Dagens foto(s).

 

 

April  2013.


 

 

 

 

 

Dagens foto(s) må forventes at stamme fra hele landet.

 

(Skulle et foto eller to en dag have været vist før ! ! !  --  Beklager, så må det være "Et tilbageblik", som de skriver i TV-programmerne ved genudsendelser   ) 

 

 

( Prøv og se, ...på evp )

- - o 0 o - - 

 

29. april 2013.

Så blev jernbanebroen over Limfjorden genåbnet, -og onsdag d. 1. maj kl. 0.00 genåbner

 "Dagens fotos".

 

28. april 2013

Søndags-ekstra.

 

SIGNALPOSTEN   1962 - 1993.

 

I november 2012 var det 50 år siden, at det første nummer af bladet "SIGNALPOSTEN" udkom. - Her et lille tilbageblik.

 

Som medlem af Dansk Model-Jernbane Klub modtog medlemmerne jævnligt og ved passende, aktuelle lejligheder klubbens ”Meddelelser” om hvad der var aktuelt, underretninger om ture/udflugter, indkaldelser o.m.a.  Ofte var disse meddelelser blot et A4-ark foldet to gange (dvs. til A6-størrelse) påskrevet navn + adresse og påklistret frimærke på den ene yderside.  Det kunne man dengang – end ikke et stykke tape til at holde forsendelsen ”lukket”.

Jeg var ikke med i beslutningslokalerne dengang, men dog ”rimelig tæt” på.  Dette kan derfor -på nogle områder- kun være en iagttagelse lidt fra sidelinien, f. eks: 

Omkring efteråret 1962 (dvs. inden klubbens 25 års jubilæum i 1963) havde bestyrelsen (formentlig den daværende formand, Frank Hermind) fået den tanke, at klubben skulle have et medlemsblad: "SIGNALPOSTEN" som afløser for nævnte meddelelser – rent faktisk havde de første ”Signalposter” endda alligevel meddelelsesnummer ! ! !

 

SIGNALPOSTEN – 1. årgang – Nummer 1.  --   November 1962.  --  Meddelelse nr. 184

 

Dette lille blad (en anelse større end A5 - daværende folioark, foldet) var tænkt udsendt til klubbens medlemmer en gang pr. måned (11 numre pr. år), først som ovenfor viste lille duplikerede tryksag, senere som offsettryk. Bladet sendtes samtidig til alle medlemmer af ”Sammenslutningen af danske Modeljernbaneklubber og Jernbanevenner” og en del ”udenforstående” (ikke-medlemmer), samt til ”kontorer”, og betydende chefer ved DSB, samt privatbanedirektører / driftsbestyrere.  Fra 1. årg. nr. 9 kan man abonnere på bladet for kr. 10,- / år eller købe det i løssalg for kr. 1,- / blad. 

Mere eller mindre”faste” skribenter/medarbejdere: Ulf Holtrup, red, - Frank Hermind, ansv., Poul Adamsen, Ib V. Andersen, Ole Faurhøj, Arne Gregersen, Jørgen Groth, Jesper Reinfeldt og Erik V. Pedersen.

 . 
SIGNALPOSETN – 2. årgang   –  4  (ca. august 1964), . . . . . . . . SIGNALPOSTEN  – 3. årgang  – 2  (Marts 1965)
med annoncer for at styrke økonomien og kun 8 numre/år. . .  med kun 6 numre/år.

2. "forbedrede" årgang udkom dog kun med 8 numre i det år.  Med 3. årgang nummer 2 skiftede bladet udseende, nu til ”rigtig” farvetryk på omslagsarket og på glittet papir.  Antallet af numre var nedsat til 6 / år.

Hvem der i sin tid tegnede bladets første hoved, er jeg ikke klar over, men jeg kunne forestille mig, at Poul Adamsen ville være et godt bud. Da bladet efter et års tid gik over til en lidt mere "fast form", havde man fået den dengang meget benyttede og meget fine tegner Erling Nederland til at nytegne hovedet med genbrug af de samme enkeltmotiver.

 

 . 

Ind imellem de almindelige bladudsendelser påtog Holtrup
sig også andre  skriveopgaver i form af  f. eks. privatbane-
jubilæumsskrifter :  Skive - Vestsalling Jernbane (1964),
Skagensbanen (1965) og Hornbækbanen (HHGB - 1966)
og tegnings-/fotokatalog,  1969.

 

Med 3. årgang nr. 5/6 nåede (dobbelt-)bladet efterhånden op på 56 sider (incl. omslag), men trods annoncer gik det ikke i det lange løb.  "Kassen var tom".

 

-----------

 

Igang igen.

Vi var dog nogle medlemmer i klubben, der ikke rigtig kunne affinde os med denne tingenes tilstand, og som efterhånden traf den beslutning, at bladet skulle genopstå.  Vi troede selv, at der var basis for et fremtidigt blad.

Den hidtidige redaktør, Ulf Holtrup, farvehandler Poul Adamsen og undertegnede (evp) besluttede at vi ville forsøge en genudgivelse af bladet, men nu på abonnementsbasis. 

Ulf Holtrup skulle -som hidtil- være redaktør, men også regnskabsmand, med Jesper Reinfeldt som bestyrer af abonnentkartoteket, ”Adam” skulle skrive incl. arbejde med annoncer, og  -sammen med de andre tilknyttede skribenter, Ib V. Andersen, Ole Buskgaard, Arne Gregersen og Jørgen Groth- skulle jeg skrive, ligesom bladet (efter trykning) skulle samles i og sendes fra min bopæl i Rødovre. 

Vi havde et mål for / et ønske om et antal tilmeldinger, for at bladet ville kunne løbe rundt (Holtrup opgiver ikke antallet i det første nummer -”vor hemmelighed”- og jeg husker det ikke længere), men vore forventninger blev indfriet langt bedre, end vi havde turdet håbe på.

I slutningen af 1967 udsendes en lille reklamefolder (med samme forside som det evt. kommende første nummer) for det evt. kommende, nye "SIGNALPOSTEN".  6 numre – 16 sider pr. nummer og kr. 25,- / årlig.

 

Folderens "blikfang" var den evt. første kommende forside:

Husker Du dem -de gamle brune "normal-girokort". SIGNALPOSTEN = kr. 25,- / år.

”Upolitisk tidsskrift om jernbaner i virkelighed og i model” var bladets motto fra et år efter "genopstandelsen"  med tilføjelsen: ”Bladet udgives af en kreds af jernbane-interesserede som ren hobby og alt ikke-professionelt arbejde udføres uden beregning. Overskud bruges til jernbanehistorisk forskning”.

Som reaktion på et ”fremmedindlæg” modtog vi omkring 1972 en meget interessant og ganske vittig henvendelse fra en læser.  I redaktionen blev vi straks klar over: Den mand må vi have med, og således kom Hans Gram Alkjær ind i redaktionen.

I 1982 kom Povl Wind Skadhauge til. Hans flotte byggetegninger har dannet grundlag for mange huse på modeljernbaner landet over, og ses den dag i dag på div. fotos. Endv. har der i årenes løb været bragt fra ét til adskillige indslag af  f. eks. Hans Gerner Christiansen, Bent Hansen, Erik Olsen og Jens Bruun-Petersen.  

 SIGNALPOSTEN  –  4. årgang nummer 1  –  JANUAR  1968.

 

Til vor store glæde voksede bladet støt og roligt, men som jeg husker det. Nåede vi aldrig Holtrup´s drøm: 1000 abonnenter.  Med løssalg var vi langt over, --men aldrig som abonnenter. Sideantallet steg, artiklernes længde, men vist også kvalitet, steg også. I takt med både dette, men også skribenternes alder og måske andre interesser, faldt nogle fra og andre fik besvær med afleveringsterminerne. 

En ting som flere nedkopierede original-tegninger satte også sit præg på udgivelserne. Der var nu én gang kun mulighed for ét midteropslag, men ofte var der adskillige større tegninger, der var berettigede til denne ”hædersplads”.  Det endte med en løsning i form af specielle tegningsark i dobbelt længde, der derfor både blev bukket på midten, og heftet ind i bladet på et passende sted, men også bukket yderligere en gang midt på hver af de to tegningssider.

Udover arbejdet med bladet udførte Ulf Holtrup sideløbende tegningsarkivarbejde og EVP fotoarbejde for DMJK´s arkiver, hvilket medførte udgivelse af  et par tegnings- og fotokataloger over salgsvarer.

 

 . 

Eksempler på et katalog og på medlemslister udarbejdet for  Danske Model- og Jernbaneklubber og DMJU.

 

 

Næsten samtlige numre af SIGNALPOSTEN kan ses og / eller downloades her: http://www.signalposten.dk/signalposten.php

 

 

Fortsættes.

 

 

 -  -

 

 

 

 

26. april 2013

Helligdags-ekstra.

 

En hobby blev grundlagt.   --   1948.

(fortsat)

 

En dag omkring 1965-66, da vi havde været på lørdagsindkøb med smådrengene, kom vi forbi en mindre legetøjsforretning der havde ophørsudsalg.  Et lille billigt LIMA-begynder-sæt i H0 / 1:87 stod i vinduet, og blev hurtigt for fristende for faderen --til børnene naturligvis, især den største af drengene.

Endnu en gang, blev det sent den aften, før faderen kørte dagens sidste tog i remise, --her er lokomotivet dog kørt.
Købet havde nok børnenes interesse, men bestemt også faderens.  (Fabr:  LIMA - Italy)

 

Den brune vogn  " AB - Danmark " var dengang en almindelig åben godsvogn, men en byggeartikel af Jens Bruun-Petersen i et modeljernbaneblad,  UK-modelinformation, bragte "opskriften" på ombygning til en af de -også ved Amagerbanen- ombyggede åbne til lukkede vogne, især til befordring af hvidkålshoveder fra de amagerkanske marker.

Opskriften måtte prøves og pludselig havde man (jeg) en "rigtig" AB-vogn.  Den slags kan man more sig over idag, hvor en større produktion, kan blive tilbagekaldt, hvis en nitte sidder forkert. 

 

En tanke opstod.

Som en del af interessen omkring  0e-smalspor  (1:45-smalspor) havde jeg engang anskaffet en løs motorbogie, der skulle anvendes til "et eller andet" interessant tip- eller roe-loko.   Dette byggeri var dog aldrig blevet til noget (to års soldatertid, giftemål, hus og så børnene).  16,5 mm sporvidde - hvorfor ikke - der måtte kunne bygges et 1:87, normalspor-motorlokomotiv over den til børnenes lille bane, men hvad ??? 

