Nørrebro station i model.

 

 

Nørrebro station.   --   Som model -  "H0" - 1:87.

 

Jeg er selv begyndt på en model af Nørrebro station (jeg ved, at her er jeg ikke den eneste, og den kan endda købes som samlesæt). Den er "godtnok" ikke nem, når/hvis man vil lave indretning i den. Begge langsider og begge "ender" består af tre parallelle vægge. Der er ikke megen plads mellem hver af siderne/væggene. Seks forskellige etageadskillelser, og bygningen, der ved første øjekast ser symmetrisk ud, er der langt fra, når mar ser nærmere på tegningerne.

Alt skal helst være færdigt inden man kan samle, men ofte meget svært at lave delene færdige, før efter de er samlede ! ! ! . . . ... og lys ! ! ! Sidst tagbuen ! ! ! Den bliver slem.

Herefter (eller samtidig med) kommer valget af årstal for bygningens udseende. Tegninger af bygningen fra opførelsen (1930) - ligger på "nettet" i en meget lille opløsning. Egne fotos fra nutiden + enkelte ældre (på "nettet"). Mange senere ændringer. Hvad skal man vælge ! ! ! Med al respekt for "7-eleven", så ser jeg hellere et billetkontor og en rejsegodsekspedition frem for en 7-eleven-forretning. Grå beton eller grønmalet ???

Nå, --måske bliver jeg ikke den første, der "knækker halsen" på den station. Smile - Sad

Der ligger dog allerede nogle fotos fra de indledende byggerier på min "side": Nørrebro station i model. Det er de to yderste langsider (i hver side), og tårnene, men der er sket ændringer siden.

Bl.a. har jeg lukket elevatorerne i forsiderne af tårnene, fordi jeg har besluttet et tidligere "tidssnit" (mens elevatorerne stadig blev betjent indefra og af rejsegodspersonalet, så dermed er jeg nede i 1970-1990-erne. (Også "bagindgangen" (mod vest) er "muret til".) Efterhånden som årstallene for div. ændringer bliver klarlagt, må jeg træffe en beslutning.

Stationen bør nok være "betonfarvet" og med billetkontor og rejsegodseksp., men så begynder andre problemer at melde sig (udfordringer - som det hedder på nu-dansk). Dengang var det indre udseende helt anderledes. Der ligger nogle fine ældre sort/hvid-fotos fra 1985 på "Nettet", som nok bliver bedste bud på en tidligere indretning.

Stationens mange (indvendige) grønne fliser er sandsynligvis de samme, men nogle af væggene er beklædt med noget teak-beklædning ???

I vore (2016-17) dage er stationens indvendige farve vist creme eller en lys gul/hvid (eller er det lamperne, der giver denne farve ??? Var bemalingen af væggene dengang hvid ???

Ak, ja: Jo flere spørgsmål, der bliver løst, jo flere opstår ! ! !

Som nævnt: De yderste sider er påbegyndt, men kan dårligt laves færdige, førend stationens indretning er på plads. Derfor er jeg nu begyndt indefra, og forsøger at lave nogle skjulte, adskille-lige samlinger (i lukkede/"usynlige" rum), samlinger som kan holde delene sammen uden brug af lim -- i det mindste indtil alt er færdigt, og kan samles/limes endeligt.

 

 

Nørrebro station,  facaden mod Folmer Bendtsens Plads   ---^   "indpakket" i alskens udstyr for bygningen af den nye -supplerende- station for Metro-cityringen, samt den allestedsnærværende, skrækkelige og ødelæggende graffiti.


Nørrebro station -- vel egentlig den første jernbanestation, jeg rigtig stiftede bekendtskab med, idet jeg cirka 1951-52 fik lov til at komme på besøg hos Dansk Modeljernbane Klub, og endda fik lov at komme igen ! ! !

Det blev til mange besøg, en tid som gæst, derefter som medlem.  

Efter nogle besøg tog jeg mod til mig, og medbragte min første model, et 1. generations S-tog (kun motorvogn og i størrelse "0" - 1:45), vel vidende at den ville falde totalt igennem, i sammenligning med det materiel, der i forvejen var i klubben.  Nå, --jeg måtte trøste mig med, som daværende medlem, farvehandler Poul Adamsen altid sagde: "Det gør ikke noget, at den første vogn ligner en træklods på jul - bare den næste bliver lidt bedre" ! ! !   Den er dog væk nu - man kan sige desværre, men  -  der kom andet til.



Nørrebro station   --   vel en lidt / meget speciel station. . . . Hvorfor så den som model ?


Med købet af en recin-model af et sæt 1. gen. S-togs-vognkasser m.v. blev det aktuelt at sætte disse vogne på et stykke spor, og hvorfor ikke et stykke spor på Nørrebro station.


Nu er det "godtnok" Nørrebro station, det skal dreje sig om, men jeg må lige nævne farvehandler Adamsen, eller "Adam" i daglig tale.

"Adam" havde sin lille farvehandel i Gentofte. Her sad han i stille stunder og byggede modeller af alskens gamle materialer (det var stadig sløje tider fem-seks år efter 2. verdenskrig).  Gamle søm, kuglepennepatroner, konservesdåser, kontorklips, ja selv en gammel flitsprøjte endte som dele i hans utroligt flotte modeller.  Han var den første, der præsenterede et damplokomotiv malet med mat sort maling. Der gik et sug gennem de fremmødte, da han tog frem, det seneste lokomotiv, han havde bygget.  Det kunne man virkelig ikke ! ! !   Damplokomotiver (og vogne) skulle være malet med blank maling ! ! !

"Adam" blev min læremester i den slags, og senere skulle vi begge fortsætte på den måde, da vi kom med i "SIGNALPOSTEN".   

Således også her:  Nørrebro station må forventes bygget af diverse genbrugsdele så som appelsinkasse-krydsfinér, raketpinde, emballageplast, theposer, snore til disse og meget andet.


Den egentlige "hoved"-facade mod daværende Hyltebro. (Tallene stammer fra andet, tidligere brug.)


Samme facade bygget af appelsinkassetræ og raketpinde. En "tur" med en rystepudser vil hjælpe på "betonbjælkerne".

Man aner en blyantsstreg som forsøg på at markere den indvendige trappe.  Dette fordi jeg ikke forstod, hvorfor kun vindue 3 var blændet.  Trappen må også være, og kunne ses, bag vindue 4.   Det fik jeg så en forklaring på, da jeg fik lejlighed til at se 4. vindue indefra ( se foto fra virkelighedens station:    http://www.mjk-h0.dk/evp_Sf/179-DSC02696.Noerrebro%20st.Underside%20af%20trappen%20til%20perronen,Hl.6.3.2017.jpg  ).


 

Prøveopstilling at krydsfinérplader til 1:87-model af Nørrebro station.   ^---vv

Der er i øvrigt endnu et "lag" langvægge, men så langt er jeg ikke nået endnu. Hertil kommer så tværvæggene ! ! !

(Det andet tårn er fremstillet efterfølgende.)

 - - - 

 

 

 

"Bagsiden af medaljen".

 

 

Egentlig havde jeg tænkt på dette arbejde som blot en lille, morsom opgave  --  jeg blev klogere.

