf".  For hvert et skridt man træder bagud, træder man lige så meget længere ned ! ! !

Kirken er en såkaldt langhuskirke, opstået ved, at der til det oprindelige romanske skib af kamp med hjørnekvadre af kridt er tilføjet forlængelser i øst og vest, og begge steder med kamtakkede blæn- dingsgavle.


Omkring 1400 blev der rejst et tårn (øverst til venstre på planen), hvis noget usædvanlige placering kan forklares ved det stærkt faldende terræn. Et sengotisk sydkapel har muligvis i første omgang tjent som våbenhus, men blev  i 1644 indrettet som privatkapel.

Hertil er senere kommet den noget uskønne (pudsede / rødkalkede) tilbygning -se foto nedenfor- udfor "B" i øverste højre hjørne.


Som man ser kirken, når man kommer ud af / fri af de to bygningsrækker på Lyngby Hovedgade´s nordlige del.

1878 ---^  og  2014  ---v

 - - -


Engang var Kongens Lyngby en by med brolagte gader, med fabrikker og mange anseelige bygninger samt smukke landsteder. Den var sommeropholdssted for mange rige Kjøbenhavnere og omegnen viser nogle af sjællands meget naturskønne steder.


Kirkegårdens meget stærke fald til alle sider er udlignet med talrige, meterhøje terrasser.   ^---vv

Måske ikke den kønneste tilbygning til en flot gammel landsbykirke - man fristes til at tro, at det noget hånd-
værkerne har spist frokost i / klædt om i, og endnu ikke fjernet ! ! !

Sådan skal den slags se ud . . . 

 - - -

Byen gennemløbes af Mølleåen (ca. 100 m fra kirken) som til trods for sin sparsomme vandmængde er det mest udnyttede åløb i Danmark.  Langs åen har ligget eller ligger en mængde vandmøller begyndende med to mindre møller, Hestetrang Mølle og Hestetang Mølle i Ganløse/Uggerløse.  Herefter Frederiksdal Mølle ved udløbet af Furesøen.  I Lyngby ligger Lyngby Mølle (nordre og søndre mølle), og derefter følger på vejen mod Øresund møllerne Fuglevad, Brede Værk, Ørholm Værk, Nymølle, Stampen, Raadvad sluttende ved Øresund med Strandmøllen.

 - - -

 

Lyngby kirke, 14. august 2014.   ---^^


(Næsten) lige til modeljernbanen.

I det mindste kan billederne måske benyttes som inspiration / forlæg for en kirke på en sådan bakketop på modeljernbanen. At gravstederne -på moderne vis- tilsyneladende er under nedlæggelse og henvisning til en "assistenskirkegård", gør vel kun modelarbejdet så meget nemmere.



-




 

17. august  2014.

Øresundsvej station på Frilandsmuseet.  --   August 2014.


Så kom de første større stik på plads.

Stationsforstanderens stuevindue.    ^---vv

 - - -

6066-IMG_7683.Oresundsvej st.Frilandsmuseet.14.8.2014.JPG (395×296) . 6067-IMG_7684.Oresundsvej st.Frilandsmuseet.14.8.2014.JPG (395×296)

 ^---v

"Holderen" for stikket gennem de seneste otte år.  Det var så det ! ! !

Alle stikkene på plads, --udvendigt ---^  og indvendigt  ---v

Som bekendt er tilværelsen fuld af problemer (udfordringer på nu-dansk), og hvorfor skulle det være anderledes her ???   Det er det da heller ikke.  

Nu er foreløbig denne mur genopført i lod og vater og med de rigtige indbyrdes mål.  Nu er spørgsmålet så, om vinduerne passer i hullerne ???   I vore dage bygges  mure / vindueshuller med en passende overstørrelse, der efterfølgende tætnes på forskellig vis, men i "de gode gamle dage" byggede man muren op til vindueshøjde. Herefter anbragte man vinduerne (tilpas støttede), mens man murede helt op til vinduesrammen. Færdigt arbejde ! ! ! 

