Historisk oversigt.

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_KB/kb-danmarkskort.jpg Kalvehavebanen.

Kalvehavebanens anlæg blev vedtaget -sammen med en række andre jernbaner- d. 8. maj 1894, og efter de -for de fleste privatbaner- så almindelige verbale og økonomiske ”slagsmål”, kunne den tages i brug i efteråret 1897.


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Oversigtskort.



Strækningen.

 

Banens længde var 21,1 km, lagt med skinner med en vægt på 22,7 kg/m og sveller i hhv. eg og uimprægneret fyr, lagt i grusballast.


Banen udgik oprindelig fra DSB´s station i Masnedsund, hvor man havde en perron, en lille drejeskive og en lille remise med plads til ét damplokomotiv. Banen gik langs Noret i Vordingborg til Vordingborg Slotsstation, der -som navnet antyder- var anlagt lige syd for den gamle borgruin og Gåsetårnet. Herfra fortsattes mod øst over Nyråd, til Stensved, Langebæk, Viemose mod Kalvehave station.


Stationsbygningen i Kalvehave, der var banens største, indeholdt ud over de til driftens opretholdelse almindelige lokaler, også banens hovedkontor samt lejligheder for hhv. stationsforstanderen og driftsbestyreren. I den nordlige ende af stationsterrænet lå oprindelig en lille 2-sporet remise, som i årenes løb udbyggedes ved en art ”knop-skydning” til i alt 5 spor, dvs. 2 spor til damplokomotiverne (de oprindelige spor), 1 spor til diesellokomotivet M1, og de sidste 2 spor (ud mod vandet) til skinnebusserne. Her var også banens værksted til vedligeholdelse af materiellet.


I forlængelse af remisen/værkstedet, og overfor denne -på den modsatte side af strækningssporet- lå to rækker funktionærboliger, i alt ni stykker. En tiende bolig lå umiddelbart overfor stationsbygningen, modsat stationsvejen. Også udfor stationsbygningen, men modsat sporene opførtes en ganske lille skur-agtig remise, der -i det mindste- i banens sidste år husede en lille skinne-rutebil, se nedenfor.


Fra Kalvehave stations sydlige ende var der sporforbindelse til havnen, hvorfra der fra banens åbning var skibsforbindelse (uden jernbanespor) til Stege. Desuden har der fra gammel tid været færgefart til Koster på Møn,
umiddelbart på den anden side af Ulvsund.


Skibsforbindelsen til Stege ophørte i 1934, men færgefarten til Koster fortsatte indtil Mønsbroen åbnede i 1943.


Kalvehave-Koster-overfartens "MØN"

Efter at færgen var blevet overflødig på overfarten til Møn, sejlede den i nogle år på den daværende overfart Kulhuse-Lynæs i Nordsjælland.

 

I årenes løb oprettedes et antal trinbrætter på banen, Vintersbølle (senere Florke), Bakkebølle, Vestenbæk, Stivænge, Skovhuse og Stålvænge.


I januar 1948 påbegyndtes et sporarbejde, der skulle føre Kalvehavebanen fra Vordingborg statsbanestation -i en stor bue uden om byen- direkte til Vordingborg Slotsstation. D. 28. maj 1948 ændredes linieføringen, hvorefter togene nu kørte direkte til Vordingborg statsbanestation og videre til Kalvehave.  Prisen for dette arbejde var omkring kr. 160.000, men salg af gamle arealer (den endlagte strækning Masnedsund-Vordingborg Slotsstation) gav en indtægt på ca. kr. 70.000. Omlægningen forventedes til gengæld at give en besparelse på kr. 20.000 årligt.



Driften.



Driften påbegyndtes med 3 små damplokomotiver, 4 personvogne, 2 bagage(rejsegods-)vogne og 10 godsvogne. Det varede ikke længe, før man måtte se i øjnene, at disse tre lokomotiver var for små, og allerede i 1898 fik man 3 større lokomotiver.


. . .
Uddrag af DSB-køreplanen for ... 1917.



