Indvielse af såvel de nye lyntog som Lillebæltsbroen - 1935.
En af hjemmesidens læsere, Christian Ruegaard Hansen har været så venlig at sende en lille beretning vedrørende indvelesen / ibrugtagningen af hhv. de gamle røde FRICHS / SCANDIA-lyntog og Lillebæltsbroen.
Arbejdet med Lillebæltsbroen var tilendebragt, og den 14. april var der indvielse af såvel broen som "det røde lyntog", der fik æren af at sprænge snoren ved indvielsen.
Fra København afgik ved 10-tiden to lyntog med indbudte gæster samt -naturligvis- diverse honoratiores fra DSB, herunder også daværende generaldirektør Knutzen. Kong Christian d. X var i forvejen sejlet til Middelfart i kongeskibet "Dannebrog", og steg her ombord i det ene lyntog.
Trods et utrolig koldt og trist majvejr i dagene inden og snebyger dagen før, var det solskin på indvielsesdagen, med en frisk vind, hvilket også ses på flagene.
"Jeg arvede for nyligt et gammelt fotoalbum fra min Morfar. Det indeholdt nogle tog-relaterede billeder, som jeg tror andre end jeg selv vil finde interessante.
Historien er, at min morfar, Erik W. Schmidt (som er fotografen) blev uddannet elektroingeniør i 1932. Hans første job var ved DSB, hvor han sad på tegnestuen i Sølvgade med udsigt over Rosenborg Have.
Han blev i 1935 udstationeret til Middelfart i forbindelsen med bygningen af Lillebæltsbroen, med ansvar for signal- og sikringsanlæget. Billederne er taget under dette arbejde og ved selve indvielsen. Han skulle, efter arbejdets afslutning i Middelfart, have været overflyttet til Struer, men det ville min mormor ikke. Min morfar fik derfor et job hos Københavns Belysningsværen, hvor han var til sin pension i 1975." . . .
"Lillebæltsbroen - Ingeniørgangen under broen. -- 1935."
"Min morfar fortæller at da den officielle indvielse var overstået, mente stations-forstanderen at der var på sin plads med en "inspektionstur" over broen. Som sagt så gjort. En draisine blev startet op og over broen og tilbage igen det gik. Således kørte min morfar over Lillebæltsbroen, med det første "tog" efter indvielsen. Det synes han var sjovt og fortale historien mange gange, når vi børn plagede for "en historie fra gamle dage". "
"Stationsforstander Kyed på forsædet og to banearbejdere på bagsædet af en draisine."
"Nu med min morfar i forsædet. Jeg gætter på stationsforstander Kyed har ageret fotograf og måske ikke haft den helt store erfaring."
Arbejdet med Lillebæltsbroen var tilendebragt, og den 14. april var der indvielse af såvel broen som "det røde lyntog", der fik æren af at sprænge snoren ved indvielsen.
Fra København afgik ved 10-tiden to lyntog med indbudte gæster samt -naturligvis- diverse honoratiores fra DSB, herunder også daværende generaldirektør Knutzen. Kong Christian d. X var i forvejen sejlet til Middelfart i kongeskibet "Dannebrog", og steg her ombord i det ene lyntog.
Trods et utrolig koldt og trist majvejr i dagene inden og snebyger dagen før, var det solskin på indvielsesdagen, med en frisk vind, hvilket også ses på flagene.
"Jeg arvede for nyligt et gammelt fotoalbum fra min Morfar. Det indeholdt nogle tog-relaterede billeder, som jeg tror andre end jeg selv vil finde interessante.
Historien er, at min morfar, Erik W. Schmidt (som er fotografen) blev uddannet elektroingeniør i 1932. Hans første job var ved DSB, hvor han sad på tegnestuen i Sølvgade med udsigt over Rosenborg Have.
Han blev i 1935 udstationeret til Middelfart i forbindelsen med bygningen af Lillebæltsbroen, med ansvar for signal- og sikringsanlæget. Billederne er taget under dette arbejde og ved selve indvielsen. Han skulle, efter arbejdets afslutning i Middelfart, have været overflyttet til Struer, men det ville min mormor ikke. Min morfar fik derfor et job hos Københavns Belysningsværen, hvor han var til sin pension i 1975." . . .
Udkørselen fra Middelfart, set mod broen:
"Buebroen ved Adlerhusvej".
"Fra løbegangen ved broens top . . .
. . . og endnu et fra løbegangen ved broens top."