Spørgsmålet er så nu, om vinduet(-erne) passer i de gamle / nye huller ! ! !

 

Da vi sidst så "dette foto" (14. juli 2014) stod stikkene på stilladset foran vinduerne --nu er de på plads.

 

En af de første kommende opgaver bliver nu at finde de  gamle "remme" frem og få dem anbragt rigtigt ! ! !

 

 


 

 

16. august 2014.

Hørve-Værslev Jernbane:   Billeteksempler.


Nedenfor en række eksempler på såkaldte "Edmonsonske billetter" *), papbilletter beregnet til hhv. stempling / prægning af rejsedatoen øverst og til klipning, til sidst annullering af billetten ("slutklip") under rejsen.  Hertil viser billetten den strækning, hvortil billetten er gyldig, den befordringsklasse der er betalt for, og om det er en voksenbillet eller en barnebillet samt billettens pris. 

Det fremgår også, om det er en enkelt- eller en dobbeltbillet (til een enkelt rejse eller også gyldig til returrejse). Denne oplysning fremgår af billettens udseende, idet en ensfarvet billet er en enkeltbillet, medens en to-farvet billet (med lys midterstribe) er en dobbelt- (retur-) billet.

Sluttelig er billetten forsynet med et løbenummer nederst, der anvendes ved stationens regnskabsaflæggelse.

Udover de her viste farver, og udseender i øvrigt, kan billetterne have andre udseender ved andre billettyper: Militærbilletter (blå), weekend-billetter, 65-billetter og hvad man ellers (generelt) har fundet på i tidens løb.


På et tidspunkt efter HVJ´s nedlæggelse skiftede billetterne udseende, således at forstå, at alle billetter fik samme farve (normalt ensfarvet brune), og med angivelse af billettype ved et stort bogstav, f. eks:  E = enkeltbillet, D = dobbeltbillet og M = militærbillet.  Denne forenkling af farven skyldtes anvendelsen af "nymodens" billet-trykkemaskiner / kasseapparater.

(Fælleskl.(-klasse) = en sammenlægning af 2. og 3. klasse til een vognklasse.   H = henrejse /  T = Tilbagerejse.)


 

Billetter fra Eskebjerg:  Enkelt / dobbelt til:

Hørve / Bjergesø (Bjærgesø) / Starreklinte / Føllenslev . . .

Arkiv: Uffe B. Pedersen.

 . . . Alleshave / Kaldred / Værslev.

 


Billetter fra Hørve:  Enkelt / dobbelt til:

Bjergesø / Starreklinte / Føllenslev / Eskebjerg . . .

Arkiv: Uffe B. Pedersen.

 . . . Alleshave / Kaldred / Værslev.

 

 

. . . . . . . . . . . .

Tv:  HVJ-Strækningsklippebillet,
enkelt:   Hørve-Starreklinte el. omv. . . . . . . . . . . . .Th:  HVJ-Strækningsklippebillet, dobbelt:  Uklippet. . . . . . . . . . . . . . .

Arkiv: Uffe B. Pedersen.

Billetternes anvendelse fremgår vist af billederne, idet alle "faste oplysninger" er fortrykt, mens de forskelligartede forhold, f. eks. strækning, pris og dato blev angivet ved klipning / gennemhulning af billetten.

 

 

HVJ-Fripas (dobbelte) for banens ansatte.

 Arkiv: Uffe B. Pedersen.



Læs evt. alt om de gamle billettyper i Lars Viinholt-Nielsen´s hæfte: "Jernbanebilletter i Danmark" med utallige illustrationer.

bane bøger,  2005.  ISBN 87-91434-04-1.


 

 

 

Tak til Uffe B. Pedersen for ovenstående illustrationer.


