DSB lyntog, forrest MB 412, under ombordkørsel på Storebæltsfærge i Korsør.   ^---v   20. marts 1966.

 

Nyborg  færgehavn med M/F Sjælland i lejet.   --   20. marts 1966.

 

 

 -  -

 

 

Nu er det jul igen ... ! ! !

Jeg hørte i dag en udsendelse i Danmarks Radio, P 1. Fra arkiverne havde man fremdraget nogle gamle klip fra 1946, samtaler med mennesker, der skulle rejse "hjem til jul", døtre/sønner, der skulle "hjem" til forældrene i Jylland eller forældre, der skulle besøge børnene/børnebørnene derovre.

Nu var det at købe en billet til Jylland (og Fyn) til julerejsen, ikke noget man bare gjorde.  Man stod i kø.  Nogle af de rejsende, som radioens Ole Kühnel talte med, havde stået i kø foran Københavns Hovedbanegård fra kl. 16.30 den første dag, til de fik købt en billet kl. 9 næste dag --- ikke for at købe en pladsbillet, --nej, alene for at få en billet til rejsen.  Så kom slagsmålet om en plads evt. bagefter.

Billet-kø ved Hovedbanegården 1944, men sceneriet i 1946 har været det samme.

Foto: DSB.

På perronen talte man med generaldirektør Emil Terkelsen og en togfører, mens Ms- / Mb-lyntogets dieselmotorer "drønede" i tomgang bagved.   Det var dengang, der var lyntog til.  

Her skal man huske (hvis man har alderen) eller have at vide (hvis man er af yngre årgange), at de fine (næsten) nye lyntog havde stået "i mølpose" under 2. verdenskrig og kom først frem igen, da krigen var slut.  Nu skulle alle ud at rejse.

DSB Mb-lyntog under udkørsel fra København H.   --   1971   ^---v

Ms-lyntog 401… ”Neptun” til Berlin, København H, 1973.


 

 

Datoen, --d. 30. september--  er lidt speciel.

 

Færgen WARNEMÜNDE ankommer fra / lægger til  i Warnemünde.

 

Færgen sejler tilsyneladende lidt skævt ind i lejet, men det er ikke det, der er det specielle ! ! !

 

Egentlig begyndte det hele "i går", dvs. d. 29. september, hvor et tog afgik fra København H mod Berlin. 

Med i toget var flere repræsentanter fra pressen, inviteret af DSB ! ! ! De skulle -i skrift og fotos- forevige begivenheden.

 

 

 

Færgen  WARNEMÜNDE,  Gedser.
30. september 1973.

 

 

 . . . og her kommer toget retur:

 

Det første og nu også det sidste FRICHS / SCANDIA-lyntog, årg. 1935.

 

Færgen  WARNEMÜNDE med sidste FRICHS/SCANDIA-lyntog, Ms 401- Aa 431 - Ms 402. Gedser.  -  30. september 1973.

 . . . . . . . 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . nu med "galionsfigur".

 - - -

DSB  Ms 401- Aa 431 - Ms 402. Gedser.  --  30. september 1973.

 

DSB  --  1973. 

 

Gedser - København d. 30. september 1973.

Sidste lyntog  MS 401-Aa 431-Ms 402.  Gedser.   --   30. september 1973.   ^---v  

 - - -

Til ære for "den samlede danske verdenspresse"  --  vi andre var med på "en kikker".

 

 

 

For "STOP" udenfor Nykøbing F. -->

 

Faktisk var toget fyldt til bristepunktet allerede ved ankomsten til Gedser.  En stor del af passagererne var udenlandske gæstearbejdere, der havde været hjemme på weekend / ferie.

Det kneb derfor gevaldigt med plads til de omkring 15-20 entusiaster, der var taget til Gedser for at modtage toget. 

Personalet fandt dog på råd: Vi blev "installeret" i den gamle bar, der ikke var i brug.  Her kunne de heldigste ride på en af de gamle, høje barstole -uden servering- mens resten måtte stå.

Glade var vi alligevel - vi kom da med toget.

----

Ved ankomsten til København H, var perronen fyldt med modtagende / fotograferende mennesker. Da toget var tømt for passagerer, var vi et par stykker, der fik lov til at køre med til Maskindepot Helgoland. Her opstod vist en misforståelse. Nogle fik det indtryk, at tilladelsen gjaldt alle, og i løbet af et par minutter var toget fyldt igen. At begynde at "smide" folk ud, opgav personalet hurtigt, og toget afgik til Helgoland med hele sit indhold.

 

 

Ankommet til Maskindepot Helgoland   ^---v

Det tynder lidt ud, --måske er nogle allerede gået hjem, måske er de bare begyndt at stille op til sidste foto  . . .

 . . . vi er efterhånden langt henne på dagen, nattemørket "lister sig frem", neonreklamen i baggrunden bliver mere og mere synlig, og det var efterhånden ikke længere muligt at tage et "præmiefoto" -- i det mindste ikke med mit kamera.

 

 

En aftrædelsespost !

"Special-Ms-lyntoget" 605, 606 og 607.


Noget helt specielt var dette ellers udrangerede lyntog, der i et stykke tid blev anvendt som belastningstog: Ms 405-Aa 433-Ms 406, her dog litreret ”Specialvogn 605-607-606”. Nedenstående fotos viser 605 forrest, herefter 607 og tilsidst 606.

Efter større reparationer/renoveringer af motorlokomotiver foretog man en prøvekørsel med disse lokomotiver. Ofte havde man en stamme af ny-revidere/-renoverede personvogne stående, kørt ud på arealet til prøvekørsel, og som man kunne benytte som belastningsvogne, ---men i andre tilfælde var der ingen, --og så var "rådne dyr gode".  Derfor fandt man på -i stedet for- at benytte dette lyntogssæt til formålet, --det var altid ”hjemme”.

DSB lyntoget MS 405 / Aa 433 / Ms 406 som "specialvogne" (belastningsvogne) på København Gb, udfor Centralværkstedet (anes til venstre, bag plantevæksten. I baggrunden -mellem  -----^----- materiellet herover- 
ses Emballagepladsens ekspeditionsbygning).  Her på sporene blev / var meget materiel stillet ud til "dø-ning" inde på Centralværkstedets afbrændingsspor ca. 100 m bag fotografen.

(Ms) 605 som del af belastningstoget, Cvk. Kh. 11. januar 1972.   ^---vv

 . . . 

Den for lyntogene karakteristiske påskrift ”Livsfarligt at stå indenfor pufferne før togdelene er standset”, her både dansk og tysk, fordi togsættet har været benyttet til kørsel i Tyskland. Specialvogn 605 (ex Ms 405), 1.november 1972.


