Aarhus-Østbanetorvet-Trustrup-Grenaa.

 

Siden er under opbygning.

 



Generelt.

Region Midtjylland og Aarhus Kommune ejer Aarhus Letbane, Danmarks første letbane, der med udgangspunkt i Aarhus skaber bedre trafikal sammenhæng i Østjylland.

Den politiske vision om letbane i Aarhusområdet er funderet i letbanesamarbejdet mellem otte kommuner (Aarhus, Favrskov, Norddjurs, Odder, Randers, Silkeborg, Skanderborg og Syddjurs), Region Midtjylland og trafikselskabet Midttrafik.


Anlæg

Første etape af Letbanen får i alt 50 stationer fordelt på 110 kilometer. 

Strækningen fra Aarhus H til Grenaa udgør ca. 70 kilometer og forbinder den nye, indre strækning med den
tidligere nærbane.

Grenaabanen var teknisk færdigbygget i maj 2018 og består af kørestrøm, omformerstationer, signalanlæg og letbanestationer. De eksisterende 14 perroner på Grenaabanen er ombyggede og tilpassede til letbanetogene.
Dertil kommer to nye standsningssteder i Thorsager og Hessel, hastighedsopgradering af strækningen mellem Ryomgård og Grenaa samt klargøring af krydsningsspor ved Trustrup station.

Arbejdet med at gøre skinnenettet mod Grenaa klar til Letbanen blev afsluttet af Banedanmark i september
2017. Klargøringen tæller blandt andet fornyelse af de spor, som dieseltogene tidligere benyttede på stræk-
ningen mod Grenaa. Samtidig hermed arbejdede Aarhus Letbanes entreprenører på elektrificering af Grenaa-
banen, etablering af nyt signalsystem og tilpasning af perroner.

For Aarhus Letbane, Odderbanen og Grenaabanen gælder, at perronerne på den gamle nærbane fra Odder
til Grenaa får en længde på 80 m, hvilket giver mulighed for kørsel med 2 sammenkoblede Tango-tog
(2 x 39,2 m), ”multipelkørsel hedder det vist, medens de øvrige perroner, dvs fra og med Nørreport til og
med Lisbjergskolen/Nye kun får en længde på 50 m, hvilket kun tillader solokørende Variobahn-tog (32,4 m)
eller Tango-tog (39,2 m).

Grenaabanens gamle stationer -og deres ventesale- blev i årenes løb nedlagt og erstattet af læskærme.  Disse læskærme i så god en stand, at de kan genopsættes på Letbanens standsningssteder.
 
Til gengæld opsættes nye, digitale informationsskærme, som løbende kan opdatere de rejsende om både
drift, ankomst- og afgangstider.  Skærmene er realtidsstyret af Rejseplanen.dk, hvilket betyder, at de
løbende bliver opdateret med seneste nyt.


El-forsyning

Langs hele letbanestrækningen står 29 omformerstationer, der sørger for, at vekselstrømmen fra det
offentlige elnet bliver omdannet til 750 volt jævnstrøm, som Letbanen kører på.  Langs Grenaabanen kan
man finde omformerstationer ved Østbanetorvet, Lystrup, Torsøvej, Hjortshøj, Skødstrup, Løgten, Hornslet,
Mørke, Thorsager, Ryomgård, Kolind, Trustrup og Grenaa stationer.

Ved strækningens åbning lignede omformerstationerne blå containere, men de vil senere blive beklædt
med perforerede metalplader.  Nogle af omformerstationer vil også blive ”begrønnet”.  Det betyder, at omformerstationerne bliver plantet til med blandt andet efeu og kaprifolier.

Læs mere om Omformerstationer.

 

Syddjurs og Norddjurs Kommune har igangsat ombygninger og nyetableringer af stationsarealer, som
lægger sig op ad stationsdesignet på indre strækning i Aarhus.

Blandt andet har Norddjurs Kommune igangsat en gennemgribende renovering af stationsbygningen
Trustrup Station, hvor man også vil udvide parkeringsarealerne, ligesom man har forbedret vente-
faciliteterne for kommende letbanepassagerer på Grenaa Station.

I Syddjurs Kommune vil rejsende opleve nye faciliteter på en række af Grenaabanens stationer, herunder
flere cykelparkeringspladser samt øget tilgængelighed i Hornslet, Mørke, Ryomgård og Kolind.

 

 

 

Den 30. april 2019 blev dagen for åbningen af Aarhus´s og også Danmarks første Letbane.  Med ca. 1½ års forsinkelse indledtes driften på strækningen fra Aarhus til Grenå.


 

 


 

 

Aarhus H.

 

(Der var engang.)

 

Aarhus 1. banegårdsbygning var fra 1862.

Aarhus 2. banegårdsbygning blev indviet i 1884, og forsvandt atter i 1923. Den var tegnet af statsbanearkitekten Thomas Arboe.

Aarhus Banegaard.   --   1900.   Arkiv:  Helge Erlandsen.

 

Aarhus Banegård.  --   1906.   Arkiv:  Helge Erlandsen.

 

Næste ombygning af Aarhus H skete på basis af anlægslove fra 1916-1919, hvorfor nedenstående foto af opfyldningen må være taget omkring 1920.

Aarhus Banegaard ca. 1920.

 
Den nuværende, 3. banegård, blev ibrugtaget i 1929, efter at hele forpladsen var hævet. Banegårdsbygningen
var tegnet af statsbanernes overarkitekt Knud Seest.

Bygning fra 1929 har samme placering, men dog således, at banegårdspladsen i forbindelse med opførelsen
af den 3., nuværende banegårdsbygning er hævet op på ”første sal”.


DSB litra R og Mo på Aarhus H.   --   1946.   Foto:  Hesselink.



1958.

AaS motorvogn nr. 2.  Banegårdspladsen.  Aarhus. -- Februar 1958.

 

 

 

 

 

Aarhus H.   Stationsnavneskilt.   --   10. maj 2019.

 


(Inden / på den anden side af Aarhus).