 *)  PS. Jeg er fuldtud klar over, at denne forklaring er velkendt af mange jernbaneinteresserede, men husk: Dette læses også af mange andre end de, der ved "alt" om jernbaner.

 

-  -


 

13. august 2014.

Hørve-Værslev Jernbane:   Diverse.


Banemærker:


Det var hverken den store fantasi i motivvalget eller i antallet af udgivne mærker, der kom til at præge HVJ´s banemærker.

Samme motiv i hele banens levetid, en hvid 5-takket stjerne på forskellig-farvet bund.  17 mærker i forskellige værdier gennem banens 37 års levetid.  

Hertil kom nogle enkelte specialmærker, dvs. gebyrmærker og efterkravsmærker.

 

Arkiv: evp


Til venstre:  Mærker til angivelse af et efterkravsbeløb.

Til højre: Gebyrmærker, og yderst ses et eksempel på et "nødmærke", hvor man har overstemplet et OHJ-mærke med et grønt "HVJ" og hertil rettet værdien med håndskrift.

Arkiv: Uffe B. Pedersen.



OHJ-banemærker, afstemplet i Starreklinte og Alleshave.
Arkiv: Uffe B. Pedersen.

I de sidste år, -da man vidste hvilken vej det gik- benyttede man OHJ-mærker som en slags nødforanstaltning (for at spare nye oplag, der sandsynligvis ikke nåedes brugt).  Derfor HVJ-annulleringer på OHJ-mærker.  

Mærkerne er i øvrigt såkaldte "blancomærker", trykt i farve, men uden beløb.  Dette kunne så påtrykkes, når det blev aktuelt at benytte mærkerne (nedsatte nødvendigheden af overtrykte mærker ved takstændringer).



Sidste HVJ-køreplan.


Sidste køreplan.   Vinter 1956.    "Bemærk: Kun gyldig til 31/12 1956".   ^---v


Tak til Uffe B. Pedersen for eksempler på banemærker.

 

 -

 

 

 

12. august 2014.

 

Hørve-Værslev Jernbane:   Årene derpå !

"Et lille morsomt uddrag af et nytårstillæg fra Holbæk Amts Venstreblad 1981-82.  Der var en artikel, som hed 
"En bane og en egn".   Manden på billedet er Sv. Å. Christensen, som afløste på diverse  OHJ stationer.

I 1981 var udkørslen til HVJ stadig at se på Hørve stations betjeningspult."

Tak til:  Uffe B. Pedersen.

 

Hørve-Værslev Jernb. er i dag optaget blandt "siden´s andre privatbanestrækninger: HVJ - Hørve-Værslev Jernbane.

 

- -



11. august 2014.

Hørve-Værslev Jernbane:   Næstsidste kapitel:

(Sidste kapitel = afvikling af banen / sporoptagning og salg af materiel og bygninger.)

 

 

Som elev på Svebølle station var jeg blevet fritaget for tjeneste nytårsaften og et par dage i det nye år.  Derfor havde jeg ikke mulighed for at se, at Kalundborg Folkeblad straks efter nytår bragte en omtale af banens ned- læggelse, og da jeg mødte efter nytår, var aviserne forlængst bragt ud ! ! !

 

Mit held var, at nogle dage efter kom "dagens" bundt af Folkeblade indlagt mellem bl. a. to gamle aviser som beskyttelsesomslag. 

 


 

En af disse aviser var netop den avis jeg "manglede" og kunne lave nogle affoto-graferinger af.

 



 

HVJ-avisudklip omkring nedlæggelsen pr. 31. december 1956.    v--->

 


 

 - - -

 

Desværre lidt småt, men jeg håber, at man alligevel lige kan læse det.  Stærke briller / lup kan anbefales.

 

. . . . . . . .

HVJ-avisudklip fra Kalundborg Folkeblad d. 2. januar 1957.

 


-  -

 


Søndags-ekstra.

10. august 2014.

En transformatorstation:   NESA / DONG  nr. 92, Bakken, Klampenborg.

