Aarhus-Østbanetorvet-Trustrup-Grenaa.

 

Siden er under opbygning.

 



Generelt.

 

For Aarhus Letbane, Odderbanen og Grenaabanen gælder, at perronerne på den gamle nærbane fra Odder til Grenaa får en længde på 80 m, hvilket giver mulighed for kørsel med 2 sammenkoblede Tango-tog (2 x 39,2 m), ”multipelkørsel hedder det vist, medens de øvrige perroner, dvs fra og med Nørreport til og med Lisbjergskolen/Nye kun får en længde på 50 m, hvilket kun tillader solokørende Variobahn-tog (32,4 m) eller Tango-tog (39,2 m).

 


 

 

Aarhus H.

 

(Der var engang.)

 

Aarhus 1. banegårdsbygning var fra 1862.

Aarhus 2. banegårdsbygning blev indviet i 1884, og forsvandt atter i 1923. Den var tegnet af statsbanearkitekten Thomas Arboe.

Aarhus Banegaard.   --   1900.   Arkiv:  Helge Erlandsen.

 

Aarhus Banegård.  --   1906.   Arkiv:  Helge Erlandsen.

 

Næste ombygning af Aarhus H skete på basis af anlægslove fra 1916-1919, hvorfor nedenstående foto af opfyldningen må være taget omkring 1920.

Aarhus Banegaard ca. 1920.

 
Den nuværende, 3. banegård, blev ibrugtaget i 1929, efter at hele forpladsen var hævet. Banegårdsbygningen
var tegnet af statsbanernes overarkitekt Knud Seest.

Bygning fra 1929 har samme placering, men dog således, at banegårdspladsen i forbindelse med opførelsen
af den 3., nuværende banegårdsbygning er hævet op på ”første sal”.


DSB litra R og Mo på Aarhus H.   --   1946.   Foto:  Hesselink.



1958.

AaS motorvogn nr. 2.  Banegårdspladsen.  Aarhus. -- Februar 1958.

 

 

 

2018.

Letbanens spor 0 på Aarhus H set mod vest mod depotet og den kommende strækning mod Odder.

 

Pt vender L2- letbanetogene til og fra Aarhus Universitetshospital i spor 1 på den modsatte side af perronen. 
28. december 2017.

 

 

DOKK1

 

(Der var engang)

 

 

Lige inden stedet for det nuværende DOKK1 nås, stod i gamle dage indkørselssignalet for Aarhus H.


Området er i vore dage næsten ukendeligt . . . 

. . . en af de eneste overlevende bygninger er den lyse bygning midt i billedet: "De Fem Søstre".


Jysk Andels-Foderstofforretnings silobygning, De Fem Søstre, på Århus Havn, var ved opførelsen i 1926 det
største siloanlæg i Norden. Det var en teknologisk avanceret afløser for de hidtidige kornpakhuse, der
krævede både mere plads og flere timers manuelt arbejde.

Bygningen er foroven dekoreret med små gavle, der minder om de gamle købmandsbyers gavlhusmotiver i hollandsk renæssance. Den markerer tillige begyndelsen på en selvstændig funktionalistisk industriarkitektur i Danmark.

 

DSBs ”Niels Holst” i Aarhus Havn ca 1920. Anløbspladsen lå nogenlunde der, hvor DOK1 ligger i dag(2018).
”Niels Holst” blev anskaffet af Dampskibsselskabet Øresund i 1905 til København-Malmö-ruten og blev i
1915 chartret af DSB til Aarhus-Kalundborg-ruten. I 1917 blev skibet endeligt overtaget af DSB og skiftede
samtidigt navn fra ”Sverige” til ”Niels Holst”.

På kajen ses et forbindelsestog, der kørte som rangertræk mellem Aarhus Havn og Aarhus H.

I Aarhus Havn var der hverken bygningsfaciliteter eller perron. Passagerudvekslingen skete ved anbringelse
af løse trapper ved togets døre.


2018.


DOKK1 station set mod nord med nordgående letbanetog mod Aarhus Universitetshospital.