Aarhus H den 10. maj 2019. Et Tangotog holder i vendesporet vest for perronen klar til afgang mod Grenaa 10:51.

 

 

 

Tirsdag den 30. april 2019 begyndte driften på Grenaabanen, selvom den officielle indvielse først fandt sted søndag den 12. maj 2019.

Nu er hele den gamle Aarhus Nærbane fra Odder til Grenaa i drift igen som en del af Aarhus Letbane.












 



"Til Grenaa - 14 minutter".  Aarhus H.  --   10. maj. 2019.

 

 

Letbanens spor 0 på Aarhus H set mod vest mod depotet og den kommende strækning mod Odder.

 

Pt vender L2- letbanetogene til og fra Aarhus Universitetshospital i spor 1 på den modsatte side af perronen. 
28. december 2017.

 

 

DOKK1

(Der var engang)

Lige inden stedet for det nuværende DOKK1 nås, stod i gamle dage indkørselssignalet for Aarhus H.


Området er i vore dage næsten ukendeligt . . . 

. . . en af de eneste overlevende bygninger er den lyse bygning midt i billedet: "De Fem Søstre".


Jysk Andels-Foderstofforretnings silobygning, De Fem Søstre, på Århus Havn, var ved opførelsen i 1926 det
største siloanlæg i Norden. Det var en teknologisk avanceret afløser for de hidtidige kornpakhuse, der
krævede både mere plads og flere timers manuelt arbejde.

Bygningen er foroven dekoreret med små gavle, der minder om de gamle købmandsbyers gavlhusmotiver i hollandsk renæssance. Den markerer tillige begyndelsen på en selvstændig funktionalistisk industriarkitektur i Danmark.

 

DSBs ”Niels Holst” i Aarhus Havn ca 1920. Anløbspladsen lå nogenlunde der, hvor DOK1 ligger i dag(2018).
”Niels Holst” blev anskaffet af Dampskibsselskabet Øresund i 1905 til København-Malmö-ruten og blev i
1915 chartret af DSB til Aarhus-Kalundborg-ruten. I 1917 blev skibet endeligt overtaget af DSB og skiftede
samtidigt navn fra ”Sverige” til ”Niels Holst”.

På kajen ses et forbindelsestog, der kørte som rangertræk mellem Aarhus Havn og Aarhus H.

I Aarhus Havn var der hverken bygningsfaciliteter eller perron. Passagerudvekslingen skete ved anbringelse
af løse trapper ved togets døre.


2018.


DOKK1 station set mod nord med nordgående letbanetog mod Aarhus Universitetshospital.

28. december 2017.

 

Sydenden af DOKK1 station, hvor letbanen passerer under DOKK1-komplekset. Overgangen, der giver adgang 
til letbanens perroner, er set mod øst. Der er hastighedsbegrænsning til 20 km/t under DOKK1-komplekset.
28. december 2017.

 


Sydenden af DOKK1 station set mod syd, hvor letbanen passerer under DOKK1-komplekset.

 

Umiddelbart foran det nordgående letbanetog ses overgangen, der giver adgang til letbanens perroner. 
28. december 2017.

 

 

 

 

Skolebakken  (Bak)

Skolebakken.  --    21. juli 2018. [1r]

 


Skolebakken set i retning af Aarhus Universitetshospital. Stationen er sidste stop før afgreningen mellem kommende L1 til Grenaa og nuværende L2 mod Aarhus Universitetshospital og senere Lisbjergskolen og Lystrup.

 

21. juli 2018. 

 


Skolebakken set i retning af Aarhus Universitetshospital. I forgrunden adgangsvejen til perronerne og th et automattoilet. Bemærk stationsbelysningen, der er placeret i toppen af køreledningsmasterne.

21. juli 2018. 

- - - - - - 


"Der var engang"

 

MR + MR xxxx.  Skolebakken.  Aarhus.   --   13. juni 1983.

 

Under et Aarhus-ophold -på tjenesterejse forud for hovedreparation af MT- var jeg indlogeret på et hotel på Skolebakken, og jeg havde udsigt til vejen og banen mod Grenaa. Som man kan se, har jeg (bevidst) fået
lidt af vinduesåbningens mursten med på billedet i højre side. Så ved jeg selv senere, hvorfor jeg ikke
drejede kameraet en anelse længere mod højre, for at få hele bussen med.

 

 . . . og hvis jeg ventede til hele bussen var inde i billedfeltet, ville "toget være kørt" i bogstaveligste forstand.

 

MR4044 + MRD xxxx.  Skolebakken.    --   13. juni 1983.

 

På vejen til Centralværkstedet i Aarhus gik vi ad Skolebakken / Havnegade med mulighed for at tage et billede af et forbikørende tog.

 

 

 

Afgreningen Skolebakken-Østbanetorvet/Nørreport (Bak-Øs/Nøa)

Strækningen langs Kystvejen nord for Skolebakken set i retning mod afgreningen mellem kommende L1 til Grenaa (lige ud langs Kystvejen) og nuværende L2 mod Aarhus Universitetshospital og senere Lisbjergskolen og Lystrup (tv ad Nørreport).

21. juli 2018.[4r]   Foto:  Helge Erlandsen.

 

Afgreningen mellem kommende L1 (lige ud langs Kystvejen) og nuværende L2 (tv ad Nørreport).

[ 21. juli 2018. 3r]   Foto:  Helge Erlandsen.

 

 

 


 

 

 

Hastighedsbegrænsning gennem afgreningen 10 km/t.--->

BOStrab-tavle: ”Strækning med hastighedsbegrænsning begynder”.

21. juli 2018. [3rr]   Foto:  Helge Erlandsen.

 


 


 


 


 


 


 

 

L2 letbanetog til Aarhus H svinger fra Nørreport ind i strækningen langs Kystvejen.

21. juli 2018. [1r]     Foto:  Helge Erlandsen.


L2 letbanetog fra Aarhus H til Aarhus Universitetshospital svinger fra strækningen langs Kystvejen ind  ---^
på Nørreport.