(Ms) 605 som del af belastningstoget, Cvk. Kh. 11. januar 1972. 

 

DSB Ms 606 som belastningstog v. Cvk. Kh.   --   11. januar 1972.   ^---v

 
 
DSB Ms 605 som belastningstog v. Cvk. Kh.   --   11. januar 1972.
 
 
DSB Ms 607 som belastningstog v. Cvk. Kh.   --   11. januar 1972.
 
DSB Ms 606 som belastningstog v. Cvk. Kh.   --   11. januar 1972.
 
 


Udsnit af DSB´s tidligere køreplan "TOGPLAN"


Ligesom privatbanerne var glade for deres ”mini-lyntog”, skinnebusserne, og benyttede dem som blikfang på diverse publikationer, benytte DSB også deres lyntog i den retning. I den forbindelse må ikke mindst huskes Aage Rasmussens -i det mindste i Danmark- nærmest verdensberømte lyntogsplakat fra 1935.

 

 

 

 DSB Ms- og Mb-lyntog.

 

DSB´s Mb- og Ms lyntog (FRICHS / SCANDIA 1935….) har vist altid haft min store interesse.


Allerede under krigen 1940-45 tog min moder mig med på en -dengang- længere sporvognstur med linie 9 fra Amager ud til DSB´s lyntogsremise ved Svanemøllen (Helgoland, som den hedder på DSB´sk), hvor alle lyntogene stod opstaldet på grund af brændstofmangel. Vi kunne ikke komme ind til dem, men man kunne da skimte nogle af dem gennem hegnet og nogle åbentstående porte.

 

Biografplakat for filmen "Lyntoget", 1951


Lyntogene var meget populære i årene lige efter anden verdenskrig, og kom herved til at medvirke som "kulisse" i denne film. At tegningen så måske ikke ligefrem ligner et lyntog, er en anden sag.

 

 

 

 

 

Efter krigen, da lyntogene igen var kommet ud at køre -og jeg var omkring 9-10 år- fik jeg -gennem en af min moders arbejdskammerater- løfte om en tur i førerrummet København-Esbjerg. Om det bare var noget vedkommende sagde for at gøre sig interessant, ved jeg ikke. Da det kom til stykket var der så meget i vejen, og det blev derfor aldrig til noget.


Senere, medens de endnu var i drift, havde jeg dels ikke så megen mulighed til at rejse ud for at fotografere dem, dels satte også økonomien nogle grænser for udfoldelserne i den retning. Derfor mit udvalg af ”lyntogs-fotografier måske ikke så stort, som jeg selv kunne ønske.

 


Siden fulgte min deltagelse i redaktionen i tidsskriftet ”Signalposten”, hvor jeg -som billedleverandør- helst skulle levere diverse billeder i sort/hvid, der bedst lod sig gengive i bladet. Det er utrolig ærgerligt i vore dage, hvor ”alt” er farver. Når man så samtidig betænker, at da man i sin tid gerne ville have fotograferet datidens materiel i farver, var dette forholdsvis dyrt, og sort/hvid overkommeligt. I vore dage er det omvendt, --man får næsten farvebillederne ”i nakken”, medens sort/hvid er forholdsvis langt dyrere (og så kan det endda være svært at få lavet ordentlige aftryk -efterbestillinger- efter både de gamle sort/hvide og farvenegativfilm.

 

-------------------


Ms-lyntog passerer Sorø st. / Ms 401 passerer Borup st, begge på vej mod København og begge 1957.

 

 

Mb-lyntog passerer Sorø st. 1957.

 

 

Ms-lyntog passerer blokposten Knudstrup øst for Sorø på vej mod København. (Vingesignalet bag toget er dog for modsat køreretning.)

 

 

Mb 414-Fj 449-Ab 437-Mb 413, som særtog, Snekkersten, 23. marts 1963.

 

Mb-lyntog passerer Carlsbergbroen v/ Enghave, 11. juli 1967.

 

 

Lyntog under ombordkørsel på Storebæltsfærger:

Tv: På et gammelt Richs-billede fra 1940.
Th: Mb 412-Fj 448-Ab 436-Mb 411 under ombordkørsel på Storebæltsfærgen, Korsør 20. marts 1966.

 

Nedbrudt lyntog på læssesporet, Sorø 1957.


Den ene banemotor var ”løbet varm” og blokerede sit hjulsæt. Et par mand er ved at grave et stort hul under toget, hvori den beskadigede motor skal ”dumpes” ned. Herefter kunne lyntoget trækkes væk, -til reparation på Centralværkstedet i København.

Fra én af ”siden”s læsere, Flemming Jakielski, har jeg modtaget følgende indlæg:

Sagen er, at min farfar, Anton Jakielski, netop dengang arbejdede med lyntog og Mo'ere på Helgoland Maskindepot. Han var med hjælpevognen i Sorø, har han selv fortalt. Han var også med under toget, og fik et slag over armen, da banemotoren faldt ned i hullet.

Farfar kom ikke til skade ved operationen. Jeg husker, at han fortalte, at det ene motorophæng knækkede, eller var dårligt, så motoren faldt ned før end beregnet. Deraf uheldet. Ophænget havde nok taget skade af kørslen.

 

Remisearbejder Anton Jakielski.

Men han tog da først sin afsked i januar 1971 og døde i 1975 i en alder af 72 år. Han blev ansat i 1930 som løst ansat ekstraarbejder på Gb. Han endte som remisearbejder på Helgoland som nævnt i 1971.

( Se evt. foto af P 901 fotograferet i 1932 som baggrund for det samlede (?) værkstedspersonale på siden om P-maskiner. (EVP-bem.))

 

Førerrum, Ms 403, 28. november 1972.


Var førerrummet lille i en Mo-vogn, ja så var det endnu mindre i et Mb- og Ms-lyntog på grund af disse togs tilspidsede ender. Hertil kom, at der ikke var nogen dør direkte ud til det fri, og at man næsten skulle ”kravle” hen over dieselmotorerne for at komme ud fra førerpladsen. Unægtelig ikke noget rart sted at opholde sig, hvis der var behov for at komme hurtigt ud, f. eks. i tilfælde af uheld. Indretningen og betjeningen svarer i øvrigt til indretningen i Mo-vognene, idet der stort set er tale om de samme betjeningsgreb, kontrolforanstaltninger m.v.