28. december 2017.

 

Sydenden af DOKK1 station, hvor letbanen passerer under DOKK1-komplekset. Overgangen, der giver adgang 
til letbanens perroner, er set mod øst. Der er hastighedsbegrænsning til 20 km/t under DOKK1-komplekset.
28. december 2017.

 


Sydenden af DOKK1 station set mod syd, hvor letbanen passerer under DOKK1-komplekset.

 

Umiddelbart foran det nordgående letbanetog ses overgangen, der giver adgang til letbanens perroner. 
28. december 2017.

 

 

 

 

Skolebakken  (Bak)

Skolebakken.  --    21. juli 2018. [1r]

 


Skolebakken set i retning af Aarhus Universitetshospital. Stationen er sidste stop før afgreningen mellem kommende L1 til Grenaa og nuværende L2 mod Aarhus Universitetshospital og senere Lisbjergskolen og Lystrup.

 

21. juli 2018. 

 


Skolebakken set i retning af Aarhus Universitetshospital. I forgrunden adgangsvejen til perronerne og th et automattoilet. Bemærk stationsbelysningen, der er placeret i toppen af køreledningsmasterne.

21. juli 2018. 

- - - - - - 


"Der var engang"

 

MR + MR xxxx.  Skolebakken.  Aarhus.   --   13. juni 1983.

 

Under et Aarhus-ophold -på tjenesterejse forud for hovedreparation af MT- var jeg indlogeret på et hotel på Skolebakken, og jeg havde udsigt til vejen og banen mod Grenaa. Som man kan se, har jeg (bevidst) fået
lidt af vinduesåbningens mursten med på billedet i højre side. Så ved jeg selv senere, hvorfor jeg ikke
drejede kameraet en anelse længere mod højre, for at få hele bussen med.

 

 . . . og hvis jeg ventede til hele bussen var inde i billedfeltet, ville "toget være kørt" i bogstaveligste forstand.

 

MR4044 + MRD xxxx.  Skolebakken.    --   13. juni 1983.

 

På vejen til Centralværkstedet i Aarhus gik vi ad Skolebakken / Havnegade med mulighed for at tage et billede af et forbikørende tog.

 

 

 

Afgreningen Skolebakken-Østbanetorvet/Nørreport (Bak-Øs/Nøa)

Strækningen langs Kystvejen nord for Skolebakken set i retning mod afgreningen mellem kommende L1 til Grenaa (lige ud langs Kystvejen) og nuværende L2 mod Aarhus Universitetshospital og senere Lisbjergskolen og Lystrup (tv ad Nørreport).

21. juli 2018.[4r]   Foto:  Helge Erlandsen.

 

Afgreningen mellem kommende L1 (lige ud langs Kystvejen) og nuværende L2 (tv ad Nørreport).

[ 21. juli 2018. 3r]   Foto:  Helge Erlandsen.

 

 

 


 

 

 

Hastighedsbegrænsning gennem afgreningen 10 km/t.--->

BOStrab-tavle: ”Strækning med hastighedsbegrænsning begynder”.

21. juli 2018. [3rr]   Foto:  Helge Erlandsen.

 


 


 


 


 


 


 

 

L2 letbanetog til Aarhus H svinger fra Nørreport ind i strækningen langs Kystvejen.

21. juli 2018. [1r]     Foto:  Helge Erlandsen.


L2 letbanetog fra Aarhus H til Aarhus Universitetshospital svinger fra strækningen langs Kystvejen ind  ---^
på Nørreport.

21. juli 2018. [5r]   Foto.  Helge Erlandsen.

 

Afgreningen mellem kommende L1 til Grenaa (lige ud langs Kystvejen) og nuværende L2 mod Aarhus Universitetshospital og senere Lisbjergskolen og Lystrup (th ad Nørreport), her set fra Grenaa-strækningen i retning mod Aarhus H. Kystvejen th. I forgrunden BOStrab-tavler: ”Ubetinget stop”.

21. juli 2018.[6r]   Foto:   Helge Erlandsen.




Grenaabanen.

