Som tidligere nævnt udarbejdede Statsbanerne imidlertid et fuldstændigt projekt til en jernbanefærgeforbindelse over Sallingsund. I Nykøbing var anlægsarbejderne hertil ganske omfattende. Efter en række ekspropriationer af forskellige arealer, gik man i gang med bygningen af det nye færgeleje. Hele området blev inddæmmet og arbejdet udførtes i en tør byggegrube. Den bortgravede jord blev i tipvogne transporteret til nogle små holme, der lå på det sted, hvor den nye station skulle anlægges. Opfyldningen af arealet skete endvidere ved jord- og stenmaterialer, der kom fra uddybningsarbejdet ved den nye sejlrende.

I forbindelse med bygningen af stationen og færgehavnen i Nykøbing Mors, havde man allerede dengang anlæg af en eller flere jernbaner på Mors i tankerne, hvorfor stationsanlægget på nogle punkter fik et foreløbigt præg. Nærmest færgelejet blev der opført en midlertidig stationsbygning, dvs. den kendte lange lave én-etages bygning, som alligevel kom til at fungere som færgeekspeditionsbygning i alle de år, der var færgeforbindelse til Nykøbing Mors.

Stationskontoret blev dog indrettet i godsekspeditionen (varehuset), der lå i en bygning mellem færgeekspeditionen og den oprindeligt påtænkte stationsbygning. Denne bygning blev opført ved Jernbanegade som en to-etages bygning, som tænktes endeligt indrettet til stationsbygning, når driften på de påtænkte jernbaner på Mors blev påbegyndt. Foreløbig blev der imidlertid indrettet tjenesteboliger i bygningen, og heri skete der ingen ændringer i stationens levetid. Nykøbing Mors station blev i øvrigt udstyret som enhver anden station dengang, selv en lokomotivremise med 2 spor og en drejeskive (effektiv længde 12,8 m) manglede ikke. Endvidere fandtes fast læssekran samt side- og enderampe.

I forbindelse med færgefartens påbegyndelse i 1889 var det tanken, at den skulle være udgangspunkt for flere nye jernbaner på Mors, men der kom til at gå mange år før jernbaneplanerne kom videre end til det forberedende stade. Først ved vedtagelsen af de sidste store jernbanelove her i landet i 1918, blev det lovmæssige grundlag tilvejebragt for blandt andre anlæg af følgende nye jernbaner:

1) En større statsbane fra Nykøbing over Tødsø, Solbjerg til Vilsund, eventuelt derfra ført over til Thy ad en bro og forlænget til Thisted.

2) En privatbane fra Nykøbing over Lødderup, Tæbring og Hvidbjerg til Karby.

3) En privatbane fra et punkt fra den under 2) nævnte privatbane mellem Tæbring og Lødderup til Øster Assels.

Medens der for privatbanernes vedkommende tilsyneladende aldrig blev påbegyndt noget som helst, skønt eneretsbevillingen blev udstedt den 31. marts 1920, var det modsatte tilfældet for statsbanens vedkommende. I 1921 fik Trafikministeren bemyndigelse til at lade arbejdet påbegynde for så vidt angik strækningen Nykøbing-Vilsund, medens spørgsmålet om banens videreførelse over Vilsund blev udsat til senere afgørelse, fordi dette projekt kædedes sammen med spørgsmålet om anlægget af Hanstholm havn og bygningen af en jernbane mellem Thisted og Hansted.

Den første bevilling til den nye jernbane opførtes på finansloven for 1922/23 med kr. 400.000. Arbejdet blev udliciteret til entreprenørfirmaet H. Hoffmann & Sønner, som i sommeren 1924 for alvor gik i gang med anlægsarbejderne. I Nykøbing blev der foretaget adskillige ekspropriationer, flere ejendomme på Vesterbro blev nedrevet og for Højbro blev der bygget en større viadukt. Også andre steder langs den nye bane blev der bygget broer og viadukter, og jordarbejdet skred hurtigt frem. På finansloven for 1924/25 blev opført kr. 300.000 til banens bygning, ligesom der på efterfølgende års finanslove var afsat midler til baneanlægget. Hele banen påregnedes færdigbygget i 1927 eller 1928.

