Forsøgsmotorvognen  HHA 3060.

(Hamburger Hochbahn AG).

.

("Den røde barnevogn").

.

 

Som et led i forberedelserne til indkøb af nye sporvogne til Københavns Sporveje først i 1960´erne,
lejede sporvejene to forskellige sporvogne til forsøgskørsel i København.

Første forsøg bestod i leje af en af de såkaldte ”Düsseldorfere”, der blev prøvekørt på linie 2 i tiden
omkring årsskiftet 1957/58. Som måske bekendt, blev denne type senere den foretrukne.

Næsten samtidig -dvs. i februar-marts måned 1958 prøvekørtes en enkeltkørende motorvogn
HHA 3060 fra Hamburg. Egentlig er vogntypen belgisk, men indkøbet til Hamburg, også her
som en slags forsøgsmotorvogn, om end ”forsøget” blev på 6 år. Herefter opgav man ”forsøget”,
hvorefter vognen skulle sælges tilbage til sit hjemland.

Imidlertid blev -inden returneringen- lejet for et par måneder af Københavns Sporveje til forsøgs-
kørsel med henblik på ovennævnte større sporvognsanskaffelse til København.

Hvordan prøvekørslerne forløb / hvorfor man ikke valgte netop denne sporvognstype, husker jeg
ikke, men jeg mener at kunne huske, at den af københavnerne fik kælenavnet ”Den røde barnevogn”.

Resultatet blev dog, -som nævnt- at man foretrak ”Düsseldorferne”, der blev anskaffet i et antal
af 100 stk. Det er dog en ganske anden historie.

Nedenfor nogle enkelte fotos fra en dag, hvor jeg mødte vognen.



På linierne 7 og 8´s endestation på Degnemose Allé,
(v. Frederikssundsvej) i Brønshøj.

Over Dr. Louises Bro med "ministerfart"...

...mod Nørrevold og Kongens Nytorv.

Alle fotografier er optaget februar 1958.

 

------


Litteratur:

Her må jeg nøjes med at henvise til Sporvejshistorisk Selskabs righoldige samling af f. eks: Bøger om sporvogne i almindelighed, liniebøger og foreningens medlemsblad "By-trafik".

 

”By-trafik”, Sporvejshistorisk Selskabs medlemsblad, 36. årg. nr 1, februar 2000, ISSN 0105-4511.

 

På "Nettet"

Sporvejsmuseet / Sporvejshistorisk Selskabs hjemmeside.