Hvis man forestiller sig førerbordets runding langs yderkanten, ses i rækkefølge: Kontrollys for dieselmotorerne, køreplanstavle, endnu et sæt kontrollys og yderst til højre, lidt af hastighedsviseren med en lille ”natbordslampe”over. Lige nedenfor ses fire starthåndhjul for de fire dieselmotorer, (to i hver motorvogn).
I rækken langs bordets inderkant ses -af ”større” ting- til venstre ”Dødmandsknappen” (med bøjle over, så man ikke bare lægger sin mappe over, i stedet for at trykke på den). Herefter kortrollerhåndtaget med frem-bak-indstilling nedenfor.
Udenfor billedet -desværre- i højre side, havde føreren en karakteristisk lille rund træklods med udfræsning til anbringelse af sit lommeur.

 

Efterfølgende er det lykkedes at tage et fotografi af en sådan "lommeurholder" om end i lidt urigtige omgivelser.


========================

 

For at få lov til at benytte lyntogene, måtte de rejsende -udover den normale jernbanebillet- købe en ”Pladsbillet”. I de tider var det ikke alene et spørgsmål om at reservere en plads, det var et krav for at komme med toget.
De rejsende (eller deres eventuelle stedfortrædere) har i tidens løb tilbragt mange timer i kø for at få fat i pladsbilletter til datidens store højtidstog. Pladsbilletterne kunne først købes 2 måneder før afrejsedagen, så det har ofte været en kold omgang, medens man ventede -ofte flere dage og nætter- før vinterhalvårets højtider.

Eksempler på pladsbilletter. Bemærk lyntogenes navne.


Nogle stationer havde fortrykte papiretiketter, hvorpå der kun skulle udfyldes de varierende oplysninger, medens andre -mindre stationer- kun havde såkaldte ”blanko”-formularer, der kunne benyttes til alle lyntog.

 

-------------------



 

Ms-lyntog 401… ”Neptun” til Berlin, København H, 1973.  ^---v

 

 . . .  


DSB Ms-lyntog under udkørsel fra København H.   --   1971   ^---vv

 - - -

 - - -


 

DSB Mb- og Ms-lyntog  som lyntogene "Neptun" til Berlin.


Ved sommerkøreplanen 1964 indførtes et nyt gennemgående tog ”Neptun-express” på strækningen København–Berlin.

I dette togs første år, stillede de tyske Rigsbaner materiel til rådighed, men fra sommerkøreplanen 1968 stillede DSB først én Ms-lyntogsstamme til rådighed, og fra sommeren 1971 materiel til begge løb (dvs. tre lyntogs-sæt). Hertil benyttede man i begyndelsen tre Ms-stammer, men senere -frem til slutningen i efteråret 1973- kun to Ms-stammer og én Mb-stamme.

Sidste ”Neptun”- lyntog med DSB´s gamle røde (Frichs/Scandia-)lyntogsmateriel afgik fra København H om morgenen d. 29. september 1973, bestående af stammen Ms 402-Aa 431/Ms 401.

Blandt de fremmødte jernbaneentusiaster på perronen var der til det sidste spænding om, hvilket tog der skulle køre den sidste tur til Berlin.

I dagene forud var de to stammer blevet trukket hjem af Mx/My, og ville næppe mere blive gjort køreklare. Der var således kun én stamme tilbage, og det var den, der (selv) kom hjem dagen før. Her ville man så normalt have en hel dag til klargøring (eftersyn, vask ind-og udvendigt m.m.), men hvad ville man gøre i dette tilfælde ??? Ville man følge dette almindelige princip, og derfor sende et lokomotivtrukkent tog, eller ville man foretage et hurtigt eftersyn og en tilsvarende hurtig vask, og afsende den sidste lyntogsstamme af sted igen.

Minutterne -på perronen- sneglede sig af sted, medens der blev spejdet intenst ud ad sporet mod remisen ”Helgoland”. Mon ?

Endelig kom der et lys til syne, og alene af dette lys fremgik det, at det var Ms-lyntoget.



-------------------

Lyntoget ”Neptun”, Mb 410-Fj 447-Ab 435-Mb 409 under udkørsel fra København H, 1973.

 


Lyntoget ”Neptun”, v/ Dybbølsbro / Samme tog og næsten samme sted, men set bagfra, begge 1973.

 

Ms 402-Aa 431-Ms 401, Gedser. Sidste Frichs/Scandia-lyntog til Berlin, 29. september 1973.

 

Ms 403-Aa 432-Ms 404, Lyntoget ”Neptun”, Gedser, 28. november 1972.

 

Lyntoget ”Neptun” Ms 402 på færgen i Gedser, sidste tur København – Berlin, 29. september 1973.

 

Dagen efter, d. 30. september 1972, vendte lyntoget atter hjem til Gedser, og blev igen modtaget af et mindre hold entusiaster, der ønskede at komme med på den sidste tur til København. Det var de imidlertid nær ikke kommet, for toget var fyldt til ”bristepunktet” med rejsende fra forskellige østlande. Alt var optaget, -kun trange ståpladser i sidegangen var tilbage. Efter billetteringen kom togpersonalet imidlertid tilbage gennem toget, og tilbød entusiasterne plads i den ellers ubenyttede bar i Ms-en, hvor vi kunne sidde på de endnu tilstedeværende barstole (om end uden nogen form for beværtning). Ankommet til København H, blev der givet tilladelse til, at nogle kunne følge med toget helt til Helgoland, og i løbet af et øjeblik, var toget atter helt fyldt, men denne gang med (også andre) entusiaster, der var kommet til København H for at få et sidste fotografi af de før så populære røde danske lyntog. Nu forestod kun den sidste triste ”rejse” til Helgoland, hvor der blev sat en buket blomster på den sidste togstamme og der blev taget de sidste fotografier.

De 3 sidste ”Neptun” på hjemstedsstationen Helgoland efter sidste togs ankomst d. 30. september 1973.
Yderst tv. holder Mb-stammen (Mb 410-Fj 447-Ab 435-Mb 409, herefter afslutningstoget Ms 401-Aa 431-Ms 402 og th. Ms 403-Aa 432-Ms 404.



-------------------

 

”Sic transit ……”



 

”SIDSTE TUR OPHUG - FARVEL OG TAK”


Mb 410 under afbrænding 6. november 1973.