 

Østbanetorvet (Øs)

Jernbanen Aarhus-Ryomgård-Grenaa er sammen med strækningen Randers Ryomgård åbnet som privatbane i
1876-1877 under navnet Østjyske Jernbane, men blev overtaget af DSB allerede i 1881. Togene mod Grenaa udgik oprindelig fra Østbanegården i Aarhus, men fra 1933 blev togene videreført til Aarhus H. Persontrafikken på strækningen Randers Ryomgård blev indstillet i 1971. Fra 2012 til 2016 blev Grenaabanen efter overenskomst
mellem DSB og Midtjyske Jernbaner drevet sammen med Odderbanen under navnet Aarhus Nærbane med gennemgående tog Grenaa-Aarhus H-Odder. I 2016 blev driften på nærbanen indstillet af hensyn til omstillingen
til letbane. Grenaabanen ejes og vedligeholdes fortsat af Banedanmark. Strækningen Aarhus H-Grenaa er
69,5 km lang.

Der ikke mere godstrafik på Grenaabanen, men folketinget har ønsket at der opretholdes mulighed for en evt fremtidig godstogsbetjening af Djursland. Dette fremgår af de almindelige bemærkninger til forslag til Lov om Aarhus Letbane fremsat 25. januar 2012. Det fremgår også af bemærkningerne, at det på den dobbeltsporede strækning mellem Aarhus H og Østbanetorvet er det østlige dobbeltspor, der i givet fald skal anvendes til godstogskørsel.

 

Østbanetorvet.  Den gamle Østbanegård, opført i 1877 af N P C Holsøe. Banegården i Faaborg er opført 5 år 
senere af samme arkitekt efter de samme tegninger.  Bygningen blev reddet fra nedrivning i 1984 ved et lokalt bevaringsinitiativ og ejes i dag af en selvejende fond. Bygningen er udlejet til møbelfirmaet Paustian.

21. juli 2018.  (2r)


Østbanetorvet set i retning mod Grenaa. I forgrunden adgangsvej til perronerne. Skinnerne bærer ingen spor af at testkørslerne skulle være i gang.

21. juli 2018.  (4r)

 

Østbanetorvet set i retning mod Grenaa.    Her er både stationsbelysning i køreledningsmasterne og belysningsmaster af DSB-standardtype på perronerne. 21. juli 2018.   (3r)

21. juli 2018.

 


















Østbanetorvet.

Stationsnavneskilt og belysningsmast af DSBs standardtype.

21. juli 2018.   (1r)

 

 


Østbanetorvet set i retning mod Grenaa. I baggrunden overkørslen for Hjortholmsvej.

21. juli 2018.   (3rr)

 


Dobbeltsporet løber sammen til enkeltspor umiddelbart nord for Østbanetorvet. Strækningen set mod nord fra overkørslen for Hjortholmsvej. Tv for sporene ses det tidligere pakhus.

26.08.2018.  (21r)

 


Der var engang:

Ejendommen Mejlborg, "nabo" til Østbanestationen.

Mejlborg, som bygningen hed/hedder, blev opført mellem 1896-98 på hjørnet af Kystvejen og Mejlgade. Huset havde et meget herskabeligt ydre med spir. Lejlighederne var også store herskabslejligheder med udsigt over bugten.

I bygningen stueetage lå en restaurant, der blev udlejet til restauratør Christian Madsen. I forbindelse med caféens åbning, den 24. december 1897, udsendte ejeren denne annonce i Århus Stiftstidende: ”Café "Meilborg"... aabnes Fredag den 24. December og anbefales til det høitærede Publikums Velvillie. Ærbare Chr. Madsen”

Mejlborgs brand i 1899.

Den 18. august 1899 brød en stor brand ud i Mejlgade. Ilden begyndte i en Jacobsen & Petersens tømmerplads og spredte sig til de nærliggende bygninger. Til trods for at man forsøgte at slukke branden brændte mange bygninger ned. Det var også den skæbne der tilfaldt Mejlborg som brændte ned i den store brand. (...)