På dette tidspunkt var der imidlertid indtrådt en ændring i forholdene, som skulle få afgørende indflydelse på det igangværende jernbaneanlæg. I årene efter lovens vedtagelse var automobildriften for alvor blevet en faktor, man måtte regne med i forbindelse med offentlig trafik. Jernbanerne havde ingen monopolstilling længere. Rutebildriften var nu i stærk udvikling og konkurrencedygtig, og efter en række overvejelser blev arbejdet med bygningen af banen derefter indstillet, inden den var færdigbygget, hvorefter de udførte arbejder måtte anses for helt nytteløse og den anvendte kapital for tabt.

Efter Ib V. Andersen, "Signalposten", 24. årg, 1988, nr. 2 og 3.


D/F "LILLE BELT" i lejet og D/S "MASNEDSUND" ved kajen.


Nykøbing Mors omkring 1900. Lokomotivet er en af de små maskiner, som DSB overtog fra Kalvehavebanen, litra N.
Fotos: Postkort /Signalposten.

 





På den "midlertidige" havnestation´s mur mødes man af stationsskiltet:



Havnestationen, hhv. "lejefacaden" ...




... og vejfacaden.



Hvis man herefter forestiller sig en spadserertur langs sporet / stationsarealet mod vest, ...


Sporplanen fra 1926.
Sammenlignes der med de efterfølgende fotos, vil det fremgå, at der ikke er sket de store ændringer i de forløbne 50 år.

Når man betragter nordpilene på de to sporplaner, må man vist konstatere, at der er noget om, at nordpolen flytter sig (selvom det måske nok ellers er den magnetiske nordpol, der tænkes på :-) ).


... ser man først remisen til venstre og varehuset/godsekspeditionen til højre:





Remisen ...


... med to spor (engang).


Til venstre ses afgreningen til (datidens) drejeskive og den netop passerede remise.
Til højre ses varehuset/godsekspeditionen mod V-NV ...


og mod NØ.


Mod drejeskiven ... -nåhh ja ! ! !


Her sku´ den være, men mangler desvæ´re.


I græsset til venstre ses igen den enkle svelle-sporstopper mod drejeskiven, og i baggrunden ses den lokale enderampe ...


Enderampen og en læsse- / lossekran.


Stationsbygningen, perronfacaden, set mod hhv. NØ ...


... mod NV ...


...og vejfacaden set mod SV.

Som ovenfor nævnt blev stationsbygningen aldrig benyttet til andet end tjenesteboliger, da man først ville indrette bygningen til egentlig jernbanestation, når de planlagte baner på Mors var anlagt.

 

Dette skete imidlertid aldrig,  ---men . . .

 

I stationsbygningen er der nu indrettet en restaurant:

Restaurant Belle Epoque
Jernbanevej 3, Lystbådhavnen
7900 Nykøbing Mors

 

Læs mere herom på hj.siden:  http://belleepoque.dk/index.asp   Det ser godt ud ! ! !

Kik ind, hvis Du kommer forbi.

 


Sporskiftetrækbuk og stationsarealet set mod vest. (Nogen har tilsyneladende "spist osten".)


Videre mod vest ...




... stadig set mod vest, med afgrening til privat sidespor mod syd (til venstre) , men ...


... så er det også slut. I baggrunden anes, at sporet slutter ca. 50 meter længere fremme.

Bemærk her den store vejoverføring i baggrunden. Store planer for jernbaner på øen medførte opførelse af denne bro, ikke noget med niveau-overskæringer her, --men ak ... (se ovenfor)


Alle fotos: 12. juni 1976.

 

- o 0 o -

Kilder / Litteratur:

Se indledningssiden.