===================

 

November 1973:  Så er det lige før:

Godt en måned er gået siden de sidste tre lyntog kom hjem fra deres sidste ture til Berlin. Der er truffet afgørelse: Tre-vognslyntoget  Ms 401-Aa 431-Ms 402 skal bevares til jernbanemuseet, medens de to andre tog er bestemt for afbrænding.  De er nu afmonteret deres bogier og stillet på specielle afbrændingsbogier. Enkelte dele er udtaget/aftaget og herefter er de kørt ud på et par spor tæt op mod containerterminalen for afbrænding.  Denne afbrænding skal ske "i morgen", hvis vindretningen er den rigtige (sydøst) dvs. hen over containerterminalen.

DSB Mb 409, Centralværksted Kh.   --   5. november 1973, --dagen før afbrænding.   ^---v

 

 . . . . . . . . 

DSB Mb 409 ---^,  Centralværksted Kh.   --   5. november 1973, --dagen før afbrænding.  ^---v  DSB AB 435.

 


DSB Ab 435. Centralværksted Kh.   --   5. november 1973, --dagen før afbrænding.
Her ses de specielle "bogier", der benyttedes ved afbrændingerne og den efterfølgende opskæring.

 

DSB FJ 447.   Centralværksted Kh.   --   5. november 1973, --dagen før afbrænding.

 

 -  -

 

 

 

 

DSB  --  1973. 

 

Så er det lige før:  "SIDSTE  TUR  OPHUG  --  FARVEL   OG  TAK"   --  November 1973.

Godt en måned er gået siden de sidste tre lyntog kom hjem fra deres sidste ture til Berlin. Der er truffet afgørelse: Tre-vognslyntoget  Ms 401-Aa 431-Ms 402 skal bevares til jernbanemuseet, medens de to andre tog er bestemt for afbrænding.  De er nu afmonteret deres bogier og stillet på specielle afbrændingsbogier. Enkelte dele er udtaget/aftaget og herefter er de kørt ud på et par spor tæt op mod containerterminalen for afbrænding.  Denne afbrænding skal ske "i morgen", hvis vindretningen er den rigtige (sydøst) dvs. hen over containerterminalen.

(fortsat . . . )

 . . . . . . .

DSB FJ 447.   Centralværksted Kh.   --   5. november 1973, --dagen før afbrænding.

 

DSB MB 410.  Centralvk. Kh.   --   5. november 1973, --dagen før dens afbrænding.  Her i baggrunden er 
Mm 782 og Fs 982 ankommet til afbrændingspladsen bag Centralværkstedet i København . . .    ^---v

. . . --ikke for afbrænding (endnu), men for afventen af de tekniske undersøgelser / ansvarets placering. Senere rykkede de nogle spor mod syd, og fik samme skæbne, som den der er tiltænkt lyntogsmotorvognen "i morgen tidlig".

 

 . . . . .

Til højre: Jydsk Teknologisk Institut-Mp ???  --  Centralværksted Kh.   --   5. november 1973, --dagen før afbrænding.

(jfr. www.jernbanen.dk / http://www.jernbanen.dk/motor.php?s=8&litra=MP&typenr=  skulle Mp 545 være udrangeret 1963 og ophugget 1973, mens  Mp 548 blev ombygget 1970 til Jydsk Teknologisk Institut 095 0 983, men her er ikke opgivet ophugningsår.   Vælg selv.

(Af en eller anden grund fik jeg ikke taget foto af vognen -- meget desværre ! ! !)

 

 

DSB MB 410, Centralværksted Kh.   --   5. november 1973, --dagen før afbrænding.

 

- - -

 

Næste dag, --d. 6. november 1973,-- var det så sket:  Vindretningen var OK.

  Spanden til afbrændingspetroleum ? 

  Der blev i det mindste hverken pudset 
  vinduer eller vasket gulve inden afbrændingen.  

 

  Centralværksted Kh.   6. november 1973.

 

 (Fortsættes)

 

 -  -

 

 

 

Så er det lige før:  November 1973.

Godt en måned er gået siden de sidste tre lyntog kom hjem fra deres sidste ture til Berlin. Der er truffet afgørelse: Tre-vognslyntoget  Ms 401-Aa 431-Ms 402 skal bevares til jernbanemuseet, medens de to andre tog er bestemt for afbrænding.  De er nu afmonteret deres bogier og stillet på specielle afbrændingsbogier. Enkelte dele er udtaget/aftaget og herefter er de kørt ud på et par spor tæt op mod containerterminalen for afbrænding.  Denne afbrænding skal ske "i morgen", hvis vindretningen er den rigtige (sydøst) dvs. hen over containerterminalen.

(fortsat . . . )

 

Natten er gået,  det er blevet d. 6. november 1973 - "en ny dag truer".  For lyntoget er der tale om en meget bogstavelig trussel. Da jeg kommer til stede, har ophuggerne allerede spredt en dunk/spand petroleum eller to i de aktuelle vogne, og sat en tændstik til.

Det er således, at den ene vogn ikke skal afbrændes "i dag" - den skal de benytte som tilholdssted og frokostlokale mens de hugger/skærer de andre vogne op (den var nok ikke gået i vore dage - 2013). 

 

DSB (FJ 447) og MB 410,  Centralværksted Kh.   6. november 1973.

Jeg må erkende, --jeg græd lidt indvendig, i dagene inden havde jeg gået rundt i vognene og set, hvor pæne de trods alt var, især når solen skinnede ind gennem vinduerne på de blå kunstlædersæder (plastprodukt).  Det var før grafittiens tidsalder, og selvom der hverken var vasket gulv eller pudset vinduer, så . . .  --  og nu var det slut. 

Ganske langsomt begyndte en tanke at "spire frem" . . .

 

DSB (FJ 447) og MB 410,  Centralværksted Kh.   --   6. november 1973.  Nu begynder ilden at få rigtig fat - den første maling/rustbeskyttelse er begyndt at smelte, slå fra vognsiden og glide ned ad denne.

På den anden side er der rigtig gang i den . . .

 . . . føreren af kranen på Containerterminalen lige ved siden af, er sikkert allerede ved at få åndenød og tårer i øjnene - det sidste ikke af interesse for vognene, men af røgen.

 

Mine tanker gik stadig til vognene og deres indhold --- jeg måtte spørge:  Var det muligt, at få lov til at skrue et par "souvenirs" ud af den/de vogne, der endnu ikke var ild i ???

Ork ja, --alt det du vil, --det bliver jo brændt af alligevel.  

Ophuggerne udlånte beredvilligt lidt fornødent værktøj, og så var det med at være hurtig . . .

"Læn dem ikke ud"-skiltene havde været væk i mange år (andre souvenir-jægere), men emailleskilte med "Bagage under Sofaen", var der i rigt mål.  I gang med den lille skruetrækker.

Det var fristende med to af de pæneste/nyeste blå sofaer med stel.

