LNJ - Lyngby - Nærum Jernbane.

 

 

Under -langsommelig- udarbejdelse.

(Alt ta´r tid) 

 

Historie.

 

Lyngby - Vedbæk Jernbane.

I det 17. århundrede opstod noget af den første industri i Danmark langs Mølleåen nord for København i form af 9 vandmøller, der producerede papir, tøj, krudt m.m. I 1863 åbnede Lyngby station på Nordbanen og det meste gods til og fra fabrikkerne langs Mølleøen blev ekspederet her.

De første planer om en bane fra Lyngby station, der kunne betjene fabrikkerne langs Mølleåen fremkom omkring 1875, men først i 1891 blev der nedsat et udvalg, der året efter fremlagde et projekt til anlæggelse af en jernbane fra Lyngby langs Mølleåen til et punkt på den kommende Kystbane (Vedbæk). Den 25. april 1894 blev anlægget af Lyngby - Vedbæk Jernbane vedtaget i Folketinget som bane nr. 9 i den store privatbanelov af samme dato med 50% statsstøtte.

Det viste sig at være langt sværere end forventet, at rejse den nødvendige kapital og i efterået 1894 indstillede man indtil videre arbejdet med baneplanerne. Fire år senere - i 1898 - gjorde man et nyt forsøg, og den 2. juni 1898 blev Aktieselskabet Lyngby - Vedbæk Banen stiftet. I foråret 1899 påbegyndtes de omfattende jordarbejder, der var nødvendige på grund af åer, bakker, moser m.v. Arbejdet skred langsomt fremad og først den 22. juni 1900 kunne et prøvetog med indbudte gæster gennemkøre strækningen. Selve indvielsen af banen fandt sted den 17. august 1900, og den 25. august påbegyndtes den ordinære drift med fem personførende tog samt et godstog dagligt i hver retning. Banens længde var 12 kilometer, køretiden var 35 minutter og driften kunne klares med kun en togstamme.

 

Lyngby station. -- Det sidste skal rives og glattes ud inden indvielsen. Alle "de høje Hatte" står allerede på perronen.


Banen udgik fra DSB stationen i Lyngby og herefter fulgte Præstevang trinbræt, Lyngby Lokalstation (fra ca. 1932), Smedebakken trinbræt, Sorgenfri (fra 1924), Fuglevad station, Borrebakken (fra 1926), Brede station, Ørholm station, Ravnholm trinbræt, Egevang trinbræt (fra 1926), Nærum station, Rundforbi trinbræt, Frydenlund holdeplads frem til statsbanernes station i Vedbæk.

 

Lokomotivet vendes  --  i Vedbæk ?

Lyngby - Vedbæk Jernbane var i økonomiske problemer allerede ved åbningen og det skulle blive et kendetegn for banen i hele dens levetid. Nogle år gav overskud mens andre år gav underskud uanset, hvor meget der blev sparet på. I 1917 opgav bestyrelsen at drive banen og den 1. juli blev driften indstillet. Dagen efter holdt bestyrelse, kommuner og virksomheder møde, og kommunerne indvilligede i at garantere for banens drift i yderligere to måneder. Den 3. juli 1917 blev driften derfor genoptaget, dog kun med et dagligt personførende godstogspar. Senere blev denne garantiperiode forlænget med et år efterfulgt af flere årlige forlængelser.

I 1921 ville kommunerne ikke længere dække banens underskud, og det blev derfor besluttet at nedlægge strækningen fra Nærum til Vedbæk, der aldrig havde givet overskud. Den 1. januar 1923 nedlagdes strækningen og i løbet af foråret blev sporet taget op og der blev i stedet anlagt en gangsti.   Lyngby - Vedbæk Jernbane omdøbtes herefter (naturligt nok) til Lyngby - Nærum Jernbane (LNJ).

