Aarhus Letbane - AAL

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det er set tidligere, -to forstadsbaner udspringende mere eller tæt på byens centrum, bliver enige om, at "slå pjalterne sammen" ved at forbinde de to ender inde i byen og derved opnå een lang bane med fællesdrift i st. f. de oprindelige to.

I 1920-erne var der sådanne, store tanker på hhv. Amagerbanen og Slangerupbanen.  En "sammensmeltning" fra Amager over Rådhuspladsen til Nørrebro (København L), samtidig med omstilling til sporvogne og elektrisk drift.

Det blev -desværre- ikke til noget, heller ikke selvom man i1930´erne atter "snakkede" om sagen.

 

I Basel lykkedes det.  To "rimelig lange", smalsporede privatbaner (sporvidde 1000 mm) blev slået sammen (linie 10) gennem byen:  Fra Rodersdorf over Basel SBB til Dornach Bahnhof (begge i den sydlige del af Basel).

 

Aarhus Letbane.

Kort historik (der er allerede så utrolig meget på "nettet", at en total gennemgang synes unødvendig/håbløs.

Omkring årtusindskiftet (2000) opstod der tanker en tilsvarende sammenslutning / sammensmeltning af det to baner Aarhus H - Grenå (Grenåbanen - DSB) og Aarhus H - Odder (Odderbanen eller Hads-Ning Herreders Jernbane - HHJ - Indledning.).  Begge baner var allerede normalsporede og begge med udgangspunkt fra Aarhus H, så tanken var vel egentlig nærliggende.  

Aarhus Sporveje (sporvidde 1000 mm) var nedlagt allerede i 1971, --sporvognstanken var altså ikke helt død.  Her opstod tanken blot nu som det moderne: Letbane.

Aarhus Letbane.  Linjeoversigt.  --  Oktober 2017.    Kort:  Aarhus Letbane.

 

 

 

 

Aarhus Letbane I drift

Tekst og fotos:  Helge Erlandsen.

 

Aarhus H.

Letbanens spor 0 på Aarhus H set mod vest mod depotet og den kommende strækning mod Odder.

Pt vender L2- letbanetogene til og fra Aarhus Universitetshospital i spor 1 på den modsatte side af perronen. 
28. december 2017.


 

DOKK1


DOKK1 station set mod nord med nordgående letbanetog mod Aarhus Universitetshospital.

28. december 2017.

 

Sydenden af DOKK1 station, hvor letbanen passerer under DOKK1-komplekset. Overgangen, der giver adgang
til letbanens perroner, er set mod øst. Der er hastighedsbegrænsning til 20 km/t under DOKK1-komplekset.
28. december 2017.

 


Sydenden af DOKK1 station set mod syd, hvor letbanen passerer under DOKK1-komplekset.

Umiddelbart foran det nordgående letbanetog ses overgangen, der giver adgang til letbanens perroner.
28. december 2017.

 

 

 

Skolebakken

Nørreport

Universitetsparken

Aarhus Universitet

Stjernepladsen

Stockholmsgade

Vandtårnet

Nehrus Allé

Olof Palmes Allé

 

 

Aarhus Universitetshospital.   


Den sydlige udkørsel fra Aarhus Universitetshospital station mod Aarhus H set mod syd.

28. december 2017.

 

Aarhus Universitetshospital station spor 2, set mod nord. Stationen er den foreløbige, nordlige endestation.
28. december 2017.   


Aarhus Universitetshospital station set mod nord. Stationen er den foreløbige, nordlige endestation.

L2-togene vender i det midtliggende spor 3 (som toget holder i) . Tv. det sydgående hovedspor, spor 1 og th. det nordgående hovedspor, spor 2.      ^---v

28. december 2017.  

Sporene 1(øv. tv.),       3 ---^    og  2 helt th.      ^---v


Den nordlige udkørsel fra Aarhus Universitetshospital station set mod nord. Den fortsatte strækning mod
Grenå er endnu ikke ibrugtaget.   Bemærk hastighedstavlen.


Den højst tilladte hastighed er divideret med 10, og skæve hastighedsangivelser som 35 km/t skrives som 3 med 5 ”in mente”.   ! ! !


En tilsvarende tavle (skilt), hvid med sorte tal og kant tilkendegiver:

Æ 4:  "Strækning med højere hastighedsbe-grænsning end tidligere hastighedsbegrænsning begynder."

(Denne tavle ses til venstre i foto, næsten lige her udfor.) 

Endvidere findes en tilsvarende hvid tavle med sort kant med bogstavet "E":

Æ 3: "Ophør af hastighedsbegrænsning".

 

28. december 2017.  --->



For at spare en meget lang diskussion blev der i Trafikstyrelsens Letbaneforum i enighed mellem Trafikstyrelsen, Vejdirektoratet og de 3 letbaneprojekter besluttet at anvende de tyske faste tavler, som de er fastlagt i BOStrab. Disse er herefter formelt fastlagt af Vejdirektoratet i Afmærkningsbekendtgørelsen, fordi alle afmærkninger og
tavler, der anvendes på de danske veje, skal fremgå af denne.

 

 

 

Tak til:

Helge Erlandsen.


Forrige side: Wiens sporvogne.
Næste side: Basel Sporveje.