Bygningen består af mange "lag" ind gennem bygningen, og disse skal hele tiden holdes adskilt (i hovedet), når man ser på tegningerne, der ofte illustrerer flere lag samtidig.  Der skal regnes ud, tegnes og kombineres med de tilsvarende, tværgående skillevægge.   Det skal også tages i betragtning:  Tegningerne er kopier af originaltegningerne fra ca. 1930, men der er sket meget siden dengang.  Modellen må opfattes som set omkring 1970-80, med de fejl, der kan opstå, fordi det er svært at tidsfæste alle ombygninger.

Den viste bagside af bygningen skal senere være dækket, så den må lide under, at blive den facade, hvor mulige løsninger skal afprøves, --  her et par af de store, rektangulære "staldvinduer", der til overflod præger bygningen. Ca. 40 stk, store og små, inden man er færdig.

To sortfarvede, sammensnoede theposetråde danner vinduernes ydre rammer, mens alm. sort sytråd danner de indvendige sprosser.   Opsætningen er et midlertidigt forsøg.  Metoden synes god nok, men er alligevel midlertidig, fordi der er andre enkeltdele, der skal klares, inden den endelige fastgørelse.  Bl. a. er sytrådene måske for tynde, 
og bør evt. erstattes af enkelte theposetråde.  Hertil regner jeg med at få revet/flået så meget i dem -under resten af byggeriet- at trådene er for slappe, når jeg er færdig.   Til gengæld skal alt være færdigt og på plads -trapper og gelændere, "fliser" på væggene og gulvene, inden det hele kan samles.  

Lys i bygningen, tør jeg slet ikke tænke på nu --  men det bliver jeg nødt til, hvis ledningerne skal være skjulte til sidst ! ! !

 

Beton i virkeligheden og krydsfinér i model - det passer ikke helt sammen.  Gibs som yderste overflade -det plejer jeg at bruge til f. eks. pudsede huse- går vist ikke her.   Forsøgsvis vil jeg "tapetsere" bygningen med thepose-papir, og håbe på en god virkning.   Stadig er det bagsiden det går ud over.

 

De to højre fag er malet  (det er ikke nødvendigt at skrive eller telefonere om, at farven er for grøn, --det ved jeg, men det skulle prøves, hvordan theposepapir, hvid trælim og tynd oliemaling (tube-kunstnerfarver) passer / virker sammen).  

I slutbemalingen må det forsøges at finde den rigtige nuance, en lysere, men bedre dækkende bemaling.  

Måske er virkelighedens Nørrebro station også fikset op til den tid - den kunne trænge til det, efter at diverse hærværksfolk har været forbi med deres graffiti.

 

 

Jeg er blevet spurgt om, hvad jeg gør med det theposepapir, der dækker hen over vinduesåbningerne.

Her gør jeg det samme som når jeg beklæder et hus med murstenspapir:  Skærer en Y-formet udskæring i papiret, hvorefter papiret kan blødgøres med lidt vand (evt. limvand), hvorefter "flabberne" bukkes ind i huset, og limes fast der.

219-DSC02741.-1-87-model.Noerrebro st.JPG (800×515)

 

En Y-formet udskæring foretages med en hobbykniv - husk også at skære papiret langs vinduets underkant.

"Flabberne" blødgøres med lidt (lim-) vand og limes fast på bygningens inderside og mens man foretager "modhold" på "flabben", trykkes papiret ned i udskæringen for vinduesruden.   På denne måde bliver vinduesåbningernes kanter også beklædt.  Dog bliver underkanten ikke beklædt, men dette gør ikke noget, da underkanten senere dækkes med en sålbænk.

Man kan naturligvis også vælge den nemme løsning, blot at skære papiret af langs kanterne, men det er ikke en mulighed jeg ønsker at benytte.

 

 -

 

 

 

Her viste det sig imidlertid, at det syntes "rimelig håbløst" at fortsætte med at bygge udefra og ind.  Løse vægge, der ikke kunne limes sammen førend alt mellem dem var lavet færdig, limet fast og malet  --  der ville ikke være plads til den slags efter sammenlimningen.    Også de mange mål, der var afhængige af hinanden, ---og ikke mindst af hele interiøret ! ! !     

Derfor besluttedes det at fortsltte indefra og udefter.    

 

Interiør.

Det kan -som nævnt- være svært at få plads til diverse dele (især trapper) i de forskellige rum, men ofte endnu sværere at få plads til fingrene, under arbejdet i disse rum ! ! !  Smile  

Som nævnt tidligere består stationen af tre parallelle sidevægge / langvægge, men også tre tilsvarende tværvægge i hver ende ! ! !  Alt skal passe sammen og kombineres med de mange forskellige etager. Derfor:   Nu prøver jeg indefra - og så må jeg tilpasse de ydre sider til dette "indhold".   Der er ikke plads til så mange tommelfingre inde i smålokalerne på en gang, når det hele først er limet sammen.

  

Midtertrappen fra forhallen mod perronerne.   Ovenfor trappen stod indtil 1969+ det lille "bur" for een til to billetkontroller.  Herefter deltes passagerstrømmene til højre (mod Hellerup) og til venstre (mod Vanløse).

Der skal senere monteres rækværker i siderne, -- og et i midten for at holde de to modgående passagerstrømme adskilt - de opadgående afrejsende på højre trappehalvdel, og de ankommende, nedadgåpende på den (venstre) trappehalvdel (set nedefra).


De karakteristiske "buer" som adgang/udgang for de to "passagerstrømme".  Ved siden af disse ses to "firkantede" adgange til hhv.  et rengøringsrum  og lokaler på næste etage til venstre, og til to telefonbokse til højre.

Længere til højre ses en antydning til endnu en dør.  Dette er tækt som rejsegodspersonalets adgeng til elevatoren for tog mod Hellerup.   Døren er udskåret (mens det endnu kan lade sig gøre) og sat på plads igen med henblik på senere udførelse.  Tilsyneladende (tegning 1930), var der tale om en skydedør, men . . .  ! ! !   En tilsvarende dør/skydedør fandtes i stationens anden side, men først mellem de to næste, yderste langvægge, der ikke ses her.

 

Stationen set udefra:

  

 . . . men bemærk, --det er ikke stationens ydervægge (de er fremstillede, men ses ikke her).  

Der er kun tale om de første "indervægge" ---^,  der egentlig er tre af i hver side.  Her ses f. eks. gennemgangen fra mellemetagen (med billetkontrollen til 1969). Her kommer senere en tre-delt trappe op til perronen.  De tre "vinduer" i underetagen er egentlig rejsegodslugerne (som man havde engang).   Øverst de mange "almindelige" vindueshuller og to dørhuller til hhv. ventesalen (tv) og til perronen  (mod Vanløse / Ny Ellebjerg (th).

Efter flere overvejelser endte det med, at jeg besluttede at standse arbejdet med de 2x2 yderste vægge og gå til stationens indvendige opbygning.  Der er så utroligt mange forskelligheder i forhold til en "almindelig", lille landstation. To egentlige etager, og flere "skæve".   Mange synlige lokaliteter for de rejsende, og mange mindre synlige for det tjenestegørende personale.  Nogle kan man se ind i, og andre er totalt "usynlige" set udefra.   Nogle indervægge dækker kun een etage, mens andre går op gennem flere etager.   Diverse gennemgange og døre er hhv. kantede eller udformede som større eller mindre buer.  