Det kan være de mest uventede steder, man pludselig "falder over" et transformatortårn.   ^---vv

 

 - - -

Desværre er "stationen / tårnet" skjult bag plankeværket foran, rutschebanen til venstre og boder / pavilloner til højre og bagved.  Til gengæld er det så meget nemmere for modelbyggerne - plankeværket er næsten det vigtigste her.

 

NESA / DONG  nr 92.   Rutschebanen, Bakken.   --   7. august  2014. 

 

Lige til modeljernbanen.

 

Rutschebanen, Bakken,   --   7. august 2014,  --men det er en helt anden historie ! ! !

 - - -

 - - -

 

Næste indlæg på "siden" søndag aften / nat kl. 24.00 / 0.00  +/-

 

-  -

 

10. august 2014.

Hørve-Værslev Jernbane:   Lidt af det rullende materiel.

HVJ 13, Værslev.   --   1946.  Foto:  W. Dancker -Jensen.

 

HVJ  M 5.  Hørve.   --   August  1956.    ^---v

 

HVJ  M 5 på drejeskiven i Hørve.   --   August 1956.


HVJ  C 501.  Holbæk.   --   1969.  Foto: H. Gr. Alkjær.

 

HVJ  Qh 551.   Foto:  nn.


OHJ  M 3 på HVJ, v. Eskebjerg.  August 1956.


-  -



9. august 2014.

Hørve-Værslev Jernbane.

Der kom en mail:

"Hej EVP

Det er dejligt at se at du nu er nået frem til min ynglingsbane nemlig HVJ.
Dog er der en lille ting...   Motorvognen på billederne er ikke HTJ M 12, men derimod OHJ  M 3.
(UPS - evp-bem.))

Den er dog også interessant, idet den, som du sikkert ved, er en tidligere HVJ personvogn C 511.
Ombygget til motorvogn i 1930 og atter ombygget efter brand i 1945.

Glæder mig til at se hvad du ellers finder frem om banen.

Jeg har vedhæftet et par småting fra mit arkiv, som du kan bruge hvis det passer dig......

(...)

Uffe B. Pedersen. "

 

 . . . og det passer mig da udmærket, så TAK for tilbudet:

HVJ-tjenestekøreplan, 1955.   ^---v
 

 - - -


 

Artikel fra "Holbæk Amts Venstreblad", 1951.   ^---vv

 

 - - -

 


 

Artikel fra "Holbæk Amts Venstreblad",  1951.

 

Ilgodsfragtbrev fra fabrikken Bukh i Kalundborg til HVJ.  1942 (måske generator-reservedele ???)

 

Tak til Uffe B. Pedersen.

 

 

-  -

 

 

8. august 2014.

Øresundsvej station på Frilandsmuseet.

Sommerferien er slut, i det mindste for de fleste.


Som planlagt fortsætter MT-Højgaard-folkene med afklædningen af byg- ningerne, -denne gang gælder det retiradebygningen, den lille bygning der på Amager lå ud mod Øre- sundsvej.












Inden sommerferien nåede museets murer at genopføre murværket under vinduerne på sporsiden.     v--->


Museets tilsynsførende arkitekt har været forbi med "målebåndet" og godkendt arbejdet.

Eet er, at mur-stykkerne står i water og lod, men afstanden mellem dem, skal også være korrekt, så stikkene (murbuerne) over vinduer og døre passer nøjagtigt, som de sad på Amager.


. . . og set indefra.


Endnu en gang er man inde i en yderst vigtig fase bl. a. med opretning (få, men vigtige millimeter) og fastgøring til fundamentet.  Det tager tid, men ses næsten ikke på billeder.

Retiradebygningen er blevet yderligere støttet inden "afklædningen" rigtig går i gang (d. 8. august). ^---v

 - - -


 . . . til en begyndelse er toppen savet af.


