Afsporinger på linie 8 og 10.

 

.


Som født og opvokset i København har jeg i tidens løb hørt og set om flere tilfælde af københavnske sporvogne, der er kørt af sporet og er endt forskellige utilsigtede steder.


Mine forældre talte således ofte om linie 5 og dennes to eller tre ”besøg” i en bestemt osteforretning i en ejendom på Amager. Ved kørsel i venstresvinget fra Amagerbrogade til Holmbladsgade kørte ”femmerne” af sporet, og endte i den pågældende osteforretning.


Efter sigende reklamerede indehaveren af osteforretningen med ”Sporvogn lige til døren”, og --ja der var også dem, der hævdede, at hans vinduer ”græd” (vandet der løb ned over dem), fordi de aldrig vidste, hvor lang tid de havde igen.


Som dreng var jeg en dag -i forbindelse med et virksomhedsbesøg på en rundskuedag- på rundvisning på Falck´s hovedstation i Tietgensgade (lige ved Hovedbanegården, hvor DGI-centeret nu ligger). Omviseren og foredragsholderen fortalte om, hvordan en af deres store kunder var Københavns Sporveje, og i den forbindelse nævnte -også han- de omtalte uheld med linie 5 i osteforretningen. Næppe havde han sagt dette, førend alarmklokken ringede: Afsporet linie 5, --dog ikke i Holmbladsgade, men i Løngangsstræde. En linie 5 på vej ud i Vester Voldgade var kørt af sporet og spærrede nu -foruden sit eget spor- også Vester Voldgade, og dermed de dér forbikørende linier 1 og 6 i begge retninger.


Da rundvisningen var forbi, måtte jeg naturligvis forbi Løngangsstræde/Vester Voldgade, og nåede da også at se, at den to-akslede motorvogn blev trukket tilbage på sporet.


------


Efter at jeg i 1956 havde købt mit ”rigtige” fotografiapparat, skulle dette naturligvis prøves. Hvad kunne det bruges til. Turen gik derfor til Christanshavn, hvor jeg ville tage nogle billeder af linie 8, dels ved endestationen på Bodenhoffs Plads,





KS 325, Bodenhoffs Plads, juli 1956.



men også ved Vor Frelsers Kirke, hvor man vist dagligt foretog en del rangering.


Her stod jeg så og ventede på, at et af disse rangerende vogntog skulle komme, hvilket da også skete. I venstresvinget fra Prinsessegade til Skt. Annæ Gade kørte bivognen imidlertid af sporet.


Ganske vist syntes jeg, at det var spændende at tage billeder af sporvogne, men så spændende …..


Det var jo ikke ligefrem ”bestilt arbejde".

---


Film nr. 1

viser derfor nedenstående fotos (idet jeg beklager, at nogle af billederne er noget afstands-uskarpe, men kameraet var -som nævnt- lige taget i brug, og jeg havde aldrig tidligere skullet stille afstand, tid og blænde):

KS 1331 + 442, Skt. Annæ Gade.

KS 325 + 1293 under svingning
ind i Sankt Annæ Gade.

 

UPS !!!

Bivogn 1293 ville ikke samme vej som motrovogn 325 og personalet havde tænkt sig.

Der holdes ”krigsråd”.

Nu gælder det om at have en plan.

Undervognen ved siden af sporet,

og koblingen ser ikke for godt ud.

Her er gode råd dyre.


En efterfølgende motorvogn trækker bivognen tilbage på sporet igen. Hvad personalet så har sagt ”derhjemme”, er ikke godt at vide.


. . .og så er der lige denneher:  http://www.youtube.com/watch?v=-X84tfzbk4A&feature=related  (Der kommer altid en sporvogn . . .)

 

------

 

Ovensående var en af dagligdagens ofte hændelige små hændelser, men med års mellemrum kom man desværre også ud for voldsommere ulykker.