Selv de to perroner er ikke ens (ikke lige brede).  Hvorfor skal de rejsende til Hellerup have ca. 50 cm bredere perron end de rejsende mod Vanløse / Ny Ellebjerg ???

  

 Forhallen i stueetagen med den brede midtertrappe til mellemetagen mod perronerne.

 

7. april 2017.

     

I dag kom turen til Billetkontoret, der efter tegningen blev "født" med fem billetsalg og indgang i højre side af kontoret.   Senere flyttedes adgangen til direkte fra forhallen gennem den yderste, højre bue og formentlig med en lille publikumsekspedition lige indenfor døren i buen.

Indtil videre er der her et dokumentationsmæssigt "hængeparti".

De tværgående betonbjælker er oftest udført i dobbelt bredde på grund af sporet og togenes store / høje vægt. Sporene ligger jo midt i bygningen, --umiddelbart over billetsalget, forhallen og midtertrappen.

Her har arkitekten udnyttet buernes store dybde til at indsætte billetsalgs-ekspeditionspladserne på tværs midt i buerne.   Dette eftergør jeg ved at udføre betonvæggen i dobbelt tykkelse  (to stykker krydsfinér med et par små stykker karton mellem de to stykker finér).  Derved kan et stykke gennemsigtigt plast stikkes ned eller op mellem de to sæt "søjler" mellem buerne.  Når de fire eller fem ekspeditionspladser senere er monteret, kan plasten formentlig kun trækkes ned. Smile  

De fem billetsalgssteder set fra "gaden" (kolonnaden).     HUSK:   Dette er -stadig- kun næstyderste "ydervæg".  Den egentlige ydervæg med ALLE søjlerne, der danner kolonnaden, er ikke med endnu.   

De mange "streger" skyldes ændret anvendelse af finér-stykket.

 

 

 

13. april 2017.

Indretning i forhallen.   I tiden før renoveringen i 1999 var væggene beklædt med kork til dørhøjde.

   

Tv:  Som ovenfor: De fem billetsalgssteder set fra "gaden" (kolonnaden).  Så mange billetsalg viser den gamle tegning (1929), men om de alle blev indrettet således og kom i brug, kan jeg være noget i tvivl om. Senere blev antallet i det mindste reduceret.  En tegning fra 1930 -altså efter, at bygningen er opført, viser kun fire billetsalg + en dør (til højre). Om der omkring 1969-83 var tre eller fire billetsalg ved jeg ikke. Jeg har valgt fire og benyttet den sidste bue til adgang til den lille ekspeditionsdisk, der indrettedes. 

Th:  I forgrundenden ses bagsiden af de to buer  for adgang til perronerne ---^, og to firkantede adgange ---^ til døre for tjenestelokaler, rengøring og telefonboks.

   

Samme som ovenfor th., men set forfra.                                                              Den kommende rejsegodsekspedition.

I tiden før renoveringen i 1999 var væggene beklæde med kork  til dørhøjde

 - - - 

 

Den tværgående mellemgang lige ovenfor midtertrappen fra forhallen.

 

Der er nu kommet bund for de to spor og to perroner på stationen.

Nogen vil måske synes, at jeg "flakser" lidt rigeligt rundt, --- lidt hist, lidt her ! ! ! Joooh, --men det har sin årsag, synes jeg.

Hele stationen består -som tidligere nævnt- af utrolig mange dele, som alle skal kunne samles og hænge sammen samt skilles ad igen, lige til det hele er færdigt.

Jeg skal samtidig passe på, at alt hvad jeg laver, ikke er i vejen / forhindrer bygningen af det næste punkt i rækken af opgaver. Derfor må jeg hele tiden "grov-bygge" det næste punkt, men stadig med mulighed for at komme tilbage til det tidligere.


Etagen med spor og perroner.

"Hele" stationen. ---^ "Hele" i " " fordi det stadig kun er de næstyderste langsider, der ses. Udenpå denne side skal den lange tre-delte trappe til perronen mod Vanløse/Ny Ellebjerg bygges.

 

Af hensyn til fotografen er der lige -i dagens anledning- anlagt et "fotospor" herover ---^
Stationen blevet lukket ud mod Nørrebrogade.


Næstyderste side mod Folmer Bendtsens Plads. Her følger/skal påbygges en to-delt trappe til perronen for tog mod Hellerup.

Det store hul over de tre dannebrogs-vinduer er "mellemgangen", der ses på foto lige over dagens lndlæg.

- - -

 

 

Trapper m.v. i de ydre lokaler (i sidebygningerne).

   

^---v  Den lange tre-delte trappe til perronen for tog mod Vanløse/Ny Ellebjerg. . . . ---^

   

 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . v--------  Den to-delte trappe for tog mod Hellerup   ^---v

   

"Sidebygningen" mod Folmer Bendtsens Plads med bl. a. fhv. mødelokaler.

Tv:  Kontor/køkken -- en lidt besynderlig blanding, og mødelokale/garderobe. "Mødelokale" er nok et stort ord --  Der er vel lige plads til et mindre, rundt bord med 5-6 stole i hvert lokale og uden skillerum/dør bagest.

Th:   Den tilsvarende, to-delte trappe til perronen for tog mod Hellerup.   ---^

 

 

2. maj 2017.

10 dage er gået siden ovenstående fotos blev taget.  ---^    Måske er der ikke så meget at se - vi er derhenne, hvor det er små ting, tilføjelser/forbedringer,

der til gengæld tager en masse tid.  Alene at holde styr på de mange etageadskillelser, der nemt "spænder ben" for hinanden, --og så om igen.

Billede   Billede

De yderste sider er stillet op, foreløbig blot holdt fast med nogle "klemmer".   "Venterummene" ved perronerne er indsat og trapperne er "ophængt"

således, at de stadig kan fjernes, hvis (snarere: når) flere byggearbejder forlanger det.   Hele tiden skal man passe på, fordi den ene byggeproces nemt

umuliggør den næste.  Derfor bliver bygningen jævnligt samlet og skilt for kontrol.  Farven er endnu ikke den endelige - der eksperimenteres stadig.

 

Billede   Billede

Tv:  Facaden mod Nørrebrogade og "bagsiden"  Modellens tidssnit er jo på et sent tidspunkt af byggeriet sat til ca. 1969-1983.  Derfor er der endnu ikke den

"bagudgang", som senere kom til på virkelighedens station. Ligeledes skal der formentlig også "opføres" en skorsten op langs det højre (vestre) tårn.

Th:   Nederst de to venterum, to fag ved Hellerup-perronen og tre fag ved Vanløse-perronen.  Dernæst trapperne og øverst læ-pladserne for stående. Her er

de også forskellige i størrelsen.

 

27/28. maj 2017.

Det er længe siden  Smile  En tur med Sporvejshistorisk Selskab til Wien er  vel gennemført  -7 herlige dage-  og hertil kommer, at det der efterhånden sker indvendigt i modellen, ikke er noget der rigtig ses ! ! !

