Siden er under udarbejdelse.

 

Efter at være fratrådt min ansættelse ved DSB i slutningen af 2000, fik jeg -i løbet af eftersommeren 2001- den idé, at jeg igen ville tage en tur til Svebølle, hvor det hele sådan rigtig for alvor begyndte.

Ved et tilfælde passede det således, at det skulle være d. 16. oktober 2001.

Formålet var at tage nogle af de fotos, jeg ikke fik taget i 1956:

 . . .

Svebølle station -med lampisteri . . .

 . . . og uden.  Set mod sydvest.

 

Lukket og slukket. Den sidste billet er forlængst solgt . . .

 

Stationen med varehus, set mod sydøst . . . 

 . . . og mod nordøst. 

Foran stationen står pendlernes biler, og fra denne side ser stationen vel egentlig ganske nydelig ud . . .   

 . . . lukket som station er den dog. Der er tilsyneladende stadig beboelse i stationsforstanderens lejlighed (gardiner og blomster i vinduerne - navneskilt på indgangsdøren), men ekspeditionslokalerne og ventesalene er omdannet til genbrugsforretning.

Postkasse(r) hænger der stadig, endda to. Til gengæld er det gamle brevindkast -direkte ind i ekspeditionslokalet- muret til (nederst mellem de to yderste vinduer til højre.

Vinen der groede op ad væggen er væk. Indenfor vinduet i gavlen er stationsforstanderens skrivebord også væk, og el-tavlen med sikringer, sejlgarn, plomber og laksegl. Kun bygningen ligner sig selv, --men hvorlænge ??? 

 . . .    

Gavlen og perronen set mod vest / Kalundborg.  I Forgrunden signalhuset - lukket og tilskoddet. Man kunne ikke en gang se, om det gamle signalanlæg stod der endnu.    

Samme synsretning, -her med lampisteriet . . .     

Lampisteriet, alene.

Lampisteri ?  Det sted, hvor man i ældre tider opbevarede, vedligeholdt og klargjorde stationens beholdning af olie- senere petroleumslamper, og det var ganske mange. 

Udover lamper til stationens indvendige belysning, var der tale om lamper til signallamper (mindst seks), sporskiftelamper (formentlig fire) og -måske- noget udendørsbelysning og reserver.  Alle disse lamper skulle hver dag klargøres, så de var virksomme hele natten igennem - kort eller lang.

Lampisteriet set mod sydøst. 

 

Perronen set mod vest / Kalundborg . . .   ^---v      

 

 

 . . . og mod øst /København.   ^---v   

Rengøringsstandarden er bestemt ikke som i 1956.  "Den gamle" havde ikke tilladt, at der lå papir og flød i sporet, om han så skulle fjerne det selv. 

Netop her så han en morgen, at Augusta (rengøringsdamen, som det hed dengang) tømte en fejespån med opfej ned i sporet. Det gjorde hun ikke mere (i det mindste ikke når han måske så det) ! ! ! 

(Det var også forkert at gøre det. Stenballasten i sporet skulle (og skal sådan set stadig) holdes ren, af hensyn til de "sporisolationer", som signalsystemet bygger på. Jo mere snavs, jo større mulighed for fejlstrømme.)

Enderampen, som man kan se på nutidens luftfotos, ligger der endnu.   ^---v  

 

 .  

Udsigten fra broen i stationens østende. Tv: set mod København og th. mod Svebølle og Kalundborg. Set i sidste retning er der -på dette foto- ikke sket den store forandring. Desværre tog jeg ikke i 1956 et billede mod København, og dermed et billede af den høje/højtstående indkørselssignalmast. 

På billedet til venstre kan man -i høj opløsning- lige ane udkørselssignalet og dets røde lys.

Der ville have været et godt udsyn til det gamle armsignal herfra.  Dels var det dog  -på grund af trådtrækket- begrænset, hvor langt ude det kunne stå, og alligevel kunne betjenes fra stationen, dels skulle det også gerne kunne ses fra stationen, således at man kunne se om signalvingerne fulgte med (om dagen: Signalarmenes /vingernes stilling - Om natten: Hvidt eller brandgult lys bagud (ind mod stationen) for hhv. grønt og rødt/brandgult lys fremad.