Fotografier blev gennemset, bøger (det var ikke mange dengang) blev "bladret" igennem, indtil jeg en dag standsede ved et oplagt emne


Et Frichs-"Marcipanbrød" - HFHJ M8 i sine festlige cremegule/carmoisinrøde farver og med lyseblåt "mavebælte" og "sølvtag".  Sikkert lige noget for en mindre dreng.

Jeg havde ganske vist aldrig før bygget i størrelse 1:87 (H0 / Halv 0), men det måtte prøves. Tegning forelå i form af en nydelig Allan Hansen-tegning.   Værkstedsmulighederne var ikke store, --kun "køkkenbordet" og diverse håndværktøj var til rådighed. Hertil en gammel 65 watt loddekolbe (og den er stor i forhold til 1:87-lokomotiver), men det gik vist egentlig meget godt, og interessen for 1:87 var i behold efter afslutningen. 

 

HFHJ M 8 som begyndende 1:87-model.  Den sorte bogie er industribogien, der ikke blev ændret ved, mens
den anden bogie er ny og hjemmebygget af lidt messingplade, søm, kuglepennepatroner og fosforbronce
(dør-/vinduestætningslister).
April 1967.

 

 Michael med begyndelsen til M 8 og Thomas med en plastbil.   --   April 1967.

 

Lokomotivet blev bygget og drengen blev glad  --  faderen kørte med det ! ! !

M 8´s vognkasse blev bygget af konservesdåseblik, kuglepennepatroner, lidt alufolie, fjeder-fosforbronce.

Med succeen i hus, måtte der også forsøges et byggeri til den mindste af drengene, men hvilket ???   Som ovenfor beskrevet: Fotografier, bøger og blade blev gennemset:  Naturligvis ! ! !   Kalvehavebanen´s lille motorlokomotiv KB M 1, et lille "Frichs-firkantet", --bare bygget af B&W, men af mig benævnt således for at antyde udseendet:

 

  http://www.mjk-h0.dk/evp_KB/kb_m1_m.pers.vogne_paa_slangerupbanen.fabriksfoto.jpg

Dieselmotorlokomotivet KB M 1, ses her på prøvekørsel på Slangerupbanen inden leveringen til KB.

Indsat:  Banemærke, hvis motiv tydeligvis har udspring i dette foto.

Fabriksfoto, arkiv: EVP.

 

I 1959 havde jeg været på et hurtigt besøg på Kalvehave station, hvor jeg -heldigvis- havde fotograferet lokomotivet med henblik på en senere modelbygning, omend i 1:45. Nu måtte der tegnes en byggetegning - den slags hang ikke på træerne dengang.

http://www.mjk-h0.dk/evp_KB/64.ii.06.kb%20m1.kalvehave.juni_1959.jpg

Med maskinens hovedmål i hånden og fotos vinkelret på hhv. siden og fronten, var det lige til at sætte negativerne i forstørrelsesapparatet og indstille forstørrelsesgraden til 1:45 -eller som nu aktuelt, 1:87- og tegne derefter.

http://www.mjk-h0.dk/evp_KB/64.iii.08.kb%20m1.kalvehave.juni_1959.jpg

 

Den var ganske vist ikke særlig "festlig" at se på i "moderne udseende".  Chokolade-brun med alu-farvet tag.   Det der "satte hovedet på sømmet" var, at den var "født", og i sine unge dage kørte som cremegul for oven og carmoisin under vinduernes underkant - "nøjagtig" som HFHJ M 8.

Den skulle det være:

Det lå allerede nu i kortene, at et byggestørrelses-skifte var på vej.  Det var langt mere pladsmæssigt medgørligt. 

Her, som på HFHJ M 8:  Er der noget man som modelbygger altid mangler, --så er det materiellet set oppefra.
Næsten altid må man mere eller mindre gætte sig til tagudrustningens nøjagtige udseende.

Apropos tagudrustning: 
Det er næppe nødvendigt, at have bestået den udvidede ledvogtereksamen, for at se, at der er stor forskel på tagkølerarrangementet på det gamle "to-farvede" sort/hvid-foto fra prøvekørselerne og det tilsvarende arrangement på mine farvefotos af min model.

Årsagen til dette er, at jeg har bygget lokomotivet, som det så ud efter en brand og efterfølgende genopbygning hos Scandia, Randers, i 1953.  Ved den lejlighed blev lokomotivet udstyret med "Mo-tagkølere" i stedet for den gamle type.  På gr. af omtalte "legetøjsformål", blev model-lokomotivet malet to-farvet med henblik på, at jeg senere bare kunne male det brunt, --og så "passede pengene" igen.

 _ _ _

 

En husbyggesag (lykkelig afsluttet) og en flytning, lagde dog nogle bånd på aktiviteterne. Skriverier i "SIGNALPOSTEN" tog også tid, men en dag i juni 1972 flyttede vi. Nu var der næsten lige så meget plads i stuen, som der før var i hele huset, og hertil en halv kælder.

Det varede ikke længe førend de første modelplaner for kælderen rumsterede - ja faktisk var det derfor, at den var bygget med i en tid, hvor man havde indtryk af, at det var det første 1½-planshus med halv kælder og højt tag i Ballerup. I Guder, hvor kommunen kunne spænde ben lige til og med den sidste dag.

 

"1:87-Kalvehavebanen"

Årsagen til modelbaneanlægget -Kalvehavebanen i 1:87-  var tidligere nævnte farvehandler P. Adamsen, Gentofte, med et forslag -på et SIGNALPOST-redaktionsmøde- om at bladet skulle udskrive en konkurrence om et modelbyggeprojekt (kun det teoretiske projekt) om bygning af en modeljernbane bestående af et stykke af "en rigtig jernbane". En selvvalgt banestrækning beskrevet et bestemt, men ligeledes selvvalgt tidspunkt.   Det var lige mig, ---men hvilken bane: 

Efter overvejelser: Naturligvis: Kalvehavebanen.  Skulle jeg selv efterfølgende gøre brug af mit eget forslag/projekt, så havde jeg allerede motorlokomotivet, der var i øvrigt ikke overvældende meget rullende materiel og kun seks stationer. 

 

   

Projektet blev skrevet og indsendt anonymt til "SIGNALPOSTEN" (der var ingen forbehold for red.medlemmers deltagelse, men jeg GARANTERER - de andre havde INGEN anelse om, hvem, der var indsender.  Der indkom dog ikke andre forslag, og stor var de andres overraskelse, da de ved afslutningen så indsendernavnet, vedlagt i en lukket kuvert.  Jeg blev tildelt 1. præmien - ikke som 1.præmie, men som en slags "trøstepræmie".

 

DMJU havde udskrevet en parallelt kørende modelbyggekonkurence bl. a. for rullende materiel: Hvorfor ikke prøve med bygning af en af de vogne, som jeg evt. alligevel skulle bygge til min Kalvehavebane:

:

KB C 31. Vordingborg Slotsstation.  --   1959.  Foto:  P.E. Clausen. DMJK.   1:1 ---^ og  1:87  ---v

Vognen opnåede en tredieplads. 
Hvor den dog burde stå på/køre på egerhjul - det bør der gøres noget ved.

 

Et lille KB-tog på vej . . .

 

Nu var det nærliggende at benytte projektet som forlæg for egen modeljernbane, og det fulgtes derfor op senere med en gennemgang af det meste rullende materiel. Lidt herom kan læses på min "side":  Kalvehavebanen i model.


  _  _  _

 

Artikler med byggetegninger om ovennævnte projekt blev i sin tid bragt i bladet "SIGNALPOSTEN" 1971, 7. årg. nr. 1 og 2 (rull. materiel) og 1975/1976 11/12. årg. nr 2 og 3 samt nr. 1, 2 og 4(stationsbygninger). Se evt. artiklerne via:  signalposten.dk

Endvidere har der været bragt artikler herom i "LOKOMOTIVET" nr. 49/1997 og nr. 62/2000.
samt en artikel om mine "Snuderutebiler" i ”LOKOMOTIVET” nr. 66/2001.

 

 

  -  -

 

 

 

 

 

25. april 2013.

 

Regeringen går ind for / tror på "Den danske model".

(Det gør jeg også     )

 

Modeljernbaneklubben H0, Albertslund, 24. april 2013.

Netop i går aftes gik jeg en tur på anlægget med mit fotografiapparat -mens limen tørrede på nogle nye træer under opbygning. OK, --afstandsindstillingerne kunne have været bedre nogle steder, men til mit brug -den oprindelige tanke- er de nu udmærkede.  Formålet var nok så meget, at se på fotografierne, om landskaberne så rigtige ud - passer tingene/genstandene til hinanden, eller er der noget rivende galt, som vis skal se nærmere på.

Samtidig er der måske også lige mulighed for her at knytte et par kommentarer til de enkelte fotos:

 

Vangehus Savværk, Skovvej (Ballerup-Værløse-Farum).  Bygningerne ligger ikke geografisk korrekt, de er tilpasset vort anlæg, men de er resultatet af opmålinger på stedet af de enkelte bygninger.

Vejoverføringen i højre side af foto, er den samme som på seriens tredie foto herunder.

Det lysegrå stykke af taget på "hovedhuset" er egentlig en vandskade fra et dryppende vandrør for mange år siden. Der anes også lidt skade på den lille bygning, men -alt i alt- har vi ikke gjort noget for at udbedre skaderne, da deres "patina" nærmest blev bedre ved "skaden".  "Held i uheld."

 

Moderne vejoverføring --nåhh, jahh- dengang i 1920-30´erne. Her på stedet husker jeg ikke lige konstruktørens navn.

 

Karakteristisk -vist især sjællandsk- ledvogterbolig.  Bygningen er et dobbelthus, spejlvendt over midten, med bolig for to ledvogterfamilier, hvor manden, konen eller dem begge -og i begge boliger- kunne være beskæftiget ved overkørselen.

Sådan var det i det mindste i Knudstrup ved Sorø i 1958, hvor beboerne på skift passede den lille blokpost (manuel linieblok) og bommene for den skærende sjællandske Vestbane (København-Korsør).

 

Et miks af bygninger, hjemmebyggede, bearbejdede "ting", byggesæt med forandringer m.v.