"Må jeg ???" - "Alt det du vil": 

I en fart kom en større skruetrækker i brug, for at befri dem fra vægge og gulv i den ikke-brændende vogn. Der var dog nu så meget ild i vognene, at de måtte begynde at oversprøjte den sidste vogn med vand, for at der ikke skulle gå ild i den.  --  Ikke for min skyld, men der skulle de jo spise deres frokost ! ! !

Det lykkedes at nå det - to komplette sofaer og nogle lysarmaturer med lysrør (+ reserver) kom ud i tide og kunne opbevares for natten i den sidste vogn.

 

Emailleskilte fra sofastellene, --i gammel retskrivning med "sørgerand" og i ny retskrivning uden rand.

 

DSB (FJ 447) og Mb 410.  Brændende maling falder ned på jorden.  Centralværksted Kh.  --  6. november 1973.   

   

(Fortsættes)

 

 -  -

 

 

 

DSB  --  1973. 

 

(fortsat)

 

Godt en måned er gået siden de sidste tre lyntog kom hjem fra deres sidste ture til Berlin. Der er truffet afgørelse: Tre-vognslyntoget  Ms 401-Aa 431-Ms 402 skal bevares til jernbanemuseet, medens de to andre tog er bestemt for afbrænding.  De er nu afmonteret deres bogier og stillet på specielle afbrændingsbogier. Enkelte dele er udtaget/aftaget og herefter er de kørt ud på et par spor tæt op mod containerterminalen for afbrænding.  Denne afbrænding skal ske "i morgen", hvis vindretningen er den rigtige (sydøst) dvs. hen over containerterminalen.

 

Det er blevet d. 6. november 1973, og for lyntoget er der tale om en skæbnedag. Da jeg kommer til stede, har ophuggerne allerede spredt en dunk/spand petroleum eller to i de aktuelle vogne, og sat en tændstik til.

Det er således, at den ene vogn ikke skal afbrændes "i dag" - den skal de benytte som tilholdssted og frokostlokale mens de hugger/skærer de andre vogne op (den var nok ikke gået i vore dage - 2013). 

 

 

DSB Fj  447.   --   Centralværksted Kh.   6. november 1973.   ^---v

 

DSB (Fj 447) og Mb 410,  Centralværksted Kh.   6. november 1973.

 - - -

En sådan afbrænding med ild "på det højeste" tog ca. ½ time.  Her er vi omkring kulminationen, og det tager af . . .

 ^---v

 . . . til gængæld svider røgen meget mere her hen mod afslutningen, og den har en ganske modbydelig lugt, der nærmest "rev" i hals og lunger, hvis man kom for tæt på røgfanen.   --  Stakkels kranfører i containerkranen. 

Som nævnt kørte han på et parallelspor få meter fra afbrændingssporet, men her var der ikke noget med at krybe i skjul.  De private lastbiler, der skulle afhente containere, kom i en jævn strøm, afbrænding eller ej.

Centralværksted Kh.  --  6. november 1973.   

   

Med hensyn til min lille redningsaktion gik det -som nævnt- således, at jeg fik reddet mine effekter ud og opbevaret dem for natten.  Næste dag måtte jeg starte Mascot´en og køre dem hjem.  De har siden fundet plads i et hjørne i kælderen, hvor der er indrettet en lille fire-personers kupé med vægbord, askebægre, lysrørsarmatur og et antydet vindue.

Også tre af de "metre" (volt- og ampéremeter), der var så karakteristiske i førerrummet, fandt vej til kælderen sammen med nogle af de andre "interessante" dele på førerbordet, der var til at skrue ud, inden situationen i bogstavelig forstand blev for hed.

Fotografi af en "lommeurholder", dog i lidt urigtige omgivelser. . . . .

 

 

 -  -

 


 

 

 

DSB.  De sidste Frichs/Scandia-lyntog.  --  1973. 

 

 

(fortsat)

 

Godt en måned er gået siden de sidste tre lyntog kom hjem fra deres sidste ture til Berlin. Der er truffet afgørelse: Tre-vognslyntoget  Ms 401-Aa 431-Ms 402 skal bevares til jernbanemuseet, medens de to andre tog er bestemt for afbrænding.  De er nu afmonteret deres bogier og stillet på specielle afbrændingsbogier.

Enkelte dele er udtaget/aftaget og herefter er de kørt ud på et par spor tæt op mod containerterminalen for afbrænding.  Denne afbrænding skal ske "i morgen", hvis vindretningen er den rigtige (sydøst) dvs. hen over Containerterminalen.

En måned senere, d. 5. december 1973, er "turen kommet" til det "uheldige" 3-vogns lyntog:  Ms 403 - Aa 432 - Ms 404.    

. . . . . . 

DSB Ms 404, ---^ . . . . . .  Centralværksted Kh.  --  5. december 1973. . . . . .  DSB Aa 432.  ---^

DSB Aa 432,   Centralværksted Kh.  --  5. december 1973.    ^---v  

 - - -

 

DSB Aa 432.  Centralværksted Kh.  --  5. december 1973.   At vognkassen på et tidspunkt har været "blød som smør", ses tydeligt på tagryggens "svejryg".  

I baggrunden ses S-togs-styrevogn Fs 7205  --  "baggrundsbillederne" vender jeg tilbage til  --  "der kommer en god løsning", måske ikke i morgen, men så en anden dag . . .

 

Den gamle emballageplads, set mod Containerterminalen og Centralværksted Kh.  --  5. december 1973.   

Det ses tydeligt, at der denne dag fandt afbrænding -af gammelt rullende materiel- sted på Centralværkstedets afbrændingsplads.  Afbrændingerne måtte kun foretages ved bestemte afgrænsede vindretninger, --uheldigvis lige over mod den stakkels fører af containerkranen på Containerterminalen (Toppen af containerkranen anes lige midt i billedet, stort set over lastbilen, og det ses tydeligt, hvordan røgfanen går lige hen over kranen).  *)

 

( Emballagepladsen.

Mellem Toldpakhuset og Centralværkstedet lå Emballagepladsen, som var beregnet til oplagring af ankommet brugt emballage under åben himmel.  Mange firmaer gik imidlertid mere og mere over til engangsemballage, og dette medførte, at arbejdsmængden på Emballagepladsen gik stærkt tilbage først i 1960´erne. Indtil ca. 1965 indleveredes også returgående, brugt emballage på Emballagepladsen, emballage til afsendelse i særlige emballagevogne (billigere fragt, ---langsommere befordring), men nedgangen i forsendelsernes antal og omfang medførte, at også brugt emballage overførtes til indlevering og afsendelse fra Pladslæsningsanlægget i de ordinære stykgodsvogne.  