Ca. 500 m fra byggepladsen ligger "magasinet" / oplagspladsen med flere stik (murbuer), nærmest den store bue over indgangsdøren i gavlen.  Midt i billedet ses kvisten, der på Amager sad ud mod sporet (fremover ud mod stationsbyen, --som vignet lige nedenfor).


 

-  -

 

 

 

7. august 2014.

Føllenslev-Eskebjerg-Alleshave.

(Fortsat.)

Føllenslev Postkontor (der havde stationsbygningen som "nabo").
Ca. 1924.  Foto:  C. Bay.    Arkiv:  Gl. Bjergsted Kommunes Lokalhistoriske Arkiv.


Trap-kort over banens sydligste del: Føllenslev-Værslev.

Bemærk den fine S-kurve, Eskebjerg-Alleshave: Man måtte have det hele med, selvom det så kostede nogle køreplan-minutter.


Værslev

Værslev station (DSB).   --   Udateret postkort.

 

HVJ-køreplan.  Sommer 1951.   ^---v

 

- -

 

6. august 2014.

I disse dage, hvor der alligevel ikke er lovet noget bestemt, ta´r vi lige nogle af de lidt kedelige sider, men som vel egentlig kan være ganske interessante, selvom det ikke altsammen er jernbanestof.

Hørve-Værslev Jernbane.

Hørve

Kortudsnit over Hørve og omegn.   Trap 1954.


Bemærk alt det, der dengang kunne bydes på ! ! !


Føllenslev

Føllenslev og omegn.   Trap  1954.


Føllenslev st.   --   Ca. 1924.   Postkortfoto:  C. Bay,   Arkiv:  Gl. Bjergsted Kommunes Lokalhistoriske Arkiv.

 

(Fortsættes)

- -

 

 

3. august 2014.

 

Hørve-Værslev Jernbane.   1956.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Starreklinte.   --   km 4,9 fra Hørve.

Starreklinte station.   --   August 1956.

 


Føllenslev.   --   km 7,9 fra Hørve.

Føllenslev postkontor og station -bagest.   --   August 1956.

 

Eskebjerg.   --   km 11,3 fra Hørve.

Eskebjerg station.   --   August 1956.


 

Banestrækningen set fra vore dages Vilhelmshøjvej mod nordøst og stationen til højre for sporet, inde i byen.

 

Den lyse bygning til højre for sporet i forgrunden er (nu) Eskebjerg Forsamlingshus.

 


 


 


 


 

 


 

OHJ M 3 v. Eskebjerg station, på vej mod Alleshave.   --   August 1956.  --->

 


Alleshave.   --   km 14,5 fra Hørve.

Alleshave station.   --   August 1956.

 

 

Kaldred st./hpl./trb.   --   km 17,0 fra Hørve.

Af en eller anden grund fik jeg aldrig taget billede af Kaldred st./hpl./trb. (var det spisetiden på pensionatet, der skulle overholdes ???), eller måske var det fordi, der var "x" i køreplanerne ud for flere af togene ved stationen, hvilket normalt symboliserede et trinbræt.  Måske regnede jeg derfor med, at der kun var tale om en "beskeden grusperron" ! ! ! (det er snart 60 år siden)  :-(

 

Værslev (DSB).   --   km 21,1 fra Hørve.

OHJ M 3.  Værslev, --klar til afgang mod Hørve.   --   August 1956.

 

 

-  

 

 

Søndags-ekstra.

3. august 2014.

Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm  --  2014.

Dagens fotos d. 27. august viste nogle fotos fra "Medlemmernes dag" på museet, en dag med fremvisning af næsten alt, hvad museet kan byde på af rullende, driftsklart materiel.  Dette materiel ville jeg -naturligvis- gerne have nogle billeder af, men samtidig også gerne nogle detailfotos af enkeltdele fra de Lunding-vogne museet har istandsat. 