Yderst til venstre et par hjemmebyggede bygninger (Tommy Nilsson- www.jernbanen.dk), en bearbejdet husfacade (TOBAK-VIN-ØL) fra firmaet "COMBIX" (www.combix.dk), et bearbejdet postkort (TOM  HANERT) og en bearbejdning af et Witzel karton-byggesæt (http://www.witzelhobby.dk/).  Yderst til højre: Hjemmebygget model af Glostrup posthus (Henning Wacher) og forrest, nederst, en hjemmebygget vogn- og lagerhal (Steffen Andersen).

 

Jeg har altid været imponeret over denne herlige baggårdsbygning fra fa. Epoke Modeller (v. Per Møller Nielsen) http://www.epokemodeller.dk/  *).   OK, --den har fået en ordentlig gang patinering / "smukkesering", hvis man må skrive det således, --men en flot bygning fra EpokeModeller / PMN´s side.

Efterfølgende er der dog --i Mjk-H0-- sket det, at den tænkte bygning ved siden af til venstre er "brændt ned", og tilbage ligger nu kun nogle ruiner, mens den røgsværtede husgavl vidner om høje temperaturer og megen røg.

*)  Jeg skal lige bemærke, at baggårdsbygningen -som den står her- rettelig består af to sammenbyggede byggesæt (det kan man også, nemt, og med godt resultat).  

Løsdelene, ølkasser, ladcykler og -nederst i foto skraldespande- er også fra epoke modeller, der også er leveringsdygtig i cykelstativer, kloarkdæksler, stiger og meget andet til at "forskønne" bygningen med.

Et kik ned i baggården.  Vin- og tobaksforretningen i hjørnet må benytte gården til kasser med eller uden tomme flasker.

 

Simpelt hen:

Lige til modeljernbanen.

 

Et kik ind i en "rigtig" københavns baggård i Gothersgade ved Kongens Nytorv i 1982.

--->

 

Der er ikke megen plads til det fornødne ("indendørs"), og det er da lige før, at man skal både afføre og senere iklæde sig diverse beklædningsgenstande allerede inden man hhv. "bakker" ind eller bagefter, når man kommer ud.

 

 

 

 

 

 

Nedenfor ses også virkelighedens verden, på Nørrebro, hvor S-togene hvert femte minut "drøner" lige forbi beboernes vinduer, og det næsten døgnet rundt.

 

 

Man kommer tæt på,  ^---  set fra gadeniveau og set fra S-toget. ---^

 

Modeljernbaneklubbben H0, Albertslund.   --   Hjemmebyggede baggårde ud mod banen ved Aggersborg station.

 

--------

 

Sidst lige en bemærkning om lyset: En dag fik vi besøg af et tv-hold, der ville optage en stump "film" til et tv-reklameslag.  De så fortvivlet til vores "gule" lysrørsbelysning --- kasseret på stedet.  "Når vi kommer for at optage, har vi selv nogle andre rør med ! ! !"

Det gjorde de, og udskiftede midlertidigt samtlige rør til en mere blålig "dagslysfarve".  De tilstedeværende klub- medlemmer var vist ved at falde om - alt var "blåt".   I løbet af nogle minutter, var der ingen, der tænkte mere over det - og dagen efter kørte et klubmedlem -efter aftale- ud og købte nye rør til hele klublokalet.  

Det var dyrt - men det er dejligt, og det har vi ikke fortrudt.

 

 

  -  -

 

 

21. april 2013

Søndags-ekstra.

 

En hobby blev grundlagt.   --   1948.

 

I går, lørdag d. 20. april 2013, var det præcis 65 år siden, at jeg -inden jeg gik i skole på min 10-års fødselsdag-, fik min fødselsdagsgave:  Et elektrisk tog - "Pionerekspressen",  -et mindre (elektrisk) damplokomotiv med træoverdel en personvogn, en hvidmalet "Kødvogn" (begge beklædt med påtrykt papir), samt ti sporstykker (otte runde og to lige) - alt i "størrelse 0" (32 mm sporvidde), men ellers uden den store lighed med virkeligheden.

 

April 1948.

Kun tre år efter 2. verdenskrig- var der stadig restriktioner på mange materialer herunder bl.a.  jern(blik)plade til elektriske tog (legetøj).  Derfor var fabrikanten Knud Petersen nødt til at benytte træoverdele/vognkasser til lokomotiver og vogne.

Det blev med garanti sent den aften, inden det sidste tog kørte i remise.

Året efter -til Fastelavn- var jeg med til tøndeslagning.  Tønden så ikke godt ud bagefter, men jeg øjnede muligheden for at save de 8-10 mm tykke, mindre ituslåede staver op som sveller.  I den anledning (1949) besøgte jeg formentlig forretningen Model & Hobby (der netop nu er under ophør efter 65 år !!!) for første gang.  Skinnelængder á 1 m, skinneholdere og –samlere skulle bruges sammen med svellerne for at kunne lave egne sporstykker og dermed kunne køre lidt længere end den første lille oval tillod.  Svellerne var ikke lykken (jernhårdt bøgetræ / min økonomiske mulighed), men det gik.

 

Det første lokomotiv og den tilhørende personvogn, her på et senere indkøbt "skiftespor".  Foto: April 2013.

 

Lokomotiv nr. 2.   Lokomotivet kunne også købes med røgplader, men det har der aldrig været på dette.
Foto: April 2013.

 

Snart gik turen igen –sammen med min far-  til Model og Hobby.  Jeg skulle prøve at bygge en vogn selv.
Her havde en ”simpel” Q-vogn været det ideelle begynderprojekt, men det havde drengen ikke øje for.  Et københavnsk S-tog, som jeg jævnligt kørte med-  det var sagen, og således blev det.   M & H leverede tegningen, el-motor, snekkedrev, hjulsæt og bogiesider(af tin/typemetal) samt fire -fjedrende- puffer.

 

Tegning:  Dragø / Model og Hobby - 1950.


 

Resultatet . . .

 . . .  foto taler for sig selv, men jeg var dog også kun 12-13 år.   --   Foto: Marts 1957.

 
Ca. 1952 kom jeg –gennem noget familie- i forbindelse med et DMJK-medlem, Ulf Holtrup, senere redaktør for tidsskriftet SIGNALPOSTEN.  Han introducerede mig i DMJK på Nørrebro station, hvor jeg -efter et par år-  blev medlem ca. to år inden minniumsalderen - på disp.

 

1:45-model af DSB PB, som var den  2. 3. eller måske 4. model.  Vognen var (er) forsynet med strømaftager, da den var udstyret med blinkende slutsignaler til kørselen på anlægget på Nørrebro station, hvor den -som jeg mener at vide det-  eksisterer endnu.

Slutsignallygten ses i højre side af foto.

Foto: Juli 1956.

 

DSB  IKT.   Tegning: "Modeljernbanen". . .

 

 . . . og som model i størrelse 1:45 :

KØDVOGN på eget lille lofts-anlæg  --  Foto: April 1957.    . . . også denne vogn eksisterer vist stadig hos
DMJK på Nørrebro.

 

Nogenlunde samtidig -men inden DMJK- var jeg begyndt på et nyt projekt en Scandia-skinnebus efter en tegning i bladet ”Modeljernbanen”.

 

Ganske flot tegning af Scandia-skinnebusmotorvogn, 1:87-tegning fra tidsskriftet "Modeljernbanen" - (1948-52).

 

Scandia-skinnebus bygget omkring 1955.   --   Foto:  April 2013.

 

S-toget´s motorbogie  ”åd” snekker i massevis til trods for, at min far og jeg gjorde alt, for at drevet kørte så godt som muligt (gad vide, hvilken type ”klude-jern” det drev var fremstillet af).  Da jeg nu var kommet med i DMJK, blev jeg rådet til at bygge en ny motorbogie til S-toget med en BOSCH-vinduesviskermotor som drivkraft.  Det blev gjort og den virkede egentlig helt efter hensigten, --men hjalp jo ikke på S-togets udseende.

Mo´ere (som jeg ofte kørte med fra Vanløse til Islev/Husum) havde også altid haft min store interesse. S-toget blev derfor hensat og motorbogien blev benyttet til en Mo-undervogn.   Til gengæld flyttede S-togsmotoren over i skinnebussen, --og der sidder den, den dag i dag.


Skinnebussen er udstyret treskinnedrift med sideliggende tredieskinne (gl. DMJK-standard), og har faktisk kørt på anlægget på Nørrebro.

 


Sporvogne . . .

Københavns Sporveje - Lunding-motorvogn påbegyndt ca. 1954-55 og bygget af konservesdåseblik.   ^---v
Foto:  1956.

 

Foto: April 2013.

 . . . har også altid haft min store interesse (oftest gik turen fra bopælen på Amager til Brønshøj/Husum med sporvogn – linie 5) og lysten til at bygge en var stor. En Lunding-vogn blev den foretrukne. At få fat i en tegning, kunne man godt glemme alt om  i de tider.  Da hele den øvrige familie boede i Brønshøj/Husum, tog mine forældre næsten hver lørdag/søndag dertil, og jeg med dem. Her benyttede jeg lejligheden –de få minutter sporvognen ved endestationen i Husum  var tom- når personalet gik til pause i Folkerumsbygningen dér,  men inden et nyt hold kom ud, eller ved Formosavej, mens personalet gik udenfor for at ryge en cigaret og ”ordne verdenssituationen” .   Papir, blyant og målebånd var medbragt hjemmefra – så nu var det med i en fart at tage de i øjeblikket mest aktuelle mål, og så tegne når man kom hjem.  Byggeriet kom i gang -godt i gang-, men ak, --en dag opdagede jeg, at radius i vinduernes hjørnerundinger  var alt for stor, og det var ikke noget, der umiddelbart kunne rådes bod på.  Sporvognen blev hensat i en ung alder, --og det er den stadig.

----------------------------

Det gør den så ikke mere ! ! ! 

I 2014/16 besluttede jeg, at jeg kunne ikke længere "holde ud" at se på dette "vrag" af en sporvogn, der mest lignede en af de rigtige københavnske sporvogne, som i så rigt mål var blevet brændt af på daværende Pumpehusvej i Københavns Sydvest-område.  Enten måtte den bygges færdig eller lide ophugningsdøden, ligesom sine store forbilleder.

Det blev færdigbygning (dog uden motor, men til gengæld med interiør). 