21. juli 2018. [5r]   Foto.  Helge Erlandsen.

 

Afgreningen mellem kommende L1 til Grenaa (lige ud langs Kystvejen) og nuværende L2 mod Aarhus Universitetshospital og senere Lisbjergskolen og Lystrup (th ad Nørreport), her set fra Grenaa-strækningen i retning mod Aarhus H. Kystvejen th. I forgrunden BOStrab-tavler: ”Ubetinget stop”.

21. juli 2018.[6r]   Foto:   Helge Erlandsen.




Grenaabanen.

 

Østbanetorvet (Øs)

Jernbanen Aarhus-Ryomgård-Grenaa er sammen med strækningen Randers Ryomgård åbnet som privatbane i
1876-1877 under navnet Østjyske Jernbane, men blev overtaget af DSB allerede i 1881. Togene mod Grenaa udgik oprindelig fra Østbanegården i Aarhus, men fra 1933 blev togene videreført til Aarhus H. Persontrafikken på strækningen Randers Ryomgård blev indstillet i 1971. Fra 2012 til 2016 blev Grenaabanen efter overenskomst
mellem DSB og Midtjyske Jernbaner drevet sammen med Odderbanen under navnet Aarhus Nærbane med gennemgående tog Grenaa-Aarhus H-Odder. I 2016 blev driften på nærbanen indstillet af hensyn til omstillingen
til letbane. Grenaabanen ejes og vedligeholdes fortsat af Banedanmark. Strækningen Aarhus H-Grenaa er
69,5 km lang.

Der ikke mere godstrafik på Grenaabanen, men folketinget har ønsket at der opretholdes mulighed for en evt fremtidig godstogsbetjening af Djursland. Dette fremgår af de almindelige bemærkninger til forslag til Lov om Aarhus Letbane fremsat 25. januar 2012. Det fremgår også af bemærkningerne, at det på den dobbeltsporede strækning mellem Aarhus H og Østbanetorvet er det østlige dobbeltspor, der i givet fald skal anvendes til godstogskørsel.

 

Østbanetorvet.  Den gamle Østbanegård, opført i 1877 af N P C Holsøe. Banegården i Faaborg er opført 5 år 
senere af samme arkitekt efter de samme tegninger.  Bygningen blev reddet fra nedrivning i 1984 ved et lokalt bevaringsinitiativ og ejes i dag af en selvejende fond. Bygningen er udlejet til møbelfirmaet Paustian.

21. juli 2018.  (2r)


Østbanetorvet set i retning mod Grenaa. I forgrunden adgangsvej til perronerne. Skinnerne bærer ingen spor af at testkørslerne skulle være i gang.

21. juli 2018.  (4r)

 

Østbanetorvet set i retning mod Grenaa.    Her er både stationsbelysning i køreledningsmasterne og belysningsmaster af DSB-standardtype på perronerne. 21. juli 2018.   (3r)

21. juli 2018.

 


















Østbanetorvet.

Stationsnavneskilt og belysningsmast af DSBs standardtype.

21. juli 2018.   (1r)

 

 


Østbanetorvet set i retning mod Grenaa. I baggrunden overkørslen for Hjortholmsvej.

21. juli 2018.   (3rr)

 


Dobbeltsporet løber sammen til enkeltspor umiddelbart nord for Østbanetorvet. Strækningen set mod nord fra overkørslen for Hjortholmsvej. Tv for sporene ses det tidligere pakhus.

26.08.2018.  (21r)

 


Der var engang:

Ejendommen Mejlborg, "nabo" til Østbanestationen.

Mejlborg, som bygningen hed/hedder, blev opført mellem 1896-98 på hjørnet af Kystvejen og Mejlgade. Huset havde et meget herskabeligt ydre med spir. Lejlighederne var også store herskabslejligheder med udsigt over bugten.

I bygningen stueetage lå en restaurant, der blev udlejet til restauratør Christian Madsen. I forbindelse med caféens åbning, den 24. december 1897, udsendte ejeren denne annonce i Århus Stiftstidende: ”Café "Meilborg"... aabnes Fredag den 24. December og anbefales til det høitærede Publikums Velvillie. Ærbare Chr. Madsen”

Mejlborgs brand i 1899.

Den 18. august 1899 brød en stor brand ud i Mejlgade. Ilden begyndte i en Jacobsen & Petersens tømmerplads og spredte sig til de nærliggende bygninger. Til trods for at man forsøgte at slukke branden brændte mange bygninger ned. Det var også den skæbne der tilfaldt Mejlborg som brændte ned i den store brand. (...)

Artikel antydede at det måske var nogle børn der havde antændt ilden. I de følgende dage kørte sagen i avisen og det kom senere frem at det var en dreng på 7 år som havde startet ilden med nogle tændstikker han havde fået af nogle ældre drenge.

Da Mejlborg var brændt ned stod man tilbage med et stort problem. Mange af væggene stod tilbage i ruinen. Dette gjorde at det var farligt at bevæge sig rundt i bygningen og forhindrede derved oprydningsarbejdet. Løsningen blev at man fik dele af de udstationerede tropper i Aarhus til at beskyde ruinen med kanoner for at få den til at falde sammen.

Nedskydningen af bygningerne gik dog ikke helt som planlagt. Flere andre bygninger i nærheden led skade og kanonskud og lagde sag an mod ejerne af Mejlborg. Tømrermester C. J. Andersen var en af dem der lagde sag an for 200 kr. Han blev dog ikke tildelt nogen erstatning.

Genopbygningen.

Genopbygningen af Mejlborg begyndte kort tid efter branden. Mejlborg blev bygget op som det havde set ud før branden. Det er den bygning som man stadig kan se i dag.

(Tekst efter Aarhus Wikipedia)

Mejlborg efter genopbygningen.


  Kort over Aarhus Ø og nærmeste omgivelser. 1933.  Geodætisk Institut.


Udsigt mod syd ned over remisearealet nord for Aarhus Ø.   --   Ca. 1925 ???