Mange ældre københavnere husker således også den alvorlige ulykke, der skete, da en linie 6 fra Toftegårds Plads var på vej ad Pile Allé, ned ad bakken fra Carlsberg mod krydset Pile Allé/Vesterbrogade/Roskildevej, og her -på grund af svigtende bremser og derfor for høj hastighed- havnede inde i ”Slotskroen”.

--------------

Een af de alvorligste huskes sikker også af de fleste ældre københavnere:

Sekunder fra katastrofen.

 

”I den hylende østenstorm, der fredag den 28. marts 1958 strøg ind over København, var der ingen, der henimod kl. 9.40 tænkte på, at skæbnen var ved at rette an til en grufuld katastrofe på et ganske bestemt sted i byen, hvor alt på dette tidspunkt prægedes af såre almindelig hverdag.”

Således skriver Statsbanernes blad ”Vingehjulet” i nr. 13, 1958, om en alvorlig hændelse, der kunne være endt som en katastrofe, men som heldigvis kun endte som, hvad man vel må betegne som en meget alvorlig ulykke. Og bladet fortsætter:

”Skæbnens redskaber denne kolde forårsmorgen var en af Københavns Sporvejes ældre, gule sporvogne på linie 10 på vej ind ad Vigerslev Allé med en snes passagerer ombord i hovedvognen og en på grund af omledning over Padborg først på dette tidspunkt kommende Hamburg-Express.

Med forskellig hastighed nærmede dramaets to hovedaktører sig skuepladsen for dette: Broen, der fører Vesterfælledvej over den banegrav, hvori den sjællandske vestbanes dobbeltspor, S-banens dobbeltspor og sidesporet til Carlsbergbryggerierne ligger, og kl. 9.41 gik da tæppet for, hvad der kunne have udviklet sig til en forfærdelig katastrofe, hvis ikke ….

Den nævnte linie 10 skal normalt nedsætte hastigheden for at klare sporkurven, der skal føre den fra Vigerslev Allé ind på Vesterfælledvej og broen, men det skete af endnu knap fastslåede årsager ikke her, og resultatet var, at hovedvognen ca. midt i kurven forlod skinnerne og fortsatte efter en retlinet bane hen ad vejbanen og op på fortovet, hvor den tørnede mod en svær, støbt pille, der stod umiddelbart foran broens jernfags østlige side. Men sporvognen fortsatte og forcerede næste hindring, det svære, murede rækværk, der spærrer adgangen til banegravens skråning, og først da den var kommet så langt ned ad denne skråning, at den med sit forparti (førerrummet) ragede ind i det søndre vestbanespors fritrumsprofil, standsede den sin løbskkørsel.

Vidner til denne dramaets første del var 3 jernbanemænd, nemlig: Overportør John P. Jørgensen, portør O.T. Johansen og portør C.R. Petterson, og de reagerede omgående, idet skrigene fra de rædselsslagne passagerer i sporvognen fortalte dem, at her var omgående hjælp nødvendig, men de var ikke et øjeblik i tvivl om, at denne hjælp i første omgang skulle ydes indirekte, nemlig ved at forhindre en endnu større ulykke i at finde sted, d.v.s. forhindre et fra Valby kommende tog i at køre ind i den havarerede sporvogn ….

Men i samme nu blev de 3 mænd klar over, at de havde fortvivlende lidt tid til rådighed, for dette tog var allerede i fuld fart på vej fra Valby.

Afsted sprang de da, så hurtigt deres ben kunne bære dem, ud mod det kommende tog, hvor de to mænd på E 978: Lokomotivfører E.R.P. Jensen og lokomotivfyrbøder K.A. Bagger hurtigt blev opmærksom på de løbende og ivrigt gestikulerende skikkelser, der var på vej imod dem, og lokofører Jensen var ikke i tvivl om, at det gjaldt om at få toget bragt til standsning – og hurtigt.

Med ild fra alle bremseklodser passerede det tunge tog de tre mænd, man da den store E-maskine nåede sporvognen, var hastigheden nede på skridtgangstempo, g ganske stilfærdigt, næsten varsomt ”barberede” maskinen forpartiet (førerrummet) af sporvognen og holdt så.