Der er dog sket et og andet indvendig, mere indretning af "lokaler",  bænke til venterummene ("sale" er vel et for fint ord), men det må jeg komme tilbage til.

I løbet af de sidste to dage kom der så tag på --og det er da noget, der kan ses:

Billede   Billede

De -næsten- flade tage:  Hård masonit.  Hvælvingen:  Tre lag "blok-bagsidekarton", gjort vådt og limet sammen omkring en passende cylinder under kraftig omsnøring (sandwichmetoden).

Når det er (da det var) tørt, var det lige til at skære til.

Billede   Billede

 

Ja, ja, --jeg ved det ! ! !   Smile    Farven er stadig for kraftig.   Det må "jævne sig" ved den sidste gang bemaling.

Billede   Billede

Ved besøget på Nørrebro st. i dag, havde "klatmaleren" været forbi og udbedret nogle af de værste grafitti-skader med en gang "frisk" maling, og det må vel være den rigtige farve

(hvordan man så lige ser på det i forhold til årstiden og vejret (lyst/mørkt), overskyet <---i dag- eller sol, sommer eller vinter ! ! !

 

Billede  Billede

Det lille to-fags venterum på perronen for tog mod Hellerup og bænken til samme øverst ---^   Nederst bænken til tre-fags venterummet for tog mod Vanløse/Ny Ellebjerg på modsatte perron.

Materiale.   De moderne lange tynde/slanke rørepinde til kaffe m. fløde i cafeterier m.v.

 

Billede   Billede 

Det gamle billetsalg havde fem salgssteder ---^ (var tegnet med).  Om de nogensinde blev indrettet alle fem, ved jeg ikke, men der er set tidlige fotos, hvor den højre bue var omdannet til dørsted.

I de seneste år var kun to fag i brug.    Herover ------------------------------------^   nogle begyndende tanker om en indretning af disse  salgssteder.  De to yderste salgssteder er ude af brug, men delvis bevarede, og der er trukket er gardin for (kaffepose-brugt). De to andre / midterste salgssteder tænkes stadig i anvendelse med gardinerne trukket til side.

 

 

2. juli 2017.

Det er skrevet før, --skal måske lige gentages nu, hvor der er gået over en måned siden sidst:

Der er nok sket en del siden sidst, men det er nu ting/emner, der ikke rigtig egner sig til fotografering (ret forstået).  De fylder ikke meget i de store lokaler.

 

Billede

Stationen set fra oven. Tårnene ses til venstre.

Mellem tårnene ses rummene for stationens toiletter (skillevæggen er kun midlertidig placeret).  Indtil videre ses det stadig her, at det hovedsagelig er gamle appelsin-krydsfinérkasser, der er byggematerialet.

 

Billede   Billede 

Tv:   Et kik mellem tårnene mod Vanløse/Ny Ellebjerg.  ---^  Forrest den halvhøje mellemperron, buerne ud mod forhallen, billetlugerne og billetkontoret  (kun det øverste

af væggene ses).

Th:   Set den modsatte vej.  Billetkontoret forrest, forhallen og lidt af mellemgangen. -------^   

Det er indretningen af lokalerne, der "æder" timerne.   Billetskabene med skranke,  et par lette skriveborde til billetpersonalet:  I midten et til den pt. tjenestegørende billetsælger, der ikke absolut skal "stå i billetlugen" hele tiden,   og eet ved bagvæggen (anes lige netop over bagvæggen) for den fratrådte, der er ved at gøre dagens salg op.  Et skab til diverse fornødenheder, måske en pæn jakke til billetsælgeren,  og nogle hylder til ordreserier, glemte sager og hvad ved jeg.   I lokalet til højre, ses lederens kontor og skrivebord med grønt "trækpapir-skriveunderlag", --et gammelt tungt skrivebord.  Typen huskes tydeligt.  De havde mange år på bagen og har sikkert begyndt deres tilværelse i et fint kontor i Generaldirektoratet, Sølvgade.   Da der skulle udskiftes til noget mere moderne, blev de formentlig sendt ud på den station, der først rekvirerede et skrivebord.  De var så tunge, at det var tæt på at være en opgave for Falck.  Et pengeskab, Frantz Jaeger forstås, må vel ikke mangle og skal fremstilles.   DSB-plakater på væggene må heller ikke mangle  --  en opgave for printeren.

Billede   Billede

Set fra siden:

Tv:   Etagen under perronen mod Vanløse/Ny Ellebjerg. ---^   Forrest: Gulv i privat klublokale med vindeltrappe fra underetagen.  Selv besteg jeg denne trappe for første gang en dag i  1951-52 ! ! !    Derefter (i stueetagen) forhallen / billetkontoret  og  to af de fire kraftige søjler, der bærer sporene. Bagest-   ind-/udgangsdørene.

På 1. sal anes det underste af trappen til Hellerup-perronen og de små mødelokaler m.v.

 

 Th:   ^---  Billetkontoret og forhallen med de to andre søjler.  ---^     Yderst mellemgangen    ---^      

Både skriveborde og skabe / skranke er hjemefremstillede af diverse træstykker.   Endnu mangler kontorstole til personalet - Det bliver sikkert også hjemmesløjd Smile      I hovedet ligger nogle tanker - der er vel endnu ingen, der har 3D-printet nogle.  

Forhallens flisegulv er tegnet på karton og skal efterfølgende have lidt mere farve, lidt meget tyndt gul/rødt - kun en svag tone- og sluttelig skal enkelte fliser markeres lidt mørkere (se evt. fotos på min hj.side:    http://evp.dk/index.php?page=norrebro-station-2016-2017    ).   Samme type fliser mangler endnu på mellemgangens gulv.

Alt er blot opstillet med begyndende endelig samling i "støbeskeen" (lidt skæve vinkler kan ses).   Af hensyn til evt. indlægning af lys, skal alt kunne skilles /samles lige til den sidste dag - og selv efter den dag, er intet sikkert.   Der sigtes -i denne forbindelse- på "usynlig" ledningsføring  --  der skal ikke kunne ses en gang "tarmslyng" af ledninger gennem vinduerne,  -- så hellere ingen belysning.

Hvordan ???    Aner det ikke ! ! !  Tiden må vise det.  Inden jeg kommer så langt, kan lysdioderne nok forsynes gennem luften Smile

 

10. juli 2017.

"Peters garage" -- det er utroligt, hvad der fremkommer derfra af flotte sager, --og Lassefar - den slags hører ikke hjemme på en ordentlig hj.side  Smile   Smile  Smile   Utrolig flot -- fantastisk ! ! !

Her må I nøjes med "Eriks udestue", hvor -næsten- alt kun frembringes af/med appelsinkassekrydsfiér, gamle kuglepennepatroner, bagsidekarton og hvid trælim.

Flisegulvet i stueetagen har været nævnt, -- karton indstreget med kuglepen og bemalet i tynd udgave med Humbrol-malinger.  Hertil tegnet/skraveret lidt på med blyant, sort og lidt mørk brunt ! ! !

Billede   Billede  Søjlerne, --se nedenfor.