Nedlagt trinbræt Den Permanente (Per)

Nedlagt trinbræt Den Permanente i det nordlige Aarhus. Trinbrættet var opkaldt efter badeanstalten Den Permanente, der er etableret i 1933 efter forløbere, der blev etableret hver sommer. Trinbrættet antages etableret i sammenhæng med badeanstalten. Trinbrættet blev nedlagt af DSB i 2005 for at reducere rejsetiden til Grenaa. I forbindelse med etableringen af letbanen har der været et vist pres for at få genåbnet trinbrættet, bl a i form af en underskriftsindsamling i 2017. Sagen har senest været behandlet i byrådet i 2018, hvor der var en positiv stemning omkring en genåbning uden at der pt er truffet nogen beslutning.

 

Grenaabanen langs Aarhusbugten set mod nord mod Grenaa. I baggrunden ses badeanstalten Den Permanente.

7. april 2019.

 

Stranden ved Riis Skov, nord for Aarhus Ø.   --   Udateret postkort.

Grenaabanen, strækningen langs Aarhusbugten neden for Ris Skov. I baggrunden en forløber for badeanstalten
Den Permanente. Tog på vej mod Østbanegården.

 

Trinbrættet Den Permanente, der blev nedlagt i 2005. I baggrunden badeanstalten Den Permanente, der er
under renovering.   --   7. april 2019.

 

Det nedlagte trinbræt Den Permanente. Ved etableringen af letbanen er der ikke taget hensyn til en evt. 
genåbning af trinbrættet, idet kabelrenden er ført midt ned over den tidligere perron.   --   7. april 2019.

 

I forbindelse med badeanstalten er der etableret en stitunnel under banen, der giver niveaufri adgang til badeanstalten og trinbrættet fra den overliggende Ris Skov, den gulkalkede krobygning midt i billedet og adgangsvejen gennem Ris Skov, Salonvejen. Navnet på krobygningen var oprindelig Salonen, men siden
1937 har navnet været Sjette Frederiks Kro. Th for stitunnelen ses den helt tilgroede adgangstrappe til
trinbrættets perron.   --   7. april 2019.

 

Trinbræt og badeanstalt set fra Salonen, der siden 1937 kaldes Sjette Frederiks Kro. Postkort poststemplet

1939, men pga navnet Salonen må postkortet antages at stamme fra perioden.   --   1933-1937.

 



Risskov. 

En sjov detalje er, at der ca 600 m nord for trinbrættet Den Permanente, fra 1878 til 1969, eksisterede en station med navnet Risskov, fra 1953 nedklasset til trinbræt. Stationsbygningen er nedrevet i 1975 *). Stationen betjente dels lokaltrafik mellem Aarhus og Risskov-kvarteret, dels som Den Permanente udflugtstrafik.

I 1930’erne var stationen forsynet med et omløbsspor, der muliggjorde særtogskørsel med skovgæster.

*)   Et vedholdende rygte ville vide, at stationsbygningen var købt med henblik på nedtagning og genopførelse i Hareskovby på Sjælland.  Dette rygte er nu manet i jorden "på halvvejen".  

Stationsbygningen blev købt, nedtaget op opmagasineret, men herefter led projektet skibbrud, og alt blev kasseret og destrueret.

Risskov station set i køreretning mod syd / Aarhus.  Postkort ca. 1906.
Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.


Risskov station set i køreretning mod nord / Grenå.  Man kan lige ane "kamelryggen" nedenfor hospitalet.
--   1970.   --   Foto:  A.B. Sillesen / Georg Schmidt.   ^---vv

 

Risskov station.   --   1970.    Stationsgade og stationen til højre.
Foto:  A.B. Sillesen / Georg Schmidt. 

 

Foto taget fra "Den Permanente", hvor man kan se stationen lige før banen drejer ind i landet. 

 

Trinbræt og badeanstalt set fra Salonen, der siden 1937 kaldes Sjette Frederiks Kro. Postkort poststemplet 1939, men pga navnet Salonen må postkortet antages at stamme fra perioden 1933-1937.



Nedlagt station Risskov (Rs)

Grenaabanen set i retning mod Østbanetorvet. Bilerne i billedet er parkeret, hvor de nu nedrevne stations-
bygninger tidligere lå. Vejen, der fører frem til stationen hedder stadig ”Stationsgade”. Den ubevogtede 
overkørsel i forgrunden tjener alene som adgangsvej til én ejendom mellem banen og stranden samt til 
gående adgang til en lille, isoleret beliggende stump offentlig strand, der søges af lokalkendte lystfiskere.

11. maj 2019.


Samme overkørsel som ovenfor set mod stranden. Adressen på ejendommen på strandsiden fremgår af 
skiltet, ”Stationsgade 2”.   --   11. maj 2019.

 

Ca 1 km nord for den nedlagte Risskov station drejer Grenaabanen ind i landet og skærer Nordre Strandvej 
i en overkørsel sikret med et automatisk halvbomanlæg. Overkørslen er set mod NØ. Yderligere 500 m mod 
nord når banen frem til standsningsstedet Vestre Strandallé, der i dag er Risskov-kvarterets letbanestop.

11. maj 2019.

 

 

 

 

Vestre Strandallé

 

 

Torsøvej (Tov)

Torsøvej station er forsynet med et meget langt krydsningsspor, der er ”arvet” fra Aarhus Nærbane. 
Umiddelbart øst for krydsningsstationen ligger postcentret, der tidligere har haft sporadgang fra stationen. Formentlig er det for en nærbane et usædvanligt lange krydsningsspor oprindeligt etableret i forbindelse 
med sporadgangen til postcentret?

Torsøvej station. Navneskilt ”arvet” fra Aarhus Nærbane.   Foto:  Helge Erlandsen.   --   17. februar 2019.