 

Vejbanen over broen.

 

Man lades ikke i tvivl om, hvor man er,  . . .  

 . . .   

 . . . hvor man skal hen,  . . .    

 .

 . . . eller hvor langt man er fra København.

 

Stempelmaskine til datoangivelse af på forhånd købte billetter.  Over maskinen ses et zonekort med farveangivelser for antallet af zoner, der skal betales / klippes for.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Selv som "forhenværende" skal man jo tilbage til hjemmet, og jeg var på stationen, klar til at tage med toget, som kører ind til perronen her.

Imidlertid skete der en linne "ting". En ældre dame (ældre end mig :-) ) stod før togets ankomst og baksede med stempelmaskinen, som ikke ville som hun ville. Som "forhenværende" kunne jeg ikke lade være med at træde til, i håbom at kunne hjælpe, -men nej. Maskinen ville ikke sætte det datostempel, som var en nødvendighed, for at have "gyldig rejsehjemmel" (på "DSB´sk). Vi blev hurtigt eninge om, at hun (vi) måtte gøre togføreren opmærksom på problemet ved togets ankomst.

Toget viste sig imidlertid at være forsinket, så vi kom til at tale lidt om byen og mit ærinde i den.  "Så må De jo have været her, medens trafikekspedient Rasmussen var her" spurgte hun, og det kunne jeg bekræfte. (Jeg vidste, at Ernst V. Rasmussen efter jeg var forflyttet havde søgt og fået en stationsforstander på den jydske vestbane). Nu fik jeg imidlertid at vide, at han senere havde søgt og fået stationsforstanderstillingen på Hvalsø station. Nu var han dog pensioneret og boede i Viskinge. 

Derfor fik jeg den tanke, at det kunne være hyggeligt evt. at finde ud af hans telefonnummer og ringe til ham, --om gamle dage. Jeg opgav derfor tilbagerejsen lige nu (efter at have fået damen problemfrit med toget), for at opsøge Svebølle Rådhus og Rasmussens adresse/telefonnummer.

Ankommet dertil fortalte jeg den ansatte i Receptionen min "rørende historie"/årsag til besøget. Vedkommende beklagede imidlertid, men den slags måtte de ikke oplyse. "Men der ligger en telefonbog dér", samtidig med, at der blev peget på en lille lokaltelefonbog lige til højre for mig.

Det blev til (desværre kun) eet besøg.

Der blev dog lige tid til at fotografere toget til Kalundborg, der skulle krydse her. (ME 1505)

 

En time senere var jeg dog atter klar til "tilbagetog". Det ankommer,   . . .   

og holder.  ---  Det krydsende tog ankommer og holder . . .   (ME 1526)  

 . . . og mit tog er ved at være klar til afgang.   

 

Hjemme igen modtog jeg -som også anført andetsteds på "siden"-  dagen efter -med posten- en meddelelse om  min afsked.  Pudsigt, --den havde man siddet og skrevet og sendt, mens jeg gik rundt i Svebølle, -der hvor det hele "næsten" begyndte 45 år tidligere ! ! !

 

----

 

Efter næsten 100 års virke, blev stationen lukket og overgik til fjernstyring i 1973, men bevarede dog sin postekspedition indtil denne blev flyttet til Svebølle Centret.  Stationen blev herefter overladt til et beskæftigelsesprojekt, der drev en genbrugsforretning i de gamle kontorlokaler indtil bygningens nedrivning i 2003.

Stationsbygningen er nu erstattet af et læskur med en bænk, et cykelstativ og en billetautomat.

Længe leve Danmark.

 

Svebølle, 1. september 2011.

Foto: P. Sloots.

 

Lige et hjørne af  læ-bygningen i Svebølle.   Det havde passet fint i rækkefølgen, hvis Mx 1001 var ankommende fra Kalundborg, men desværre.  Den er faktisk på vej mod Kalundborg ! ! !                 