"Bemalet" med nogle tynde udgaver af hvide og gule Humbrol-farver - nærmest "tværet ud" med en finger.  Tørt -- enkelte fliser er "dekoreret" med 

blyant - sort eller brune farver.   Måske skal nogle flere fliser "dekoreres" for at leve op til virkelighedens antal, men det kan komme -- det er sværere at gå "den anden vej".

 

 Billede    Billede

Det mørke -næsten herover --------^  er trappen op mod mellemgangen mellem trapperne til de to perroner.  --  Virkelighedens fliser med trappen i billedets underkant.

Ved bedømmelse af farver skal man huske at tage lyset på optagelsesstedet med i betragtning.  

                                        ^--- "Eriks udestue / sol og sommer" >< stationens lidt skumle el-belysning. ---^ 

 

Søjlerne i forhallen   (herunder) -----v    omtaltes i forrige indlæg:

Billede   Billede   

                                                                          . . . og det samme gjorde et vægskab til lidt beklædning og nogle ordreserier m.v.  samt kontorets skriveborde.

Søjlerne er filet ud i en gammel blomsterpind under konstant "rulning" mellem et par fingre.

 

Tilsidst i denne omgang:  Kontorstolene:

Billede

2 stykker  2 cm  0,5 mm fortinnet kobbertråd bukket i V-facon.    De to bukninger er derefter stukket ind i en ca. 0,5 mm afsavet (løvsav) ring af kuglepennepatron, og det hele er loddet sammen. 

Herefter er det (tilfældigvis) længste af de fire "ben" bukket op som begyndelsen til en stoleryg, mens de tre andre "ben" er vredet ud og --stort set-- formet som stoleben (der var vist kun tre ben (?) "i gamle dage",  så blev det til fire og sidste til fem ben ! ! !  Ønsker man fire ben under sine stole, er der plads til endnu et stykke tråd, men endnu en dobbelttråd (V-bukket tråd), kunne nok blive lidt vanskeligt.   Benenes længde og stolens rygstøtte afpasses tilsidst.   Her er en -måske kasseret-  "tre i een" rar at have ved hånden.  Stoleryggene er små stykker karton.    

Nej, --jeg opgav at lave hjul på stolene - de skal jo alligevel limes fast når stationen nærmer sig færdiggørelsen.  Smile

Stolene blev "betrukket" med grønt "stof" (bør nok være lidt mørkere).     Nu trænger stolebenene nok til en mindre justering når "betrækket" er blevet tørt, og så må en udvælgelse afgøre, hvilke tre af stolene (de mest ens), der skal stå i billetkontoret.   Een stol skal ind på lederens kontor, og de to sidste skal formentlig "ombetrækkes" til brunligt udseende (læder) og stilles ind i det lille billetkontrol-bur, der skal stå på mellemgangen.

 

3. november 2017.   

Sommeren (! ! ! ) er forbi, men lidt er det da blevet til i den forgangne tid siden sidst.   

Tagene til "sideskibene" / trappehusene er klar.  Tagrender er fremstillet af kaffeposer i lag.  Over et 2 mm rør (eller lign.) og lagt på en glat flade, er limet 3-4 lag kaffeposestrimler, et lag af gangen.   Når alle lagene er tørre, og røret har været prøveudtaget for at kontrollere tykkelsen, er røret lagt ind igen.   Nu kan det overskydende papir skæres eller klippes af på begge sider af røret og man har en "tagrende" siddende  rundt om lidt mere end det halve af røret.    "Tagrenden"(og røret) lægges ned på den glatte flade med rendens åbning nedad. Ved siden af lægges taget med "ydersiden" mod renden og lidt hvid trælim klarer resten.      Når det er tørt, fjernes røret og renden passes til i længden.

Billede     De for tagpapbelægninger karakteristiske samlinger  er illuderet ved hjælp af tynd tråd (thepose-tråd).  Huller er forboret og snorene er "syet" gennem hullerne.  Sluttelig er taget med tråde malet (og holder derved trådene).

Som i virkeligheden:  Opførelsen af ydermurene går hurtigt, men det indvendige tager tid.  Indlægningen af lys tager tid.  Ledningerne er så vidt muligt skjult i væggene, for ikke at have en "fuglerede" af ledninger at se på, ved kik gennem vinduerne.  Det lykkedes mig ikke at få de små lysdioder, jeg havde håbet på, i en stor københavnsk specialforretning, så når man ikke kan få det bedste, må man klare sig med det næstbedste.

Dioderne er derfor -desværre-  (i stedet for som lampetter på væggene) anbragt oppe under loftet i trappehusene. Tilsvarende er dioderne anbragt i loftet i diverse haller, og stikker lidt frem, som nedhængende glasskærme.   Bestemt ikke den ønskede løsning, men . . . ! ! !     Nu mangler belysningen under det store buede perrontag.  Her går det næppe med "lappeløsninger", så hvordan, --- det må tiden vise.

 Billede   Billede

 Tv:  Øverst ved loftet/taget ses de fire varmt-hvide lysdioder  -  ikke det ønskede, men det mulige.        Th:  Lad os hurtigst lægge taget på.

Dioderne fornemmes dog nok mere hvide end "varme".

 

Billede   Billede

"Mørkning".   Nørrebro station i sen eftermiddagsbelysning,  og senere på aftenen / natten,  set "fra 3. sal  i  ejendommen" på modsatte side af Lundtoftegade / Folmer Bendtsens Plads.

Man aner --gennem den indre belysning-- hvordan trappen for passagerer til/fra togene mod Hellerup, dækker for det 4. vindue (fra højre), mens trappens grønne flisebeklædning er årsag til, at 3. vindue er helt tilmuret.

Billede "Trappe-vinduet" set indefra på den rigtige Nørrebro station. Nørrebrogade ses i baggrunden.

Det noget mørke lokale med trappen, synes -i sin tid- at være benyttet som en slags arkivlokale, mens den dybere del inderst mod sporene , skulle have huset en lokal-telefoncentral.

Lyset i de øvrige vinduer -til venstre for trappe-vinduet- vil forsvinde, efterhånden som den næsten færdige/helt færdige station bliver "fyldt op" med den øvrige indvendige indretning.  Lyset i disse vinduer ville formentlig, normalt være slukket efter alm. arbejdstid/i de mørke timer, ---men hvem ved: Måske kommer en dør lige til at stå på klem ?

 

10. oktober 2017.

Når ydervæggene af trappehusene tages af, ser rummene bag murene efterhånden således ud:

Billede   Billede

Trappehuset for den tre-delte trappe til perronen for tog mod Vanløse / Ny Ellebjerg.      Herover ---^ det i vore dage aflåste venterum.

Billede   Øverst: Lokalet under trappen og perronen.  Nederst:  Rejsegodsekspeditionen + kontor.