 

Torsøvej station. Usædvanligt for Aarhus Letbane er der ikke mulighed for at krydse sporene i niveau. I stedet 
findes en gangbro, der dels forbinder områderne på hver side af letbanen, dels giver adgang til de to sideperroner. Da der ikke er etableret elevatorer, betyder det en ret lang omvej for passagerer, der ikke er i stand til at klare gangbroens trapper. Adgangsforholdene er ”arvet” fra Aarhus Nærbane.

Foto:  Helge Erlandsen.   --   17.februar 2019.


Torsøvej station set mod syd med udkørselssignaler mod Aarhus H. Det er hovedsporet, spor 1 th.

Foto:  Helge Erlandsen.   --   17.februar 2019.

 

Torsøvej station set fra gangbroen mod nord mod Grenaa. Sammenløbet af hovedspor og krydsningsspor 
sker først nord for overkørslen for Viengevej. 

Foto:  Helge Erlandsen.   --   17. februar 2019.

Torsøvej station set fra gangbroen mod syd mod Aarhus H. Tv ses resterne af den tidligere sporforbindelse 
til postcentret.      Foto:  Helge Erlandsen.   --   17. februar 2019.

 

Torsøvej station. Adgangen fra vest fra Torsøvej. Th ses gangbroen, der forbinder Torsøvej med en sti til Arresøvej øst for letbanen. Tv bag letbanen ses et hjørne af postcentrets bygningskompleks.

Foto:  Helge Erlandsen.   --   17. februar 2019.

 

Torsøvej station. Skilt ved adgangen fra Torsøvej. Skiltet og informationen er formentlig et levn fra Aarhus Nærbane-tiden. Mon det også kommer til at gælde for letbanetogene?

Foto:  Helge Erlandsen.   --   17. februar 2019.


Torsøvej station. Adgangen fra øst fra stien fra Arresøvej. Tv ses stationens teknikbygning og bag den gangbroen. 
I stien ses stadig resterne af den tidligere sporforbindelse til postcentret.

Foto:  Helge Erlandsen.   --   17. februar 2019.

Tak til Helge Erlandsen.

 

 

 

Sammenløbet vest for Lystrup.

Vest for Lystrup.   --   2016 ?     Foto: Daniel Kaaring Zøllner.

 


Ca 1 km vest for Lystrup løber den nye dobbeltsporede letbanelinje fra Lisbjerg Bygade station sammen med den eksisterende enkeltsporede Grenaabane, her set mod vest, hvor enkeltsporet løber ind i det sydlige spor i dobbeltsporet.

26. august 2018.

 

Samme sted som ovenfor. Den dobbeltsporede letbane set mod øst mod Lystrup. I forgrunden sammenløbssporskiftet. I baggrunden overkørslen for Høvej. 26. august 2018. 


Simpel skematisk sporplan af sammenløbet.



Overkørslen for Høvej set mod syd. Overkørselssignalerne og bommene er tildækkede i lighed med hvad der er tilfældet på dette tidspunkt på øvrige overkørsler på strækningen fra Lisbjerg Bygade og på Grenaabanen.

26. august 2018. 

 


Den dobbeltsporede letbane set mod øst mod Lystrup fra overkørslen for Høvej. Transversalen mellem de to spor lige øst for overkørslen tillader tog fra Grenaa at afgå fra Lystrup ad højre spor og umiddelbart før overkørslen køre over i venstre spor og lige vest for overkørslen lige vest for overkørslen grene fra ad den eksistende enkelsporede Grenaabane mod Aarhus H.

26. august 2018.

 

 

Lystrup (Lp)

Stationsnavneskilt, der har overlevet fra Aarhus Nærbane.   --   26. august 2018.   Foto:  Helge Erlandsen.

 


Lystrup station.    Den korte dobbeltsporede strækning vest for stationen set mod vest fra overkørslen fra Lystrupvej. Transversalen i baggrunden mellem de to spor tillader tog mod Lisbjerg Bygade at afgå fra spor 3 
på Lystrup station.   --   26. august 2018.

 

Lystrup station set mod øst fra overkørslen for Lystrupvej. I baggrunden sporskiftet, der fra det sydlige
dobbeltspor fører ind i spor 3.   --   26. august 2018. (6r)

 

Lystrup station set mod øst. Tv spor 1 og 2 med den mellemliggende ø-perron. Th spor 3 med sideperron. Stationsbygningen er nedrevet i 1979 efter at stationen i 1978 var blevet nedklasset til trinbræt. Perronen 
ved den tidligere stationsbygning eksisterer stadig, men vil ikke blive benyttet til passagerudveksling med letbanetogene.

26. august 2018.

 

Lystrup station. Simpel skematisk sporplan. At dømme efter perronlængderne vil normal sporbenyttelse
blive at L1-togene på Grenaabanen kommer til at krydse i spor 1 og 2, medens L2-togene fra Lisbjerg Bygade
vil få endestation i spor 3.   Illustration:  Helge Erlandsen.

 

 

Lystrup – Grenaa.

 

Hovmarken

 

Hjortshøj  (Ht)

Hjortshøj station. Indkørslen fra Aarhus H set mod vest. Bag sporet ses 
én af Grenaabanens radiomaster.   --   17. februar 2019.

Foto: Helge Erlandsen.

 

Hjortshøj station set mod syd fra Hjortshøj Stationsvej. Stationsbygningen er nedrevet i 1979, samme år som stationen var blevet genåbnet som trinbræt efter at have været helt nedlagt i en årrække. Perronen ved den 
tidligere stationsbygning og nuværende forplads med cykelparkering, busstop, grillbar og nogle få P-pladser, 
vil som som også i Aarhus Nærbane-tiden blive benyttet af togene mod Aarhus H.

Foto: Helge Erlandsen.   --   17. februar 2019.

 

Hjortshøj station set mod vest fra overkørslen for Virupvej. Th Hjortshøj Stationsvej med et pizzaria og en lukket købmandsbutik.   --   Foto: Helge Erlandsen.   17. februar 2019.

 

Hjortshøj Station.  Overkørslen for Virupvej set mod nord. De ”indpakkede” overkørselssignaler og bomme 
viser tydeligt at mere omfattende testkørsler og prøvedrift endnu ikke er indledt.