Årsagen til dette er, den model jeg påbegyndte i 1955-56, men som aldrig blev færdiggjort.  Nu har jeg set på denne "brandtomt" i næsten 60 år, --nu må jeg prøve at få bygget den færdig - med de fejl jeg begik dengang, og som var årsagen til byggeriets stop.

 

Den ligner "godtnok" mere noget, der har været afbrændt for enden af Pumpehusvej i Sydhavnen.

Der er lang vej endnu ! ! !

KS 587.  Sporvejsmuseet.   --   26. august  2014.

 


Forreste bogie,  KS 587.  Sporvejsmuseet.   --   26. august 2014.   ^---v

Bogien(-erne) har været sendt til Gera i Tyskland for renovering.


Forreste bogie, KS 929. Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.   --   26. august 2014.




De -næsten- 60 år gamle bogier. 

Dåseblik med 5 mm "meterstål" som aksellejer.   ^---v  "Indmaden" er fremstillet efter museumsbesøget, men arbejdet besværliggøres af, at det nu er meget svært, at lodde på de gamle korroderede overflader.

Tegningen i baggrunden er den første tegning til vognene, tegnet efter fotografier og hurtige opmålinger i vognene, mens personalet stod udenfor og røg en cigaret (Formosavej) eller fik en kop kaffe i folkerumsbygningen (Husum).

Dette fordi man dengang så anderledes på den slags "pjat".  Hvad skulle det være godt for. 

Det store tandhjul på bageste aksel antyder, at vognen var selvkørende dengang.  Den var beregnet til 3-skinnedrift (DMJK- med sideskinne).  Nu er dette system yt, så motoren er taget ud, og vognen må overleve som "skubbe-vogn".

I øvrigt må det huskes, at alt er loddet med en af datidens ret store 65 watts loddekolber.  Loddespidsen var ganske stor til sådanne smådele, og varmede ofte så meget, at samtidig med, at man lodder noget på, varmes andet så meget op, så det falder (faldt) af.

 - - -  (Tegningen er ikke skæv, men stillet op som baggrund, og buer lid (meget?) bagud midt på.)


Lige til modeljernbanen.


- -







3. august 2014.

Hørve-Værslev Jernbane.   --   1956.

Under mit ophold som trafikelev i Svebølle (1956) blev jeg klar over, at den lille private jernbane, Hørve-Værslev Jernbane, skulle nedlægges med årets udgang.

En cykeltur med fotografiapparat langs banestrækningen blev derfor besluttet og gennemført en dag efter elevtjenestens afslutning.

Direkte fra Svebølle til Hørve og herefter fotografering på Hørve og stationerne mod Værslev.

Det var den første strækning, jeg således "gennemfotograferede", hvis man kan udtrykke det således, når det kun drejede sig om eet foto af hver station. Hvorfor og hvad skulle man egentlig bruge disse billeder til.  Det var små hyggelige stationer, der nu skulle nedlægges, --og hvad så ! ! !

Kameraet var et gammelt box-kamera, 6x9 cm-film (negativstørrelse) på træ- eller metalspole,   10-12 brugbare fotos, der vel ialt kostede omkring 6-8 kr.  Ikke mange penge i dag, men lejen for mit værelse (uden varme) i Svebølle var 35 k./mdl. Det siger dog lidt om pengenes værdi.

 

HVJ og banens nærmeste omgivelser.   Geodæt. Inst. 1954.

 

HVJ-oversigtskort.

 

HVJ-køreplan, april 1944.

 

Hørve.  --  km. 0,0.

HVJ M 5 ved banens egen perron i Hørve. Man aner lige, at de tre spor løber sammen mod drejeskiven til venstre, lige udenfor billedets kant.  I højre side ses OHJ-sporet til/fra Nykøbing Sj.   --   August  1956.

(Spørg mig ikke, hvordan lampestanderen kan svæve - eller kan den ??? Måske er det derfor, at den er ved at vælte.  )

 

Bjerresø / Bjergesø hpl./trb.   --   km 2,8 fra Hørve.