Løbende købtes nyt og bedre materiel, ligesom ældre og mindre tidssvarende materiel bortsolgtes. Ved den begyndende motorisering anskaffedes i 1933 et lille 3-akslet diesel-elektrisk lokomotiv, M 1, på 200 HK, bygget af Scandia og Burmeister & Wain.

KB M 1 ved modtagelsen i 1933 ?

Ved leveringen i 1933 var lokomotivet to-farvet (lys gul / rød), og mon ikke dette fotos er taget ved lokomotivets levering.

 

Under anden verdenskrig måtte man -bl. a. på grund af mangel på automobildæk- ombygge én af banens rutebiler til skinnebus, i ordets egentlige forstand, således at forstå, at den blev udstyret med jernbanehjul i stedet for de oprindelige automobilhjul. Denne skinne-rutebil benævntes i de første år ”MØNBOEN” og M 2, senere -efter Scandiaskinnebussernes tilkomst- Sm 2.



Modtagelseskomitéen for skinnerutebilen "MØNBOEN" på perronen på Slotsstationen, 1943.


Kalvehavebanens sommerkøreplan i krigsåret 1944. Der er ikke meget at gøre godt med.

 

I 1947 anskaffedes -i samkøb med en meget stor del af landets andre privatbaner- en Scandia skinnebusmotorvogn, Sm 3, og dertil en lille post-og rejsegodsvogn (”Rumpeged”), Sb 1.

Den ny skinnebusmotorvogn
ved jubilæumsfestlighederne d. 1. oktober 1947.




I 1947 kunne Kalvehavebanen fejre 50 års jubilæum hvilket skete med pomp og pragt som den slags gjorde dengang, og banens bestyrelse kunne invitere til Jubilæumsfest på Kalvehave Badehotel.


.
Bemærk, at deltagerne -på grund af krigens vedvarende restriktioner- hver skal medbringe "smørmærker" til 10 gr. smør. Det siger næppe nutidens ungdom ret meget, men de ældre læsere ved, hvad der tales om.


Til anledningen var der også udfærdiget et lille jubilæumsskrift,
der -som anført- var vedlagt invitationen.


Det var også ved denne lejlighed banen kunne præsentere sin nye skinnebus, Sm 3 og "rumpegeden" Sb 1, der herved blev de første danskbyggede skinnebusser, på de danske privatbaneskinner, idet leveringen til banen var fremskyndet netop med henblik på jubilæet og festlighederne deromkring.



Kalvehavebanens bestyrelse ? på festdagen.

Jubilæumstogets ank. til Kalvehave
og en rutebil holder klar ved perronen for at køre selskabet til Kalvehave Badehotel...




... og mon ikke alle festdeltagerne her er kommet tilbage til Vordingborg st. efter en interessant dag.

Sm 3 blev i 1952 efterfulgt af endnu en skinnebusmotorvogn, Sm 4. Hermed var det til gengæld også slut med nyanskaffelserne, og dette materiel måtte klare trafikken indtil driftens ophør i marts 1959.

 

Sætogs(køre)plan.   --   1956.

Kalvehavebanen.   Særtogsanmeldelse 13-1956.




Kalvehavebanens egen lommekøreplan. 

Køreplan for Kalvehavebanens tog og omnibusser.   --   Sommer 1956.   ^---v

Kalvehavebanen.   Sommerkøreplan 1956.

Kalvehavebanen.   Sommerkøreplan 1956.    ^---v

Opslag i Sommerkøreplanen 1956.


Uddrag af DSB-køreplanen "Danmarks Rejseforbindelser" for vinterhalvåret 1958-59.
Dette blev Kalvehavebanens sidste køreplansperiode, idet driften indstilledes d. 31. marts 1959.


Antallet af godsvogne blev også i årenes løb forøget og blev efterhånden til 14 åbne og 9 lukkede vogne. En af de åbne godsvogne blev ombygget til sneplov, idet den forsynedes med en sne-næse i den ene ende.

 



Diverse.





. Månedskort af ældre type ...

... og af nyere typer.
.



KB-banemærker.


Ligesom andre privatbaner, havde også Kalvehavebanen deres egne banemærker til brug ved mindre pakkeforsendelser indtil 25 kg og med forudbetalt fragt.