Artikel antydede at det måske var nogle børn der havde antændt ilden. I de følgende dage kørte sagen i avisen og det kom senere frem at det var en dreng på 7 år som havde startet ilden med nogle tændstikker han havde fået af nogle ældre drenge.

Da Mejlborg var brændt ned stod man tilbage med et stort problem. Mange af væggene stod tilbage i ruinen. Dette gjorde at det var farligt at bevæge sig rundt i bygningen og forhindrede derved oprydningsarbejdet. Løsningen blev at man fik dele af de udstationerede tropper i Aarhus til at beskyde ruinen med kanoner for at få den til at falde sammen.

Nedskydningen af bygningerne gik dog ikke helt som planlagt. Flere andre bygninger i nærheden led skade og kanonskud og lagde sag an mod ejerne af Mejlborg. Tømrermester C. J. Andersen var en af dem der lagde sag an for 200 kr. Han blev dog ikke tildelt nogen erstatning.

Genopbygningen.

Genopbygningen af Mejlborg begyndte kort tid efter branden. Mejlborg blev bygget op som det havde set ud før branden. Det er den bygning som man stadig kan se i dag.

(Tekst efter Aarhus Wikipedia)

Mejlborg efter genopbygningen.


  Kort over Aarhus Ø og nærmeste omgivelser. 1933.  Geodætisk Institut.


Udsigt mod syd ned over remisearealet nord for Aarhus Ø.   --   Ca. 1925 ???


Stranden ved Riis Skov, nord for Aarhus Ø.   --   Udateret postkort.

 

 

Vestre Strandallé

 

Torsøvej

 

 

Sammenløbet vest for Lystrup.

Vest for Lystrup.   --   2016 ?     Foto: Daniel Kaaring Zøllner.

 


Ca 1 km vest for Lystrup løber den nye dobbeltsporede letbanelinje fra Lisbjerg Bygade station sammen med den eksisterende enkeltsporede Grenaabane, her set mod vest, hvor enkeltsporet løber ind i det sydlige spor i dobbeltsporet.

26. august 2018.

 

Samme sted som ovenfor. Den dobbeltsporede letbane set mod øst mod Lystrup. I forgrunden sammenløbssporskiftet. I baggrunden overkørslen for Høvej. 26. august 2018. 


Simpel skematisk sporplan af sammenløbet.



Overkørslen for Høvej set mod syd. Overkørselssignalerne og bommene er tildækkede i lighed med hvad der er tilfældet på dette tidspunkt på øvrige overkørsler på strækningen fra Lisbjerg Bygade og på Grenaabanen.

26. august 2018. 

 


Den dobbeltsporede letbane set mod øst mod Lystrup fra overkørslen for Høvej. Transversalen mellem de to spor lige øst for overkørslen tillader tog fra Grenaa at afgå fra Lystrup ad højre spor og umiddelbart før overkørslen køre over i venstre spor og lige vest for overkørslen lige vest for overkørslen grene fra ad den eksistende enkelsporede Grenaabane mod Aarhus H.

26. august 2018.

 

 

Lystrup (Lp)

Stationsnavneskilt, der har overlevet fra Aarhus Nærbane.   --   26. august 2018.   Foto:  Helge Erlandsen.

 


Lystrup station.    Den korte dobbeltsporede strækning vest for stationen set mod vest fra overkørslen fra Lystrupvej. Transversalen i baggrunden mellem de to spor tillader tog mod Lisbjerg Bygade at afgå fra spor 3 
på Lystrup station.   --   26. august 2018.

 

Lystrup station set mod øst fra overkørslen for Lystrupvej. I baggrunden sporskiftet, der fra det sydlige
dobbeltspor fører ind i spor 3.   --   26. august 2018. (6r)

 

Lystrup station set mod øst. Tv spor 1 og 2 med den mellemliggende ø-perron. Th spor 3 med sideperron. Stationsbygningen er nedrevet i 1979 efter at stationen i 1978 var blevet nedklasset til trinbræt. Perronen 
ved den tidligere stationsbygning eksisterer stadig, men vil ikke blive benyttet til passagerudveksling med letbanetogene.