Foto: Helge Erlandsen.   19. februar 2019.   

 

Hjortshøj station set fra overkørslen for Virupvej mod øst mod Grenaa. Perronen ved det tidligere andelsmejeri 
vil som som også i Aarhus Nærbane-tiden blive benyttet af togene mod Grenaa.   ^---v   

Foto: Helge Erlandsen.   17. februar 2019.

 

Hjortshøj station. Perronen for tog mod Grenaa.   Bemærk det spartanske perronudstyr med genbrug af 
lysmaster og læskærm fra Aarhus Nærbane-tiden.    Foto: Helge Erlandsen.   --   17. februar 2019.

Tak til Helge Erlandsen.

 

 

 

Skødstrup

Løgten

 

 

Hornslet (Os)

Stationsbygningerne er opført i 1877 af statsbanernes første overarkitekt, N P C Holsøe.   Hornslet station
er som også i Aarhus Nærbane-tiden var krydsningsstation på Grenaabanen.

Hornslet station set mod nord mod Grenaa fra overkørslen for Tingvej.   --   5. april 2019.

 

Hornslet station set mod nord fra Banevej. Stationsbygningen anvendes i dag til privat beboelse. 
5. april 2019.

 

Hornslet station set mod nord. Stationen er endnu ikke forsynet med stationsnavneskilte, og Syddjurs 
Kommune er endnu ikke færdig med forpladsarbejderne.   --   5. april 2019.

 

Hornslet station. Udkørselsenden set mod nord mod Grenaa. Sidesporet tv er ikke forsynet med køreledning 
og må derfor alene være etableret til brug for banevedligeholdelsen.   --   5. april 2019.

 

Hornslet station set mod syd mod Østbanegården ca 1905.   Udsnit af postkort.

 

 

Mørke

 

Thorsager

November 2017 blev første spadestik taget til den nye letbanestation Thorsager.

Letbanen har fået permanent standsningssted i byen. Det skal ligge et lille stykke nord for centrum af Thorsager.  Ikke siden 1971 har tog gjort holdt ved byen, der har omkring 1300 indbyggere.

I første omgang var kun et trinbræt på tale.  Med udsigt til øget bosætning i området var det imidlertid et
udpræget politisk ønske, at ændre trinbrættet til et decideret standsningssted, og det mødte opbakning
hos byrådet i Syddjurs Kommune.


 

Ryomgård (Rå)

Stationsbygningerne er opført i 1876 af statsbanernes første overarkitekt, N P C Holsøe.

For Hornslet samme tilføjelse, dog år 1877. Ryomgård station er som også i Aarhus Nærbane-tiden kryds-ningsstation på Grenaabanen.

Ryomgård station set mod øst mod Grenaa. Det store baneterræn er delt af et hegn. Letbanens område er
adskilt fra den tidligere godsplads i forgrunden, hvor 2 tilgroede spor synes at være en del af DJKs
jernbanemuseum på stationen.   --   5. april 2019.

 

Ryomgård station set mod øst mod Grenå. Det imponerende stationsbygningskompleks virker velholdt.
Nærmest stationsbygningerne, hovedspor og krydsningsspor med mellemliggende perron. Der er endnu
ikke opsat stationsnavneskilte. Nærmest hegnet et blindt sidespor uden køreledning, som derfor må være
tiltænkt banevedligeholdelsen og transporter til og fra jernbanemuseet.   --   5. april 2019.


Stationen set den modsatte vej.


Ryomgård station. Stationens bevarede vandtårn er i dag et vartegn for byen.   --   5. april 2019.

 

Ryomgård station. Udkørselssignalerne mod Grenaa.   --   5. april 2019.

 

 

Tak til Helge Erlandsen.

 -

 



Kolind  (Ko)

Stationsbygningerne er opført i 1876 af statsbanernes første overarkitekt, N P C Holsøe.   Kolind station
har allerede i en årrække været nedklasset til trinbræt.

Kolind station set mod øst mod Grenaa. Th Drasbeksgade med busholdepladser. Stationen er her kort tid
inden åbningen af strækningen til Grenaa uden stationsnavneskilte.   --   5. april 2019.

 

Kolind station set mod øst fra Drasbeksgade. Stationsbygningerne er i dag indrettet til apotek.

5. april 2019.

 

 

Kolind station. Syddjurs Kommune fortæller om sine aktiviteter på de 4 stationer, der ligger i kommunen. Bemærkelsesværdigt er, at stationerne forsynes med publikumstoilet. Som det ses er kommunens arbejder på trods af den forsinkede ibrugtagning af letbanen endnu ikke afsluttet. 5. april 2019.

 

















Kolind station set mod øst. Igangværende arbejder med indretning af publikumstoiletter mv.

5. april 2019.

 

Kolind station. Udkørselsenden set mod øst mod Grenaa. Parkeringspladsen i forgrunden er reserveret til apotekets kunder. I baggrunden ses igangværende anlæg af P-pladser for stationens kunder og bag P-pladsen, stationens teknikbygning.   --   5. april 2019.

 

 

 

Trustrup.

Trustrup station har også tidligere været et krydsningsstation for togtrafik på Djursland. Ebeltoftbanen (ETJ), der eksisterede fra 1901 og frem til 1968, havde endestation Trustrup.

For at kunne tilbyde halvtimesdrift mellem Grenaa og Aarhus var det nødvendigt at øge letbanetogenes hastighed på strækningen, og derfor blev der etableret et krydsningsspor i Trustrup.  

 

("De gode gamle dage"      --   11. august 1967.   :-)  )

 



Trustrup DSB-station set mod SØ ...       --   11. august 1967.


... set mod sydvest ...      --   11. august 1967.

... samt vejfacaden, set mod NV.   --   11. august 1967.

 

. . . og med "egen privatbane":  Ebeltoft-Trustrup Jernbane.

Drejeskiven. Rund som et "0", 0-punktet / udgangspunktet for ETJ-strækningen mod Ebeltoft.

