EVP

Udsnit af DSB´s tidligere køreplan "TOGPLAN"

Ligesom privatbanerne var glade for deres ”mini-lyntog”, skinnebusserne, og benyttede dem som blikfang på diverse publikationer, benytte DSB også deres lyntog i den retning. I den forbindelse må ikke mindst huskes Aage Rasmussens -i det mindste i Danmark- nærmest verdensberømte lyntogsplakat fra 1935.

===============

 

DSB Ms- og Mb-lyntog.

 

 

DSB´s Mb- og Ms lyntog (FRICHS / SCANDIA 1935….) har vist altid haft min store interesse.

Allerede under krigen 1940-45 tog min moder mig med på en -dengang- længere sporvognstur med linie 9 fra Amager ud til DSB´s lyntogsremise ved Svanemøllen (Helgoland, som den hedder på DSB´sk), hvor alle lyntogene stod opstaldet på grund af brændstofmangel. Vi kunne ikke komme ind til dem, men man kunne da skimte nogle af dem gennem hegnet og nogle åbentstående porte.

 

Biografplakat for filmen "Lyntoget", 1951

Lyntogene var meget populære i årene lige efter anden verdenskrig, og kom herved til at medvirke som "kulisse" i denne film. At tegningen så måske ikke ligefrem ligner et lyntog, er en anden sag.

 

 

 

 

 

Efter krigen, da lyntogene igen var kommet ud at køre -og jeg var omkring 9-10 år- fik jeg -gennem en af min moders arbejdskammerater- løfte om en tur i førerrummet København-Esbjerg. Om det bare var noget vedkommende sagde for at gøre sig interessant, ved jeg ikke. Da det kom til stykket var der så meget i vejen, og det blev derfor aldrig til noget.

Senere, medens de endnu var i drift, havde jeg dels ikke så megen mulighed til at rejse ud for at fotografere dem, dels satte også økonomien nogle grænser for udfoldelserne i den retning. Derfor mit udvalg af ”lyntogs-fotografier måske ikke så stort, som jeg selv kunne ønske.

 

Siden fulgte min deltagelse i redaktionen i tidsskriftet ”Signalposten”, hvor jeg -som billedleverandør- helst skulle levere diverse billeder i sort/hvid, der bedst lod sig gengive i bladet. Det er utrolig ærgerligt i vore dage, hvor ”alt” er farver. Når man så samtidig betænker, at da man i sin tid gerne ville have fotograferet datidens materiel i farver, var dette forholdsvis dyrt, og sort/hvid overkommeligt. I vore dage er det omvendt, --man får næsten farvebillederne ”i nakken”, medens sort/hvid er forholdsvis langt dyrere (og så kan det endda være svært at få lavet ordentlige aftryk -efterbestillinger- efter både de gamle sort/hvide og farvenegativfilm.

 

-------------------

Ms-lyntog passerer Sorø st. / Ms 401 passerer Borup st, begge på vej mod København og begge 1957.

 

 

Mb-lyntog passerer Sorø st. 1957.

 

 

Ms-lyntog passerer blokposten Knudstrup øst for Sorø på vej mod København. (Vingesignalet bag toget er dog for modsat køreretning.)

 

 

Mb 414-Fj 449-Ab 437-Mb 413, som særtog, Snekkersten, 23. marts 1963.

 

Mb-lyntog passerer Carlsbergbroen v/ Enghave, 11. juli 1967.

 

 

Lyntog under ombordkørsel på Storebæltsfærger:

Tv: På et gammelt Richs-billede fra 1940.
Th: Mb 412-Fj 448-Ab 436-Mb 411 under ombordkørsel på Storebæltsfærgen, Korsør 20. marts 1966.

Ex Ms 405-Aa 433-Ms 406, v/ Centralværkstedet, København, 1. november 1972.

 

Noget helt specielt var et ellers udrangeret lyntog, der i et stykke tid blev anvendt som belastningstog: Ms 406-Aa 433-Ms 405, her dog litreret ”Specialvogn 606-607-605”. Øverste foto viser 606(ex Ms 406) forrest, nederst 605 (ex Ms 405) forrest.
Efter større reparationer/renoveringer af motorlokomotiver foretog man en prøvekørsel med disse lokomotiver. Ofte havde man en stamme af ny-revidere/-renoverede personvogne, som man kunne benytte som belastningsvogne, men ikke i andre tilfælde. Derfor fandt man på -i stedet for- at benytte dette lyntogssæt til formålet, --det var altid ”hjemme”.