Se evt.:  Gb, -- "det sydvestlige hjørne".  )

 

*)   Bemærk i øvrigt den 108 m høje Gasbeholder i Valbyparken, den der (tømt for gas) blev "nedlagt" ved flot og veludført, kontrolleret sprængning i efteråret 2012.

 

Efter katastrofen ved eksplosionen af Valby Gasværks to gasbeholdere i 1964, blev der brug for nye forsyningsanlæg, hvorfor gasbeholderen i Valbyparken (Køgevejens Gasbeholder også kaldet) blev opført i årene fra 1965 og taget i brug med indvielse d. 21. december 1967.

Beholderen var 108 meter høj og udnævnt til Københavns højeste bygning (Rådnustårnet 105 m). Den indeholdt -indtil sommeren 2007- op til 200.000 m3 bygas.

Allerede i 2007 forsøgtes gasbeholderen fredet, men desværre, --fredningen blev ikke gennemført. Et arkitektfirma fremlagde i 2008 deres tanker om  en helt ny anvendelse: "Valby Gassilo" som en bæredygtig, lodret bydel. Det lykkedes dog -desværre- ikke at finde en køber, hvorefter det besluttedes at rive gasbeholderen ned, hvilket derefter skete i 2012.

Den 4. november 2012 kl 12:01 blev gasbeholderen væltet ved en sprængning og brug af 50 kg sprængstof.  Ved en flot kontrolleret sprængning blev beholderen lagt ned således, beholderen kunne skæres op og delene genanvendes.

Gasbeholderen i Valbyparken.   v---^   12. oktober 2012  og ved sprængningen d. 4. november 2012. ---v

 

 

 

 -  -

 

 

 

 

DSB.  De sidste Frichs/Scandia-lyntog.  --  1973. 

 

 

(fortsat)

 

Godt en måned er gået siden de sidste tre lyntog kom hjem fra deres sidste ture til Berlin. Der er truffet afgørelse: Tre-vognslyntoget  Ms 401-Aa 431-Ms 402 skal bevares til jernbanemuseet, medens de to andre tog er bestemt for afbrænding.  De er nu afmonteret deres bogier og stillet på specielle afbrændingsbogier.

Enkelte dele er udtaget/aftaget og herefter er de kørt ud på et par spor tæt op mod containerterminalen for afbrænding.  Denne afbrænding skal ske "i morgen", hvis vindretningen er den rigtige (sydøst) dvs. hen over Containerterminalen.

En måned senere, d. 5. december 1973, er "turen kommet" til det "uheldige" 3-vogns lyntog:  Ms 403 - Aa 432 - Ms 404.    

 

I går gjaldt afbrændingen motorvognen Ms 404 og mellemvognen Aa 432. I dag afsluttes "festen" så med Ms 403:

DSB Ms 404,  Centralværksted Kh.  --  6. november 1973.    ^---v

 Så er der snart ikke mere at komme efter her.     ^---v 

Ikke bare er det -i almindelighed- trist at overvære hvordan sådanne tog som man har beundret i så mange år her bliver ødelagt på en så voldsom måde, men det bringer samtidig nogle erindringer op til "overfladen".

Under 2. verdenskrig (1940-45) var alle lyntogene "opstaldede" på / i værkstedet Helgoland ved Svanemøllen S-togsstation (ældre læsere eller yngre "arvinger" efter sådanne kunne måske have fotos af dem dengang ?) og da jeg interesserede mig for den slags, syntes min moder, at jeg skulle ud og se dem.

En dag -det har vel været i slutningen af besættelsen, måske kort tid efter afslutningen- blev det derfor til en sporvognstur derud.

Det er begrænset hvor meget jeg direkte husker, men har da siden hørt om det ved passende lejligheder, at jeg var meget imponeret over synet, der helt sikkert har været overvældende.  Har det været kort efter besættelsens afslutning, har de vel været mere eller mindre "trukket af stald" til diverse klargøring, og så har de givetvis strålet omkap med forsommersolen.

 . . . og nu er det slut ! ! !

Centralværksted Kh.  --  6. november 1973. 

 

Som den sidste vogn er man nået til Ms 403, hvor ophuggerne har samlet alt løst brændbart midt i vognen, overhældt det hele med petroleum, og netop sat en tændstik til.  Et par vinduer i hver side er åbnet, for give luft og sætte ekstra fart i foretagendet:

 

Afbrændingen af Ms 403 er netop påbegyndt med antændelse i bunken af løse sæder samlet midt i vognen.    
Centralværksted Kh.  --  6. november 1973.  

 

Som vanligt begynder det med en masse røg indtil temperaturen er steget passende . . .  (bagved Ms 404)

. . . og det er den ved at være nu . . .     DSB Ms 403.    Centralværksted Kh.  --  6. november 1973.  

 

Havde man ikke fået reddet det, der havde interessen var det nu uigenkaldelig slut.

 

Egentlig købte jeg de første effekter af DSB.  Selv om toget skulle afbrændes "i morgen" måtte de ikke forære noget væk, men man måtte gerne sælge effekterne til f. eks. 1 krone pr. stk. Det blev så aftalen, hvis jeg selv skruede delene af. Således aftalt, således blev det.  Jeg gik toget igennem og fandt 10 ting, som jeg kunne få skruet af og transportere hjem uden brug af andet end de alm. offentlige transportmidler.

Tilbage på kontoret, --nej, de kunne ikke modtage penge, det skulle afregnes i administrationsbygningen, så der blev skrevet en liste over de ti dele jeg havde fundet.  Herefter afsted til den modsatte ende af Centralværkstedet, til Kassekontoret.  Her belv en kontordame sat til at "tegne" det ind i en kassebog, mindst 60 cm høj med massevis af tykke og tynde blå og røde linier, og "kontorchefen" kontrollerede rigtigheden.  En mindrehøjt rangerende kontordame blev sat til at skrive en maskinskrevet kvittering.

Ti effekter á 1 kr,- + 15% oms (som det hed dengang i modsætning til vore dages "moms").  11 kr og 50 øre.  Tilbage til værkstedet, hvor effekterne nu lunne udleveres.

Imidlertid havde jeg nu set, at der var "plader" udvendigt på toget, hvilket man havde lovet, ikke ville ske ! ! !    Et spørgsmål om køb, blev besvarer med et "Nej":  Det var ophuggerens tog, og han havde bemærket, at der var plader på toget, så dem kunne jeg ikke købe nu (hvordan kunne de så sælge de netop købte effekter ???).