Banemærkernes motiver var -også ved Kalvehavebanen- forskellige efter tiden, i hvilken de blev trykt. I de første år blev de kun trykt i enkelte farver, senere -med den bedre teknik- udførtes de som små farvefotografier med billeder af banens materiel eller lokale seværdigheder.

På banemærket i øverste venstre hjørne ses KB M1 i original bemaling, med gul/rød vognkasse.

Dette er forklaringen på, at mit lille KB-loko er malet i disse farver, selvom det falder lidt udenfor den valgte periode. Modellen af lokomotivet er egentlig bygget, som det blev genopbygget hos Scandia efter en brand i 1951 (Genopbygget i foråret 1952 med en FRICHS 250 HK-moter af samme type som i DSB litra Mo og lyntogene, samt med tagkølere af MO-typen).



----

Grafisk køreplan for Kalvehavebanen.




”Grafisk køreplan” tegnet i sin tid til artiklen i ”SIGNALPOSTEN”.


Omend blot ”hjemmetegnet”, viser den vel egentlig ganske godt den meget enkle driftsform, der blev praktiseret på banen, -aldrig mere end eet tog på banen af gangen.




Kalvehavebanen....

...


... da der endnu var "tog" til.

Foto: Arkiv: EVP.


 

Privatbane-Tidende med Kalvehave station på forsiden.   --   April 1957.

 

 



Kasketdistinktioner.





Inden nedlæggelsen.

Kalvehavebane-minder.   --   September 1958.    

"En jernbane dør"

"En jernbane dør"   ---   Ekstra-Bladet.   --   September  1958.

Fotos: W. Douglas.


Tak til Aja Stenkvist.

 

 -



Nedlæggelsen.



I 1959 faldt klokken i slag for Kalvehavebanen, som en af de første -af de dengang mange- privatbaner, der skulle blive nedlagt i de efterfølgende år.

 


Den 31. marts kørte de sidste tog på strækningen, -nedlæggelsen var en realitet.


I den efterfølgende tid blev banens spor taget op, bl. a. ved hjælp af et lille skinneoptagningstog bestående af diesellokomotivet M1, en personvogn og et par godsvogne.


Skinneopbygningstoget mellem
Stivænge og Skovhuse trinbrætter, juni 1959.
Foto. Jens Bruun-Petersen.





Sic transit....(således forgår.....

.....alverdens herlighed.)

Skinneoptagelsestoget ved Vestenbæk, 27. juni 1959.

Foto: K.E. Jørgensen.



Det rullende materiel blev for størstedelens vedkommende ophugget, men enkelte stykker overlevede dog, idet de solgtes til andre privatbaner. Således solgtes diesellokomotivet KB M1 til Hads-Ning Herreders Jernbane (Aarhus - Odder - Hou) som HHJ M 4. Herfra videresolgtes det til Helsingør - Hornbæk - Gilleleje Banen (HHGB), hvorfra det senere kom til veteranbanen i Skælskør (FDSB). Her er det foreløbig hensat, og afventer sin videre skæbne.

 


Skinnebusmotorvognene Sm 3, Sm 4 og bagagevognen Sb 1 solgtes til Østsjællandske Jernbane. Herfra solgtes Sm 4 i 1976 til Østsjællandske Jernbaneklub, medens Sb 1 i 1975 solgtes til DSB, til brug for banetjenesten under betegnelsen "R2a". Sm 3 ophuggedes i 1967.


Stationernes skæbne blev meget forskellige, idet Vordingborg Slotsstation blev nedrevet umiddelbart efter nedlæggelsen, Nyråd blev solgt til privat beboelse, men bibeholdt sin postekspedition. Stationen og arealet omkring den (dog uden spor) beholdt sit udseende i flere år derefter, men er efterhånden (år 2001) blevet en del af et lille nydeligt villakvarter, og man skal se godt efter, for at finde stationsbygningen.


Stensved station fik nedrevet en lille tilbygning for banens postekspedition, og der opførtes i stedet et større autoreparationsværksted. Nu, år 2001, er hele bygningskomplekset nedrevet til fordel for et supermarked. (?)


Langebæk og Viemose stationer findes -så vidt vides- stadig, omend også de er undergået en del forandringer i årenes løb, hvor der bl.a. har været en større skrot-handel på Viemose st.