 

 

Den for lyntogene karakteristiske påskrift ”Livsfarligt at stå indenfor pufferne før togdelene er standset”, her både dansk og tysk, fordi togsættet har været benyttet til kørsel i Tyskland. Specialvogn 605 (ex Ms 405), 1.november 1972.

 

 

Nedbrudt lyntog på læssesporet, Sorø 1957.

Den ene banemotor var ”løbet varm” og blokerede sit hjulsæt. Et par mand er ved at grave et stort hul under toget, hvori den beskadigede motor skal ”dumpes” ned. Herefter kunne lyntoget trækkes væk, -til reparation på Centralværkstedet i København.

Fra én af ”siden”s læsere, Flemming Jakielski, har jeg modtaget følgende indlæg:

Sagen er, at min farfar, Anton Jakielski, netop dengang arbejdede med lyntog og Mo'ere på Helgoland Maskindepot. Han var med hjælpevognen i Sorø, har han selv fortalt. Han var også med under toget, og fik et slag over armen, da banemotoren faldt ned i hullet.

Farfar kom ikke til skade ved operationen. Jeg husker, at han fortalte, at det ene motorophæng knækkede, eller var dårligt, så motoren faldt ned før end beregnet. Deraf uheldet. Ophænget havde nok taget skade af kørslen.

 

Remisearbejder Anton Jakielski.

Men han tog da først sin afsked i januar 1971 og døde i 1975 i en alder af 72 år. Han blev ansat i 1930 som løst ansat ekstraarbejder på Gb. Han endte som remisearbejder på Helgoland som nævnt i 1971.

( Se evt. foto af P 901 fotograferet i 1932 som baggrund for det samlede (?) værkstedspersonale på siden om P-maskiner. (EVP-bem.))

 

Førerrum, Ms 403, 28. november 1972.

Var førerrummet lille i en Mo-vogn, ja så var det endnu mindre i et Mb- og Ms-lyntog på grund af disse togs tilspidsede ender. Hertil kom, at der ikke var nogen dør direkte ud til det fri, og at man næsten skulle ”kravle” hen over dieselmotorerne for at komme ud fra førerpladsen. Unægtelig ikke noget rart sted at opholde sig, hvis der var behov for at komme hurtigt ud, f. eks. i tilfælde af uheld. Indretningen og betjeningen svarer i øvrigt til indretningen i Mo-vognene, idet der stort set er tale om de samme betjeningsgreb, kontrolforanstaltninger m.v.

Hvis man forestiller sig førerbordets runding langs yderkanten, ses i rækkefølge: Kontrollys for dieselmotorerne, køreplanstavle, endnu et sæt kontrollys og yderst til højre, lidt af hastighedsviseren med en lille ”natbordslampe”over. Lige nedenfor ses fire starthåndhjul for de fire dieselmotorer, (to i hver motorvogn).
I rækken langs bordets inderkant ses -af ”større” ting- til venstre ”Dødmandsknappen” (med bøjle over, så man ikke bare lægger sin mappe over, i stedet for at trykke på den). Herefter kortrollerhåndtaget med frem-bak-indstilling nedenfor.
Udenfor billedet -desværre- i højre side, havde føreren en karakteristisk lille rund træklods med udfræsning til anbringelse af sit lommeur.

 

Efterfølgende er det lykkedes at tage et fotografi af en sådan "lommeurholder" om end i lidt urigtige omgivelser.

========================

 

For at få lov til at benytte lyntogene, måtte de rejsende -udover den normale jernbanebillet- købe en ”Pladsbillet”. I de tider var det ikke alene et spørgsmål om at reservere en plads, det var et krav for at komme med toget.
De rejsende (eller deres eventuelle stedfortrædere) har i tidens løb tilbragt mange timer i kø for at få fat i pladsbilletter til datidens store højtidstog. Pladsbilletterne kunne først købes 2 måneder før afrejsedagen, så det har ofte været en kold omgang, medens man ventede -ofte flere dage og nætter- før vinterhalvårets højtider.

Eksempler på pladsbilletter. Bemærk lyntogenes navne.

Nogle stationer havde fortrykte papiretiketter, hvorpå der kun skulle udfyldes de varierende oplysninger, medens andre -mindre stationer- kun havde såkaldte ”blanko”-formularer, der kunne benyttes til alle lyntog.

 

-------------------

Ms-lyntog 401… ”Neptun” til Berlin, København H, 1973.

 

 

DSB Mb- og Ms-lyntog

"Neptun"

Ved sommerkøreplanen 1964 indførtes et nyt gennemgående tog ”Neptun-express” på strækningen København–Berlin.