"Min morfar var udstationeret i Middelfart et lille halvt årstid i for-bindelse med etablering af signal-anlægget / sikkerhedssystemet på broen og på stationen.
I forbindelse med indvielsen tog min mormor turen over for at overvære denne skelsættende begivenhed i Danmark. Rejsetiden fra København til Esbjerg blev med et slag reduceret med 40%.
På selve dagen sejledes der stadig-væk på Strib overfarten. Mange besøgende benyttede dagen til at sejle den ene vej og så tage toget den anden. Heriblandt min far som med sin storebror, far og mor var rejst fra Esbjerg og tværs over Jylland for at deltage i festlighederne. Min far var på det tidspunkt 7 år gammel og kendte endnu ikke min mormor og morfar, men en fælles oplevelse fik de og snakkede tit om det senere."
. . . . . . . . . . . . . . . . ."Inspektion af broen inden åbningen."
"Mellemblokposten på broen."
Om blokposter og togfølgestationer på og ved Lillebæltsbroen.
Da den faste forbindelse over Lillebælt åbnede for ordinær trafik 15. maj 1935, var der på selve Lillebæltsbroen i km 6,9 fra Fredericia – dvs. midt på broen jf. Thomas Bobergs "saks" fra Vingehjulet - placeret en mellemblokpost med navnet: Lillebæltsbroen (Lbm). Blokposten opdelte den dobbeltsporede strækning Fredericia-Middelfart i to blokafsnit. Oprindeligt synes blokhytten tænkt udformet som en "hængende hytte" jf. tegningerne vist her i tråden, men den synes at være blevet forsynet med en underbygning, som formentlig har været brugt til opbevaring af redskaber etc. Den blev derved til en "stående hytte".
På denne filmsekvens fra 1935/36 ses blokhytten i 1:18, og i 1:21 følger en anden hytte stående på brodækket, formentlig til brug for banekolonnen. Den har et aftræksrør til kakkelovn på taget:
http://www.euscreen.eu/play.jsp?id=EUS_B180A5C7D8844CA0B5C738A34281F0AB
På denne filmsekvens fra 1937 ses blokhytten i 0:11: http://www.euscreen.eu/play.jsp?id=EUS_5E991FF6832A4B19B031E2315A42973A
Ved en mindre brand i broens træsveller 30. september 1945 beskadigedes en skinnedrager, og hastigheden over broen blev derfor sat ned til 60 km/t. Den 27. juli 1946 udbrød der på ny brand i træsvellerne, og der måtte i nogle dage udveksles passagerer på begge sider af broen (ved Broen T og ved Snoghøj). Denne gang gik branden hårdt ud over de bærende stålkonstruktioner under brodækket, der efterfølgende måtte fornyes – mens broen var i brug. Toggangen blev jf. La genoptaget på enkeltspor 29. juli 1946 (evt. 30. juli 1946?), men hastigheden måtte nedsættes til 20 km/t. Højre spor (Fredericia > Middelfart) måtte spærres helt og var spærret de følgende næsten tre år.
Lillebæltsbroen Mellemblokpost blev sat ud af drift ved branden og blev nedlagt. I stedet etableredes 10. august 1946 en forgreningsstation bestående af et sporskifte ved Snoghøj i km 5,3 fra Fa (på broens nordside, Jyllands-siden). Derved kunne strækningen Fredericia-Snoghøj trafikeres på dobbeltspor. Denne forgreningsstation hed: Snoghøj (Sno). Thomas Bobergs 1949-artikel fra "Vingehjulet" omtaler ikke direkte Snoghøj togfølgestation og giver dermed indtryk af, at der hele tiden kun har været tale om en blokpost, men det er "journalistisk frihed". AF tjenestekøreplanen fremgår det klart og tydeligt, at der var tale om en station. Om Snoghøj togfølgestation er blevet betjent fra en hytte "i land" ud for sporskiftet, eller om den blev betjent fra en hytte på broen, fremgår heller ikke af 1949-artiklen, der blot nævner, at den nordligt placerede blokpost er "ny".
Strækningen Snoghøj-Middelfart befaredes som enkeltsporet strækning frem til 31. maj 1949, da kørslen på dobbeltspor over broen langt om længe kunne genoptages. Snoghøj Station blev nedlagt og erstattedes af en ny Lillebæltsbroen Mellemblokpost (Lbm), som var i brug frem til 1964. Mens betjeningen af den i 1946 nedlagte mellemblokpost skete fra blokhytten ("kukkassen") midt på broen, blev den nye mellemblokpost placeret i broens nordende. Det er således – som jeg skriver i "Flere forsvundne stationer" - blokposten, der blev flyttet i 1949, ikke blokhytten.