Kalvehave station blev solgt til kommunen (Langebæk Kommune). Den blev -og er stadig (2001)- indrettet til privatbeboelse for flere forskellige lejere. Af remisekomplekset eksisterer idag kun den oprindelige 2-sporede dampremise. Den er ombygget til beboelse, men ogsa til -næsten- ukendelighed. Det er dog gjort ganske nydeligt. Man skal også her se MEGET godt efter, for at genfinde bygningen. De 10 funktionærboliger eksisterer også alle den dag i dag, og flere af dem ligner stadig sig selv, omend malede i afvigende farver.



-----------------------------------

 

Nu er der jo efterhånden gået mode i, at lægge hele blade / bøger, eller dele deraf, ud på nettet - så derfor vil jeg da tillade mig også at deltage:

 

 

 

På byggeaftenerne i Dansk Modeljern-baneklub havde W.E. Dancker Jensen omtalt tur-projektet og byggeholdets medlemmer enedes om, hver at indskyde en hundredekroneseddel, "til kul", som vi sagde, for at fordele risikoen. Et sådant projekt var aldrig prøvet tidligere.

Alt som dagen nærmede sig, stod det klart, at der var så stor interesse, at det ikke kunne gå helt galt.

For mit eget vedkommende blev jeg dog indkaldt som soldat pr. 1. marts, så da kompagnikontoret i "Krutten" så min ansøgning om fri netop den dag, var sagen klar: Han skal ha´ vagt ! ! !  - og sådan blev det. 

Nul særtogstur til ´83.

Spørg mig om min mening om militæret !!!

 

 

 

 

Jernbanebladet   bringer i samme nummer også en noget større artikel om Kalvehavebanen: 

 

 

 

 

Ingen af artiklerne nævner et forfatternavn(e)   --   så rette vedkommende må modtage min tak her igennem.

 

 ------------------

 

Kalvehavebanen  --  KB.   --    1958-59.

 

 

Fra en af sidens læsere, Hardy Bleibach, har jeg modtaget denne lille nydelige fotoserie fra:

"Jeg er født i begyndelsen af 1940´erne og er opvokset i Langebæk og Bakkebølle. Som følge deraf har jeg jo rejst en hel del med Kalvehavebanen. Jeg kan særligt huske togfører Peter Jensen, en meget rar mand over for os børn. Vi fik som regel lov til at sidde ved siden af ham, på motorkassen i skinnebussen, og det var altid en god oplevelse.

Af og til kunne man også få ham til at standse toget et sted mellem stationerne, så man ikke havde så langt at gå til hjemmet.

De to nedenviste billeder stammer fra ”togkatastrofen” ved Bakkebølle Trinbræt i 1958, hvor skinnebussen blev afsporet, formentlig pga. pakket is i sporet på overkørslen ved Bakkebøllevej. Jeg har noteret i mit gamle fotoalbum, at der ved ”katastrofen” kun var 7 overlevende (underforstået, at der ikke var flere med toget på den tur). Jeg kan ikke huske, om der kom nogen til skade."

 

"I det lille landsbysamfund, Bakkebølle, var det ikke hverdagskost, at der indtraf begivenheder af større ”international” interesse, men en togafsporing gav selvklart stof til samtale ud over sognegrænserne."

Foto.  Hardy Bleibach.

 

"I baggrunden, under kranen, ses det lille hus ved Bakkebølle Trinbræt."

Foto. Hardy Bleibach.

 

 

"Sidste tur" på Kalvehavebanen.

Denne "Sidste tur" må dreje sig om den "afskedstur", som medlemmer af Dansk Modeljernbane Klub fik arrangeret:

Ankomst til Bakkebølle trinbræt.
Alle fotos.  Hardy Bleibach.  ^---vv

Bakkebølle trinbræt, --køreretning mod Kalvehave.   ^---v

 - - -

Afgang fra Bakkebølle mod Kalvehave.

 

Tak til Hardy Bleibach.

 


 

Fortsættes næste side: KB - Rullende materiel.

 

- o 0 o -

 

(Se også siden:  Kalvehavebanen i model. )