 . . .

 .

 . . . d. 28. juni 2011 kl. ca. 12.20.

 . . .

I togets anden ende:

My 1159.

Togstammen, der er på vej til Kalundborg, afventer krydsende tog fra Kalundborg.

Her  får vi samtidig et kik ned ad den gamle, i vore dage asfalterede læssevej (set mod øst).

Alle fotos: Flemming Paulsen, Svebølle  --  2011.

 

 

2013.

Det er ikke normalt, at man ser et af de 34-år gamle MR-tog i Svebølle.

I forbindelse med sporarbejdet mellem Holbæk og Lejre  var togdriften mellem de to stationer indstillet og erstattet med “togbusser”. Da der således ikke i en 3 mdr’s periode var direkte togforbindelse fra Kalundborg til København, har DSB valgt at indsætte MR-tog mellem Kalundborg og Holbæk.

DSB råder over et stort antal af disse lidt gamle tog (de første fra 1978), som egentlig skulle have været udrangeret og erstattet med nyere materiel.

Som bekendt har der været problemer med de nye IC-4 tog, hvorfor MR-togene på grund af materielmangel stadig er i drift.

 

Svebølle.     ---    2013.

 

 

Svebølle trinbræt   , set mod Kalundborg.   --   29. september  2013.   ^---vv

Set mod København.   --   29.  september 2013.   ^---v

 - - -

 

(Lige en "indskudt bemærkning" angående mit ovenstående ordvalg:  "Svebølle trinbræt".  Som det ses er "trinbrættet" forsynet med perronudkørselssignaler (PU-signaler) i begge ender af stationen.

Ordvalget har lidt at gøre med mit gentagne "problem": At hj.siderne her skives / forsøges skrevet både for alment interesserede / lokalinteresserede, men naturligvis også/især for jernbaneinteresserede. 

For den almindelige dansker / passager er Svebølle derfor nu nærmest at betragte som et trinbræt (uden stationsbygning og hvad deraf fulgte, blot med en overdækket ventebygning med et par bænke, en billetautomat og et cykelstativ. 

Jernbanenørden kan imidlertid straks se, de ovennævnte PU-signaler, der "godtnok" er fin udrustning på et "trinbræt".

 

Forklaringen skal nok findes her ("sakset" fra siden om "Svebølle station  1874 - 2000" under 1974):

 

1974:   Sådan forsvinder en station:

Meddelelse fra Generaldirektoratet,  1974 .

 

"Meddelelser fra Generaldirektoratet" 1974  (M 20 af 12. februar 1974), hvoraf det fremgår, at Svebølle station fra og med 1. marts 1974 omdannes til "ubemandet trinbræt med sidespor".

Det er en lidt pudsig betegnelse at anvende i en primærkilde som "Meddelelser fra Generaldirektoratet", idet der reelt var tale om, at Svebølle stations passagerekspeditionsmæssige status ændredes fra station til trinbræt, men at Svebølle station sikkerhedsmæssigt stadig var en fjernstyret togfølgestation, hvilket også fremgår af DJK´s medlemsblad "Jernbanen" nr. 3, juli 1974, side 17. )

 

Svebølle.  Set fra vejen.  --  29. september 2013. (. . . og samtidig -næsten- set fra "Fru Frederiksens forretning")

 

Svebølle.  Kaalunds ejendom.  --  29. september  2013.  Engang byens store købmandsforretning -- hvad nu ???

 

Svebølle.  Jernbanevej.   --   29. september  2013.   ^---v

Svebølle.  Jernbanevej.   --   29. september 2013.  Trist at se, at forretningsdøren i gavlen er muret til - et trist
tegn på udviklingen i byen (i de små byer i det hele taget).

 

 

- o 0 o - 

 

Tak til:

Erik, My 1 2 87,  Flemming Paulsen,  Niels E. Holm,   P. Sloots  og Thomas Boberg Nielsen

for udlån af foto eller oplysninger.

 

 

 - o 0 o -

 

 


Forrige side: Svebølle station 1874 - 2000.
Næste side: Svebølle By