60 år efter påbegynelsen af byggeriet, blev det gjort færdigt.

Her er vognen fotograferet ud for Assistens Kirkegård på Nørrebrogade, på vej tilbage mod Nørrebro remise efter en lille "udflugt" til Amager. 

Det er ikke nemt at se, men vognen kører på det yderste (højre) spor i køreretningen mod Nørrebro / Husum. ---> 

Se evt. mere om færdigbyggeriet på siden:

http://evp.dk/index.php?page=kobenhavns-sporveje-ks-533-lunding-vogn-i-model

------------------------------------

 

Smalspor.

Sammen med mit modelbyggemæssigt -men også i øvrigt- store forbillede, farvehandler Poul Adamsen, Gentofte- begyndte jeg/vi et lille ”projekt smalspor”.  Vi fotograferede, målte tegnede og byggede smalspor – størrelse ”0” – (0e).
Tipvognsbaner, sukkerroebaner blev fotograferet og lidt af det bygget i model.  En lille smalsporsbane blev bygget i fællesskab i DMJK, Nørrebro station,  og en udstilling med bl. a. vor deltagelse, blev afholdt på København H, perron 6 i 1959.

 

Frederiksholm Teglværker - lokomotiv fra teglværkerne i Københavns Sydhavn. 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Teglv/89.iii.01.fr.holm_tglvk.kbh-sydh,.jpg

Det lille tog ankommer med leret fra "graven" og læsse af i  værkets "sump", hvor det hhv. renses for større sten og blandes med vand til lige netop den rette konsistens.

 

 . . . og som model i størrelse 1:45 - 0e.

Foto:  Februar 1960.   --   Se evt:  Frederiksholm Tegl- og Kalkværker.


 

 

Frederiksholm Teglværker   ---   Hammersholt Teglværk (syd for Hillerød). 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Hamm/49.i.58.hammersholt%20tglvk.nr.8.aug.1958..jpg

Hammersholt Teglværk (Frederiksholm Teglværker) nr. 8  (Krauss-Maffei)   --   Foto  August 1958.

 

Hammersholt nr. 8.   Tegning: EVP  --  den slags var man nødt til selv at klare dengang.

 

 . . . og som model i størrelse 1:45 - 0e.

Se evt:  Hammersholt Teglværk.    --    Foto: April 2013.

 

Slagelse Modeljernbane Klub (SMJK).

Inspireret af SMJK´s lille smalsporsanlæg, en grusgrav med sortereranlæg i spor 0e, 16,5 mm, drog "Adam" og jeg hjem til Nørrebro (DMJK) . . . "So ein ding . . . ", ---men jeg blev også inspireret til et eget endnu mindre anlæg - det var lige det med pladsen.

Slagelse Modeljernbane Klub ca. 1959 . . .

 

 . . . og evp´s lille anlæg ca. 1959. 

(Hammersholt nr. 8  ses øverst med en åben sukkerroevogn og en lukket vogn til befordring af færdigprodukter (flere sådanne vogne på samme spor til venstre).  I "hullet" foran mit grussorteringsanlæg (kan ikke ses her) står den lille Frederiksholm Teglværker´s Sydhavns-maskine, lokomotiv til evt. "kanibalisering" og en sukkermaskine, ADdS B 3 fra Højbygaard Sukkerfabrik, Holeby.)

Alt var "smalsporet" omend originalt i forskellige sporvidder.  For nemheds skyld kørte alt her med samme sporvidde: 16,5 mm.

Samme anlæg ca. et par år senere.   ^---v

 

EVP med sit "legetøj": Set fra højre:  Hammersholt nr. 8, en bornholmsk postvogn, DBJ nr. 26, en sukkervogn til færdigprodukter og en åben roevogn.

 


Udstilling af P. Adamsen- og evp-smalsporsmateriel på København H, 1959.

 

I 1956 blev jeg ansat som trafikelev ved DSB med Svebølle station som første uddannelsesstation efter Jernbaneskolen, men det er en ganske anden historie (Trafikelev ved DSB): Svebølle station 1874 - 2000.  

 

Omkring 1965 skiftede jeg størrelsesforhold, og fortsatte i 1:87  --  Herom senere.

 

Læs Pionér-ekspressen´s egen hj.side:   http://www.slotmachines.dk/nordisk.html

 

 

  -  -

 

 

 

19. - 30. april 2013.

 - - -- - - - - -- - -  - - - -- - - -  - -  - - -- - - - - - - 

NB NB NB NB NB NB NB NB NB NB NB NB NB NB NB NB NB NB NB NB NB NB

 

I ovennævnte tidsrum vil www.evp.dk  (af private årsager - ikke sygdom/død) holde en lille pause på en uges tid eller næsten to) måske lige med mulighed for en Søndags-ekstra.

Om det er lock-out´en, og dermed skolernes manglende brug af "evp.dk" eller noget andet,  ved jeg ikke, men jeg kan konstatere, at det daglige gennemsnit af besøgende rasler ned, --så skal der holdes en pause, ---må det være nu ! ! !

 

NB NB NB NB NB NB NB NB NB NB NB NB NB NB NB NB NB NB NB NB NB NB

 - - - - - - - - - -  - - - - --  - -- - -  - - - - - - - - - - 

 

 

-  -

 

18. april 2013.

 

DSB  --   Den står ikke mere ! ! !  - - - - - - - - - - - - - - - Husum  station. 

 

. . . og så er (eller rettere var) Husum station endda en rigtig station, der -i de gode gamle dage- var togfølgestation med af- og tilbagemelding.  Et lille "bevis" på dette, havde vi i stationsforkortelsen, Hü,  uden det "t", der ellers betegner S-togs-"stationernes" status af trinbræt.  NBNBNB  Jeg er dog blevet gjort opmærksom på (tak for det), at stationdforkortelsen i vore dage er "moderniseret" til Hut, og således er tingenes tilstand nu bragt i orden -her.

 

Det eneste foto jeg har af stationen, er desværre ikke det bedste, men --det kunne man jo altid tage igen ! ! !

Husum station, set i køreretning mod Ballerup / Frederikssund.   --   Februar 1966.

 

Elevatortårnet og stationsskiltet.  --  Så langt, så godt . . .    ^---v

 - - -

 

. . . men "så går det galt"    --   15. april  2013.   ^---vv 

 

Set i køreretning mod  Ballerup / Frederikssund . . .

 

 . . . og tilbage mod København.

 

Ventefaciliteterne er der endnu -- nåhh jahh, --her var der engang en nydelig, velassorteret kiosk med varelager.

S-togene kører dog endnu, --og standser ved stationen.    --   15. april 2013.

 

Se evt om Frederikssundsbanen i øvrigt:  http://evp.dk/index.php?page=kobenhavn-h---ballerup

 

  

-  -

 

 

17. april 2013.

 

Det står endnu ! ! !  - - - - - - - - - - - - -  "Træet" fra Øresundsvej station. 

 

"Træet", Øresundsvej station / Øresund Metro-station.   --   15. april  2013.

 

Nej, -- det er ikke en fejl, men bevidst, at jeg skriver Øresundsvej station  --  dvs. Øresundsvej station på Amagerbanen, hvor "Træet" stod i "stationsforstanderen"s lille have mellem stationens udhus/retiradebygning og Øresundsvej.

Det lykkedes ved (efter) nedtagningen af stationsbygningen i 2006 at bevare træet, og glædeligvis står det altså endnu, som næsten noget af det eneste grønne i området.  OK, --der kommer mere og mere, efterhånden som området bliver færdigbebygget, og de omkringliggende arealer rettet af.

 

"Træet" og Metro-stationens cykelparkering, der er etableret lige oven på arealet for den gamle Øresundsvej station. 

Baggrunden er Krimsvej, der altid har været en noget "rodet affære" og set forfærdelig ud.  Nu bygges der på kraft, og det kan blive spændende at se, om man forstår at rette udseendet op --- det kan dårligt blive værre, men der er lang vej endnu. 

15. april 2013.

 

Metroen v. dennes Øresund station.  Her følger Metroen langs Krimsvej, og er her på vej op over "vandskellet".

15. april 2013.

 

"Vandskellet":

Voldsomt ser det ud, men det har sin årsag: Spunsvæggene og betonvæggen skal kunne modstå vandets pres, hvis det --formentlig-- utænkelige skulle ske, at Øresund skulle gå over sine bredder (stormflod eller fremtidig havvandstandstigning).

Under alle omstændigheder er det et myndighedskrav, at alle banegravens afgrænsninger SKAL føres op til en højde af 2 meter over daglig vande, og det gælder også Metroens sporareal, der her føres op i kote 2m over havet, så Øresunds vand ikke bare kan følge sporet som en flod og fylde hele Metroen med vand.

Cykelparkeringen og træet set mod nord,   Øresundsvej i baggrunden / Krimsvej til højre.   --   15. april 2013.

 

Udsigt fra nedgangen til Metroen´s station "Øresund" mod "Lergravsparken" station og min "Barndommens gade" Nûrnberggade.   Højhusene midt i foto er "opståede" siden jeg var her sidst.   --   15. april 2013.

Den kraftige betonvæg, der ses på den modsatte side af Øresundsvej, ligesom spunsvæggene, der ses over væggen, er også et led i beskyttelsen mod Øresunds vand, og disse foranstalininger følger banen helt hen til dér, hvor den åbne banegrav bliver til et lukket "rør", cirka dér hvor højhusene står.

 

Postkassen  2004 og 2013.

Man kan undre sig over  denne placering af datidens af postkasse.
I øvrigt ser man lige, på fotografiet,  det underste af "Træet" til højre for postkassen.    1. september 2004. - - - - - - - - - - - - --->

 

2004: Kort inde bag indhegningen ved Øresundsvej station stod den fra gammel tid, men man skulle se godt efter for at få øje på advarselsskiltene: ”Uvedkommende forbydes adgang til byggepladsen”, dvs. byggepladsen for Metro-byggeriet.

Afspærringen til byggepladsen var i dagtimerne åben i hele Øresundsvejs bredde (dog ikke for gennemgang / -kørsel), og dermed var der adgang til postkassen, men måtte man gå derind med et brev, og postkassen var end ikke låst / afspærret ???  Hertil kom så:  Var der overhovedet nogen, der tømte postkassen  om aftenen, når området formentlig var afspærret ???