Bjergesø - eller Bjerresø, der ses malet på bygningen.   --   August  1956.

 

(Fortsættes.)

 

- -

 

2. august 2014.

 Lidt ældre smalsporsmateriel.

 (Fortsat fra "Dagens fotos" d. 22. juli 2014.)

 

Nedenstående gamle lokomotiv-opremsning er måske ikke den mest "festlige" måde at indlede en ny måned på, men somme tider må man tage det sure inden det søde.

 

Lad os derfor begynde med en lidt "alternativ" smalsporsbane.

For en uges tid siden var der det årlige Kræmmermarked i Ballerup, og undertegnede "kikkede" da lige forbi.
Måske  . . .  ? ? ?

Boderne med gamle postkort (det var ikke mange denne dag - jeg fandt to) blev besøgt.  Det første sted havde virkelig mange interessante kort - Lige til hjemmesiden - hvis jeg må udtrykke det sådan. Til gengæld havde jeg været lige til Ladegården, hvis jeg havde købt det, der var interessant. Ingen tvivl om, at vedkommende godt vidste, hvad der var penge i.  Nå, --med de priser, er kortene der såmænd nok også næste år.

Den anden bod havde postkort til "en rimelig penge", så det blev da til nogle stykker, --bl. a:

En "alternativ" smalsporsbane:

Aalholm Automobilmuseum i dette´s velmagtsdage.  (Udateret postkort - sendt uden dato og frimærket "dampet af".) Midt i toget ses den gamle, her og nu maltrakterede bornholmske postvogn, DBJ nr. 326.  "Stråforkortet" med 30 cm i højden og omsporet til 700 mm i st. f. de oprindelige 1000 mm, og så malet skovgrøn.  Kan man næsten synke dybere.  Den eneste "trøst" skulle da lige være, at den derved undgik skærebrænderen, og derfor eksisterer den dag i dag.

Intet er galt for noget, uden at det er godt for noget andet ! ! !

Vognen tjener nu som kioskvogn for Blovstrødbanen:  http://blovstrodbanen.dk/banen/?page_id=88

 

Om lokomotivet skriver  Per Topp Nielsen  på sin hjemmeside  http://www.dansk-jernbanearkiv.dk/sukker/lokfabho.htm :

Hoffmann 1949 - 8  --  1949:  Ny kedel nr 8
 
1949  C-kedel leveret til Nakskov og anvendt i HE10842, Nakskov 2.
1965 solgt til Aalholm SSB (Dec.65) og i 1966  istandsat i Nakskov for Aalholm Automobilmuseum. 1967:  40 røgrør udskiftet i Nakskov.
1984  senest trykprøvet 8-5-1984.
1990  hensat ude af drift ved museet.

---

1990:  Det er 24 år siden.  Hvad der er sket siden, ved jeg ikke pt.

--------------

 

Det er nævnt tidligere: De første bøger om dansk jernbanemateriel (normalsporet som smalsporet) måtte udkomme på engelske forlag, og de blev -følgende deraf-  udgivet på engelsk.

Først fik vi W. Bay´s bøger om danske damplokomotiver, privatbanernes og derefter statsbanernes.

I 1958 udkom et mindre hæfte (lidt over A5-størrelse) med oplistning af nogle danske smalsporede damp- som motor-lokomotiver.  Nogle hæfter kom -vel naturligt- til Danmark, og der begyndte -så småt- en indsamling af data og fotomateriale til en evt. efterfølger.

 

Al begyndelse er(var) svær.

Det var ikke alle, der var tilfredse med udgivelsen, som -ligesom så mange andre jernbanebøger- blev beskyldt for at have mange forkerte oplysninger.

Måske / sikkert, --men når man, eller måske snarere, hvis man betænker mulighederne for indsamling af den slags oplysninger dengang.  Der var en ganske anden indstilling til den slags. 