Trustrup st. gadefacaden.   --   11. august 1967.

ETJ-perronen.


Perron og stationsterræn set mod hhv. øst og vest (Ebeltoft).



2019.

Stationsbygningerne er opført i 1876 af statsbanernes første overarkitekt, N P C Holsøe.

Trustrup station var indtil nedlæggelsen i 1968 af den private Ebeltoft-Trustrup Jernbane (ETJ) udgangspunkt for denne bane. I et vist omfang blev motortogene fra Ebeltoft videreført til Grenaa. Senere mistede stationen også sit krydsningsspor og blev nedklasset til trinbræt.

Trustrup station. Navneskilt og lysmast ”arvet” fra Aarhus Nærbane og bagved på stationsbygningen et
navneskilt fra stationens storhedstid.   --   5. april 2019.

 

Trustrup station set mod øst mod Grenaa. I de oprindelige planer for Aarhus Letbane var der kun regnet med
at videreføre Aarhus Nærbanes timedrift til Grenaa. På et sent tidspunkt er det imidlertid besluttet at etablere halvtimesdrift til Grenaa. Dette kræver anlæg af et krydsningsspor på Trustrup station. Pt er selve krydsnings-
sporet anlagt, men, som det ses, mangler perron, signaler og køreledning endnu. Det betyder, at når driften
til Grenaa ifølge planerne indledes sidst i april 2019 kan det kun blive med timedrift til Grenaa.

5. april 2019.

 

Trustrup station set mod øst fra Stationsgade. Stationsbygningerne er i dag indrettet til lokalt kulturhus.

5. april 2019.

 

Trustrup station. Stationsbygningernes perronfacade set mod øst mod Grenaa.   --   5. april 2019.

 

Trustrup station set mod øst fra Stationsgade.   --   5. april 2019.

 

Trustrup station. Udkørselsenden set mod øst mod Grenaa. Th for sporene teknikbygningen. 
5. april 2019.

 

 

 

Hessel

November 2017 blev første spadestik taget til den nye letbanestation Hessel.
Hessel station er beliggende i Grenaas sydlige bydel. Området huser mange virksomheder, og Letbanen gør det
lettere at komme til og fra arbejde for pendlerne. Desuden er stationen til gavn for de rejsende til og fra camping-
pladsen og de mange sommerhuse ved Grenaa Strand.
Stationen hedder Hessel og ikke Rugvænget, eftersom området som helhed hedder Hessel efter Hessel Gods,
der ligger blot få hundrede meter væk fra den nye station.

Norddjurs Kommune har afsat 6 mio. kr. til den nye station i Hessel.


Grenaa (Gr).

Grenaa privatbane station ----v   (Ryomgaard-Gjerrild-Grenaa Jernbane.)

v----  Aarhus.      Grenaa DSB-station ----^   1933.                                  

Geodætisk Institut.           


Mod Aarhus.                         Grenaa.   --   1964.     KRAK.                                                        

 



Grenaa "på DSB´sk".      26. august 2018.   Foto: Helge Erlandsen. 


Grenaa station. Banegårdsbygningen set mod syd fra Stationsplads. Bygningen er opført i 1876 af statsbanernes første overarkitekt, N P C Holsøe som endestation ØstJyske jernbaners tog fra Randers og året efter tillige togene fra Østbanegården i Aarhus. Banegårdsbygningen er frasolgt og anvendes til bankformål.

26 august 2018. (14r)

 

Grenaa station mod vest mod udkørslen mod Aarhus. I baggrunden løber spor 1 th og spor 2 tv sammen i den enkeltsporede strækning. Mellem sporene ses den del af den tidligere ø-perron, der ikke mere kommer i brug. Længst th ses posthuset.

26. august 2018.  (10r)

 


Grenaa station set mod øst mod havnen. Den frasolgte banegårdsbygning set fra sporsiden.

26. august 2018. (9r)

 


Grenaa station set mod øst mod havnen. Forrest mellem spor 1 og spor 2 ses den del af den tidligere ø-perron,
der ikke mere kommer i brug. Th ny boligbebyggelse mellem stationen og Grenaaen.

26. august 2018. (8r)

 


Grenaa station set mod øst mod havnen. Den istandsatte ø-perron, hvorfra al passagerudveksling kommer til at foregå. For enden af perronen findes overgangen over spor 1 til busterminalen.   --   26. august 2018. (7r)

 


Stationsnavneskilt, der har overlevet fra Aarhus Nærbane, endnu med ”å”. Skiltet står foran den nye ventesalsbygning, opført af regionen.   --   26. august 2018. (1rr)

 


Grenaa station set mod øst mod havnen. I forgrunden to standere med hver to BOStrab-tavler på samme stander: Øverst ”Ubetinget stop” og nederst ”Kørsel på strækning med signaler ophører”. Den nederste tavle må være af midlertidig karakter?   --   26. august 2018. (5r)

 

 

Grenaa station.   

Samme skilte-standere som ovenfor set fra havnen, her
med BOStrab-tavlerne ”Kørsel på strækning med signaler begynder”. I baggrunden en ny bolig-bebyggelse mellem stationen og Grenaaen.

26. august 2018. (3r)














 

 

 


Grenaa station set mod øst mod havnen. ”End of the line”.    Bemærk de to BOStrab-tavler ”Ubetinget stop”.
I baggrunden løber løber de to spor sammen i havnesporet, der er ude af drift, men som bibeholdes.

26. august 2018.



Grenaa (Gr), supplement

Grenaa station den 10. maj.2019. Tirsdag den 30. april 2019 begyndte driften på Grenaabanen, selvom den 
officielle indvielse først fandt sted søndag den 12. maj 2019. På fotoet er ét af Tango-togene ankommet 13:06 
og skal returnere 13:14.    --   10. maj 2019.

 

Grenaa station set mod øst mod havnen. Den del af midterperronen, som der ikke mere er brug for, er bevaret, 
men blevet beklædt med skærver.   --   10. maj 2019.