 

2013:  Nu ses postkassen (foto ovenfor) i ensom majestæt på modsatte side af Øresundsvej.  Al bebyggelse er på "fotografens side", men postkassen står nu på modsatte side, så alle skal krydse Øresundsvej for at lægge et brev i "kassen" ! ! !

Nå, --det er vel lettere for Postvæsenet, --og det tæller i vore dage.

 

 

Se mere om stationen:

 Øresundsvej.   eller om dens overflytning til Frilandsmuseet:   Øresundsvej station til Frilandsmuseet - 2005.


  


 

 

-  -

 

 

16. april 2013.

DSB  --   Den står endnu ! ! !  - - - - Vognekspeditionen (Vx) på København Gb.

 

Vognekspeditionen.  København Gb, -- set mod nordvest.   --   15. april 2013.

Ekspeditionsbygningen er her set fra Kalvebod Brygge´s opkørselsrampe til Dybbølsbroen, og bygningen ligger derfor et par meter lavere end det lige foran fotografen liggende græsareal.   Nedenfor den ikke synlige skråning ligger et nu afbrudt udtræksspor og den gamle tilkørselsvej for læssevejene, der ligger 2-300 meter til venstre for bygningen.

 

Der burde have stået "Vognekspedition" på "stationsskiltet", ---men . . .

 

En tur rundt on Vognekspeditionen, "med uret" . . .

 . . . set mod vest . . .  

(man kunne håbe på, at nogle "højtstående" havde øje for bevarelse af de to træer,  ---der er ikke meget grønt i området, hvis de forsvinder.)

 

 . . . mod nord . . .

 

 . . . mod øst . . .

 

  "Tårnuret", --dog med moderne værk og skive. ---^

 . . . lidt tilbage - mod nordøst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nr. "127"   --   Hvem ved, hvad 127 står for ???

 

. . . og set mod syd.

 

Se mere, om tiden da der var "liv" i den:   Vognekspeditionen.


 

 

 

  

 -  -

 

 

 

15. april 2013.

DSB  --   Et par små vejskæringer . . .

 

Jernbane over vej.

Tilbageturen fra Rislev kirke førte min lille Mascot og mig forbi (gennem) denne lille skæring med Sydbanen . . .

Lille jernbaneoverføring over vejen fra Rislev mod Næstved-Ringsted-vejen, ved en lille gård / landsby, Køberup, ca. 1 km NØ for Rislev.   --   29. september 1997.

Bemærk den "S-kurve" gennem "hullet":   "Lige til modeljernbanen".

 

Vej over jernbane.

 . . . og senere over denne skæring ca. 1 km SV for landsbyen Skellerød v. Ringsted:

Bro for Høm-Englerup-vejen over Sydbanen ca. 5 km SV for Ringsted.   --   29. september 1997.   ^---vv

Robert Storm Petersen har engang forfattet en "læresætning": "Når et legeme nedsænkes i vand, -så ringer telefonen",

hvilket her kan "oversættes" til: "Når en lille Mascot parkeres i to minutter, mens "føreren" tager et billede af en bro, . . .

 . . . så kommer der en traktor ! ! !  - - - - - - - - - - - - - -  ---^

EVP´s lille Mascot i en privat indkørsel ved Høm-Englerup-vejen over Sydbanen.   --   29. september 1997.

 

"Lige til modeljernbanen"

 

-  -

 

 

Søndags-ekstra.

14. april  2013.

 

Københavns Sporveje - linie 3 kort før nedlæggelsen.  --  April 1968.   

KS 617.  Marstalgade.   --   Marts 1967.   --   Godt,  at den blev bevaret på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.

 

KS 597.  H.C. Ørstedsvej.  April 1967.

 

KS 597.  H.C. Ørstedsvej / Alhambravej - Gl. Kongevej.   --   April 1967.
Bemærk lyskurven øverst - mon sporvognen er kørt over for "taxa-grønt" ???

 

Hermed er linie 3 nok sendt ud i "intetheden" på denne "side" . . .

 . . . og hvad fik vi så i stedet for:   Dieselos i massevis.

 

 

 

Endnu er der dog flere sporvognsfotos i arkivet . . .

 

Linie 1  --  Jydeholmen (Vanløse) --  Callisensvej (Hellerup).   

KS 583. linie 1 krydser linie 3 i krydset, Gl. Kongevej / HC. Ørstedsvej ( ...for grønt ! ! ! ).  April 1967.   ^---v

 - - -

KS 874, linie 1, Endestationen ved Svanemøllen Remise og station.  April 1967.   ^---v

 - - -

 

Desværre er også disse fotografier optaget i anledning af liniens snarlige nedlæggelse. 

 

 . . . og hvad fik vi så i stedet for:   Dieselos i massevis.

 

 -  

 

Husk også at følge de to gamle Frederiksberg-motorvognes renovering/genopbygning på Bornholm: http://www.shsbornholm.dk/side1.html

 

 

-  -

 

 

Søndags-ekstra-ekstra.

14. april 2013. 

 

 

  Lundby kirke nord for

 Vordingborg. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  Midt i  kirketiden ! ! !

 

 

Vi fortsætter turen "med uret" rundt om kirken:

 

 

Den højt beliggende Lundby kirke er en hvidkalket, teglhængt bygning, bestående af romansk skib og kor med tre sengotiske tilbygninger, dvs.  tårnet i vest, våbenhuset og sakristriet i "nordøst".

Den romanske kirkebygning er bygget af kampesten med hjørnekvadre af granit. Tårnet er bygget af munkesten.

Kirkenen gennemgik i 1840-41 en større istand-sættelse, hvorfra de nuværende vinduer menes at stamme.

 

 

"Lige til modeljernbanen."

 

 

 

Lundby kirke, koret og sakristriet set mod vest. ->  8.  maj  2001.   ---v

 

 

 - - -

 . . . og set mod nord.

 

Lundby kirke, menighedshuset.   --   8. maj 2001.

Der ses en rytterskole-plade indmuret i sydvæggen, så huset må vel oprindeligt være opført som rytterskole.  

 

Som man kan se på uret -på et af de foregående fotos-, var klokken ca. 14.30.  Mens jeg var ved at tage de sidste fotos, kom en ældre dame cyklende.  Hun parkerede sin cykel op af huset og tog et bundt nøgler frem. Hun var tydeligvis tilknyttet kirken.  Jeg forklarede mit ærinde -hvorfor jeg gik og fotograferede kirken- og benyttede lejligheden til at stille hende et par spørgsmål, --bl. a. hvorfor kirken var hvid, og ikke rød, som på det foto, jeg havde set. 

Jeg fik straks at vide, at hun var medlem (et fremtrædende medlem) af menighedsrådet.  De skulle have menighedsrådsmøde samme aften, og hun skulle nu lave dej og bage boller til kaffen ved mødet.  Kirkens farve:  Hun næsten fnøs:  Rød, --sålænge hun var medlem af menighedsrådet skulle kirken være hvid.  Det havde hun fået gennemtrumfet, og sådan skulle det forblive ! ! !

 

Lundby kirke, kapellet.   --   8. maj 2001.

 

Folder om Lundby kirke - klik her

 

 

 "Lige til modeljernbanen."

 

-  -

 

 

14. april 2013.

En udsigt . . .       DSB  --  Før og nu.

Udsigt fra perronen på Hvidovre "station" mod NV.   ---   Fs xxx.  Hvidovre.   --   September 1970.  

(Styrevogn af typen der begyndte som mellemvogn mellem to motorvogne, men som ved (efter) indførelsen af styrevogne ombyggedes som sådanne.)

 

Samme motiv / "udsigt" i 2013 ! ! !    ---    DSB.  Hvidovre.   --   21. marts 2013.

 

En anden slags udsigt.  Peter Bangsvej, --udsigt mod Valby fra en anden type Fs-styrevogn med tilspidsede fronter.
26. september  1970.


 

Udsigten er set fra et 1. generations S-tog som dette, . . .

 . . . omend der dog her er tale om en motorvogn, med lille togførerkupé. Vanløse.   --   April 1966.

 

 . . . . . . . . .  

Udsigten  v. Roskildevej mod Langgade "station".  . . . . . .  . ???-manden ! ! !  Han har sikkert et navn.
26. september  1970. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Enghave Maskindepot,  april / maj 1964.

I denne type styrevogne var forreste kupé indrettet med et førerrum til højre -uden for foto-, og en 2½-3 personers sofa med ryggen op mod vinduet i den tilspidsede front   --  dengang et yndet sted for "små drenge" i alle aldre. 

- - - - - -

Nu vi har fat i de gamle "sporvejsbøger" -- og der er også læsere, der holder af gamle busser ! ! !

Edelskov-bus,  ca. 1930.

Til gavn og glæde for sine -især ældre- medlemmer, havde Sporvejsfunktionærernes Forening i 1895 ladet opføre en ejendom, Nordre Fasanvej 109 A og B, med 20 lejligheder.  Den månedlige leje var fra begyndelsen 14 kr.  Det var ikke nogen guldgrube for foreningen i begyndelsen, men efterhånden som ejendomsværdien steg - pga. byudviklingen - blev den et godt aktiv og til stor glæde for adskillige pensionister og deres enker til en altid rimelig husleje.

 

 

-  -

 

13. april 2013.         Dagens fotos - se nedenfor.

 

Endnu et (endog større) misbrug af EVP-fotos.

Sidste:  "Sagen" er nu endt med en fornuftig aftale til begge parters tilfredshed ! ! !

 

-  -

 

 

13. april 2013.

Lidt Københavns Sporveje (KS), Varde - Nørre Nebel Jernbane (VNJ) og DSB.

 

Alting har en bagside --  det gælder også Københavns Sporveje´s Nørrebro Remise. 

En aften jeg kom forbi, "sneg" jeg mig til at tage et par billeder. "Sneg" - det var ikke altid lige velkomment, at man sådan tog billeder - vore dages interesse for den slags var ikke så almindelig i de tider. 

Til gengæld kunne jeg godt have brugt et af nutidens digitalkameraer:  Så havde jeg måske forsøgt et par gange til, med en lidt anden kameraindstilling. Her gik der måske en måned inden man så resultatet - og når man gjorde det (og ikke var tilfreds), ja så var man ikke længere i nærheden af Nørrebro Remise ! ! ! 

KS. Nørrebro Remise v. nat.   September 1959.   ^---v

Rengøringspersonalet arbejdede på kraft, for at vognene kunne komme på gaden igen fire timer senere - rengjorte.