I dette togs første år, stillede de tyske Rigsbaner materiel til rådighed, men fra sommerkøreplanen 1968 stillede DSB først én Ms-lyntogsstamme til rådighed, og fra sommeren 1971 materiel til begge løb (dvs. tre lyntogs-sæt). Hertil benyttede man i begyndelsen tre Ms-stammer, men senere -frem til slutningen i efteråret 1973- kun to Ms-stammer og én Mb-stamme.

Sidste ”Neptun”- lyntog med DSB´s gamle røde (Frichs/Scandia-)lyntogsmateriel afgik fra København H om morgenen d. 29. september 1973, bestående af stammen Ms 402-Aa 431/Ms 401.

Blandt de fremmødte jernbaneentusiaster på perronen var der til det sidste spænding om, hvilket tog der skulle køre den sidste tur til Berlin.

I dagene forud var de to stammer blevet trukket hjem af Mx/My, og ville næppe mere blive gjort køreklare. Der var således kun én stamme tilbage, og det var den, der (selv) kom hjem dagen før. Her ville man så normalt have en hel dag til klargøring (eftersyn, vask ind-og udvendigt m.m.), men hvad ville man gøre i dette tilfælde ??? Ville man følge dette almindelige princip, og derfor sende et lokomotivtrukkent tog, eller ville man foretage et hurtigt eftersyn og en tilsvarende hurtig vask, og afsende den sidste lyntogsstamme af sted igen.

Minutterne -på perronen- sneglede sig af sted, medens der blev spejdet intenst ud ad sporet mod remisen ”Helgoland”. Mon ?

Endelig kom der et lys til syne, og alene af dette lys fremgik det, at det var Ms-lyntoget.

-------------------

Lyntoget ”Neptun”, Mb 410-Fj 447-Ab 435-Mb 409 under udkørsel fra København H, 1973.

 

Lyntoget ”Neptun”, v/ Dybbølsbro / Samme tog og næsten samme sted, men set bagfra, begge 1973.

 

Ms 402-Aa 431-Ms 401, Gedser. Sidste Frichs/Scandia-lyntog til Berlin, 29. september 1973.

 

Ms 403-Aa 432-Ms 404, Lyntoget ”Neptun”, Gedser, 28. november 1972.

 

Lyntoget ”Neptun” Ms 402 på færgen i Gedser, sidste tur København – Berlin, 29. september 1973.

 

Dagen efter, d. 30. september 1972, vendte lyntoget atter hjem til Gedser, og blev igen modtaget af et mindre hold entusiaster, der ønskede at komme med på den sidste tur til København. Det var de imidlertid nær ikke kommet, for toget var fyldt til ”bristepunktet” med rejsende fra forskellige østlande. Alt var optaget, -kun trange ståpladser i sidegangen var tilbage. Efter billetteringen kom togpersonalet imidlertid tilbage gennem toget, og tilbød entusiasterne plads i den ellers ubenyttede bar i Ms-en, hvor vi kunne sidde på de endnu tilstedeværende barstole (om end uden nogen form for beværtning). Ankommet til København H, blev der givet tilladelse til, at nogle kunne følge med toget helt til Helgoland, og i løbet af et øjeblik, var toget atter helt fyldt, men denne gang med (også andre) entusiaster, der var kommet til København H for at få et sidste fotografi af de før så populære røde danske lyntog. Nu forestod kun den sidste triste ”rejse” til Helgoland, hvor der blev sat en buket blomster på den sidste togstamme og der blev taget de sidste fotografier.

De 3 sidste ”Neptun” på hjemstedsstationen Helgoland efter sidste togs ankomst d. 30. september 1973.
Yderst tv. holder Mb-stammen (Mb 410-Fj 447-Ab 435-Mb 409, herefter afslutningstoget Ms 401-Aa 431-Ms 402 og th. Ms 403-Aa 432-Ms 404.

-------------------

”Sic transit ……”

 

”SIDSTE TUR OPHUG - FARVEL OG TAK”

Mb 410 under afbrænding 6. november 1973.

===================

Den 30. september 1973 kom det sidste røde Frichs/Scandia-lyntog, Ms 401-Aa 431-Ms 402 hjem fra den sidste tur til Berlin, medens de to andre stammer, Ms 403-Aa 432-Ms 404 og Mb 409-Ab 435-Fj 447-Mb 410 var blevet trukket hjem i dagene forud.