 

Grenaa station set mod øst mod havnen. Et indhegnet midlertidigt depot til nathensætning af letbanetog er 
indrettet i østenden. Indhegningen betyder at en stiovergang, der forbinder bebyggelsen syd for stationen 
med stationen og byens centrum, til lokal irritation derfor midlertidigt har måttet afspærres. Den permanente 
løsning bliver formentlig et depot vest for stationen.   --   10. maj 2019.

 

Lige vest for stationsbygningen finder man postbygningen. Bygningen er opført i 1909 af Hack Kampmann, 
der har tegnet et større antal offentlige bygninger, herunder flere postbygninger og toldkammerbygninger. 
Mest kendt er formentlig Politigården i København. Postbygningen er i dag fredet.   --   10. maj 2019.

 

Grenaa. Turen med letbanen fra Aarhus H til Grenaa tager 5 kvarter hver vej. Hvis man, inden man beslutter 
sig for at kaste sig ud i denne ”odyssé”, er i tvivl om spisemulighederne i Grenaa, kan restaurant ”Mundgodt” 
i Storegade anbefales. Desertspecialiteten er en luxusudgave af ”rødgrød med fløde”.   --   10. maj 2019.

 

Tak til Helge Erlandsen.

 -


 

 

 

Grenaa (Gr), havnebanen.

 

Grenaa havnebane har som resten af Grenaabanen gennem snart en del år været uden godstrafik.
Alligevel har havnebanen spillet en ikke helt uvæsentlig rolle ved etableringen af letbanen, idet det direkte
er indskrevet i loven om Aarhus Letbane, at det også efter etableringen af letbanen skal være muligt i de
togfrie intervaller om natten at køre godstog til Grenaa Havn. Kravet om trinløs indstigning i de kun 2,65 m
brede letbanetog betyder imidlertid, at perronnæserne stikker ind i det for godstogene nødvendige fritrums-
profil. Derfor er perronnæserne på alle letbanestationer på Grenaabanen udformet opklappelige. Det i praksis forbundne arbejde med at få et godstog igennem til Grenaa og efterfølgende retur til Aarhus forekommer
dog så omfattende, at man har svært ved at tro på at det nogensinde kommer til at ske.

Havnebanen har i begrænset omfang været benyttet til persontrafik til og fra den tidligere færgerute til
Hundested, hvor Frederiksværkbanens tog havde forbindelse til færgerne i Hundested Havn. På Grenaa-
siden var det i hvert fald i perioder Ebeltoft-banens motortog, der videreført til Grenaa også betjente
færgerne i Grenaa Havn. I årene 1952 og 1953 havde DSB ligefrem indsat et iltog fra Grenaa Havn via
Randers til Aalborg. Grenaa-Hundested overfarten blev etableret i 1934 og endeligt lukket i 1996. 

Grenaa Havn med Marsk Stig´s anløbsplads.


      

M/F Marsk Stig,      Grenaa Havn                 og                Hundested Havn.         Postkort


HFHJ M 8.  Hundested Havn.   --   28.oktober 1966.



I 1966 blev færgen flyttet til en ny anlægsplads i Hundested Havn uden sporforbindelse, hvorved spørgs-
målet om en mulig gennemgående baneforbindelse mellem Sjælland og Jylland ad denne rute var endeligt
ude af billedet.

Et nærliggende spørgsmål er om havnebanen kunne udnyttes til en forlængelse af letbanen til Grenaa
Havn?  Der er en del arbejdspladser i havneområdet, i havneområdet finder man egnens største sevær-
dighed, Kattegatcentret, der åbnede i 1993, og endelig er der udover færgen til Anholt Stena Lines
færgerute til Varberg, der fra 2020 flyttes til Halmstad, samtidigt med at Stena Line har annonceret, at man
vil udvide trafikken på ruten. At forlængelse af letbanen til Grenaa Havn har været overvejet, fremgår bl a
af en artikel i Aarhus Stiftstidende den 30. september 2015. Indtil videre må man klare sig med bybus-
betjening fra Grenaa station.

Loven om Aarhus Letbane giver de 3 ”omegnskommuner”, Odder, Syddjurs og Norddjurs kommuner
mulighed for at tilkøbe ekstra standsningssteder eller lignende til anlægget. I bemærkningerne til lovfor-
slaget er en udvidelse af letbanen til Grenaa Havn direkte nævnt som et eksempel på et sådant tilkøb.
Muligheden for forlængelse af letbanen til Grenaa Havn står således stadig åben, men realisering kræver
nok ”en hjælpende hånd” til kommunen.

Grenaa havnebanes linjeføring mellem stationen tæt på centrum og den ca 3km østligere beliggende havn.

 

Grenaa havnebane set mod vest fra overskæringen af N P Josiassens Vej. I baggrunden ses indgangsspor-
skiftet til Grenaa station.    --   10. maj 2019.

 

Grenaa havnebane set mod øst mod Grenaa havn fra overskæringen af N P Josiassens Vej. Th ses et hjørne
af brandstationen.   --   10. maj 2019.

 

Grenaa havnebane.   Overskæringen af Havnevej set mod øst.  Advarselssignalerne er demonteret og der
advares nu alene mod skinnerne.   --   10. maj 2019.

 

Grenaa havnebane. ”End of the line” i havnen set tilbage mod vest mod Grenaa station fra overskæringen
af Kattegatvej. Overkørselssignalet advarer stadig om en flersporet overskæring, selvom det ene spor tv
for længst er optaget.   --   10. maj 2019.
 

Grenaa havnebane. ”End of the line” i havnen set mod øst fra overskæringen af Kattegatvej. Der er ikke

mere sporforbindelse til Nordre og Søndre Kajgade.   --   10. maj 2019.

 

Se ogå Thomas Bobergs side:   www.havnebaner.dk,

 

Tak til Helge Erlandsen for 2018 og 2019´s farvefotos samt A.B. Sillesen/Georg Schmidt og

Thomas Boberg Nielsen.