 

KS   Enghave Remise v. nat.   --   Oktober  1959.

Bemærk skydebroen foran remisesporene og bemærk "stangen" med den lille "sakse-" / pantograf-strømaftager".

 

Varde - Nørre Nebel Jernbane (VNJ).

En af denne side´s læsere, Jakob Kyndby Holm, har venligst tilsendt et par fotos fra "familialbummet":

NYMINDEGAB  H.   --   1952.

"Lotter afrejser fra Nymindegab H, 11.  juli 1951."

VNJ-Triangel-motorvogn M 3
Nymindegab H.  --  11. juli 1951.   Foto:  Jørgen Pangel / arkiv: Jakob Kyndby Holm.

Litreret VNTJ M 3  indtil 1940. Ombygget 1927 fra VNTJ D 31.  40 pladser. Continental 6-cyl. benzinmotor. 3 gear + 1 bakgear. Akselafstand 5,4 m. Gasgenerator 1941-45 monteret af Scandia for 8.000,- kr. Udr. 1954. Oph. 1955. (www.jernbanen.dk)

"Hjemrejse fra Danmarks Lottekorps kursus, Nymindegab H,   19. juli 1952".

VNJ-Skinnebus,  Nymindegab H    --   19. juli 1952.   Foto:  Jørgen Pangel / arkiv: Jakob Kyndby Holm.

 

21 86 DSB 070 8 037-3.  Superfos a/s.  København Gb.   --   9. november  1971.

DSB:  070 8 037  Bygget af Croyere i 1941.  Længde o.p:  8.82 m. Aks.afst: 4.5 m. --- 1971 fra DSSF 0708037.  Tankvogn.  80 km/t.  17.500 liter.  Tara 12,5 tons.   Trykluftledning.   Rangerskruebremse.   Hjemsted Frederiksberg.   I vognen må befordres: Salpetersyre, saltsyre og svovlsyre (1974), 30% saltsyre (1977). Oml. 1984 til 712 5 037. ( www.jernbanen.dk ) 

 

. . . også her kunne et digitalkamera have været en god ting.  Jeg husker tydeligt dagen, hvor billedet blev taget. På vejen hjem fra dagens arbejde, tungt vejr og sent på dagen (november), stod vognen der, og adskilte sig en del, fra de vogne der ellers stod på dette sted.

 

-  -

 

 

12. april 2013.

Nørrebro remise og området deromkring, før og nu.

 

 

Nørrebro-kortudsnit 1886, . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  og tilsvarende udsnit ca.1925.

Forklaring til de indsatte bogstaver:  NR = Nørrebro Remise (fra 1896).  G = Gangbro.  B = Station "B" for tog i retningen Hellerup - København.  A = Station "A" for tog i retningen København - Hellerup. 

 

Nørrebrogade set ud af byen / mod nordvest.    --   Udateret postkort. 

Bag stakittet til højre blev Københavns Sporvejes "Nørrebro Remise" bygget, og her lå den -som den sidste- indtil sporvejene blev nedlagt d. 22. april 1972.    Herefter blev den overtaget af kommunen til "kulturelle formål", dvs. sport, udstillinger m.v, og hertil benyttes den stadig, i mere eller mindre ombygget tilstand.

 

Nørrebro (Sporvogns-)Remise.

Den første remise til elektrisk drift blev bygget i 1896 ved Nørrebrogade, på et område man tidligere havde anvendt som skinneplads. Remisen var oprindelig kun beregnet til akkumulatorvognene på Nørrebro-linien, men blev ved elektrificeringen udvidet med en tilbygning ud mod Nørrebrogade.

Under første verdenskrig (1914-18) udvidedes Nørrebro remise med to ikke lige lange haller med hhv. 6 og 4 spor. På grund af krigen var det ikke muligt at skaffe jern til tagkonstruktionen, hverken som ren jernkonstruktion eller som jernbetonkonstruktion, og den blev derfor udført med gitter-træbuer, der -mellem hallerne- hvilede(hviler) på jernbetonsøjler.

Med denne udvidelse blev Nørrebro Remise sporvejens største med et samlet hal-areal på ca 7100 m2 og en samlet sporlængde inden for portene på ca. 2000 m. Samtidig med udvidelsen opførtes også en trafikbygning, og den eksisterende to-etages kontor., folkerums, og værkstedsbygning, der var opført sammen med den første remise, blev udvidet til det dobbelte. Den nye del af remisen blev taget i brug i 1918. 

 

 

Nørrebro Remise -- Plan ca. 1930.

 

  

Akkumulatorvogne/Syrevogne i Nørrebro første remise omkr. 1900, og nye del med nyt materiel, efter udvidelsen i 1918.

 

Akkumulatorvogn / Syrevogn nr. 10 ved Nørrebro Remise, . . . . og vogn nr. 3  et sted på linien.

(Fotos fra hhv. "Københavns Sporveje, 1911 - 1. august - 1936" og "Festskrift: Sporvejs- og omnibusfunktionærernes organisation.   25 års jubilæum,  1897 - 4. januar - 1922 ).

 

KS 856 under udkørsel fra Nørrebro Remise.   --   24. april  1971 (linie 7´s sidste driftsdag).  

 

Nørrebro Remise.   --   22. april 1972. (Linie 5´s sidste driftsdag - Lunding-vognene, der den lørdag kørte ekstraordinært i 20-min. drift, er på vej i remise for sidste gang).

 

Remisen havde oprindelig plads til 18 vogne, men blev udvidet flere gange i årenes løb.  I 1918 havde den plads til ca. 200 vogne.

Bygningerne er efterfølgende ombygget til sportshal og anvendes som sådan i dag:


Nørrebrohallen
Nørrebrogade 208
2200 København N


I Nørrebrohallen kan man dyrke bl. a. squash, badminton, basketball, fodbold, håndbold, klatring og boksning.

Mulitsalen kan rumme op til 800 mennesker, og er ideel til events, koncerter, udstillinger og konferencer.

 

 - o -

 

Dansk Model Jernbane Union afholdt i øvrigt den årlige modeljernbane- udstilling i en af hallerne d. 15. og 16. november 1997.

 

 

 

 

 

Nørrebrogade v. Nørrebro Remise.   --   1984.

 

Set den modsatte vej - ud af byen:

Gangbroen set fra Nørrebrogade.  --   Toget mod København er under passage, mens sporvognen må vente.
Udateret  postkort.

Samme motiv ca. 60 - 65 år senere.

Nørrebrogade v. Nørrebro Remise.   --   1984.

 

. . . og stadig udad, men dog i 1971:

KS 872. Nørrebrogade v. Nørrebro Remise.   --   24. april 1971 (linie 7´s sidste driftsdag).

Dette sted er også et af de steder / en af de gavle, der ses på foregående dages Nørrebro-fotos, med gangbroen.

 

Se også den allerede etablerede "side" om Nørrebro station: http://evp.dk/index.php?page=norrebro-station-gennem-tiderne  i hvilken disse fotos senere vil blive indarbejdet.

 

 

 -  -

 

 

11. april 2013.

DSB - Gamle Nørrebro station  ca. 1925-1930.

 

Ovenstående måske skrevet / tegnet af samme ukendte person som har fotograferet billederne nedenfor.

 

Da jeg forleden var på pensionistudflugt med "de gamle" (undskyld) fra København Gb, var der et par af dem, der havde kikket dybt i "skrivebordsskufferne", og med hvilket resultat. --- Flot (og TAK).

De første gamle postkort fra Van(d)løse, så vi i går (d. 9.april), og i dag følger nogle fotos fra "gamle" Nørrebro station, der -som ovenfor antydet-, blev nedlagt i 1930, ----og alligevel kan der stadig komme "nye" flotte fotos frem.

 

 

Nørrebro-kortudsnit 1886, . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  og tilsvarende udsnit ca. 1925.

Forklaring til de indsatte bogstaver:  NR = Nørrebro Remise (fra 1896).  G = Gangbro.   B = "Station B" for tog i retningen Hellerup - København.  A = "Station A" for tog i retningen København - Hellerup. 

 

Nørrebro station A, 1886-1930.     Jernbanebladet. --  April 1967.

 

Nørrebro station  -  "Personstation" for tog mod Hellerup  --  "Station A".   

Bemærk:  Til trods for sporene vi ser, er det "vej-/gadefacaden" der ses på billedet.  Perronfacaden var at se på gårsdagens billede af overkørselen ved Stefansgade.

 

Nørrebro station  -  "Personstation" for tog mod København H  --  "Station B".

 

Nørrebro station  -   Pakhuset / Godsekspeditionen.

Begge disse bygninger, godsekspeditionen og rangerpersonalets  ^---v  bygning lå på de store areal overfor
station "B", dvs. på den modsatte side af hovedsporene mod/fra Hellerup.

Nørrebro station  -  Rangerpersonalets bygning.

 

 

 -  -

 

 

10. april 2013.

DSB - Gamle Nørrebro station. 

Ovenstående måske skrevet / tegnet af samme ukendte person som har fotograferet billederne nedenfor.

 

Da jeg forleden var på pensionistudflugt med "de gamle" (undskyld) fra København Gb, var der et par af dem, der havde kikket dybt i "skrivebordsskufferne", og med hvilket resultat. --- Flot (og TAK).

De første gamle postkort fra Van(d)løse, så vi i går (d. 9.april), og i dag følger nogle fotos fra "gamle" Nørrebro station, der -som ovenfor antydet-, blev nedlagt i 1930, ----og alligevel kan der stadig komme "nye" flotte fotos frem.

 

Gaderne omkring Nørrebro station, ca. 1925-1930.

 

 

Nørrebro-kortudsnit 1886, . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  og tilsvarende udsnit ca. 1925.

Forklaring til de indsatte bogstaver:  NR = Nørrebro Remise (fra 1896).  G = Gangbro.   B = "Station B" for tog i retningen Hellerup - København.  A = "Station A" for tog i retningen København - Hellerup. 

 

Stefansgade ved Hørsholmsgade (t.h.) -set i retning fra Borups Alle mod Nørrebrogade.   ^---v  Fotograf ukendt.

Kørsel mod Hellerup sker til venstre i billedet  --  mod København til højre i billedet.  Det er station "A" (tog mod Hellerup), der ses til venstre.