26. august 2018.

 

Lystrup station. Simpel skematisk sporplan. At dømme efter perronlængderne vil normal sporbenyttelse
blive at L1-togene på Grenaabanen kommer til at krydse i spor 1 og 2, medens L2-togene fra Lisbjerg Bygade
vil få endestation i spor 3.   Illustration:  Helge Erlandsen.

 

 

Lystrup – Grenaa.

 

Hovmarken

Hjortshøj

Skødstrup

Løgten

Hornslet

Mørke

Thorsager

Ryomgård

Kolind

Trustrup.

("De gode gamle dage" :-)  )

 



Trustrup DSB-station set mod SØ ... 


... set mod sydvest ...

... samt vejfacaden.

 

. . . og med "egen privatbane":  Ebeltoft-Trustrup Jernbane.

Drejeskiven. Rund som et "0", 0-punktet / udgangspunktet for ETJ-strækningen mod Ebeltoft.

ETJ-perronen.


Perron og stationsterræn set mod hhv. øst og vest (Ebeltoft).

 

 

 

 

 

Hessel


Grenaa (Gr).



Grenaa privatbane station ----v   (Ryomgaard-Gjerrild-Grenaa Jernbane.)

v----  Aarhus.      Grenaa DSB-station ----^   1933.                                  

Geodætisk Institut.           


Mod Aarhus.                         Grenaa.   --   1964.     KRAK.                                                        

 



Grenaa "på DSB´sk".      26. august 2018.   Foto: Helge Erlandsen. 


Grenaa station. Banegårdsbygningen set mod syd fra Stationsplads. Bygningen er opført i 1876 af statsbanernes første overarkitekt, N P C Holsøe som endestation ØstJyske jernbaners tog fra Randers og året efter tillige togene fra Østbanegården i Aarhus. Banegårdsbygningen er frasolgt og anvendes til bankformål.

26 august 2018. (14r)

 

Grenaa station mod vest mod udkørslen mod Aarhus. I baggrunden løber spor 1 th og spor 2 tv sammen i den enkeltsporede strækning. Mellem sporene ses den del af den tidligere ø-perron, der ikke mere kommer i brug. Længst th ses posthuset.

26. august 2018.  (10r)

 


Grenaa station set mod øst mod havnen. Den frasolgte banegårdsbygning set fra sporsiden.

26. august 2018. (9r)

 


Grenaa station set mod øst mod havnen. Forrest mellem spor 1 og spor 2 ses den del af den tidligere ø-perron,
der ikke mere kommer i brug. Th ny boligbebyggelse mellem stationen og Grenaaen.

26. august 2018. (8r)

 


Grenaa station set mod øst mod havnen. Den istandsatte ø-perron, hvorfra al passagerudveksling kommer til at foregå. For enden af perronen findes overgangen over spor 1 til busterminalen.   --   26. august 2018. (7r)

 


Stationsnavneskilt, der har overlevet fra Aarhus Nærbane, endnu med ”å”. Skiltet står foran den nye ventesalsbygning, opført af regionen.   --   26. august 2018. (1rr)

 


Grenaa station set mod øst mod havnen. I forgrunden to standere med hver to BOStrab-tavler på samme stander: Øverst ”Ubetinget stop” og nederst ”Kørsel på strækning med signaler ophører”. Den nederste tavle må være af midlertidig karakter?   --   26. august 2018. (5r)

 

 

Grenaa station.   

Samme skilte-standere som ovenfor set fra havnen, her
med BOStrab-tavlerne ”Kørsel på strækning med signaler begynder”. I baggrunden en ny bolig-bebyggelse mellem stationen og Grenaaen.

26. august 2018. (3r)














 

 

 


Grenaa station set mod øst mod havnen. ”End of the line”.    Bemærk de to BOStrab-tavler ”Ubetinget stop”.
I baggrunden løber løber de to spor sammen i havnesporet, der er ude af drift, men som bibeholdes.

26. august 2018. (4r)