Det kan næppe have taget mange dage, førend beslutningen om ophugning er blevet taget (hvis den ikke allerede var tilrettelagt forinden), for allerede i dagene omkring første november dukker Mb-lyntoget op på afbrændingspladsen, og afbrændes d. 6. november 1973.

Efter ophugningen, der foregår i løbet af den resterende del af november måned, følger Ms-lyntoget 403-432-404, der afbrændes d. 5. december 1973.

Den sidste lyntogsstamme, Ms 401-Aa 431-Ms 402 blev -som det sikkert vil være bekendt- reserveret for Jernbanemuseet, og henstår pt. på værkstedet i København.

Mb 410, Cvk. Kbh, 5. november 1973, dagen før afbrænding.

 

Efter udrangeringen blev togene 403-432-404 og 410-447-435-409- afbrændt og ophugget. Øverst går det ud over Mb 410 og lidt af Fj 447, 6. november 1973.

 

Afbrændte Ms 403 (tv) og Ms 404 (th), 5. december 1973.

 

Øverst: Mb 410 og lidt af Fj 447 dagen efter afbrænding (7. november 1973).
Nederst: (?) under ophugning. november 1973.

 

 

Mb 401, Aa 431, Mb 402, Jernbanemuseet, Odense, 21.6.1998.

Ak ja, --og her på fotografiet står det så, det eneste tilbageværende Frichs/Scandia-lyntog på Jernbanemuseet i Odense.

 

Toget er dog pt. overført til værkstedet i København, hvor det er under restaurering.

 

Nu dages det entusiaster --  det lysner i øst:

 

DSB Ms 401 (tv) og 402 (th) i nymalet stand i centralværkstedet på Otto Busses Vej.   --    Flot ser det ud . . .

 

. . . den ene af 401´s dieselmotorer . . . . . . . . og "nikketøjet".

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Førerrummet i 401.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

MS 402, set fra 401.

 

Et kik ned gennem vognen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . og ind i køkkenet.

Ovenstående fotos:  Juni 2010.

 

 

Det bliver dejligt igen at se det på "de lange skinner", selvkørende.

 

-------------------


Litteratur:

"LYNTOG - Trafikrevolutionen i 1935".   bane bøger  v/ John Poulsen, 1985. ISBN 87 88632 05-9

 

Fra Lyntog til Intercity. 192 sider i stort format, 500 illustrationer fortrinsvis i farve. Forlaget bane bøger (ekspedition NBC). Bogladepris 395 kr.    2010.

ISBN 978-87-91434-26-6.

 

En hyldest til lyntogene

Smart, hurtigt og moderne. Sådan opfattede danskerne lyntoget, da det nye tekno- logiske vidunder for første gang blev sat i drift mellem landsdelene d. 14. maj 1935. Lyntoget blev en trafikal revolution, der sammen med indvielsen af Lillebæltsbroen betød en halvering af rejsetiden fra den ene ende af landet til den anden. Det nye tempo var en sensation, og alle danskere, ung som gammel, fulgte med da det før- ste lyntog rullede over Lillebæltsbroen.

I dag, 75 år senere er lyntoget stadig DSB's flagskib, og i anledning af jubilæet bliver det i bogen ”Fra Lyntog til InterCity” muligt at genopleve årtierne med lyntogene. Bogen beskriver hvordan lyntogene gennem trekvart århundrede har præget det moderne Danmark og danskernes forhold til togdrift. Bogen kommer vidt omkring og dækker alt fra udviklingen i landsdels- trafikken over rejsekomfort til kort over rutenet og eksempler på køreplaner. Vil man f.eks. vide hvor lyntoget ”Kronjyden” kørte, rummer bogen en liste over alle lyntogsnavne og deres benyttelse.

Bogen er skrevet af jernbanehistorikeren John Poulsen og byder på over 500 illustrationer af de forskellige generationer af lyntog og InterCity-tog, deres interiør, serveringsforhold, pladsbilletter og et udvalg af de mange reklameplakater hvor lyntoget optræder.

 

På "Nettet"

 

Hjemmeside om: "Danske jernbaners rullende materiel gennem tiderne." v/ Tommy Nilsson.


Gunnar W. Christensen's side med jernbanebilleder og sporvognsbilleder

 

 

75 års jubilæum for  "De røde lyntog"

Jernbanemuseum holder et fint arrangement 21. - 22. aug.

i anledningen af 75 års jubilæet for "De røde lyntog".

 

Læs Erik My´s:  billedrepotagen fra den 21. august.

- o 0 o -

---