Næsten samme motiv, men ca. 75 m længere fremme: Stefansgade ved Bjelkes Allé (t.h.) -set i retning fra Borups Allé mod Nørrebrogade.  Man har her passeret sporene/bommene, men ellers er næsten alt det samme.

Udateret postkort.

 

Nørrebrogade-gangbroen med bommene for Nørrebrogade lige bag gangbroen.   --   Fotografen ukendt.

Man skal evt. her forestille sig, at man på de foregående to fotos drejede til venstre og fulgte sporene forbi stationen. Så ville man -efter at have passeret Hillerødgade- møde dette motiv: En gangbro over banen ved Nørrebrogade.

Det har formentlig været et tiltagende problem at holde fodgængerne tilbage bag bommene. Flere og flere tog gav længere og længere lukketider for bommene.  Sporvogne og biler var nødt til at blive holdende, men fodgængerne har "smøget sig" udenom (nedenunder) bommene.   Derfor opførtes nogle gangbroer på strækningen, hvoraf denne er den ene.

Mine egne forældre har fortalt om, hvorledes de -som børn- stod af den ved bommen holdende sporvogn, og løb op på gangbroen for at se toget komme forbi nedenunder.  Når toget var kørt forbi, var det med igen at komme ned i sporvognen i en fart, inden den kørte videre, --men ofte kom der to tog -et i hver retning- og så var der god tid -lige til det sidste af togene var passeret.

 

Gangbroen set fra Nørrebrogade.  --   Toget mod København er under passage, mens sporvognen må vente.
Udateret  postkort.

Kom der oven i købet to tog, var der masser af tid for et barn til en tur op på broen. Når de kom ned igen, var der jo ingen trafik -- hvis de var hurtige nok ! ! !

 

Samme motiv (Nørrebrogade set ud af byen / mod nordvest), --men lidt tættere på.    --   Udateret postkort. 

Bag stakittet til højre blev Københavns Sporvejes "Nørrebro Remise" bygget, og her lå den -som den sidste- til sporvejene blev nedlagt d. 22. april 1972.    Herefter blev den overtaget af kommunen til "kulturelle formål", dvs. sport, udstillinger m.v, og hertil benyttes den stadig, i mere eller mindre ombygget tilstand.

 

Nørrebro station.  --  Overkørselen ved Hillerødgade, set i retning fra Ndr. Fasanvej mod Nørrebrogade.
Fotografen ukendt.

 

 

Se også den allerede etablerede "side" om Nørrebro station: http://evp.dk/index.php?page=norrebro-station-gennem-tiderne  i hvilken disse fotos senere vil blive indarbejdet.

 

 

 -  -

 

9. april 2013.

 

Van(d)løse station    --   Før og nu.

Jernbane Alle v. Vanlose station (til højre for fotografen).   To udaterede postkort.   ^---v

Bemærk på foto herover: Hesteomnibussen v. Vanløsehus -^- lige herover.

Nu er Jernbane Allé ved at blive bebygget med større ejendomme (sker omkring 1915). 

 

I vore dage kører togene "på 1. sal". ---v

Samme motiv "i dag":  Jernbane Alle v. Vanløse station.   Den store ejendom umiddelbart til venstre og bygget "ovenpå det lille vogterhus", var i en del år ejet eller lejet af DSB, Baneafdelingen ---> Banedanmark.  
8.  april  2013.


 

 . . . men se så her:   ---v

Jernbane  Alle 51,  Vanløse,  --   Villa "Magleby".    --   8. april  2013.

 

På fotografiet ovenover dette, anes  -i venstre side- både den større, gule ejendom, men også ejendommen med IRMA-reklamen og -forretningen.  Hvorfor ligger der en "Store Magleby-udseende" ejendom med navnet "Magleby" her på Jernbane Allé i Vanløse ? ? ?

Emnet vil blive "dyrket" de kommende dage, og taget op her på siden snarest muligt ! ! ! 

Se indtil videre diverse indlæg på:  http://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=7551 

 

Foreløbig:   Det offentligt tilgængelige BBR-register kan oplyse os om, at: 

"Huset er på 312 m², hvoraf 182 m² er beboelse og 130 m² erhverv.   Det er på bygget i år 1900 og ombygget i 1959.  Der er en tilhørende bygning på 66 m², der er opført i 1954."

 --------------------

 

Fra lokalarkivet i Vanløse er denne oplysning modtaget:


"Jeg har den oplysning (fra familien), at vedkommendes bedstefader Peder Jørgensen købte huset formentlig engang i 1920’erne. Han fik lavet en lille tilbygning fortil, hvorfra han solgte sko. Bedstefaderen havde indrettet skomagerværksted i kælderen. Han var udlært skomager og forsåledes sko dernede. De boede også i huset".

 --------------------

 

Van(d)løse station.

Vandløse.    "Tog mod Frederikssund"   --   Udateret postkort.

 

Vanløse station, --samme synsvinkel i 2013:  Indgang til Metro  lige fremme og til S-tog til højre med billetsalg
hos "7-eleven".   --   8. april  2013.

Den gamle kommandopost er i vore dage overtaget af METRO-selskabet, istandsat og indrettet til "folkerumsbygning" for noget METRO-personale (billet-revisorer ?).

 

 -  -

 

 

8. april 2013.

De Bornholmske Jernbaner (DBJ):  Lidt Diverse.

Rønne H.  Remiseområdet ca. 1900.   Arkiv: Allan Hansen.

 

Jung-lokomotiv i Aakirkeby, ca. 1900-15.   Arkiv: Allan Hansen.

 

Ulykke ved Østerlars station, hvor en bilist overså toget.  Bilisten og datteren overlevede begge ulykken.
Arkiv: Allan Hansen.

 

DBJ bus nr. 18 efter færdselsuheld d. 14. januar 1955.   Arkiv: Allan Hansen.

 

UPS - DBJ bus nr. 29. Lokomotivmester Frederik Rasmussen står med ryggen til. Han var værkfører for tog og biler.
Arkiv: Allan Hansen.

 

En ny DBJ bus. Måske en Volvo.  Arkiv:  Allan Hansen.   Arkiv: Allan Hansen.

(Desværre: --  Der er noget galt med fotografiet.  --  Jeg kan ikke se, om det er den oprindelige kopiering af fotografiet, eller om det er den senere scanning, men der desværre noget galt.  Billedet er "rystet" kraftigt i begge sider.) 

 

 -  -

 

Søndags-ekstra-ekstra.

7. april 2013. 

 

Lundby kirke nord for

 Vordingborg. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lundby kirke,  nordfacaden.   --   8. maj  2001.   ^---vv

 - - -

Et foto som f. eks. dette  ---^  er lige til at regne de indbyrdes mål ud efter, når man bare har længdemålet.

 

Bemærk det lille "indhak" under KUN det højre vindue ! ! !

 

 

  Lundby kirke, nordfacaden.   --   8. maj 2001.

 

Lige til modeljernbanen.

 

-  -

 

7. april 2013.

 

De Bornholmske Jernbaner (DBJ) i sne.  -  Ca. 1950´erne.    

 

DBJ i sne.   Arkiv:  EVP.   ^---vv    Fotos:  Aage Olsen.

 - - -

 . . . . . . . . 

DBJ  i sne.   Fotos:  Aage Olsen.   Arkiv:  EVP.

 

Blandt de nyligt modtagne fotos var også nedenstående to fotos med motiver fra den bornholmske vinter, der som bekendt kan have ganske andre dimensioner end vinteren i resten af landet (Grønland undtaget). 

Allerede under mit foto-besøg på øen i april 1960, kørte jeg med en motorfører, der fortalte, at han havde taget en del billeder på banen. Efter en høflig forespørgsel tog han dem med på arbejde næste dag, og jeg fik lov at tage dem med til København til affotografering (fotokopi var vist end ikke noget man drømte om den gang, og scanning da slet ikke).

Billederne blev affotograferet og returneret, og -det må jeg erkende- fotografens navn gik i glemmebogen.  Ovenstående fire billeder har derfor levet en stille tilværelse i min egen samling, mens mange af deres lige, har prydet adskillige jernbanetryksager af enhver art. 

Ved benyttelse nu, kan jeg da i det mindste kreditere fotografen -Aage Olsen- med et "Tak for lånet"

 

 

Tog rydder sne på Allinge banen.  Arkiv: Allan Hansen.  --->

 

Vinterstemning over Sandvig station.  Arkiv:  Allan Hansen.

Bemærk fyret  --Hammeren fyr - http://www.fyrtaarne.dk/ -- på Hammerknuden i baggrunden.

Foto. Arkiv:  Allan Hansen.

 

 

 -  -

  

6. april 2013.

 

De bornholmske Jernbaner (DBJ) - lidt rull. materiel ca. 1950´erne.    

 

Et af de store lokomotiver -nr 1- bygget i Troldhättan, Sverige. Her fotograferet på Nexø station. 
Foto. Arkiv:Allan Hansen.

 

RAJ nr. 2 med godsvogne på Gudhjembanen,   --   1950´erne.   Foto.  Arkiv:  Allan Hansen.

 

DBJ M 1-3. Nexø.   --   1968.   Foto.  Arkiv:  Allan Hansen.

 

DBJ M 1-3, en postvogn og en lukket godsvogn. Nexø.   --   1968.  Foto.  Arkiv:  Allan Hansen.

 

DBJ 322.  Foto.  Arkiv:  Allan Hansen.

 

Rejsegods- og bænkevogne nr. 663 og 664.  Foto. Arkiv:  Allan Hansen.

 

 

 -  -

 

5. april 2013.

(Tænk:  Med "positiv" afrunding:  Kun 410 seere forgangne døgn.  Har DBJ m.v. ikke større interesse ?
OK --  det er ikke "410", der er "problemet", det er dog 410, --men den stadigt nedadgående retning ! ! ! )

 

De bornholmske Jernbaner (DBJ) - lidt rull. materiel ca. 1950´erne.    

 

Nexø, udkørsel mod Rønne. 1899.   --   Foto: A. Kjøller.  Arkiv: Allan Hansen.

 

Et af de første Jung-lokomotiver på vej gennem Nexø lystskov mod Balka.   --   1930´erne.
Arkiv:  Allan Hansen.

 

BJ 6  / RNJ nr. 6 med personvogn. Ved siden af Esso-tankvogn T 201. Nexø.   --   1930´erne.