 

Billede   Billede

Den store tværgående mellemgang -under sporene- en halv etage oppe i forhold til forhallens gulv i gadeplan.   Døråbningerne, der anes til venstre, fører til toiletterne i området mellem stationslokalerne og "gavlene" mod Nørrebrogade.    Dørene, der ses til højre, er til tjenestelokaler og telefonbokse.  De var vandret afsluttede foroven dengang.    I baggrunden "mellemtrappen" for adgangen til perronen mod Hellerup.  Ovenfor trappen drejer man til højre ad en to-delt trappe mod perronen (se lige nedenfor).  På billedet her mangler det lille "vægarrangement" omkring den indsnævrede trappe.  Det er lavet, men var ikke indsat ved fotograferingen  Sad

Endnu en lille "ting" mangler endnu: En lille to-rums billet-kontrolboks.  Den er under bygning, og skal til sin tid stå lige ovenfor midtertrappen til højre.

 

 

Billede   Billede

Tv:  Øverst i midten.  To-løbstrappen.   Nederst den tilbagerykkede indgangsfacade.  De to første fag (tv. - vindue + dør) personaleadgang til datidens billetkontor, de tre næste: Stationens adgangsdøre og th. tre vinduer for tjenestelokaler (datidens indvendige adgang til elevatoren).

Th:  Det lille (nu aflåste) venterum for passagerer mod Hellerup.

 

 

Slutningen af december 2017:


Halvfærdig, 1:87-model af Nørrebro S-togsstation. 
Påbegyndt i foråret 2017, men mon ikke der går endnu et lille år, inden byggeriet er forbi og malet i rigtig farve.
 

KS 862, Linie 7, d. 24. april 1971, en af de sidste dage i liniens "levetid". Man ser, at "La Bella" stadig har de tre fag i 1971, men det er ikke så nemt at se, alle de emner de handler med. Til gengæld ser jeg også, at jeg får noget af et arbejde med at fremstille 1:87-cykler - til forretningen, men også til cykel-stativerne for S-togspassagererne - 
selvom ca. halvdelen nok var stjålne / "uafhentede".



Oprindelig indretning af gadeniveau / "stueetagen": Fra venstre: "La Bella", Barnevogne og Cykler (forretningen disponerede oprindeligt over tre fag - her er kun bygget de to første fag). Et mindre rum, på tegningen angivet "Konduktører" (for sporvognspersonalet). Der er intet om vognstyrere ! ! ! (på modellen til div. "teknik"). 
Billketkontor - Forhal - Mellemgang til perroner og toiletter en halv etage oppe over niveau).  
Yderst: De to trapper til perronerne.
 
 

 

April  2018.

Så blev det da vist endelig "rigtig" forår, og det er atter til at være i udestuen, der har det fornødne lys til "gamle" øjne, men ikke egentlig opvarmningsmulighed ! ! !

Det er blevet "fejret" med lidt byggeri på Nørrebro station, tagbuen over sporene.

 

Selve taget/buen var jo allerede påbegyndt i 2017, men skulle fortsættes med "tagbelægning"(tagpap/tjærepap).  

  

Først skulle der dog markeres og udskæres 14 "tagvinduer" - en opgave for hobbykniven.   ^---v

 

Trekantlisterne under tagpapbanernes samlinger er markeret med tynd snor (theposesnor),  . . . 

 . . .  der blev "syet på" gennem forborede huller  . . .

 

 . . . afsluttende med en foreløbig farvegivning.

 

Nu er det ikke således, at der ikke er bygget nogetsomhelst i det forløbne vinterhalvår - dog ikke.  Der er imidlertid tale om diverse "småting", der ikke er blevet specielt omtalt.

Et emne, som har givet nogen tankevirksomhed, er det fremskudte signal, der sad på elevatortårnet for kørsel mod Hellerup.  Spørger man en gammel (ældre) elektrofører om dette signal, lyser de alle op.  Ja, --det husker jeg tydeligt, --det sad . . . . .  Går man dem så lidt "på klingen", er det ofte det sidste (det seneste) fremskudte signal (ca. 1970-xxxx) de husker - et normalt "standard"-fremskudt signal.

Sagen er imidlertid, at det første (oprindelige) signal, havde en noget højere baggrundsplade - vel ca. som et senere 3-lanterners signal- men var selv kun udrustet med to lanterner (brandgul og grøn) i signalets øverste del.  Så man signalet  bagfra, var man overbevist om, at der var tale om et 3-lanterners signal, men det, der så ud som den tredie, nederste lanterne, var en kabeldåse.  Set forfra, var der intet på den tredie lanternes plads.

Signalet var formentlig et af en række tidlige, forsøgsvise daglyssignaler, der -da de virkede udmærket - hvorfor så pille dem ned- havde fået lov at blive siddende, ligesom flere andre steder på "F-linien" (Hellerup-Vanløse-Frederiksberg).

 

 

 

Juli 2018.

Ved forrige indlæg, var det stadig "vinter" - for koldt til egentligt hobbyarbejde i "Eriks udestue".   Få dage efter blev det sommervarmt, og det har det været lige siden.  Dagstemperaturer i udestuen på 28-33 grader.   Ved diverse bemalinger, når malingen (næsten) at støvtørre, mellem to penselstrøg.

 

Stationens to "indre langsider" er nu forsynet med med lys(-dioder) for perronbelysningen under perronernes buetag.  Der "mangler" et par lamper pga, at der skal anbringes nogle "rulleskilte" eller "flabskilte",  der ellers tager udsigten til skiltene.

Der lavet flere andre småting, antallet af tagpapsamlinger er fordoblet (afstanden halveret), der er sat "vinduesruder" i glug-hullerne i perronens buetag.  Der er sat døre i de to forretninger under perronerne i forlængelse af stationsbygningen og nogle tilretninger forskellige steder.  Alt småting, som næsten ikke ses på fotos.

Nu ventes der bare på nogle lidt køligere dage  Wink



-------------------------------------------                          

 

Det begyndte så godt:

Det var store tanker i begyndelsen:  Alt skulle være i model - 1:87 (og det er det da også i de store hovedmål), men alt som arbejdet skrider frem . . . . . !   

Alt skal kunne samles og skilles -helst så nemt som LEGO-klodser-  helst også diverse el-forbindelser.   Dette er også en  udfordring (på moderne dansk),  men jo mere indhold der bygges inde i bygningen, jo sværere bliver det at overholde alle mål.   Det er ofte som om, at alt sidder i vejen for hinanden.  Hver gang man kommer med noget nyt, er der noget andet/tidligere, der sidder i vejen.   Et glimrende eksempel på noget DMJKs formand, P.E. Clausen, engang først i 1950-erne, sagde i en radioudsendelse:  Når man er færdig med at bygge et model-lokomotiv, må man konsta-tere, at man har "bygget det mindst to gange".   Smile

Ak ja ! ! !   Da de første modelbyggetanker meldte sig, var tidsplanen noget i retning af en måned eller to.   Kort inde i byggeprocessen blev det til "snarere et år".      Nu -efter at være kommet dybere ind i byggeriet- ligner det mere og mere to år ! ! ! 


 

Glædelig jul   --   2018.

Halvfærdig 1:87-model af Nørrebro station årgang ca. 1965 til 1985.            


I 2018 så jeg meget frem til forårets komme, så der igen kunne komme gang i model-byggeriet,  men . . .    