 

Denne efterfølger udkom i 1961:

(Fortsat fra "Dagens fotos" d. 22. juli 2014.)


Siderne 7 - 13  <---vv

 

 

 

 

 

 

- -

 

 

 

5. august 2014.

Hørve-Værslev Jernbane.


Hørve




Føllenslev




Trap-kort over banens sydligste del: Føllenslev-Værslev.

Bemærk den fine S-kurve, Eskebjerg-Alleshave: Man måtte have det hele med, selvom det så kostede nogle køreplansminutter.


Føllenslev st.   --   Ca. 1924.   Postkortfoto:  C. Bay,   Arkiv:  Gl. Bjergsted Kommunes Lokalhistoriske Arkiv.

Apropos: Amagerbanen.

 

Lørdag den 26 juli kl. 16.00. afholdtes nedenstående lille arrangementet:    Indbydelsen lød:


"Fadøl, skinnecykling, hygge og en lokalhistorisk fortælling af byhistoriker Allan Mylius Thomsen.


Lørdag den 26 juli kl. 16.00. afholdes arrangementet. Adressen er  Uplandsgade ved kolonihaverne, Amager."

"Kom og nyd en naturskøn oplevelse med skinnecykling på Amagerbanen i naturskønne omgivelser. Allan Mylius Thomsen holder en tale, hvor han med sin fængende fortælleteknik fortæller om områdets og Amagerbanens historie.
Der vil være fadøl og vi regner med at alt vil være gratis, men hvis ikke, så bliver priserne meget meget lave! Arrangementet vil være så langt ud på aftenen som stemningen tillader.

 

Strækningen hvor der kan køres med skinnecykel er på ca. 800m. Der er blevet fjernet buske som stod i vejen på skinnerne, til stor glæde for de lokale som nu bruger banen som en sti, og til stor glæde for jernbane og historieinteres- serede. 

 

Div. politikere er inviteret."

 

 

 

 

Sporet går langs Uplands- gade fra Shelltanken og frem til lyskrydset ved Strand- losvej / Uplandsgade / Ved Amagerbanen. Kort efter den stopklods med skiltet er der et sporskifte som deler op i to retninger inden sporene er skåret af, af kommunen. Det ene spor går mod vejen som hedder ''Ved Amagerbanen'' retning Dragør (Kastrup). Det andet spor fortsatte mod Benzinøen.

 
Bagsiden af sporet er fod- boldbanen (Kløvermarken).
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Desværre måtte Allan Mylius Thomsen melde
afbud, men efter hvad jeg har forstået var det
alligevel en oplevelse for de, der var med.
 
Blandt de tilsendte fotos har jeg dog valgtnog-
le uden personer - ikke alle er vilde med at
"optræde" på nettet uden sit vidende.
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det er ikke til at se det . . .

 

Jeg var ikke selv tilstede (også "Medlemmernes dag" på Sporvejsmuseet Skjolde- næsholm den dag), så jeg har ikke set området ved selvsyn i 13 år.

Det må imidlertid være på denne strækning der køres / blev kørt.



AB 1 + tog, Uplandsgade, ---> juni 1959.




På arealet omkring den lille ekspeditionsbygning, er i vore dage opstillet et antal småhuse indrettet som boliger for hjemløse . . .    ^---v

 . . . og hvis man lige vender sig om:

Stationsarealet, set mod nordøst, ”Dragør”. . . . . Fotos: 1. april 2004.


 Sporskiftet mod henholdsvis Prøvestenen
  og Dragør   ”står på halv”.

  1. april 2004.

  Det er her sporresterne nu ender.

 

 

 

 

 

 

 

Det var i øvrigt  gruppen bag ovenstående arrangement, der også stod bag filmen ''På sporet af en storhedstid'' med Allan Mylius Thomsen.

 

 -  -

 


Forrige side: Juli 2014.
Næste side: September 2014.