 

RAJ nr 2, Rønne Nord, med et mindst 16 vogne langt tog.  Bogen: "DBJ - Historien om Jernbanerne på BORNHOLM" gætter på enten et evkueringstog efter Rønnes bombardement i 1945 eller måske snarere et senere skoleudflugtstog mod Nexø.

Foto:  Aage Olsen.  Arkiv:  Allan Hansen.

 

DBJ-damptog på vej ud af Nexø.   --   1940.    Foto:  Vilh. Jensen.  Arkiv:  Allan Hansen.

 

RNJ nr. 7 på vej ud af Nexø, mod Rønne.
Foto:  Arkiv: Allan Hansen.

 

 

 -  -

  

4. april 2013.

De Bornholmske Jernbaner (DBJ) - lidt rull. materiel ca. 1950´erne.

Jeg er i dagens løb blevet gjort opmærksom på, at det rettelig er DBJ´s lokomotivfører Aage Olsen, der er fotografen bag billederne, og derfor rettelig bør krediteres for dem.

DBJ-diesellokomotiv M 7 fra Frichs, Aarhus - 1935.  Foto: Aage Olsen - Arkiv.: Allan Hansen.

 

DBJ-rangertraktor nr. 10 efter hovedreparation og opmaling.

 

DBJ M 2 brænder ved Pedersker.   --   15 juni 1958. Arkiv:  Allan Hansen.   ^---vv
Formentlig avisoptagelser.

 - - -

 - - -

 . . . så er det ved at være slut  --  både med branden, men også for motorvognen, der blev ophugget.

 

 

 -  -

 

3. april 2013.

For en uges tid siden bragte denne "side" fotos fra en københavnsk "klippe-ø-bane".  Nu springer vi ud i Østersøen til en større ø af slagsen - Bornholm:

 

De Bornholmske Jernbaner (DBJ) - lidt rull. materiel ca. 1950´erne.    

Fra Bornholm har jeg modtaget en stribe fotos optaget af den tidligere DBJ-lokomotivfører Aage Olsen.

DBJ  M 2, Rønne.  ^---v   DBJ havde oprindelig 3 vogne af denne type bygget af A/S Frichs i Århus.  

Den ene af disse tre motorvogne, M 1-3, nemlig M 2, brændte på strækningen ved Pedersker d. 15 juni 1958. 
Det vender vi tilbage til.
Arkiv:  Allan Hansen.

 

 

DBJ  M 5. Rønne.  DBJ havde 2 af denne type (4+5) købt fra de smalsporede Haderslev Amtsbaner. Arkiv: Allan Hansen.

 

Rangertraktor M 9 fra Frichs.  Rønne.   --   Arkiv:  Allan Hansen.

 

Skinnebustog.  Rønne H.   --   Arkiv:  Allan Hansen.

 

DBJ skinnebussen på vej ind til Nexø.   --   Arkiv:  Allan Hansen.

 

 

 -  -

 

2. april 2013  (ekstra).

Endnu et misbrugstilfælde af EVP-foto:   

Det er nydelig gjort, --men det bliver det dog ikke mere rigtigt af ! ! !   En efterskoles præsentationsmateriale ! ! ! 

 

  -  

 

 

2. april 2013.

Lidt rull. DSB-materiel: E 981(?), K 539 og Hs 415, alle Maskindepot Gb.    

1959 - 1970.

DSB E 981(?). Maskindepot København Gb. (Mdt.Gb).  Januar 1960.

(Somme tider kører et lokomotiv for hurtigt, --selv for lukkeren på et fotografiapparat.  Mit gamle Contaflex II, som ellers skulle være -og var- et godt kamera, krævede efter min mening en del mere lys end mange andre samtidige kameraer.) 

 

DSB K 539, Mdt. Gb.   --   Januar 1960.   ^---v

 - - -

DSB Hs 415. v. Mdt. Gb.   --   25. september 1970.   ^---vv

 - - -

I baggrunden ses den gamle damplokomotivremise . . .

 

 . . .  som vi nedenfor er inde i . . .

Damplokomotivremisen,  Mdt. Gb.  Otto Busses Vej.   --   Oktober 1959.

 

 

 -  -

 

 

  

Det måtte jo komme en dag ! ! !
  

Teleselskaberne gør det.  Bankerne gør det, og flere andre firmaer gør det:  Taksterne og / eller renterne (undtaget indlån) stiger uafbrudt ! ! !  Så,  -- desværre:
 
Fra 1. maj 2013 vil der blive indført et dagligt gebyr på kr. 3,- for at komme ind på "www.evp.dk". 

En aftale med et pengeinstitut er i tankerne således, at man fra den 15. april 2013 kan tilmelde sig en fornuftig betalingsordning på månedsbasis.  Der arbejdes dog også -for kun lejlighedsvise læsere- på en anden betalingsordning, hvor man -desværre- må have Dankortet i sving, inden man kan komme ind på "siden". 

Det er med største beklagelse, ---men som pensionist, er der i vore dage grænser for gratis godgørenhed ! !  

 

Forhåndstilmelding kan dog allerede nu foretages her:  http://www.mjk-h0.dk/evp_Df/Tilmelding.jpg 

 

Erik V. Pedersen,
www.evp.dk

 

 

-  -

 

 

Påske-ekstra.

1. april  2013.

 

Københavns Sporveje - linie 3 kort før nedlæggelsen.  --  April 1968.   

KS 588 -15xx.  Ved liniens endestation: Strandboulevarden / Ndr. Frihavnsgade.   --   April 1968.

 

Ikke megen  "pomp og pragt"  over dette sted   --   April 1968.

KS 576 -1514 ved endestationen.  Ndr. Frihavnsgade, klar til endnu en omgang:

KS-linie 3   --   1954.

 

KS 581 -15xx på den adskilte midterstrækning.  Elmegade v. Nørrebrogade.   ^---v   April 1968.

KS 581 -15xx.  Elmegade / Nørrebrogade.   --   April 1968.

 

Bemærk liniens deling/adskillelse ved Nørrebrogade - midt på strækningen - dvs. fra Skt. Hans Torv til Åboulevarden.

KS-liniekort, 1954. 

 

 . . . og her kom der så lige en linie 7 "på tværs":

KS 604 (linie 7),  Nørrebrogade / Elmegade.   --   April 1968.

 

KS 581 -15xx. Kingosgade med Frederiksberg Allé i baggrunden.   --   April 1968.

 

KS 571 - 15xx.  Kingosgade med Vesterbrogade/Enghavevej i baggrunden.   --   April 1968. 

 

KS 576 -1514. Enghavebroen. Enghavevej.   --   April 1968.

Husrækken i baggrunden er Ingerslevgade -kendt fra "Olsenbanden går amok", hvor Egon og William standser en politi-transportvogn ved lyskurven (anes lige i fotografiets venstre kant), for at befri Benny og Kjeld (med "fængselskuller").

 

KS 576 -1514.  Enghavevej /Vigerslev Allé.   --   April 1968.

Bemærk -i billedets venstre side- underdelen af det sørgeligt bekendte lystårn, der var årsagen til katastrofen med Den franske Skole ved bombardementet af Shellhuset.

 

Igen ses det på flere fotos, at de store linieskilte mangler på flere, ---gad vide hvorfor ???

 

 

Hermed var linie 3 tæt på at blive sendt ud i "intetheden" . . .

 . . . og hvad fik vi så i stedet for:   Dieselos i massevis.

 

  -  

 

Husk også at følge de to gamle Frederiksberg-motorvognes renovering/genopbygning på Bornholm: http://www.shsbornholm.dk/side1.html

 

-  - 

 

 

Helligdags-ekstra-ekstra.

1. april 2013. 

 

Lundby kirke nord for

 Vordingborg. 

 

Som det ses på kortet ligger også lundby i det syd (-østlige) Sjælland -ligesom Rislev kirke, ca. 12 km nord for Vordingborg.

Når jeg fattede interesse for netop denne kirke til modelbygning, var det på grund af dens lighed (grundfladen) med Rislev kirke. Det for mig interessante var, at den var rød-kalket med hvide blændinger, og dermed lidt anderledes i udseendet end Rislev.

En dag blev valgt til et besøg med målebånd og fotografiapparat, og med toget ankom jeg til Lundby station. Imidlertid ligger Lundby kirke ikke i nærheden af stationen (der har betydet opståen af en decideret stationsby ved skæringen mellem en landevej og en banelinie), men ca tre-fire kilometer østligere i det, der nu hedder Gammel Lundby.  Egentlig troede jeg, ved synet af kirken, at jeg var "gået forkert".  Vejen/retningen var rigtig, men kirken ! ! !  Bag en bakketop dukkede ganske langsomt, som jeg der kom gående, en hvidkalket kirke op.  Et vejskilt "Gammel Lundby" viste dog, at jeg var på "rette spor."

 

  Lundby kirke.   <--v  8. maj 2001.

 

 . . . . . . . .  

 - - -

Kirkegårdslågen.  Lundby Kirke.   --   8. maj  2001.

 - - -

 

Tilkørselsvejen til kapellet.  Lundby Kirke.   --   8. maj 2001.

 

 

-  -

 

 

 

 

 

1. april 2013.

 

Specialvogn 622 - Sikringsanlægskolonnen, Vanløse.

 

Specialvogn 622. -Værkstedsvogn for Sikringsanlægskolonnen- v. Centralværksted København. 
30. september 1970.   ^---vv

 

Bygget hos Vognfabrikken Scandia, 1907 som København-Slangerup Banen  KSB C 35.   Overtaget af DSB 1948.

Ombygget 1949 til Værkstedsvogn for Sikringsanlægskolonne 2.   Omlitreret 1958 fra "DSB Værkstedsvogn for Sikringsanlægskolonne 2"  til  "Specialvogn / Værkstedsvogn for Sikringsanlægskolonnen"  DSB Specialvogn 622.

Maks. hastighed: 70 km/t.  Trykluftledning. Skruebremse. Hjemsted Valby / Vanløse.  Beskadiget 9. august 1977 ved rangeruheld på Østerport.  Udrangeret 1977.  Vognkassen solgt 19xx til NsjV.  Firskovvej(LNJ) 1981-2010. (Oplysn.: www.jernbanen.dk )

 

 

 

 

Specialvogn 622. v. Centralværksted København.   --   30. september 1970.

 

 

  -  -

 

 

  

 


Forrige side: Maj 2013.
Næste side: Marts 2013.