Foråret var længe om at komme, og da det endelig kom, gik der kun ca. 14 dage, førend det var for meget sommer
i "udestuen", hvor der bygges.  Her er der godt og ensartet lys - lige noget for ældre øjne.  Temperaturen kom dog hurtigt op på omkring 35 grader allerede tidligt om formiddagen, selvom både døre og vinduer var åbne. 
Umuligt at arbejde i.

Nå, --lidt bleb det da til i sommerens løb, ikke store "sager" -bogstavelig talt.  Det er nu "småting", der mangler mest, småting, der dårligt ses, men som alligevel tager en masse tid.

Resultat:  Der går nok en hel sommer til (hvis den ikke bliver for varm) inden byggeriet når sin afslutning.  

 

Tak til alle de, som har fulgt med på "siden" i årets løb.



Marts 2019.

Det er ved at blive varmere i vejret og samtidig i udestuen.  Når man er ihærdig nok, kan man klare sig med 15-16 grader.

Årets store modeljernbaneudstilling afholdes i år i Tåstrup -weekenden 30.-31. marts.  Jeg er blevet anmodet om at komme med modellen til opstilling på "Modeljernbaneklubben H0, Albertslund"s nye udstillingsanlæg.

Så må jeg vel forsøge, at få den til at se nogenlunde "se-værdig" ud inden.

 

  

Nørrebro station, uret på det østre elevatortårn,  ^---- 1:1 og model, 1:87. ---^

Tænk ikke for meget over farveforskellene på de grønne mure.  De rigtige mure er optaget en dag i gråvejr 
på kanten af regn, mens modellen er optaget i sol.  Når hertil lægges øjnene, der ser, lyset hvori der ses eller 
skæmen hvor det gengives.   Noget er nymalet, andet er præget af mange års vejr og vimd.


Urskive-ringen.

(0,7 mm kobbertråd) viklet een gang omkring et rør eller lign. (ca. 22 mm) Trådens to ender er snoet sannen, så der dannes en ring (snoningen bevares til at holde fast i). Herefter er trådringen banket flad, med en lille hammer og "let hånd", til den får en bredde på ca. 1 mm. Pas på, at der bankes jævnt / ensartet, så bredden holdes hele vejen rundt. Ringen bliver en anelse større (i diameter). Sæt ringen ned over røret igen og "stram til" ved forsigtigt at sno de to trådender til ringen atter passer stramt. Evt. kan der bankes lidt på ringens "sider" eller rulle ringen forsigtigt frem og tilbage, mens den endnu sidder på røret. Alt for at sikre, at ringen bliver banket / presset helt rund.

Trådringen kan nu tages af røret, og trådende-snoningen klippes af. Ringen tilpasses i endelig længde og diameter (ca. 22 mm). Sluttelig loddes ringen sammen med f. eks. et lille stykke fladbanket tråd under samlingen (som forstærkning). 12 stk fladbanket tråd (ca. 2,5-3 mm limes på "skiven rundt".

De to visere er fremstillet af enkeltkorer fra et stykke 240 v-ledning. Det er næsten umuligt at beskrive, men det tager alligevel kun under 5 minutter at fremstille en viser.


Store viser:

2 stk 50 mm lange korer bukkes på midten og snos stramt sammen, nemmest fra bukningen og udefter. Det hele loddes forsigtigt sammen (uden at lodde hullet til. Ca. 20 mm ude klippes af og "viseren" files forsigtigt i facon.

 

Lille viser.

Begyndelsen er den samme. Buk korerne på midten. Sno korerne sammen over de første ca. 5 mm. Del og sno 2 + 2 korer uden om urets viseraksel (ligesom "den store viser", men her snos kun ca. 3 mm. Herefter deles korerne igen, 2 + 2 mm, og snos atter sammen "på den anden side" af et 2,5 mm bor. Når alt er snoet ig rettet til, loddes korerne forsigtigt sammen (som den store viser). Viseren rettes til, files pænt og flad.

Når urets "viseraksel" er anbragt på tårnet, kan viserne tilpasses inden endelig afkortning til passende længder.

BEMÆRK. Alle mål er ca.-mål, da vi er så langt nede i målene, at det meste må tilpasses på stedet. Bemærk også: Den gamle tegning af tårnet viser to "viserringe". Jeg har ikke selv (tydelige) billeder deraf, men de billeder jeg har fra "nyere tid", viser kun een ring.

 

 

Forretningen "La Bella".

"cykle - knallerter"  handler de med, men mon ikke også de havde barnevogne dengang (1950´erne) --

der er jo ikke plads til alt på forretningsskiltene.  

Imidlertid nåede forretningen at lukke (for altid). Her er de sidste ikke-solgte barnevogne (de kedeligste farver)
stillet ud foran forretningen, og "om lidt" kommer der en varevogn for at køre dem væk.  

En forespørgsel til et par forhandlere: "Desværre." -- barnevogne i 1:87 stod ikke i programmet. Så måtte jeg
prøve selv.   En kaffepose ( brugt - genbrugt  ) og lidt "krydstråd" samt et kik på "nette" - "Barnevogne".


I virkeligheden var der et cykelstativ lige udenfor forretningens vinduer, -- vist ikke til forretningens cykler, men
til togpassagerernes.  Ca. 25 cykler var der vel plads til, men der stor altid ca. 50, i og udenfor stativet.
Mange af dem havde vist stået der i månedsvis, og det var sikkert ikke ejeren, der havde parkeret den/dem dér.

 

 

April 2019.

   

1. sal, rummene mod Folmer Bentsen´s Plads, over søjlegangen mod pladsen (de fire venstre/sydlige vinduer).
I øverste højre hjørne (højre foto) "sniger" trappen til perronen for tog mod Hellerup sig ind.  ----^

 

Lokalerne i stationens "bagsside" -  mod nordvest - er udlejet til "private" formål.   ----vv

Lokalet(-erne) under perronen mod syd,  ----^  set udefra.  "Rejsegodset" nederst er endnu ikke "indrettet", 
omend det nok heller ikke er den store opgave. Til gengæld har jeg ikke fotos derfra, og det gør jo ikke
opgaven lettere.

 

Lokalets indretning i "grove træk".   ^---v

Lokalets inderste del.    Man skal her tænke sig S-togene mod Vanløse (dengang) ----^, / Ny Ellebjerg (i vore 
dage) her holder "ovenpå" de to "øverste" billetsalgsluger.    Væggen mod rejsegodset fortsætter opad og 
bliver til perronkanten.  Den synlige del af lokalet ligger således lige under den smalle del af perronen til/fra elevatoren (under bue-taget).

Stadig indenfor, men på den anden side af vinduesåbningerne, anes trappen til/fra perronen.  

(Det "trekantede" hul i "bræddeopbygningen" skal være usymmetrisk  Smile )

Klubbens fire stationer  --  "Terminus", som dog nu kun hedder "Term". DMJK´s 1:45-anlæg i størrelse 1:87.

 

  

Drejeskiveområdet på daværende station Terminus, min "faste arbejdsplads" under køreplanskørselerne i 
1950-erne -- lige et sted, hvor man kunne "parkere" en ung nybegynder, der passende kunne springe rundt
på gangbrædtet over trappen.



Erik´s udestue . . .