Nå, --skidt med det - nu var der kun at håbe, at pladerne blev siddende på stederne natten over - det var sket før, at sådanne var væk sammen med nattemørket.  Pladerne var dog ikke væk næste morgen, og således lærte jeg ophuggerne at kende.

 

Hvis man nu tænker sig, at det var gratis at redde disse ting hos opkøberne, --så er det en forkert tanke. 

Alting koster -- også gamle jernbaneting.

Allerede inden togene blev overdraget til ophuggerne, havde jeg fået lovning på, at der ikke gik tog afsted med plader på, da jeg meget gerne ville købe et par stykker.  Alligevel holdt det ene sæt en dag med de røde "FRICHS"-plader på.  Ærgerligt. 

Der var ikke andet at gøre, end at spørge ophuggerne, og de var -det har man hørt flere gange- fuldt ud klar over hvad tingene var værd !

 . . . . . . . . . . FRICHS-fabrikationsskilt og kontrollerhåndtag, --dette er dog fra en Mo.

 

Svaret på spørgsmålet faldt da også omgående:  "Uff, --det er jo bronce, --så det bliver dyrt".  Det var der desværre ikke noget at gøre ved, men et nyt spørgsmål:  "Jamen, hvad er prisen så ?".   Svar: "Dobbelt takst."

"Normaltaksten" var en øl pr. ophugger = to øl,  --så prisen her blev  fire øl ! ! !   De faldt naturligvis omgående.  Hertil kom så indkøb af en stor kraftig skruetrækker til hjørneskruerne.  Den slags havde ophuggerne ikke - de havde normalt kun eet, måske tre stk. værktøj, --hvis vi tæller det hele med:   Et skærebrændersæt samt en kraftig hammer og et brækjern.  

 

Udvendig lyntogs-fabriksplade.

 

Fabriksplade,  "No 207".  Det pudsige er måske, at den egentlig tilhører den stadig eksisterende Ms 402,
men motorombytninger er vel årsagen ?

 

 

-  -

 

 

 

DSB.  De sidste Frichs/Scandia-lyntog.  --  1973. 

 

 

(fortsat)

 

Godt en måned er gået siden de sidste tre lyntog kom hjem fra deres sidste ture til Berlin. Der er truffet afgørelse: Tre-vognslyntoget  Ms 401-Aa 431-Ms 402 skal bevares til jernbanemuseet, medens de to andre tog er bestemt for afbrænding.  De er nu afmonteret deres bogier og stillet på specielle afbrændingsbogier.

Enkelte dele er udtaget/aftaget og herefter er de kørt ud på et par spor tæt op mod containerterminalen for afbrænding.  Denne afbrænding skal ske "i morgen", hvis vindretningen er den rigtige (sydøst) dvs. hen over Containerterminalen.

En måned senere, d. 5. december 1973, er "turen kommet" til det "uheldige" 3-vogns lyntog:  Ms 403 - Aa 432 - Ms 404.    

 

I går gjaldt afbrændingen motorvognene Ms 403 og 404.   I dag fortsættes "festen" med ophugningen af Ms 404, men så er det vist også ved at være slut. (Besøgstallene kunne måske også tyde på, at læserne har fået nok af Ms / Mb-lyntogs-ophugning. )

 

 

Ildslukker, men lidt sent . . .  

 

Siden i går "blussede" ilden lidt op, men der var ikke meget at komme efter --  Disse to sidste fotos "uden beregning".

DSB Ms 403,   Centralværksted Kh.  --  5. december 1973.   ^---v

 

 

 . . . og så er det tid for skærebrænderen:

Resterne af Ms 404 (forrest) + Ms 403, Centralværksted Kh.  --  December 1973.   ^---vv   

 - - -

 - - -

Resterne af Ms 404 (til venstre) + Ms 403,  Centralværksted Kh.  --  December 1973.   ^---vv   

 - - -

Ms 403-trykluftfløjte efter afbrænding, -- 1973 . . .

 . . . og 40 år efter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ms 403,  Centralværksted Kh.  --  December 1973.

 

. . . . 

Diverse manometre.---^    ---> Del af "start-funktionen": I midten skulle sidde et lille håndtag til start og stop af dieselmotor.

 

 

 . . . og her kan jeg så sidde med et glas rødvin og se på gamle effekter og en mindre model-opstilling (Hareskov station).

 

Opstillingen er den model af Hareskov station, der i flere år var Modeljernbaneklubben H0, Albertslund´s udstillingsanlæg.

. . . . . . . . Hareskov station - KSB-projekttegning - Det er nederste, venstre hjørne, der ses på ovenstående foto.

 

Da jeg nok, %-vis, havde en rimelig stor andel i projektet -og plads til den-, blev det mig, der købte den (for en rimelig penge), og dermed bevarede den. Desværre kan der ikke køres på den.  Den var alene beregnet til udstillingsformål --det var før tiden med kørende (ret forstået) udstillingesanlæg.

Alle skinner/spor er lagt som de skal (synsmæssigt), men modellen er helt uden isoleringer m.v. i sporskifterne. 110% kortslutning, hvis man skulle finde på, at sætte strøm til den.  Tanken ved købet (fra min side) var nok, at ændre dette, og gerne kombinere den med den sportavle, jeg i sin tid -også- købte, men af DSB, fra Hareskov station.  Havde man så også plads til lidt tilsluttende anlæg, og mulighed for at slutte sportavlen "rimelig korrekt" til modellen ! ! !   --   "Drømmesyn".

I så fald skulle "Dagens fotos" nok være noget af det første, der skulle fravælges. Tiden er begrænset, --  24 timer i døgnet, --men også på anden vis ! ! !

 

Se evt. http://www.mjk-h0.dk/ / "Udstillinger"

 

-  -

 

 

28. januar 2013.

  

DSB.  De sidste Frichs/Scandia-lyntog.  --  1973. 

 

(fortsat)

 

Godt en måned er gået siden de sidste tre lyntog kom hjem fra deres sidste ture til Berlin. Der er truffet afgørelse: Tre-vognslyntoget  Ms 401-Aa 431-Ms 402 skal bevares til jernbanemuseet, medens de to andre tog er bestemt for afbrænding.  De er nu afmonteret deres bogier og stillet på specielle afbrændingsbogier.

Enkelte dele er udtaget/aftaget og herefter er de kørt ud på et par spor tæt op mod containerterminalen for afbrænding.  Denne afbrænding skal ske "i morgen", hvis vindretningen er den rigtige (sydøst) dvs. hen over Containerterminalen.