Lyngby - Nærum Jernbane (LNJ) opstod på resterne af den forkortede Lyngby - Vedbæk Jernbane (LVJ) i 1921. Driften blev udvidet til tre togpar dagligt og fire togpar dagligt fra oktober 1921. Da fabrikkerne langs Mølleåen lukkede en efter en, kørte banen med underskud op gennem tyverne. I 1926 overtog kommunerne forpagtningen af banen og samtidig bestiltes to motorvogne hos Triangelfabrikken i Odense. Den 1. maj 1926 overgik LNJ til motordrift med ikke mindre end 13 tog dagligt i hver retning, dvs. næsten timedrift med en køretid fra Lyngby til Nærum på ca. 20 minutter. Passagertrafikken fordobledes og regnskabet udviste stort set balance i mange år, dog med stigende overskud op gennem 1930´erne.

Den 15. maj 1936 blev Holtebanen elektrificeret og samme dag åbnede Nærumbanen for den nye endestation ved Jægersborg station, der betød at tre vejoverskæringer i niveau blev fjernet samt at rejsetiden til og fra København blev forkortet. Køreplanen blev udvidet til 45 tog på hverdage og i 1937 blev strækningshastigheden sat op fra 45 km/t til 60 km/t.

Under 2. verdenskrig blev der indkøbt 3 brugte motorvogne og de blev, sammen med banens eksisterende motorvogne, forsynet med gengasgeneratorer, hvormed man kunne opretholde en nogenlunde fornuftig drift selvom passagertallet steg fra ½ millon til 1,1 millioner i løbet af krigen.

Efter udarbejdelse af mange forskellige planer vedrørende modernisering af banens materiel efter krigen, fik LNJ endelig i 1952 leveret 11 sølvfarvede skinnebusser fra Scandia fordelt på 6 motorvogne og 5 bivogne, hvorefter kørslen med Triangel motorvogne næsten ophørte. Året efter blev et nyt stort remiseanlæg med sidespor fra Jægersborg station taget i brug. Den næste store udfordring for LNJ var bygningen af Helsingørmotorvejen der betød, at banen måtte afkortes 800 meter i Nærum og en ny endestation opføres. Denne blev taget i brug den 3. oktober 1954.

Op gennem 50´erne steg passagertallet og toppede i 1960 med 1,5 mill. årligt rejsende, hvorefter tallet igen faldt i takt med den øgede bilisme. I 1968 kunne LNJ igen udskifte alt det rullende materiel på en gang; dennegang til Y-tog i form af tre motorvogne og to styrevogne. Energikrisen i 1973 betød en stigning i antallet af passagerer men også en stigning i driftsunderskuddet. Stigningen i passagertallet fortsatte frem til 1984, hvor man nåede næsten 1,6 mill. rejsende.

I 1990´erne var Y-togene ned at være udtjente og LNJ valgte at gå enegang i forhold til de øvrige danske privatbaner, og bestilte en RegioSprinter hos Siemens Duewag. Den blev taget i brug i sommeren 1996 men blev kun 2 år senere totalskadet ved et uheld ved remisen i Jægersborg. I 1999 blev der leveret 4 helt nye RegioSprintere og LNJ kunne igen på en dag udskifte al det rullende materiel. Antallet af rejsende op gennem 90´erne var lidt over 1,2 mill. pr. år.

I 2002 blev Nærumbanen sammenlagt med Frederiksværkbanen (HFHJ), Gribskovbanen (GDS), Hornbækbanen (HHGB), Østbanen (ØSJS) og DSB strækningen Lille Nord mellem Hillerød og Helsingør til det nyoprettede selskab Lokalbanen A/S.

 

(Kilde:  Tommy Nilsson - www.jernbanen.dk)

 

Lyngby - Nærum Jernbane,  Sm 13.

 Et lille udpluk af dagens LNJ-fotos.  Anledningen skulle fremgå af billederne.

 

  

 - - -

 

 Se ogsåhttp://www.jernbanen.dk/pbaner.php?s=117&n=lyngby-naerum-jernbane-naerumbanen


Forrige side: HFHJ - stationer.
Næste side: LNJ - Rullende materiel.