 

”Vingehjulet”s foto af E 978 efter at den
-som omtalt- havde ”barberet” forperronen af sporvognen, KS 191.

----------------

Så var tiden inde til at yde de tilskadekomne i sporvognen direkte hjælp, og den strømmede snart til fra alle sider.

Ganske vist var 18 mennesker kommet til skade, men vi har alle grund til at være taknemmlige over, at disse 18 og måske endnu flere ikke blev dødens bytte, og vi, der tjener under det gyldne vingehjul, må have lov til at være stolte over, at det var tre af vore kolleger, der ved deres snarrådige indgriben her kom døden i forkøbet.”

.

Dette var således ”Vingehjulet”s beretning om den alvorlige ulykke.

Allerede samme dags eftermiddag var ulykken da også på forsiden af datidens ”Berlingske Aftenavis” med nogle af de største overskriftsbogstaver i brug:

.

”18 kvæstet, da linie 10 kørte ud over en bro, ned ad skråning”

.

og fotografi over næsten hele forsidens bredde.

Samme motiv som ovenstående
-her fra Berlingske Aftenavis- men i en lidt bedre gengivelse.

----------

Det lyder voldsomt, men de samtidigt bragte fotos i såvel ”Berlingske Aftenavis”, de følgende dages dagblade samt i ”Vingehjulet” , viser da også, at situationen virkelig havde været alvorlig.

 

Da Politikens ”Hvem, Hvad, Hvor”
kom på gaden i 1959, var ulykken også kort omtalt her.

-------------

For mit eget vedkommende, var det således, at jeg havde fridag den dag, og blev ringet op af en DSB-kollega, der fortalte at ulykken var sket, og at hvis jeg var hurtig, kunne jeg måske nå at få nogle gode fotografier deraf.

Det må jeg nok have været, for afsted til stedet gik det, formentlig på knallert (toggangen måtte jo påregnes at være indstillet). Det lykkedes da også –i den almindelige forvirring- at komme helt ned på banearealet inden der blev foretaget afspærring af området.

De efterfølgende fotos taler vist deres tydelige sprog om ulykkens omfang.

Det skal lige bemærkes, at under motorvognens nedfart blev de 18 mennesker kastet ned i vognens forende og at mange her kom alvorligt til skade, dels på grund af den hårde medfart, dels fordi vognens store glasruder splintredes.

 

Voldsomt ser det unægtelig ud

og de følgende fotografier viser,

at det var det også.

Kranen er ved at have et godt greb.

Næsten oppe igen.

Hullet i muren og rækværket.

Der er foretaget afspærring ...

...og driften er atter igang.

I dagene derefter bragtes naturligvis mange avisartikler om ulykken, og –ligesom i vore dage- bragtes mange teorier om ulykkens årsag til torvs. Som jeg husker det, omtalte flere af passagererne, at de undrede sig over, at vognens hastighed på vejstykket fra Aller-koncernen mod uheldsstedet, blev højere og højere.

Under den store, høje Carlsbergbro var der dengang et stoppested, der -netop med henblik på sådanne situationer- var blevet gjort til ”Fast Stoppested”. Dette betyder, at alle vogne SKULLE standse dér, uanset om der er passagerer at optage eller afsætte. På denne måde ville man forsøge at forhindre, at en sporvogns hastighed ville blive for voldsom i den foranliggende kurve.

Dette vogntog skulle således også standse her, men gjorde det ikke, hvilket sikkert har undret –i det mindste- vogntogets to konduktører.

 


Litteratur.

Her må jeg nøjes med at henvise til Sporvejshistorisk Selskabs righoldige samling af f. eks: Bøger om sporvogne i almindelighed, liniebøger samt foreningens medlemsblad "Bytrafik" nr. 2, april 2008.

 

På "Nettet"

Sporvejsmuseet / Sporvejshistorisk Selskabs hjemmeside.

-o-