En måned senere, d. 5. december 1973, er "turen kommet" til det "uheldige" 3-vogns lyntog:  Ms 403 - Aa 432 - Ms 404.    

 

I går gjaldt afbrændingen motorvognen Ms 403 og 404.   I dag fortsættes "festen" med Ms 403, men så er der vist heller ikke mere der kan brænde på de tog:

DSB Ms 403  (+404),  Centralværksted Kh.  --  6. november 1973.   ^---vv

 - - -

 - - -

 - - -

 - - -

 

DSB Ms 403 + 404,  Centralværksted Kh.  --  6. november 1973.   

 

-  -

 

 

===================


Den 30. september 1973 kom det sidste røde Frichs/Scandia-lyntog, Ms 401-Aa 431-Ms 402 hjem fra den sidste tur til Berlin, medens de to andre stammer, Ms 403-Aa 432-Ms 404 og Mb 409-Ab 435-Fj 447-Mb 410 var blevet trukket hjem i dagene forud.

Det kan næppe have taget mange dage, førend beslutningen om ophugning er blevet taget (hvis den ikke allerede var tilrettelagt forinden), for allerede i dagene omkring første november dukker Mb-lyntoget op på afbrændingspladsen, og afbrændes d. 6. november 1973.

Efter ophugningen, der foregår i løbet af den resterende del af november måned, følger Ms-lyntoget 403-432-404, der afbrændes d. 5. december 1973.

Den sidste lyntogsstamme, Ms 401-Aa 431-Ms 402 blev -som det sikkert vil være bekendt- reserveret for Jernbanemuseet, med skiftende opholdssteder.

 

Mb 410, Cvk. Kbh, 5. november 1973, dagen før afbrænding.

 

Efter udrangeringen blev togene 403-432-404 og 410-447-435-409- afbrændt og ophugget. Øverst går det ud over Mb 410 og lidt af Fj 447, 6. november 1973.

 

Afbrændte Ms 403 (tv) og Ms 404 (th), 5. december 1973.

 

Øverst: Mb 410 og lidt af Fj 447 dagen efter afbrænding (7. november 1973).
Nederst: (?) under ophugning. november 1973.

 

 

Mb 401, Aa 431, Mb 402, Jernbanemuseet, Odense, 21.6.1998.


Ak ja, --og her på fotografiet står det så, det eneste tilbageværende Frichs/Scandia-lyntog på Jernbanemuseet i Odense.

 

Toget er dog pt. overført til værkstedet i København, hvor det er under restaurering.

 

Nu dages det entusiaster --  det lysner i øst:

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_DSB/1-dsb.ms401.cvk.kbh.8.6.2010.img_0707.jpg http://www.mjk-h0.dk/evp_DSB/1-dsb.ms402.cvk.kbh.8.6.2010.img_0687.jpg

DSB Ms 401 (tv) og 402 (th) i nymalet stand i centralværkstedet på Otto Busses Vej.   --    Flot ser det ud . . .

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_DSB/2-dsb.ms401.cvk.kbh.8.6.2010.img_0702.jpg http://www.mjk-h0.dk/evp_DSB/2-dsb.ms401.cvk.kbh.8.6.2010.img_0690.jpg

. . . den ene af 401´s dieselmotorer . . . . . . . . og "nikketøjet".

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_DSB/3-dsb.ms401.cvk.kbh.8.6.2010.img_0690img_0691.jpg

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Førerrummet i 401.

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_DSB/4-dsb.ms402.cvk.kbh.8.6.2010.img_0690img_0698..jpg

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

MS 402, set fra 401.

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_DSB/5-dsb.ms401.cvk.kbh.8.6.2010.img_0690img_0694.jpg http://www.mjk-h0.dk/evp_DSB/5-dsb.ms401.cvk.kbh.8.6.2010.img_0690img_0700.jpg

Et kik ned gennem vognen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  . . . . og ind i køkkenet.

Ovenstående fotos:  Juni 2010.

 

 

Det bliver dejligt igen at se det på "de lange skinner", selvkørende.

 


-------------------


Litteratur:


"LYNTOG - Trafikrevolutionen i 1935".   bane bøger  v/ John Poulsen, 1985. ISBN 87 88632 05-9

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Lillebaeltsbroen/lyn4.jpg Fra Lyntog til Intercity. 192 sider i stort format, 500 illustrationer fortrinsvis i farve. Forlaget bane bøger (ekspedition NBC). Bogladepris 395 kr.    2010.

ISBN 978-87-91434-26-6.

 

En hyldest til lyntogene

Smart, hurtigt og moderne. Sådan opfattede danskerne lyntoget, da det nye tekno- logiske vidunder for første gang blev sat i drift mellem landsdelene d. 14. maj 1935. Lyntoget blev en trafikal revolution, der sammen med indvielsen af Lillebæltsbroen betød en halvering af rejsetiden fra den ene ende af landet til den anden. Det nye tempo var en sensation, og alle danskere, ung som gammel, fulgte med da det før- ste lyntog rullede over Lillebæltsbroen.

I dag, 75 år senere er lyntoget stadig DSB's flagskib, og i anledning af jubilæet bliver det i bogen ”Fra Lyntog til InterCity” muligt at genopleve årtierne med lyntogene. Bogen beskriver hvordan lyntogene gennem trekvart århundrede har præget det moderne Danmark og danskernes forhold til togdrift. Bogen kommer vidt omkring og dækker alt fra udviklingen i landsdels- trafikken over rejsekomfort til kort over rutenet og eksempler på køreplaner. Vil man f.eks. vide hvor lyntoget ”Kronjyden” kørte, rummer bogen en liste over alle lyntogsnavne og deres benyttelse.

Bogen er skrevet af jernbanehistorikeren John Poulsen og byder på over 500 illustrationer af de forskellige generationer af lyntog og InterCity-tog, deres interiør, serveringsforhold, pladsbilletter og et udvalg af de mange reklameplakater hvor lyntoget optræder.

 

På "Nettet"

 

Hjemmeside om: "Danske jernbaners rullende materiel gennem tiderne." v/ Tommy Nilsson.


Gunnar W. Christensen's side med jernbanebilleder og sporvognsbilleder

 

 

IMG_1939_h260IMG_1937_h260

75 års jubilæum for  "De røde lyntog"

Jernbanemuseum holder et fint arrangement 21. - 22. aug.

i anledningen af 75 års jubilæet for "De røde lyntog".

 

Læs Erik My´s:  billedrepotagen fra den 21. august.


- o 0 o -