        

 . . . med Nørrebro station på bordet som 1:87-model.     

 

Lokalet (erne) under perronen for tog mod syd (Vanløse/Ny Ellebjerg),  ---^  set udefra.  "Rejsegodset" nederst 
er nu "indrettet" som jeg kunne forestille mig ---v  (jeg har ingen fotodokumentation om datidens indretning).

Rejsegods-mærkerne:  Desværre "nåede"  ----^ jeg ikke at skrive bynavne på mærkerne. 
Vægten ---^ herover skal dog lige have en gang "opfriskning" af vægtskalaen.

Det skal huskes, at samtidig med, at der var indlevering af rejsegods, var der også modtagelse af banepakker.

- - -  

"To grønne"  --  nej ikke øller, men gennemkørsel på signalet til højre.
  
"Send som banepakke  --  nemt og bekvemt".


Her var en vægtbegrænsning på 25 kg pr. pakke  --  bl. a. derfor vægten.  Pakkerne betragtedes og sendtes som ilgods, og skulle derfor indleveres særligt (ikke som almindeligt fragtstykkegods).

 - - - 


"Borgerstuen", spise- / opholdslokale / omklædning for portørpersonalet i "Rejsegodset", herunder også 
almindelig rengøring og tilsyn med stationen (johhhh - den slags var der dengang).   

Jeg er (heller-)ikke ekspert i stole-fabrikations-årgange, men de er nemme at bukke i 0,5 mm krydstråd og
lidt "blykappe" / aluminiumskappe fra halsen på en vinflaske, der (stadig) ses på mange vinflasker.

(På København Gb havde vi også disse garderobeskabe i massevis.  Der er "altid" en ansat, man driller
-mere eller midre godmodigt-  således også her.  Med møje og besvær lykkedes det at få et plastic-glas fyldt
med vand til at stå på "taget" over "Lassen"s skab.  Behændigt fik man en gammel "fedtet" kasket, fundet
på arealet udenfor, til at stå over vandglasset, for at dække opstillingen.   Da "Lassen" kom, blev han "tosset"
over synet, vrissede et eller andet, og ville fjerne det, men . . . ! ! ! )

Danmarkskortet !  --  Noget skulle der jo hænge.   Problemet er:  Det er ingen sag at udskrive en kopi af et 
eller andet på sin pc, ---men det falmer lynhurtigt.  Se bare forretningsskiltene over "La Bella" forretningen
(-erne).  Skiltene er to år gamle, og allerede modne til "pension".  Her er det bedre, hvis man kan finde noget,
der er trykt, og mindre lysfølsomt.



Garderobeskabe: 

Behøver jeg at nævne, at hængelåsene er lidt vel store ?   Lufthullerne (ventialtionshullerne) er også smuttet lidt . 

Sku´  ha´ gået til Louis Nielsen.


Til gengæld kan jeg tilføje, at raketpinde kan (gen-)bruges til meget.   (Meeeeennnn, de skal vist til renovering i morgen.)


Skabene er fotograferet udenfor deres egentlige ståsted, men der er ikke plads til fotografi-
apparatet også.




 






 

 

I lokalerne ovenover:  DMJK - Dansk Modeljernbane Klub.

Modellen er -i grove træk- fremstillet som den så ud i slutningen af 1950´erne til begyndelsen af 1960´erne.

"Model" af DMJK i størrelse 1: ?     Set fra "syd mod nord"  ---^   og fra "nord mod syd"  ---v

. . . Solen skinner fra en (næsten) skyfri himmel. De sidste småting er blevet fremstillet og limet på modellen.

Set i lidt mere "sydvestlig" retning (og uden Tordenskjold).

"Modellen" er lige til at skille ad i to halvdele, og anbringe -fra hver sin side- inde i stationsbygningen.

 

 . . . "Modellen" indsat i stationsbygningen.   --   16. maj 2019.



Cykelstativerne for (S-togspassagererne) udenfor stationsbygningen.

KS 862, Linie 7, d. 24. april 1971, en af de sidste dage i liniens "levetid". Man ser, at "La Bella" stadig har de
tre fag i 1971, men det er ikke så nemt at se, alle de emner de handler med. Til gengæld ser jeg også, at jeg
får noget af et arbejde med at fremstille 1:87-cykler - til forretningen, men også til cykel-stativerne for S-togs-passagererne - selvom ca. halvdelen nok var stjålne / "uafhentede".

KS 854, linie 7, Højbanen, nuvær. Folmer Bentzens Plads.  --  9. marts 1969.  Foto: Gunnar W. Christensen.

Til højre ses den yderste del af de opstillede og næsten altid overfyldte cykelstativer foran "La Bella"-for- retningerne.  "La Bella"s yderste, tredie forretningslokale ses netop.

Udenfor er der sat cykelstativer op til S-togs-passagerernes cykler (det er før den tid, hvor cykelstativerne
hovedsagelig er fyldt op med stjålne cykler - så der ikke er plads til passagerernes) ! ! !

Cykelstativerne er fremstillet af 0,7 og 0,5 mm krydstråd. Selve "stativet" er 0,7 mm tråd, mens selve cykel-
holderne bagved er ca. 50 cm 0,5 mm tråd rullet op som en "spiralfjeder" omkring en kuglepennepatron (evt.
kam en cykelege benyttes i stedet for).  Spiralfjederen er herefter trukket ud til de 7 cm, som stativerne er i
længden og loddet fast.     Cykerne er købt som ætseark - Epoke Modeller).  Efterhånden som flere cykler
bliver samlet og malet, og stativet bliver fyldt op, skal enkelte cykler "beskadiges" let og / eller evt."smides"
ind i stativet.  Måske skal en cykel eller to være væltet (med x-et forhjul i stativet), måske ligefrem være stillet
på hovedet, eller smidt ind oven på nogle af de andre.

Tak til Gunnar W. Christensen for tilladelse til lån af foto.


------------

 

 

Det er sagt/skrevet tidligere. Er der noget, man -i model- er glad for, skal man bare tage et fotografi af det  --  straks er man nede på Jorden igen.   

Når man (jeg) sidder i udestuen med stationen: Alt står skarpt --- ja, øjnene stiller automatisk skarpt på lige det objekt, man ser på i øjeblikket. Øjnene indstiller sig efter lyset, og det man måske ikke er sluppet så godt fra, --  det "ser" øjnene ikke (det vil de ikke se ! ! !).

De fine hvide vægge -ude i sollyset- ligner de nydeligste små rum.  Når man genser det på billederne synes de indrettet i en uistandsat kulkælder.

Man skal nok komme "ned på Jorden" igen.

 

 -

 

 

(Billederne bliver efterfølgende / løbende oplagt på min egen hjemmeside under "Nørrebro station i model":      http://evp.dk/index.php?page=norrebro-station-i-model    .

En hel del fotos fra nu-tidens Nørrebro station, kan ses på:  "Nørrebro station 2016 / 2017" ,    http://evp.dk/index.php?page=norrebro-station-2016-2017  .

Alt er med forbehold - man har jo lov til at blive klogere efterhånden som arbejdet skrider frem.   Smile   Sad

Erik V. Pedersen,

www.evp.dk