Den bemandede mellemblokpost blev 19. marts 1964 erstattet af automatisk linjeblok Fredericia-Middelfart. Fra 22. marts 1964 var strækningen fjernstyret fra FC Odense. Ved etableringen af den automatiske linjeblok nedlagdes Lillebæltsbroen M, men blokhytten blev "hængende". Strækningen indrettedes nu med automatisk blok for kørsel ad venstre spor (VM-blok) og der oprettedes et VM-bloksignal med navnet Snoghøj i km 6,3 fra Fa. Det blev i 1971/72 flyttet til km 6,9.
I 1992 er der ved Snoghøj ibrugtaget en fjernstyret forgreningsstation for banen ned til Taulov (udenom Fredericia), men den har ikke noget med kukkasse-historien at gøre.
Fotograf Max Petersens 1950'er-foto i "Flere forsvundne stationer", side 76, viser således Lillebæltsbroen Mellemblokpost nummer to, eller "kukkasse nummer to", om man vil. Efter fotos i tråden at dømme, er den blevet fjernet engang mellem 1968 og 1973.
Hvad den "gamle" blokhytte, der 1934-1946 rummede den første Lillebæltsbroen Mellemblokpost, blev anvendt til efter 1946, er uklart, men man kan forestille sig, at den måske bl.a. har fungeret som frokoststue for de malere, som næsten konstant var i gang med at vedligeholde broens ståldragere. Det var jo "fast arbejde". Når de efter et par års arbejde var færdige med at male broen, kunne de jo begynde forfra i broens modsatte ende. Eller også har her været en af togdriften uafhængig brovagt for skibsfarten? Hvem ved nærmere om det?
At nogen skulle have iagttaget hele tre kukkasse-blokhytter på broen må vist skyldes overdreven indtagelse af et eller andet euforiserende stof. Der har kun eksisteret to."
Tog mod Jylland:
Lillebæltsbroen ca. 1954-55. DSB´s årsskrift, 1955. Foto: Københavns Foto Service.
"De første biler på broen."
"Ekspansionsruller som broen hviler på."
"Mormor betragter trafikken på broen."
"Min mormor (med det mørke hår) betragter udsigten fra broens fortov."
"Den til lejligheden opførte restaurant ved broens landfæste på Fyn-siden, Middelfart. -- Maj 1935."
"Restauranten ved broen. Fotografiet er taget før eller efter indvielsen - der er ingen flag oppe."
"Mormor med broen i baggrunden."
Tak til Christian Ruegaard Hansen for udlån af Erik W. Schmidt´s fotos samt for tekster (de blå)
Se også et fyldigt referat: "Lyntogenes Triumftog mod Lillebælt" af Lars Christensen på: http://www.jernbanen.dk/artikler.php?artno=08
Lidt mere om: Lillebæltsbroen - 75 år. eller Lillebæltsbroen rustbeskyttes.
') Mange flere oplysninger om broens tilsyneladende mindst tre blokposter i tidens løb, kan læses på: http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?mode=thread&id=28629
I det der --foreløbig-- er slutningen af denne tråd, opgiver Morten Flindt Larsen to links til mindre film-stykker:
Nu skal al ting jo gå stærkt.
Mellemblokposten på Lillebæltsbroen. -- 1935. Dansk Film Revy - DR 1936. (Øverste venstre hjørne.)
Banekolonneskur -med "skorsten"- på Lillebæltsbroen. -- 1935. Dansk Film Revy - DR 1936. (Midtfor.)
Soldater på vej over Lillebæltsbroen. -- 1937. DR.
Tak til Christian Ruegaard Hansen for de tog- og brorelaterede billeder fra sin morfar. Også stor tak for udlån
af Erik W. Schmidt´s fotos samt for tekster (de blå)
Se også et fyldigt referat: "Lyntogenes Triumftog mod Lillebælt" af Lars Christensen på: http://www.jernbanen.dk/artikler.php?artno=08
Lidt mere om: Lillebæltsbroen - 75 år. eller Lillebæltsbroen rustbeskyttes.
') Mange flere oplysninger om broens tilsyneladende mindst tre blokposter i tidens løb, kan læses på: http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?mode=thread&id=28629
Forrige side: Lillebæltsbroen - 75 år.
Næste side: Lillebæltsbroen rustbeskyttes.